Den danske medstifter af AirHelp Henrik Zillmer er i dag bosiddende i New York, hvor han er direktør for det fremadstormende startup.
Den danske medstifter af AirHelp Henrik Zillmer er i dag bosiddende i New York, hvor han er direktør for det fremadstormende startup.

AirHelp er på få år blevet verdens førende virksomhed til at hente erstatninger hjem til passagerer med forsinkede og aflyste fly. Nu lander det danskudviklede startup et nyt, tocifret millionbeløb fra danske investorer.

Siden lanceringen for fire år siden, har AirHelp hjulpet over fem millioner passagerer i hele verden med at få erstatninger, når deres fly var forsinkede eller aflyst. Startuppet er på den korte tid vokset til over 500 ansatte, og de supporterer i dag kunder i 30 lande på over 15 sprog.

Der har med andre ord været fart på, siden danske Henrik Zillmer stiftede selskabet, og i dag kan han offentliggøre en ny, tocifret millioninvestering fra det danske venture capital-firma Nordic Eye, som blandt andre har Peter Warnøe og Lars Tvede, som nu træder ind i AirHelps investorkreds.

“Vi er glad for at få Nordic Eye med ombord. I AirHelp udvider vi konstant vores services til
flypassagerer, og vi sætter pris på at Nordic Eye deler vores visioner og ønsker at være med på denne rejse. Vi ser frem til at nyde godt af deres store netværk og ekspertise inden for teknologi-virksomheder,” siger Henrik Zillmer, stifter og direktør i AirHelp.

Den danske investeringen kommer efter en kæmpe investeringsrunde i 2016 – en serie A på over 80 millioner kroner fra de største investorer i Silicon Valley, som blandt andet tæller stifteren af Twitter, Evan Williams.

Aktiv investor til mere ekspansion

Nordic Eye investerer typisk i nordiske tech- og livsstilsvirksomheder, som kan skalere
globalt, og deres investering i AirHelp skal netop give startuppet et godt springbræt til en endnu større global udbredelse.

“Vi har fulgt AirHelp fra sidelinjen længe, og er begejstrede for AirHelps resultater. Vi er derfor glade for, at det er lykkedes os at få lov at investere i selskabet, og kan deltage aktivt i videreudviklingen af dén succes de åbenlyst allerede har skabt. Nordic Eye ønsker generelt at hjælpe danske startups til endnu mere vækst. Det er også vores mission hos AirHelp,” siger Peter Warnøe, der vil være aktiv investor og derfor træder ind i bestyrelsen som observer.

CNN og Business Insider har tidligere udnævnt AirHelp til en af verdens mest innovative
virksomheder, og efter at have hjulpet over fem millioner passagerer både lokalt og globalt, ejer AirHelp i dag en af verdens største databaser med flystatistikker, hvilket også er interessant for investorerne.

Fakta: AirHelp
AirHelp er verdens førende virksomhed inden for kompensation for flyforsinkelser, og startuppet hjælper passagerer med at gøre krav på kompensation som følge af et forsinket, aflyst eller overbooket fly.

Virksomheden er stiftet af danskerne Henrik Zillmer og Nicolas Michaelsen. Siden virksomheden blev grundlagt i 2013 har AirHelp hjulpet over 5 millioner rejsende med at behandle kompensationskrav mod flyselskaber.

AirHelp har kontorer i Berlin, New York, Gdansk, Krakow og Barcelona, er aktive i 30 lande og tilbyder support på 15 sprog. Der er over 500 ansatte i virksomheden på verdensplan.

AirHelp lancerede sin gratis app i 2014, som er tilgængelig til iOS og Android.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.