En ny dansk inkubator vil hjælpe flygtninge med at starte deres egen virksomhed. Først og fremmest for at give dem nye muligheder, når de kommer til Danmark. Men også for bidrage til at løse en af de største samfundsmæssige udfordringer: fejlslagen integration.

Smykkelov. Flygtningekvoter. Asylstramninger.

Både i mediebilledet såvel som på den politiske dagsorden har det ikke skortet på begreber, der indikerer, at flygtningesituationen er en økonomisk belastning og kulturel udfordring for det danske samfund. Men nu vil en dansk inkubator ændre den opfattelse. De vil fokusere på mulighederne, flygtningestrømmen kan skabe.

R.E.D. (Refugees Entrepreneurs Denmark) hjælper i dag 12 iværksættervirksomheder, der alle er startet af flygtninge. Inkubatorens erfaringer viser, at man ved at støtte flygtninge i opstarten af egen virksomhed kan fremme integrationen gennem netværk, kulturel forståelse, faglige kompetencer og dermed tilknytning til det danske arbejdsmarked og samfund.

Et paradigmeskifte

Stifteren af inkubatoren, Conor Clancy, står selv midt i udfordringerne ved at etablere en virksomheden i Danmark. Han ved, hvordan det er at befinde sig i et bureaukrati, der til tider kan synes Kafkask, når man hverken taler sproget eller ved hvor man skal henvende sig for at få den rette hjælp.

Derfor har han etableret R.E.D.. En dynamisk inkubationsplatform, der bygger gensidige partnerskaber på tværs af den civile, offentlige og private sektor. Programmet skal identificere entreprenørernes individuelle behov og understøtte dem i at opbygge kompetencer for forretningsudvikling og eksekvering.

”Ved at bruge iværksætteri som en katalysator for integration vil vi skabe et paradigmeskifte, hvor flygtninge kan bruge deres værdifulde erfaringer, viden og perspektiver for at skabe et godt liv for dem selv, der samtidig bidrager til det danske samfund,” siger Conor Clancy.

Flygtninge, der kommer til Danmark fra udsatte områder, har ifølge Conor Clancy oftest et drive og en ambition om at skabe en meningsfuld tilværelse på det danske arbejdsmarked. Den tilgang har skabt international opmærksomhed og i tirsdags gæstede han et radioprogram på engelske BBC. Danske Folkeparti’s Martin Henriksen gæstede programmet. Omend med en mere kritisk tilgang.

Vejen til arbejdsmarkedsintegration

Især har flygtningenes effekt på statskassen været omdrejningspunkt for mange debatter. I 2016 konkluderede Finansminsteriet, at flygtningekrisen vil resultere i en årlig udgift på tre milliarder kroner. Antaget at der frem mod 2020 kommer mere end 100.000 flygtninge. Dengang udtalte finansminister Claus Hjort:

”De skøn, jeg taler om her, er lavet ud fra en række antagelser. Flygtningetilstrømningen er isoleret set en belastning af den finanspolitiske holdbarhed.” Skriver Belingske.dk.

Netop derfor er vi som samfund nødsaget til at forholde til problemstillingen. Det er her, der er behov for paradigmeskiftet, mener Conor Clancy.

”Den passion (flygtninge har for at komme i arbejde) bliver knækket af et system, som sætter dem ved siden af samfundet i løbet af asylprocessen, hvor de er i en venteposition og ikke kan deltage i det samfund, som de nu befinder sig i. I det efterfølgende integrationsforløb oplever mange højtuddannede flygtninge en splittelse.”

Virkeligheden kan være barsk for ambitionerne om at integrere sig på et dansk arbejdsmarked. Ifølge tal fra Udlændingestyrelsen har Danmark siden 2011 modtaget næsten 33.000 flygtninge. Samlet set kommer kun hver fjerde af disse flygtninge i job i mindst tre uger i løbet af de første tre år, de er i Danmark. Det viser en undersøgelse, KORA har lavet for Udlændige-, Integrations- og Boligministeriet.

Ser man på de asylansøgere, der i 2016 fik status som flygtninge, så kommer de til at stå i en jobkø med over 200.000 jobsøgende. En kø hvor flygtningene typisk kommer til at stå bagerst og derfor ikke har udsigt til beskæftigelse, hvis man går ud fra den normerede jobskabelse.

”I R.E.D.. arbejder vi derfor med de flygtninge, der har iværksætterambitioner, og assisterer dem i opstarten af egne virksomheder. Vores egen erfaring er at der er masser af passion for iværksætteri blandt en stor gruppe af flygtningene,” siger han og fortsætter:

“Med flygtningeiværksættere er udfordringerne blot nogle andre end for flygtninge, der bliver almindelig lønmodtagere. Flygtningene har brug for vejledning og viden til at overkomme kulturelle og sproglige barrierer. Vi har brug for ambitioner og handling. Både på vores egne og flygtningenes vegne.” 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here