Copenhagen Fintech

Pensionsselskabet Skandia og Copenhagen FinTech har indgået en treårig partnerskabsaftale. Hermed går Skandia aktivt ind i Copenhagen FinTech’s arbejde med at udvikle et økosystem for finansteknologi i Danmark.

Non-profit organisationen Copenhagen FinTech lukket aftale med endnu en partner. Organisationen, der blev stiftet i 2016 af Finans Danmark, Finansforbundet og Københavns Kommune, støttes i dag af mere end 130 partnere, sponsorer og medlemmer – en liste hvor pensionsselskabet Skandia nu kan tilføjes.

De to parter er blevet enige om en treårig partnerskabsaftale, der samtidig betyder, at Skandia indtræder i bestyrelsen. Her bliver Skandia det første pensionsselskab, der kommer med i inderkredsen hos Copenhagen FinTech ved siden af virksomheder som Spar Nord, Købstædernes Forsikring og Nets.

”Danmark har et af verdens bedste pensionssystemer, men flere undersøgelser peget på, at danskernes engagement i deres pension godt kunne være bedre. Branchen har brug for innovation i forhold til at engagere ”brugerne”. Derfor er det positivt, at et selskab som Skandia melder sig på banen og er klar til at tage et medansvar for, at der bliver udviklet et økosystem for finansteknologi på pensionsområdet,” siger CEO for Copenhagen FinTech, Thomas Krogh Jensen.

Adgang til ny teknologi og digitale kompetencer

Og netop adgangen til et innovativt miljø med stærke digitale kompetencer er noget Skandia lægger stor vægt på i samarbejdet. Pensionsselskabet er selv på vej med en stor digital satsning, hvorfor den treårige partnerskabsaftale ses som et naturligt skridt i virksomhedens strategiske satsning.

Ifølge Skandias direktør for Salg & Marked, Peter Bangsgaard, vil indtoget af eksempelvis kunstig intelligens og chat-robotter kun være med til at forstærke den i forvejen hårde konkurrence på firmapensionsmarkedet i fremtiden. Derfor ser han det som en stor fordel, at Skandia deltager i de fællesskaber, hvor udviklingen af nye teknologier finder sted.

”Jeg mener, at evnen til at eksekvere på nye ideer, teknologier og services bliver afgørende for at være konkurrencedygtig de kommende år. Skandia skal være i stand til at reagere lynhurtigt på nye trends og kundebehov, så vi forbliver relevante for vores kunder og partnere. Gennem samarbejdet med Copenhagen FinTech får vi adgang til digitale kompetencer og nye måder at bruge teknologien på,” siger Peter Bangsgaard.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.