lørdag, september 23, 2017

Copenhagen Fintech: Finanstilsynets nye Fintech-initiativer rammer plet

0
Insurtech, Copenhagen fintech lab, fintech
CEO for Copenhagen Fintech, Thomas Krogh Jensen, viser kortet over dansk fintech til Fintech Forecast 2017.

Finanstilsynet har netop løftet sløret for fem nye tiltag, der skal gøre livet nemmere for Fintech-iværksættere. Og initiativerne rammer umiddelbart iværksætternes ønsker, vurderer Thomas Krogh Jensen, CEO i Copenhagen Fintech.

Fintech-verdenen er notorisk kendt for at være svær at bryde ind i for startup – blandt andet fordi reguleringen er tung og kringlet. Men det vil fem nye initiativer fra Finanstilsynet nu forsøge at ændre på.

Før sommerferien fik Folketinget tilslutning til at Finanstilsynet allerede i år får flere ressourcer til at styrke Fintech-indsatsen. Det sker helt konkret gennem fem initiativer, som blandt andet skal gøre det lettere for Fintech-iværksættere at komme igennem til Finanstilsynet og dermed få gang i virksomheden.

”Etableringen af FinTech-initiativerne vil være en mærkbar hjælp til at navigere i den finansielle lovgivning for de digitale iværksættere og vil gøre det lettere og mere attraktivt at etablere sig som Fintech-virksomhed i Danmark. Initiativerne skal sikre, at Finanstilsynet er en moderne, åben og teknologiparat tilsynsmyndighed, der understøtter vækst og innovation. Det vil være til glæde for alle de virksomheder, som ønsker at etablere sig i Danmark,” siger erhvervsminister Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Læs også: Det betyder regeringens udspil for danske startups

De seneste år har danske fintech-startups oplevet, hvordan det er en tung dans at få hul igennem til finanstilsynet, og derfor hilser Copenhagen Fintech da også de nye tiltag meget velkommen.

”Det der er kendetegnet for tiltagene er, at det virker til, at finanstilsynet har lagt øret til jorden for at lytte til behovene – og er imødekommet mange af dem. Jeg synes, vi kommer et langt stykke hen ad vejen. Og på god startup-maner så starter man med at gøre noget. Det forum, der er etableret for at udveksle erfaringer, meninger og holdninger, kan så itererer på tiltagene hen ad vejen, og det synes jeg i virkeligheden er super vigtigt,” siger Thomas Krogh Jensen, CEO i Copenhagen Fintech.

Kortere afstand til rådgivning

De to første tiltag indføres 1. oktober og indeholder mere vejledning om den finansielle regulering for iværksættere samt håndholdt tilsyn, så fintech-startups med nye forretningsmodeller kan komme mere smertefrit gennem tilladelsesprocessen.

”Mere proaktiv rådgivning er jo helt klart noget, der har været efterspurgt – en nemmere adgang til rådgivning, hvor man ikke bare får ja eller nej til et spørgsmål, men mere hjælp til, hvad man skal gøre og hvordan,” siger Thomas Krogh Jensen.

Helt konkret opretter Finanstilsynet en fintech-telefon, e-mail og hjemmeside med målrettet vejledning til iværksættere. Samtidig bliver det muligt for det enkelte startup at få mere en-til-en hjælp gennem tilladelsesprocessen i stedet for at blive henvist til generelle retningslinjer – som kan være svære at forholde sig til eller direkte ukonkrete.

Samarbejde og sandkasse styrker internationalt fokus

I løbet af efteråret vil finanstilsynet etablere et Fintech Forum, hvor repræsentanter for fintech-iværksættere og etablerede finansielle virksomheder kan mødes og udveksle erfaringer og meninger om den finansielle sektor i en teknologisk kontekst.

”Der bliver lagt op til mere teknologiforståelse, så det ikke bare bliver finansiel regulering, men finansiel regulering i en teknologisk kontekst – så man forstår, hvad det er, der sker, når blockchain eller AI bliver brugt i den finansielle kontekst,” siger Thomas Krogh Jensen.

Læs også: Copenhagen FinTech annoncerer nyt samarbejde

Samtidig vil Finanstilsynet oprettet en regulatorisk sandkasse kaldet FT Lab – et ønske der længe har været i Fintech-miljøet – hvor fintech-iværksættere kan teste deres teknologier og forretningsmodeller i et sikkert og realistisk test-miljø.

”Den regulatoriske sandbox er også vigtig i et internationalt perspektiv. Det efterspørger stort set alle de internationale startups, vi gerne vil have til landet,” siger Thomas Krogh Jensen.

De fem initiativer indfases løbende over det næste års tid, og de første skydes i gang allerede fra 1. oktober.

 

FAKTA: De fem Fintech-initiativer i Finanstilsynet

  • Finanstilsynet vil udvide vejledning og information om den finansielle regulering for iværksættere og FinTech-virksomheder, der anvender ny teknologi. Bl.a. via en FinTech-telefon, e-mail og hjemmeside. Derudover vil Finanstilsynet være åben for dialogmøder med iværksættere, som har brug for vejledning for at komme i gang. Initiativet igangsættes den 1. oktober.
  • Håndholdt tilsyn. Det kan være svært for virksomheder, der anvender nye forretningsmodeller eller teknologi at forstå og komme igennem en tilladelsesproces. Finanstilsynet vil derfor tilbyde en håndholdt hjælp igennem tilladelsesprocessen for FinTech-virksomheder. Initiativet igangsættes den 1. oktober.
  • FT Lab (”sandkasse”). Finanstilsynet vil etablere en regulatorisk ”sandkasse”, hvor der skal skabes et sikkert miljø for test af nye teknologier og forretningsmodeller. Der vil være tale en tidsbegrænset proces, hvor virksomheder, under ordnede forhold, kan få lov til at teste deres innovative tjenester. Initiativet igangsættes i første halvår af 2018.
  • Fintech Forum. Finanstilsynet vil etablere et forum for teknologianvendelse indenfor den finansielle sektor. Forummet skal bestå af repræsentanter fra både iværksættermiljøet, etablerede finansielle virksomheder og aftagerne af de nye produkter i form af virksomhederne og forbrugerne. Initiativet igangsættes i løbet af efteråret 2017.
  • Internationalt samarbejde. Finanstilsynet vil løbende arbejde for tættere samarbejde med myndighederne både inden og uden for EU – og særligt i Norden – om en fælles forståelse af regler og behandling af FinTech.

