Artland, Big data

Den danske platform, Artland, vil samle kunstelskere, -samlere, -købere, gallerier og kunstnere og åbne kunstverdenen op for alle. Det skal gøres med big data, og appen findes allerede i Danmark, Finland, Norge, Sverige og Island.

Kunstverdenen skal bringes ind i det 21. århundrede. Det er ambitionen for Artland, som samler kunstverdenen ét sted. Her kan kunstelskere -samlere, -købere, gallerier og kunstnere dele artikler, portrætter og deres personlige samling med andre brugere og få adgang til en salgsplatform med værker af førende danske gallerier.

“Kunst skal være tilgængeligt for alle, overalt”

Appen er bygget op over big data, som er med til at gøre Artland til en – på sigt – global vidensplatform, og det er netop brugernes interaktioner, der bidrager til hele tiden at udvide det digitale kredsløb.

“Vores vision er at gøre det komplekse kunstmarked tilgængeligt for alle overalt i verden, da det i alt for mange år har været for svært at finde rundt i. Det gør vi ved at forbinde alle informationer om samlere, gallerier, kunstnere, værker og udstillinger ét sted. Appen giver mulighed for nemt og hurtigt at søge inspiration, købe kunst og mødes med andre, der har samme interesse,” siger stifter Mattis Lund Curth og tilføjer:
“Appen styrker ikke alene den enkeltes muligheder for at navigere på kunstscenen, men også relationerne på tværs af branchen. Vi har at gøre med et uopdyrket marked med et enormt potentiale for at gøre en kæmpe forskel for kunstelskere verden over, og målet er at få én million brugere på verdensplan i løbet af de næste par år.”

“Art for everyone”

Mattis Lund Curth stiftede Artland i august 2016. I dag beskæftiger Artland 12 medarbejdere og er vokset til over 3000 brugere. Artland sammenligner sig med musikgiganten Spotify, og findes allerede i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, og teamet regner med at udvide til flere lande i løbet af 2017.
“Hvor Spotify er “Music for everyone”, er Artland “Art for everyone”. Vi åbner kunstverdenen op, baseret på vidtforgrenende data fra aktører i branchen. I forlængelse heraf er det vigtigt at understrege, at vi ikke benytter os af nogle former for subscription. Appen er gratis, så forretningmodellen er ikke baseret på bruger-sign ups, men på en lille procentdel af de værker, som bliver solgt på salgsplatformen,” siger Mattis Lund Curth.

Sikkerhed i højsædet

Som bruger får man ifølge Artland adgang til unik viden om kunstscenens forskellige aktører, hvem der ejer hvilke værker, hvem der deltager i hvilke udstillinger, indhold om kunstscenen og en opdateret kunstkalender.
Når man på den måde er et socialt medie for kunstverdenen, og brugerne deler mange oplysninger, er der naturligvis stor fokus på sikkerhede. Appen er med fuld kryptering og mulighed for alias og privat bruger, fortæller Artland.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here