Fra højre: Anders Ravn (front-end developer), Kiril Kirov (growth-hacker), Jura Brázdil (data scientist), Rianne Stelwagen (UI designer), Michael Haase (founder & CEO).

Glem alt om infrastruktur og regulering – skal planeten blive mere bæredygtig, må vi i gang med flere og lettere plantebaserede måltider. Sådan lyder det fra Michael Haase, founder af den danske food-startup Plant Jammer, der anvender kunstig intelligens og big data til at skabe velsmagende retter baseret på grønt.

Michael Haase tog sidste år springet fra corporate-livet hos McKinsey, Merryll Lynch og Novozymes til en tilværelse som fuldblods tech-hippie med startup’en Plant Jammer.

De matematiske evner og struktur-træningen skal omsættes til at løse en af de helt store problemer – klimaudfordringerne – ved at modularisere grøn madlavning, så det bliver enkelt og sjovt at spise mindre kød og mere grønt.

Plant Jammers algoritme gør det nemlig ultra-enkelt at tilberede velsmagende og lettilgængelige grøntretter – med hjælp fra tre millioner opskrifter og kunstig intelligens.

Flere planter, mindre CO2

”Vi tror på en ‘fleksitarisk revolution’. Kan vi få én milliard mennesker til at spise plantebaseret én dag om ugen, sparer vi ligeså meget CO2, som man ville ved at konvertere samtlige personbiler i USA, Tyskland, og England til elektriske biler. De helt store planetære forbedringer i bæredygtighed starter ikke med regulering eller store infrastruktur-investeringer, de starter med dig i et køkken,” mener Michael Haase, founder og CEO i Plant Jammer.

På www.plantjammer.com bygger man sin egen opskrift ved hjælp af algoritmer, kunstig intelligens og kogekunstens ABC – udviklet og struktureret sammen med professionelle kokke.

Dermed kan man på under et minut sammensætte en ret, der er ny, lækker, og matcher det, der er i køleskabet.

Kunstig intelligens er motoren i Plant Jammer

Ved at tage samle en database med tre millioner opskrifter og smide dem ind i en algoritme, har Plant Jammer fundet mønstre i, hvad der der passer godt sammen, og skabt et “smagslandskab” der hjælper brugeren med at kombinerer ingredienser, der fungerer sammen.

Læs også: Fire danske fødevarestartups videre til international finale

”Herfra har vi i samarbejde med kokke tilført to grundpræmisser i gastronomi: 1) Balancér de fem grundsmage – salt, sødt, surt, bitter, og umami -, og 2) Kontrastér teksturer – al dente, blød, knasende og mundfølelse. Sætter man det sammen med en ‘modularisering’ af madlavning, får man verdens bedste køkkenassistent, som i dette tilfælde vel at mærke er vegetar,” forklarer Michael Haase.

Der findes kun 15 retter i verden

Med udgangspunkt i smags-landskabet og køkkenets ABC har Plant Jammer sammen med Mark Bittman, Plant Jammers amerikanske samarbejdskok, kortlagt, at der i alt kun findes 15 opskrifter i verden. Alle retter er reelt blot variationer heraf. De første fire – salat, pasta, wok og pizza – er online på Plant Jammer nu, men resten følger.

”Plant Jammer vil give alle mulighed for skabe smagfulde og varierende måltider baseret på grønsager som hovedingrediens. Hvis flere rent faktisk begynder at smage på maden, kan vi ændre fødevarekæden. Ét er, at vi ændrer opfattelsen af, at kød skal være hovedingrediens i vores køkken. Noget andet er, at supermarkederne i dag skubber for en standardisering af fødevarer, hvorfor landmænd udelukkende bliver betalt for volumen. Men hvis vi kan ændre den dynamik, så kan landmænd endelig blive betalt for at producere kvalitetsfødevarer,” siger Michael Haase.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here