Initiativ åbner det indiske marked for danske startups

0

Til december drager en række healthtech startups til Banglore i Indien for at afsøge deres potentiale på markedet. Inden de drager afsted bliver de matchet med både potentielle kunder og samarbejdspartnere.

Read english version here.

I Indien er der mere end 420 millioner internetbrugere, hvoraf 65% er fra mobile enheder.

Det er 20% flere end sidste år.

Indien befinder sig med andre ord i en teknologisk transformation, hvor markedet bærer et stort potentiale for digitale løsninger. Især taget i betragtning at disse tal kun dækker en tredjedel af landets 1.3 milliard indbyggere. Nu vil Coconut Bootcamp hjælpe danske startups og SME’er med at entrere det indiske marked.

Læs også: Er Indien et slaraffenland for tech-startups?

Claus Nielsen rekrutterer danske startups og virksomheder til turen. Han har erfaring med lignende ture til Asien og USA med sundheds- eller velfærdsteknologi som omdrejningspunkt. Han mener dog, at Coconut Bootcamps program skiller sig ud af en helt afgørende grund.

”Bootcampen adskiller sig fra andre lignende tilbud ved den grundige forberedelse, som hver enkelt virksomhed går igennem. Vi rekrutterer kun virksomheder, der er klar til gå ind på markedet og matcher dem med relevante partnere i Indien. Vores ambition er, at de enten kommer hjem med en forbedret markedsstrategi eller konkrete partnerskaber i det her gigantiske marked, som allerede er der,” siger Claus Nielsen.

En unik mulighed

Det er sjældent nemt at træde ind på et nyt marked og udfordringen bliver ikke mindre på et indisk marked, hvor antallet af internet- og mobilbrugere kun overgås af Kina. Netop brugerne er nøgleordet her. Det anslås, at Indiens middelklasse vil bestå af 547 millioner mennesker i 2025, hvilket gør landet til verdens tredjestørste forbrugermarked.

Derfor er det også afgørende, at man forstår kulturen og forbrugerne og hurtigt kan skabe et netværk i miljøet. En opgave man i teorien selv kan løse, men det kræver en masse benarbejde og ressourcer. Coconut Bootcamp kan dog være en genvej til det netværk.

”Du kan til enhver tid selv investere ressourcer i at tage til Indien og her kan du også bruge ambassaderne, til at introducere til økosystemet. Men fordi vi lægger så mange kræfter i forberedelserne og tager så mange virksomheder afsted på samme tid, så har vi meget nemmere ved at tiltrække eksempelvis investorer eller større virksomheder,” fortæller Claus Nielsen.

”Der kommer en synergieffekt fordi mange af de store distributører er interesseret i et marked og ikke kun i den enkelte virksomhed. Derfor kan vi tiltrække repræsentanter på et højere beslutningstagerniveau i virksomhederne, fordi de er interesserede i flere af virksomhederne. Derudover sætter vi også hele maskineriet omkring ambassaderne og det danske innovationscenter i spil for at trække på deres indsigt.”

Det er ikke første gang, at Coconut Bootcamp drager til den sydasiatiske republik for at introducere startups til markedspotentiale. Sidste år var arrangørerne i New Delhi med ti danske edtech-virksomheder og dette års bootcamp bygger videre på erfaringerne fra sidste år.

”Tidligere forløb giver os god grund til at forvente meget af turen på virksomhedernes vegne. Typisk vil de gerne have nye kunder eller andre kommercielle aftaler i bogen, når turen er slut. Sidste fik Coconut Bootcamp sin ilddåb i Indien ved en tur til New Delhi for Ed-tech startups. Her var succesraten høj og flere af de deltagende virksomheder kom hjem med nye partnerskaber eller kunder. Den samme succesrate er ikke set mange andre steder og derfor kan vi se, at vi tilbyder en unik mulighed,” fortæller Claus Nielsen.

En rugekasse og et overset kontinent

Først og fremmest har Coconut Bootcamp fokus rettet mod på vækstvirksomheder fra de helt små til de større, der har et produkt de gerne vil have ud på verdensmarkedet for at gøre en forskel. Det er vigtigt, at man er klar til at få en håndsrækning til en global markedsekspansion. Også på trods af, at man ikke ved meget om Indien inden forløbet.

”Mange virksomheder indenfor for velfærds- og sundhedsteknologi, befinder sig godt i Danmark. Men 5.5 millioner mennesker har også sin begrænsning og derfor skal det danske marked også kun ses som en rugekasse, hvis man har et potentiale om at gøre en forskel. Men desværre kigger de fleste mod nærmarkeder i Europa og herefter USA. De overser fuldstændig det, der sker i Asien,” siger Claus Nielsen.

Tal fra februar i år fra OECD viser at Indiens økonomi vokser med den højeste hastighed blandt G20 landende. Fortsætter den vækst vil Indien inden for få år overhale USA som den tredje største økonomi og så vil interessen for alvor rette sig mod Indien. Derfor er budskabet fra arrangørerne klart. Det er nu, hvis man vil skabe en konkurrencemæssig fordel på et marked med kæmpe potentiale som Indien.

Potentialet for Healthtech

Der er en generel efterspørgsel på teknologiske løsninger i Indien, men især inden for sundheds- og velfærdsindustrien er interessen stor. For første gang i 15 år fremlagde den indiske regering i år en national sundhedspolitik, NHP (National Health Policy).

Den tidligere sundhedspolitik havde det beskedne formål at fremme en acceptabel sundhedsstandard blandt den generelle befolkning. Mens der er sket fremskridt hen imod forbedring af adgangen til sundhedsydelser, er det ikke lykkedes at give kvalitet i ydelserne til hele befolkningen.

Det indiske Ministerie for Sundhed og Familievelfærd har netop vedtaget et ambitiøst mål om at screene hele Indiens befolkning over 30 år for kroniske sygdomme.

