*Denne artikel blev bragt første gang på Trendsonline d. 3. februar 2016*

Social Media startuppet Falcon Social (i dag Falcon.io red.) er den første danske partner i Instagram. Det betyder, at Falcon Socials markedsføringsplatform, der samler data fra diverse sociale medier, nu kan give sine kunder indsigt i brugerne på Instagrams kommunikation med forskellige brands.

Som den første virksomhed i Danmark har Falcon Social annonceret deres partnerskab med Instagram. Falcon Social har indgået en række partnerskaber, der giver brugerne af platformen adgang til at analysere data fra de fleste store sociale netværk – herunder FacebookTwitter og nu også Instagram.

“Jeg er stolt af, at Falcon Social nu er officiel Instagram Partner, det er en stor milepæl for os. Instagram er et fantastisk medie til at engagere brugere, og det sociale netværk er kun så småt begyndt at indfri potentialet som marketingplatform,” udtaler stifter og CEO i Falcon Social, Ulrik Bo Larsen.

Data er, ifølge virksomheden, nøglen til succesfuld markedsføring, og jo flere dugfriske data man kan analysere, jo mere præcist kan man ramme og engagere sine kunder med de rigtige budskaber på de rigtige tidspunkter. Og det er netop denne data, Falcon Social specialiserer sig i at gøre tilgængelig for sine kunder.

“Vores lytteværktøj giver markedsføringsfolket mulighed for at forstå deres publikum på Instagram ved at bruge både semantisk analyse [en automatisk positiv/negativ tolkning af tekstens indhold, red.] og en demografisk og sproglig analyse,” uddyber Director of Product Management, Mikael Lemberg.

Dansk startup med store kunder

Falcon Social er en dansk virksomhed, der blev startet op i København 2010. Holdet bag, der arbejder på at gøre det nemt for virksomheder at måle og styre deres indsats på de sociale medier, har de seneste år vækstet betydeligt. Falcon Socials omsætning er fordoblet i 2015, og antallet af medarbejdere er forøget fra 163 personer i 2014 til 265 personer i 2015. Derudover modtog Falcon Social en ventureinvestering i 2015 på 108 millioner kroner fra Prime VenturesNorthcap and Target Partners.

Virksomheden vandt sidste år den prestigefyldte pris, ‘Startup of the Year’, ved Nordic Startup Awards 2015, og i ‘Forrester Wave Social Relationship Platform Report’ blevet de omtalt som en ’stærk performer’.

I dag har virksomheden kontorer i København, New York, Berlin og i Budapest. Falcon Social har store kunder som Coca Cola, Nintendo of Europe, Redken, Carlsberg samt de tyske virksomheder C. & E. Fein GmbH og Stabilo i deres portefølje.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here