Bankgiganten introducerer et nyt vurderingssystem, der skal gøre danske it-iværksætteres drømme om at skalere til virkelighed.

Det skal være nemmere for startups at låne penge i Danske Bank.

Et nyt vurderingsværktøj er produktet af et års intensiv udvikling, som Klavs Hjort, innovationschef for erhversområdet, og 25 rådgivere med ekspertise i nye forretningsmodeller står bag. Det skriver Børsen i dag.

Man kan blive stor på 10-15 år

I dag tager det ikke længere flere årtier at opbygge et stort selskab. Skaleringen og væksten går ekseptionelt stærkt indenfor software. De forbedrede lånemuligheder er lavet for at banken reflekterer de ændringer.

“Tidligere tog det 60-70 år at blive en stor virksomhed, men der er eksempler på danske virksomheder, som viser, at man kan blive stor på 10-15 år. Det betyder, at vi må tilbyde en helt anden rådgivning end til traditionelle erhvervskunder,” udtaler Klavs Hjort til Børsen.

Kigger på den anden side af Valby Bakke

Den data, som det nye værktøj trækker på, er en kombination af flere variabler. De kigger, blandt andet, på om der er erfarne iværksættere bag de startups, der søger om lån, men klassiske parametre som risici er også inkluderet. Derudover retter de også blikket mod hvilket marked, en service henvender sig til.

“Spørgsmålet er, om man er én af 1000, der forsøger sig med det samme, eller om det er mere niche. Beliggenheden er også et parameter, hvor vi ser på, om iværksætteren sidder i København, hvor der er et stærkt opstartsmiljø, eller for sig selv i provinsen,” siger Klavs Hjort til Børsen. Men han understreger også, at der også sker meget interessant på den anden side af Valby bakke:

“Aarhus har Agro Food Park, og der er et stærkt teknologimiljø i Aalborg, men vi er opmærksomme på robotklyngen i Odense, fordi de er gode på robotter, og ikke fordi det er i Odense.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here