Vinderne ved dette års Nordic Startup Awards

Vinderne af Nordic Startup Awards 2017 er netop blevet annonceret i Stockholm. Fem danske startups var en tur på scenen i Stockholm, men årets startup gik til værtsnationen. 

Djurgården er normalt kendt som stedet, hvor Stockholms bybefolkning tager hen for at puste ud med ABBA the museum eller rockstjernerne, der gæster spillestedet Cirkusteatern.

Men i aftes var Djurgården og Cirkusteatern ikke hjemsted for nogen af delene. I stedet trådte fortidens ikoner i baggrunden for fremtidens. Det skete da stjerner fra den nordiske startup-himmel skiftevis indtog Cirkusteaterns scene for at modtage hæder som vindere af dette års Nordic Startup Awards.

Eventet hylder toppen af poppen fra det nordiske startup økosystem. Finale-eventet er enden på en lang national udvælgelsesproces. De tretten vindere er blevet udvalgt ud fra deres kvaliteter, og det impact de hver især har haft indenfor deres felt eller industri.

Danmark og Sverige får uagjort, men regionen vinder

Det svenske Min Doktor blev årets startup, men svenskerne måtte slå sig til tåls med en uafgjort i forhold til det samlede antal præmier. Der blev nemlig afholdt fem svenske og fem danske takketaler fra scenen ved aftenens event.

Via livestream kunne man se MentorDanmark modtage People’s Choice Award

Konkurrencens værdi rækker imidlertid udover national hæder ifølge CEO for Nordic Startup Awards Kim Balle. Han mener at konkurrencen kommer hele den nordiske region til gode.

“Nordic Startup Awards startede i Danmark og blev kontrolleret herfra. Konkurrencen er med til at brande den nordiske region som et alternativ til Silicon Valley, og gøre den i stand til at tiltrække endnu mere af den talentmasse, som startup industrien efterspørger,” siger Kim Balle.  

Og de fem danske vindere er… 

Best NewcomerKubo Robotics

KUBO Robotics blev grundlagt i 2015. De laver robotter, der kan hjælpe børn med at lære at kode.

People’s Choice MentorDanmark

MentorDanmark er en online tutor service.

Best Food Tech StartupToo Good To Go

Too Good to Gos platform lader brugere købe overskudsmad fra restauranter

Best Coworking SpaceFounders House

Founder House hjælper tech firmaer med at skalere.

Best Accelerator ProgramAccelerace

Accelerace bruger deres industri, specifikke teams til at hjælpe startups med at finde skalerbare business models.

Svensk Startup of the Year og resten af vinderne ved Nordic Startup Awards

Startup of the YearMin Doktor (Sverige)

Min Doktor er Sveriges første og største digitale sundhedsudbyder. Startupet har blandt andet sat sig på majoriteten af sundhedsforsikringsmarkedet.

Investor of the Year – Hampus Jakobsson (Sverige)

Hampus er både entreprenør og investor. Han er co-founder i VC firmaet Nordic Makers, og har lavet mere end 65 investeringer. .

Founder of the Year – Magnus Nyhlén (Sverige)
Magnus er en svensk entreprenør, der har co-founded Min Doktor.  

Best Social Impact StartupTRINE (Sverige)

Trine bruger crowdfunding kampagner til at finansiere solenergi projekter. De har investeret 1.9 millioner euro i solenergi.

Best Health/Lifestyle Tech StartupCELLINK (Sverige)

CELLINK producerer en række 3D bioprinting produkter. Deres biolinks kan bruges til at printe menneskelige organer og væv.

Best IoT StartupDisruptive Technologies (Norge)

Disruptive Technologies producerer sensorer, der kan mærke berøringer, nærhed og temperatur.

Best Fintech StartupHuddlestock Capital (Norge)

Huddlestock er en investeringsplatform, hvor brugerne kan investere i ideer. Hvis ideerne materialiserer sig udbetales der en procentdel til ideens ejer.

Best Startup Ecosystem InitiativeFrumbjörg (Island)

Frumbjörg er et innovationscenter, der støtter løsninger for handicappede.

Best Bootstrapped – Vainu.io (Finland)

Vainu.io tager uorganiseret data og oversætter det til leads.

Best Pan-Nordic Community Initiative The Nordic Web

The Nordic Webs hjemmeside er en online ressource for entreprenører og investorer, der vil researche det nordiske startup økosystem.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.