Derfor er udviklingen af ny sundhedsteknologi også en vigtig brik i regeringens udspil. Med det nye udspil ønsker man at skabe sundhedspleje gennem information om velfærds- og sundhedsteknologiens effektivitet. Dette er et positivt skridt, da de høje standarder vi er vant til at operere under i den skandinaviske velfærdsmodel kan hjælpe med at optimere teknologier og informere politiske beslutningstagere i Indien og støtte landets mål om universel sundhedstjeneste.

Kunstig intelligens skal skabe besparelser i millionklassen for private

0
Jakob Lund står bag Finansa
Foto: Kirstine Sommer.

Finansa vil putte en digital bankrådgiver i danskernes lommer. Maskinlæring og den rigtig investering skal skaffe fintech startuppet 100.000 brugere på et år.

Opdateret 12:56 d. 22/09/17

Hvis det står til Finansa, så skal bankrådgivningen kunne klares på telefonen og ikke i den lokale filial.

På Finansas platform får brugerne et digitalt overblik over deres budget. Det er der som sådan ikke noget revolutionerende i.

Til at starte med sidder rådgivere i kød og blod, og giver deres besyv på hvorvidt det er på tide at omlægge boliglånet. Over tid skal flere beslutninger overgå til intelligente algoritmer og det er her revolutionen ligger og den kunstige intelligens kommer ind i billedet.

Sådan træner du din digitale bankrådgiver

Jacob Lund, CEO i Finansa, har selv en baggrund som revisor, og han har været en del af startupmiljøet i fire år. Lige nu står algortimer og robotter for 20% af bankrådgivningesprocessen ved Finansa, men det tal skal over tid stige til 90%

”Vi bliver bedre i stand til at benchmarke nye brugeres budgetter imod vores database. Så behøver de ikke længere en bankrådgiver. Vi får langt mere detaljeret data end bankerne har, og derfor kan vi bedre estimere og hjælpe brugerne med deres budgetter og finde potentielle besparelser.”

Bankrådgivning som vi kender det skal over tid ende i lommen på danskerne.

”Brugerne får notifikationer, hvis der er ændringer på markedet, der kan påvirke deres økonomi. I takt med at vi får mere data, så vil vi, anonymt, være i stand til at gøre vores algoritmer klogere. Den går fra at kunne besvare generelle spørgsmål til at kunne håndtere mere komplekse problemstillinger,” siger Jacob Lund.

Leder efter den rigtige investor

Jacob Lund har tidligere arbejdet i startups. En erfaring han nu kapitaliserer på.

”I et af mine tidligere firmaer havde jeg en silent investor, men det er ikke det, vi leder efter den her gang. Vi har 20-30 dialoger kørende med venturefonde, private investorer og også Seed Capital, som allerede har givet os et Discovery Lån på en halv million. Det vigtigste er, at vi får de rigtige penge ind, nogen som bringer viden til bordet,” forklarer han.

Lige nu går en af overvejer Finansa, om de skal ekspandere til et nyt marked før eller efter den fremtidige investering.

”Det kunne også være at vi begyndte at skalere før en investor kommer ind. Desto mere proof of concept vi har desto bedre. Man kunne sagtens forestille sig, at vi lancerer i et land, der minder om Danmark. Som eksempelvis Holland.”

Sådan når Finansa 100.000 brugere på et år

Da startuppet først lancerede første version af deres service sidste år, skaffede de 10.000 brugere. Det nuværende produkt er ifølge Jacob Lund væsentligt bedre og han mener, de har fundet den rigtige forretningsmodel.

”Vi har en freemium model, der giver dig et digitalt budgetoverblik gratis og foreslår besparelser. Det kan du vælge at forfølge selv eller få en af vores rådgivere til at hjælpe med. Som oftest bruger vi no-cure-no-pay-modellen, så vores brugere ikke betaler, men vi i stedet tager en procentdel af besparelsen,” siger Jacob Lund.

Dernæst tror de på, at den yngre generation er klar til at tage imod en digital bankrådgiver. For dem betyder det ikke så meget, om det er et menneske eller en robot, der hjælper dem. Det er samtidig også den gruppe, der har de største økonomiske bekymringer.

”En tredjedel af alle danskere bekymrer sig om deres økonomi, og i aldersgruppen 18-29 er det faktisk halvdelen. Vores produkt er gratis, og for de fleste skaber det værdi fra dag ét. En kernefamilie vil over et liv kunne spare omkring en million. Vores håb er at komme ned i lommerne på danskerne, og blive der,” siger Jacob Lund.

Sådan sparer vi kundernes penge

Når en bruger opretter sig hos Finansa, så indtaster han eller hun indkomst, faste udgifter lån og værdier samt hvilken bank de tilhører. Fortæller Jacob Lund.

“Vores rådgivere beregner så sammensætningen af deres økonomiske profil. Det benchmarker vi så op imod markedet og finder potentielle optimeringsmuligheder. 8 ud af 10 boliglånshavere kan for eksempel spare fra 100.000 til 500.000 kroner.”

Finansa kan ikke se ind i fremtiden, og lover ikke at de kan forudse den økonomiske udvikling, men de kan hjælpe dig lige nu her.

“I første omgang kigger vi på dagsbilledet. Hvis du opretter et budget hos Finansa, så vil vi analysere det – og fortælle på hvilke poster du kan optimere nu og her – og med estimater vise hvordan det vil påvirke din økonomi eksempelvis over de næste 10 eller 20 år. Forudsat at markedet ikke ændrer sig. Men da vi ved at markedet ændrer sig hver dag, så vil vi løbende overvåge det, og fortælle når det er tid til at optimere igen.”

Verdensmål kan blive en god forretning for startups

0

Industriens Fond og Dansk Industri lancerer forløb, der skal få flere virksomheder til at arbejde med FN’s verdensmål og omsætte dem til forretning. Det kan skabe en muligheder for danske startups.

Den 24. september er det præcis to år siden at Pave Frans, stats- og regeringsledere, ministre og erhvervssammenslutninger deres underskrift på FN’s 17 verdensmål, der sætter kursens for verdens udvikling frem til 2030.

Samtidig blev det startskuddet på et globalt kapløb for de lande og de virksomheder, der leverer løsninger til at indfri målene. Derfor skal endnu flere virksomheder arbejde med, hvordan de kan bidrage og samtidig gøre en god forretning ud af det.

