Det danskstiftede og San Francisco-baserede startup, Netlify.com, har netop modtaget en imponerende millioninvestering på 12 millioner dollars. Det er den anden to-cifrede millioninvestering på ét år.  

I trit med at hjemmesider bliver større og contenttunge af den store grad af kodning bliver de også langsomme og komplekse. Derfor Netlify.com bygger softwareværktøjer til fremtidens webudvikling og simplificere implementeringsprocessen af et website og dermed optimere loadinghastigheden.

Nu har Netlify, der er stiftet af de to danskere Christian Bach og Mathias Biilmann i 2015, tiltrukket en større investering på 12 millioner dollars. Det skriver Business Insider Nordic. Investeringen kommer fra den amerikanske venture fond Andreessen Horowitz.

For et år siden sikrede Netlify sig en investering på godt 14 millioner kroner.

Grundlæggende forandringer

Stifternes vil gøre statiske hjemmesider og apps mainstream med deres samlede platform, som automatiserer det arbejde, udviklere har brug for at lave omkring sin kode for at skabe en højtydende hjemmeside eller web-app, som også er let at vedligeholde.

For Netlify er håbet, at ved at forenkle implementeringsprocessen kan de overbevise udviklere, der leder efter en let løsning til at bruge Netlify i stedet for blot at deploye direkte til Amazon Web Services eller andre udbydere.

“Det skal være default,” som Christian Bach udtaler til Business Insider Nordic.

I næste uge bringer TechSavvy et længere interview med stifterne af Netlify.com.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here