Over de seneste to døgn er der blevet reduceret og kogt ind, da der skulle findes 6 vindere til European Food Venture Forum i Aarhus.

36 fødevarestartups, 13 statsansatte thailændere og 1 canadisk super-entreprenør. Sådan lyder opskriften på et unikt foodtech-event, der lagde vejen forbi Aarhus og festugen.

Den 30.-31 august blev Europas eneste venture-forum for fødevarer afholdt i Aarhus. Deltagerne dystede om investorer og panelisters opmærksomhed. Før konkurrencen kunne de få feedback og skærpe deres pitches. De seks vindere blev valgt ud fra deres deres forretningsmæssige, teknologiske, og investeringsmæssige potentiale samt team-erfaring og position på markedet.

Foodtech’s finest

De seks iværksættervirksomheder der går videre fra European Food Venture Forum 2017 får, udover eksponering for interesserede investorer, en billet til en større europæisk finale senere på året, hvor de dyster mod vindere fra andre brancher. De seks fødevarevindere er:

c-LEcta GmbH

Laver high-value biotech produkter

Biolan Microbiosensores

Udvikler biosensorer, der måler fødevaresikkerhed.

Lyras

Videreudvikler pasteurisering

Sensomind

Udvikler en platform til kunstig intelligens, der proces optimerer, måler kvalitet og styrer robotter.

YourLocal

Forvandler fødevarespild til en god forretning for både kunder og butikker, ved at sætte dem i kontakt med hinanden via deres platform

HomeMate

Sælger ready-to-cook mad til kunder via webshop og fysiske lokationer i København.

Biomatics Technology

Specialiserer sig indenfor automatisering og real-time monitorering indenfor biotech, pharma og foodtech

Danske fødevarestartups er varme, men danske investorere halter efter

Dorte Wiene, arrangør af eventet, glæder sig over, at 13 af de 36 deltagere er danske, men hun undrer sig over, at det mønster ikke gælder for de investorer, der går ind i danske foodtech startups:

Vi er glade for at kunne præsentere alle disse europæiske fødevarestartups i Aarhus, og det er dejligt, at en god del er danske. Det viser at innovationen trives godt i Danmark. Men det er paradoksalt, at Danmark som fødevareland ikke investerer mere i danske fødevarestartups. Vi kan se, at de udenlandske fonde snupper de danske startups, fordi de danske fonde er for tilbageholdende

Aarhus – smilet og madens by?

Isabel Hoffman, CEO og founder af Tellspec, skiftede tidligere på året Canada ud med det østjyske, da hun rykkede hendes firma over Atlanten. Tellspec producerer en håndholdt madscanner, der på sekunder analyserer indholdet af næringsstoffer og potentielle allergener, og afleverer resultatet på en smartphone. For Isabel Hoffman var Danmark, og særligt Aarhus et oplagt valg for hendes virksomhed:

“Aarhus er en by med masser af integritet og en fantastisk gruppe mad entreprenører. Vi har været heldige at møde mennesker som Gyda Bay, der har fået os til at føles os hjemme fra dag et, og introduceret so til store fødevareproducenter som Arla. Danmark er et beundringsværdigt land, hvor alle har en plads i samfundet og der er en respekt for at balancere arbejde og fritid ligeligt.”

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here