Det mener Industriens Fond og Dansk Industri, der skyder et stort udviklingsprojekt for 8 mio. kroner der skal fordeles på 20 virksomheder. Forløbet går under navnet ‘FN’s verdensmål – fra filantropi til forretning’.

Verdensmål skaber spill over effekt

I dag er det hovedsageligt store og mellemstore virksomheder, der arbejder med en CSR-vinkel (corporate social responsibility) i forbindelse med forsyningskæder og branding. Derfor sætter udviklingsprojektet fokus på at styrke CSR i mellemstore eller mindre virksomheder, der ikke har ressourcerne til at udvikle det strategiske arbejde.

Derfor er startups heller ikke de oplagte virksomheder til forløbet. Men i Industriens Fond rådgiver man virksomhederne til at indgå partnerskaber med andre ansvarlige og innovative aktører.

Foto: Mads Lebech

“For startups vil der være udviklingsmuligheder i den ansvarlige dagsorden. Forløbet vil blive drevet i private virksomheder og vi vil opfordre dem til at indgå innovative partnerskaber og når virksomhederne skal opføre sig ordentlig, stiller det også krav til deres leverandører og samarbejdspartnere,” siger adm. direktør i Industriens Fond Mads Lebech.

Startups, der arbejder med en ansvarlig dagsorden, kan skille sig positivt ud fra andre innovative virksomheder. Men det skal skal tænkes som en forretnings- og innovationsproces, pointerer Mads Lebech.

 

“Det er et strategiarbejde og man skal finde sin plads i en værdikæde, hvor man passer ind i partnerskaber,” siger han.

Industri, innovation og infrastruktur

Det niende af de 17 mål skal fremme fremme inkluderende og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation. Det skal først og fremmest ske i det lokale samfund og bidrage til, at virksomheder kan skabe flere arbejdspladser. Men der er også en internationalt skaleringspotentiale.

I dag har 95 procent af verdens befolkning adgang til mobildækning. Meget af dækningen er indtil videre begrænset til det basale mobilnet. Det er stadig under en tredjedel af verdens landbefolkning, der lever i områder med 3G. Verdensmålene sigter mod, at alle mennesker i de mindst udviklede lande skal have adgang til internettet inden 2020, og at det skal ske til en overkommelig pris.

“Med FN’s verdensmål har vi fået et fælles, globalt sprog. Regeringer, byer, investorer, virksomheder og NGO’er i hele verden taler om, hvordan målene bliver til virkelighed. Derfor ser vi allerede nu en stigende tendens til, at markedet kræver fokus på bæredygtige produkter og forretningsmodeller,” siger Mads Lebech.

I en dansk kontekst er det i særdeleshed interessant at kigge på innovative løsninger i cleantech, landbrug, fødevare, sundhed, smart cities og vand- og energiløsninger. Her befinder Danmark sig i en markant styrkeposition og med den globale efterspørgslen efter løsninger i disse erhverv, kan danske virksomheder bruge verdensmålene som en ledetråd i innovationsarbejdet.

 

The Pirate Bay vil låne besøgendes computerkraft i stedet for at vise reklamer

0
Den berømte pirat-side The Pirate Bay vil slippe for at vise reklamer, ved at bruge de besøgendes computerkraft til at mine kryptovaluta.
Den berømte pirat-side The Pirate Bay vil slippe for at vise reklamer, ved at bruge de besøgendes computerkraft til at mine kryptovaluta.

Som et alternativ til at vise reklamer på sit website tester torrentsiden The Pirate Bay et koncept, hvor de låner computerkraft af de besøgende, og bruger lånecomputerne til at udvinde kryptovaluta for at tjene penge.

I weekenden opdagede brugere af torrentsiden The Pirate Bay, at deres computeres cpu-forbrug pludselig steg helt op til 80 procent, når de besøgte den berygtede piratside – et forbrug mange gange højere, end hvad man kan forvente.

Det fik en række brugere til at gå på jagt efter årsagen, og der gik da heller ikke længe inden opdagelsen af et JavaScript, som så ud til at blive brugt til at mine kryptovaluta, blev lagt på Reddit.

“Jeg kiggede på en torrentside, da min CPU pludselig røg op i 80-85 procent ydelse, og det stopper kun, når jeg navigerer til homepagen eller lukker siden. Som nogle kommentarer peger på, kan det meget vel være et tegn på at brugerne bliver ført ind i lyssky bitcoin-mining,” skrev brugeren Intertubes_Unclogger på Reddit.

Officiel test af Monero-mining

På diverse forums stod det hurtigt klart, at synderen var et ualmindeligt ressourcekrævende javescript kaldet coinhive.min.js, som kørte på The Pirate Bays hjemmeside. Kort efter meldte The Pirate Bay ud om affæren på sin officielle blog:

”Du har måske opdaget, at vi tester en Monero javascript-miner. Dette er kun en test. Vi vil virkelig gerne slippe af med reklamerne. Men vi har også brug for penge til at holde siden kørende,” skriver adminen på bloggen.

Den ekstra computerkraft, de besøgende lagde hos sitet, blev altså brugt til at mine den digitale valuta Monero – en kryptovaluta i stil med Bitcoin – så siden tjente penge på de besøgende.

Lad os lige få styr på mining

I stedet for at genere de besøgende med reklamer, når de bruger The Pirate Bay, går sidens eksperiment ud på at låne brugerne computerkraft, så de tilsammen udgør et computer-netværk, der kan bruges til at mine kryptovalutaen Monero.

Til de uindviede er mining den proces, der holder kryptovalutaer som Bitcoin og Monero kørende. I stedet for at have én stor server, som holder styr på, hvem der ejer hvilke bitcoins, er kryptovalutaernes database nemlig decentraliseret i en blockchain. Men den blockchain kræver computerkraft, så der hele tiden kan holdes styr på, hvem der ejer hvilke penge. Og det er her mining kommer ind i billedet.

Ved at køre bitcoins ”mining software” leverer minerne nemlig computerkraft til at holde systemet kørende, og til gengæld for at lægge strøm og hardware til, bliver de belønnet med en sjat kryptovaluta – i The Pirate Bay’s tilfælde Monero.

Konceptet bag The Pirate Bay’s model er altså, at brugerne donerer en lille smule computerkraft som kan bruges til at mine cryptovaluta, så siden kan skabe en indtjening, der kan erstatte reklamer på siden.

En ny indtjeningsmodel?

På sin blog skriver The Pirate Bay, at Javascript-minering indtil videre blot er et eksperiment. Nogle brugere har opleveret at eksperimentet har kostet helt op til 85 procent af deres computerkraft, mens de har besøgt siden, men The Pirate Bay skriver, at det kun vil være 20-30 procent, hvis de ender med at indføre modellen. Og det bliver umiddelbart taget godt imod af brugerne, hvis man skal tro kommentarfeltet på siden officielle blog.

”Hvis det her kan blive en bæredygtig måde at understøtte siden uden at skulle se på porno-reklamer, så er jeg på,” skriver brugeren Contrail.

Om modellen kan udfordre økonomien i reklame-visninger, melder historien endnu ikke noget om. Og selv hvis det virker for The Pirate Bay, kan vi kun gisne om, hvorvidt modellen også er rentabel for andre sidder. Eller om man som lyssky piratfilmsdistributør, der sniger sådan en test ind på brugerne, bare har svært ved at få gode reklameaftaler.

Sikkert er det dog, at modellen bliver interessant at følge – måske vi på sigt kan få et reklamefrit internet, hvis vi accepterer at give lidt computerkraft i stedet?

Startup øgede effektiviteten med 300% efter finansiering fra Markedsmodningsfonden

0

I januar sidste år modtog Claimlane en medfinansiering på 1,25 mio. kr. fra Markedsmodningsfonden til at færdigudvikle en platform, der digitaliserer retursedler og simplificerer reklamationsprocesser mellem butikker og leverandører. Det skabte fremdrift og momentum i udviklingen af Claimlanes platform.

Det er aldrig rart, men de fleste har nok været ude for det. Man har købt et produkt, som mod forventningerne går i stykker. Heldigvis for danske forbrugere giver købeloven to års reklamationsret.

Men under reklamationer oplever både kunder og butikker en langsommelig og kompliceret proces, når klager skal håndteres. Forskellige leverandører har nemlig forskellige krav til reklamationer. Det besværliggør processen væsentligt og gør det svært for butikkerne at levere en tilfredsstillende kundeservice.

Det vil det danske startup Claimlane lave om på med sin platform, som gør det nemmere for butikker at håndtere forbrugernes reklamationer over for deres leverandører.

Fra ide til lancering på kort tid

Før Jakob Kristoffersen stiftede Claimlane arbejdede han med engrossalg af tøj og kender derfor alt til frustrationen, når tunge processer kommer i vejen for god kundeservice. Da der ikke fandtes andet end dyre og lukkede løsninger på problemet, gik han i 2015 i gang med at udvikle en platform sammen med sine fire medstiftere. Ikke lang tid efter investerede stifterne og deres netværk 1,36 millioner kroner i ideen.

I januar 2016 kom der endnu et rygklap, da de fik medfinansiering på 1,25 millioner fra Markedsmodningsfonden til at optimere prototypen af platformen og teste den en gang om måneden sammen med relevante slutbrugere. Tilskuddet er en vigtig årsag til, at den unge virksomhed kunne lancere platformen så kort tid efter, at de første koder blev nedfældet.

”Konkret har det betydet, at vi har haft råd til 4.000 udviklingstimer over et år i modsætningen til de 1.200 arbejdstimer, vi havde budgetteret med uden bevillingen fra Markedsmodningsfonden. Dertil kommer medstifternes og vores støtters arbejdskraft, så vi har i alt lagt 12.000 udviklingstimer i projektet i 2016,” forklarer Jakob Kristoffersen.

Markedsmodningsfonden har til formål at få virksomheders innovative løsninger hurtigere på markedet. Derfor giver fonden tilskud til test og tilpasning af løsninger blandt kunder og slutbrugere i den sidste afgørende fase inden markedsintroduktion.

Mere end et tilskud

For Claimlane har det også betydet, at man kunne lancere på mere end en mavefornemmelse. Forløbet har ifølge Jakob Kristoffersen givet dem indsigt i deres brugeres behov og samtidig skabt en integritet omkring deres produkt.

”Vi håndterer udfordringer, der sætter os op imod tunge og etablerede spillere. Derfor er det godt at have en fond i ryggen. Markedsmodningsfonden var attraktiv for os, da deres bevilling var højere end andre steder og så har strukturen i forløbet hjulpet os med at lave teknologiske roadmaps for at sikre fremdriften. Det havde vi ikke selv have haft ressourcer til at planlægge,” forklarer Jakob Kristoffersen.

Han er også blevet bekræftet i, at tilskuddet giver dem mere end en teknologisk fordel. Udover de hårde tal har Claimlane altså også nydt godt af den blåstempling, medfinansiering fra Markedsmodningsfonden giver.

”Det er helt bevidst, at vi nævner samarbejdet i vores salgs- og kommunikationsmateriale. Vi har hævet os over startup-stadiet til en professionel og mere etableret spiller. Man positionerer sig meget, når man har en fond med, da fonde oftest støtter et bestemt formål. Internt gik vi også meget op i at ramme de rigtige tal, at følge den aftalte proces, og rapportere tilbage til Markedsmodningsfonden. Først og fremmest for at skabe et godt samarbejde og en fremdrift,” siger Jakob Kristoffersen.

Byder utilfredse kunder velkommen

En almindelig tøjbutik har mellem 60 og 100 leverandører, og de har med al sandsynlighed lige så mange forskellige reklamationsbetingelser, der alle bliver håndteret manuelt.

En analyse, foretaget af Claimlane, baseret på 500 reklamationer viser, at det i gennemsnit tager butikken 47 minutter at behandle en reklamationssag. Virksomheden har som mål at hjælpe butikkerne ned under to minutter for hver sag. Det sker via platformen, der skal give en professionel og effektiv håndtering af reklamationer, så butikkerne kan nøjes med i stedet at oprette, kommunikere og afslutte reklamationer.

Claimlane er bygget som et b2b værktøj, for at give virksomheder og leverandører en bedre platform til at kommunikere igennem. Men der er vækstpotentiale til at gøre det til b2c, og når Claimlane har etableret sig blandt tøjmærkerne, er næste mål at udbrede sig hos butikker og deres leverandører. Herigennem sigter man efter i fremtiden at etablere Claimlane som den foretrukne reklamationsplatform blandt alle handlende.

Du kan booke en telefonisk præscreening her.

Du kan læse om ansøgningsprocessen her.

Berlingske vil booste iværksætterideer

0
Foto: Peter Suppi Benson - Berlingske Boost promovideo

Fremover vil Berlingske ikke kun skrive om iværksættersucceser, de vil være med at til at skabe dem. Under Techfestivalen i Kødbyen lancerede Berlingske Business deres nye iværksætterkonkurrence.

Men kan et medie påtage sig den rolle?

10 udvalgte iværksætterideer får mulighed for sparring, rådgivning og støtte. De får chancen for at pitche for 60 investorer til en særlig investordag, der vil være intensive workshops undervejs i forløbet og sidst men ikke mindst er der eksponeringen, i et af landets mest læste aviser.

Sidstnævnte er formentlig et gensidigt gode for både mediet og iværksætterne.

“Der er uden tvivl konkurrence blandt medierne om at få de bedste iværksætterhistorier først. På Berlingske skal vi blive bedre til at skrive om, hvad der sker i økosystemet, og hvilken læring der er i den erfaring, iværksætterne gør sig hver dag,” siger Erhvervsredaktør på Berlingske Peter Suppli Benson.

Navnet er Berlingske Boost og for erhvervsredaktøren kan konkurrencen være med til at redefinere mediets position.

Udfordrer status quo

På Berlingskes redaktion har de været vant til at referere, hvad andre gør. Men en ny dagsorden vinder frem. I dag dedikerer fire journalister på Berlingske Business deres tid til research i startup-miljøet, gennemsøge kontorfællesskaber og events i jagt på historier til deres læserskare.

“Iværksættere er en del af Berlingske Business’ DNA, og der er en fødekæde i erhvervslivet. Du skal være lille, før du kan blive stor. Men det er svært at definere hvem, der får den rigtige flyvehøjde,” siger Peter Suppli Benson.

Frem for passivt at observere og beskrive økosystemet vil Berlingske fremover være en aktiv aktør, der bidrager med kompetencer og får indsigt retur.

“Vi vil være mere aktivistiske omkring vores egen positionering i forhold til dem, vi skriver om. Vi vil gerne være med til at fremdyrke initiativer, virksomheder og få mennesker og virksomheder op i den rigtige flyvehøjde. Derfor vil vi kombinere vores journalistiske kompetencer og operationelle erfaring fra iværksætterlivet.” forklarer Peter Suppli Benson og fortsætter:

“Vi vil understøtte og det gør vi ved at give viden og erfaring der uvurderlig som lille virksomhed og sidste ende vil vi gerne udfordre status quo om hvad medier kan tillade sig.”

Han understreger samtidig at Berlingske er et af Danmarks ældste medier. Derfor mener han at de har integriteten til legitimt at indtage den position.

“Berlingske blev stiftet i 1749. Så vi ved, hvordan vi bedriver sandfærdig journalistik. Vores læsere og folk i landet kender os, så det er ikke en marketingkampagne,” forklarer han.

Innovation trives ikke i monokultur

Boost-forløbet er et ivæksætterforløb uden et fastlagt fokus på industri eller branche. Det afgørende er, om ideen er god og skalerbar. Under forløbet får iværksætterne rådgivning og sparring af prominente iværksætternavne som Martin Thorborg, Mette Lykke og Christian Stadil. Fælles for dem er, at de har fokus rettet mod én ting: forretning.

“Det er første år, vi laver det, så vi har ikke lagt en skabelon ned over det. Du skal tage stilling til om du vil åbne op for din forretning og have et venligt skub i ryggen. Dem, der sidder i panelet kender til at definere et potentiale, hvad enten det er tech eller ej,” siger Peter Suppli Benson.

De ti startups, der udvælges som boost-virksomheder, får muligheden for at rykke ind hos kontorfællesskabet The Camp i Ballerup, der ejes af Tryg, men faciliteres af Rainmaking Loft. Til dagligt drives stedet som et tech-fællesskab, men man hilser de nye sidekammerater velkommen og glæder sig til diversiteten, det kan skavbe.

Læs også: Dansk islæt når ti startups begynder i IKEAs nye accelerator

“For os er det vigtigt at åbne op for et nationalt perspektiv som dette. Vi ser ofte at startups vælger co-working space ud fra deres bopæl, så det bliver da absolut interessant at få et bredere nationalt spænd i The Camp. Det samme gælder de faglige arbejdsområder. Det kan eksempelvis gavne salg og medarbejdertiltrækning. Der er to yderst kritiske emner vi alle deler, på tværs af landet og på tværs af arbejdsområder,” siger Brian Gjerstrup, General Manager hos The Camp.

“Vores primære fokus er på tech startups, men det er meget vigtigt for os at skabe det mest værdifulde community med et økosystem af innovative mindsets. Derfor har vi også både rammerne, evnen og lysten til at hilse diversiteten velkommen. Innovation trives ikke i snævre rammer – eller i en monokultur, om man vil,” afslutter Brian Gjerstrup.

Dansk AI app indtager det amerikanske mindfulness marked

0
Teamet bag Reflectly

Reflectly får op imod 30.000 nye brugere om måneden gennem en kombination af kunstig intelligens, mindfulness og en digital dagbog.

Aarhus Havn er mest af alt kendt for de tårnhøje blå container-kraner og Dokk1. Containerskibe lægger fra land hver dag og for nogle af dem går turen tværs over Atlanten med stablede rustrøde containere.

I et kontor på selvsamme havnefront sidder fire unge mænd og koder på deres hjertebarn.

Reflectly er en digital dagbogsapp, der på baggrund af brugernes indlæg tilbyder skræddersyede mindfulness forløb til brugerne. På tre måneder har appen fået 50.000 brugere og deres ambitioner er at nå 200.000 i starten af 2018.

Nu sender de softwaren samme vej som de pertentligt stablede rustrøde containere.

”Vores mission er at kunne afhjælpe stress, angst og depression”

Fear of missing out. FOMO. En tilstand som notifikationer, ECTS-point, studiejobs og Tinder bringer stadigt flere unge i. Ifølge Jakob Brøgger, stifter af Reflectly, døjer 9 ud af 10 unge med konsekvenserne af det stigende antal distraktioner i hverdagen. Deres mission er reducere de unges angst for at misse noget, det vil de gøre ved at stille brugerne daglige spørgsmål igennem dagbogsfunktionaliteten i deres app.

”Reflectly er en intelligence based question journal. Vores formål er at kategorisere hvad dårlige og gode dage er. Når vi har lært den enkelte bruger bedre at kende, kan vi skræddersy sessioner med, neurolingvistisk programmering til hver enkelt bruger. Vores mission er at kunne afhjælpe stress, angst og depression.”, siger Jakob Brøgger.

Læs også: Big Data, Blockchain og “gratis” services: Tre bud på fremtidens forretningsmodeller

Det er netop den skræddersyede løsning, hvor meditationen finder dig, fremfor du skal finde den, der adskiller Reflectly fra mere kendte og veletablerede mindfulness apps som Calm og Headspace.

Sådan når Reflectly 200.000 brugere

Deres største marked ligger i USA, hvor omtrent 40% af brugerne befinder sig. Deres fokus på en alternativ målgruppe og et lavere prisleje skal sikre startuppets differentiering og ambitiøse vækstmål.

”Headspaces brugere er nogenlunde ligeligt fordelt på mænd og kvinder, men 80% af vores brugere er unge kvinder i aldersgruppen 16-28. USA er vores primære marked, men vi vækster også i England og Australien. Vores abonnementspris på 35 kroner ligger også lavere end eksisterende tilbud.”

Startup skalerer og vil gøre Skandinavien sundere

0

Fremtidens skandinavere skal blive op til 150 år. Det er amblitionen i Peakout, der efter seks måneder på det danske marked nu ekspanderer til resten af det Skandinaviske marked.

Det er ikke lang tid siden, at Jeppe Blas Kvorning annoncerede, at han nu ville kaste sig ud i det usikre liv som iværksætter. Den gang sad han ellers lunt i det med en stilling som chef salgs- og marketingchef hos det globale megabrand Adidas.

Nu er Jeppe Blas Kvorning igen kommet med ambitiøst nyt.

I forbindelse med, at hans startup Peakout udvider til resten af Skandinavien, har han samtidig sat sig for på sigt at øge befolkningens levealder til 150 år.

Vision snarere end garanti

Det lyder for de fleste utvivlsomt som det rene science-fiction, men ikke for den ambitiøse iværksætter. Han påpeger blandt andet, at danskerne i gennemsnit er blevet dobbelt så gamle siden 1800-tallet. Men man skal ikke tage de 150 år så bogstaveligt, som det lyder.

”Målet er ikke de 150 år i sig selv, men at sikre, at vi både bliver ældre og øger vores livskvalitet og sundhed samtidig. At stræbe efter 150 år udstikker en vision og et pejlemærke, som folk forstår og som er nem at kommunikere. At nå dertil kræver naturligvis benhårdt arbejde og masser af viden og erfaring,” siger Rasmus Blas Kvorning, Stifter af Peakout.

Læs også: Fra Adidias til iværksætter: Nu kommer der konkurrence til fitnessabonnementerne

I skrivende stund er Peakout live i København, Århus og Ålborg og åbner op for i de ti største byer i Danmark inden årsskiftet. Planer om at gå ind i Stockholm og Oslo bliver rullet ud i begyndelsen af det nye år, med samme strategi som i Danmark. Fokus på udbud, sortiment og variation.

“Det danske marked Markedet har taget rigtig godt i mod os og vi får udelukkende positive tilbage meldinger fra udbyderne. Brugerne begynder nu og komme, og de er vilde med konceptet. Feedback tyder på at de finder ny inspiration til at genfinde eller helt opfinde deres motivation til træning og sport,” forklare Jeppe Blas Kvorning.

Gør op med passive fitnessabonnementer

For at komme sin vision nærmere er Peakouts første konkrete mål at mobilisere nogle af de mange passive fitnessabonnenter, der findes herhjemme.

Det er ifølge Jeppe Blas Kvorning omkring 40 % af de danske fitnessabonnenter, der aldrig bruger deres medlemskab af en fitnesskæde til noget. De er altså snarere sponsorer end medlemmer.

Den model gør Peakout op med og tilbyder i stedet muligheden for, at man kan booke træning præcis hvor og hvornår man ønsker. Og i stedet for blot at stille fitnessmaskiner til rådighed er trænere og træningscentre specialiseret i sundhed.

På bare 6 måneder har Peakout udviklet en platform, som er live på iOS og Android. På ugebasis har er der mere end 600 aktiviteter og appen er blevet hentet mere end 2000 gange i den seneste måned. Det fortæller Jeppe Blas Kvorning til TechSavvy Media.

Det skal være første skridt på vejen mod en platform, der på sigt skal understøtte bedre træning, behandling, kostvejledning, diætister m.m.

”Vores fokus er bedre frem for mere. I de seneste 10 år har det kun været mere. Flere centre. Flere maskiner. Men vi er ikke blevet sundere af den grund, fordi det ikke virker. Der er ikke brug for flere fitnessabonnementer eller flere medlemmer i standardkæderne. Der er brug for bedre sundhed og bedre løsninger på de problemer og behov, danskerne har,” afslutter Jeppe Blas Kvorning.

En jungle af bookingsystemer

På platformen kommunikere Peakout til brugerne og linker dem til udbyderne af fitnesstilbud. Hvis ikke der skabes ny trafik hos den enkelte udbyder er markedspladsen gratis og dermed ingen omkostninger for udbyderne. Når platformen skaber aktivitet eller transaktion tager Peakout 10% af udbydernes pris i indtægt.

Løsningen appellerer til mange brugere, som ikke ønsker at betale for et abbonement, de alligevel ikke bruger. I forbindelsen med skalleringen er der dog visse udfordringer med integrationen i de utallige bookingsystemer.

“Vores største udfordring er at følge med i forhold til integrationer. Der findes i dag lige så mange bookingsystemer, som vi skal tappe ind i, som der findes udbydere. Den del er tung. Men vi har bygget et Provider Backoffice, som gør det muligt for udbyderne selv, at uploade og udgive nye produkter direkte ud i appen. Det giver os en klar fordel i forhold til timing. Det betyder, at alle kan komme med fra start, inden vi har alle integrationer er på plads,” forklarer Jeppe Blas Kvorning.

Inkubationschef: Startups skal se de etablerede virksomheder i øjnene

0

High Tech Summit er en gylden mulighed, som startups ikke må misse for at komme i tæt dialog med fremtidige kunder og potentielle samarbejdspartnere.

Scion DTU skaber til dagligt rammer for videnstunge virksomheder, herunder startups, der har behov for produktoptimering og forretningsudvikling. Forskerparken har ambition om at få dem op i flyvehøjde, så de kommer godt ud på markedet.

Derfor tilbyder Scion DTU startups en række muligheder for blandt andet at etablere netværk samt træne alle facetter af at drive en virksomhed.

Når der i denne uge er High Tech Summit, får virksomhederne mulighed for at træne deres kunderelationer og stå ansigt til ansigt med de etablerede virksomheder, der på sigt kan blive deres kunder eller partnere. Mange startups er i sagens natur dygtige til at pitche, men ved High Tech Summit øver de også at gå i dialog på en anden måde, end de er vant til. Det mener Lone Gammelgaard Schwarz, Head of Incubator i Scion DTU.

Mere end løsgående missiler

Ved High Tech Summit får udvalgte startups, der er en del af Scion DTU, mulighed for at blive eksponeret som en del af det spirende innovationsmiljø på DTU. Det vil utvivlsomt skabe en masse opmærksomhed omkring startupvirksomhederne.

“Vi har en naturlig relation til DTU og samarbejde med institutterne. De etablerede virksomheder, der kommer for at kigge nærmere på nye innovative løsninger kommer her, fordi de kender DTU og ved, at miljøet er super kompetent og derfor kommer de langvejs fra. Eksempelvis kommer BMW, som har stor erfaring med at arbejde med startups,” siger Lone Gammelgaard Schwarz.

Udover den direkte kundekontakt er der også vigtig læring og feedback for de deltagende startups. Hvis de er dygtige nok, kan de få indblik i hvordan de passer i de store virksomheders tekniske roadmaps og derigennem gøre deres eget produkt mere robust og konkurrencedygtigt.

“Ved relativt tidligt at gå i dialog med relevante og tunge industrispillere i deres branche får startups tidligt kalibreret, om man er på rette vej med sin forretning. Vi taler om store virksomheder, der er vant til at arbejde med innovation og startups. De kan hjælpe med at dreje på et par knapper, blive skarpere på løsningen og trimme produktet, så det er relevant for deres virksomhed,” forklarer Lone Gammelgaard Schwarz.

“Det er super værdifuldt. Det sparer tid, fordi startups hurtigere får kunden på sigtekornet og dermed udvikler løsninger, de ved, kan integreres i virksomheden.”

Fokus skal være på at løse problemer

Dialogen mellem startup og etablerede virksomheder bliver oftest initieret gennem en interesse og nysgerrighed for ny teknologi inden for samme branche. Startups har i tiden en fascinerende evne til at skabe innovative løsninger. Men det er ikke altid sikkert, at det passer ind i et forretningsperspektiv.

”Kunsten er jo at finde et behov i markedet. Den rigtige vej rundt om problemerne burde være, at startup- eller innovationsvirksomhed spørger potentielle partnere, hvad de fokuserer på i øjeblikket og hvad der holder dem vågne om natten. Det er der ikke mange, der gør i dag, men det er jo en meget mere interessant og intelligent diskussion,” hvis man skal finde ud af, om der er et reelt behov for den pågældende løsning, siger Lone Gammelgaard Schwarz.

Netop at skabe kobling mellem forretningsforståelsen og den innovative drivkraft er en essentiel byggesten i Scion DTU’s platform.

”Vi tilbyder en unik mentorordning, hvor erfarne erhvervsfolk, der selv har været igennem rejsen, går ind og støtter op omkring startupvirksomhederne. Kapital er selvfølgelig én måde at udvikle sit produkt til et stadie, hvor man kan kommercialisere, men samarbejdet med erhvervsaktørerne gør, at man kan springe en masse skridt over. Man kan være mere præcis i sin udvikling, og i enkelte tilfælde kan man være heldig, at de går ind og investerer eller giver adgang til kunder,” forklarer Lone Gammelgaard Schwarz.

Kannibalisering i nyt perspektiv?

Lone Gammelgaard Schwarz har en fortid i Coloplast og Accelerace. Hun mener at de store virksomheder for alvor startede med at undersøge samarbejdsmuligheder med startups for tre til fem år siden. Det betyder også, at virksomheder som LEGO, ARLA og Danfoss i dag er parate til at innovere i samarbejde med startups, fordi de har råd til det.

“Vi ser i højere grad, at de i dag afsætter ressourcer og viden til det. Der er meget strategiarbejde involveret, og der skal afsættes operationelle ressourcer, hvor virksomhederne skal være til stede og opfølgende forløb, hvor de nye løsninger bliver inkluderet i virksomhedens kernestrategier,” forklarer hun.

Netop High Tech Summit er en af de muligheder, de store virksomheder benytter sig af for at afsøge nye områder inden for deres respektive industrier. Det kan betyde meget for store etablerede kræfter at finde ud af, hvordan de driver deres innovation og forbliver agile og anderledes.

“Virksomhederne er jo stadig opmærksomme på, at de ikke kannibaliserer på sig selv, men de trodser i højere grad de tidligere traditioner og fokuserer på gode løsninger. I min optik kigger man i dag på konkurrenter på en anden måde, end man gjorde i tidligere, hvor nogle større virksomheder opkøbte de mindre og lagde patenterne i en skuffe. Det sker sjældnere i dag. Man er meget mere opmærksom på at arbejde sammen om fremtiden og skabe en konkurrencefordel i fællesskab,” siger Lone Gammelgaard Schwarz.