Morten Lund til kickoff af Resilience Business Cup.
Serieiværksætter og investor Morten Lund holdte et af oplæggene til kickoff af Resilience Business Cup 2018. Foto: Jesper Lilleris.

De store armbevægelser blev taget i brug, da Resilience Business Cup 2018 blev skudt i gang i Vejle. Lokale startups var mødt op, og kort efter kickoff meldte de første sig ind i kapløbet om cuppens finalepladser.

Vinden susede gennem Vejles gågade, da den globale iværksætterkonkurrence Resilience Business Cup 2018 blev sparket igang. En af de første talere til åbningen var medarrangør Daniel Laursen, som fortalte, hvorfor cuppen havde så stort fokus på at få de tilmeldte startups til at arbejde sammen med store virksomheder.

”Som startup er du super agil og klar til vækst, men du mangler nogle ressourcer. Corporates har ressourcerne til at løfte projekter, men de mangler innovation – de fokuserer mere på return on investment. Kan man få de to parter til at blande blod, tror jeg på, at man kan skabe noget teknologi og udvikling, som kan være med til at redde verden,” sagde Daniel Laursen, medarrangør af Resilience Business Cup og CEO i Valuer.ai.

Læs også: 1000 startups fra hele verden skal kæmpe om ti acceleratorpladser i Vejle

Efter startskuddet fortsætter cuppen over det næste år, hvor 1000 startups fra 20 byer skal screenes, og de ti bedste bliver inviteret til finalen i Vejle i 2018. Undervejs skal de tilmeldte startups samarbejde med større virksomheder om at løse nogle af fremtidens vigtige udfordringer inden for blandt andet klima og overbefolkning. Eller som Morten Lund eksemplificerede det:

”Vi står over for et paradigmeskifte. Nogle ser på det frygtelige ved, at robotterne kommer og tager vores jobs, men det er sket for længe siden. Min farmor havde en håndpisker – hun kunne have ansat folk til at piske fløde, så der blev fyret nogle folk, fordi hun havde den håndpisker. Så der kommer robotter og tager vores arbejde, men det er alt det røvkedelige arbejde, som selvfølgelig bliver automatiseret,” sagde Morten Lund, serieiværksætter og investor.

Selvom det var så koldt, at serieiværksætter Morten Lund var trukket i dynejakke, var der alligevel et fint fremmøde til kickoff af Resilience Business Cup. Foto: Jesper Lilleris.

En del af noget større

På trods af blæsten i Vejle var bænkene på det grønne kunstgræs på Rådhustorvet fyldt af iværksættere, og de fremmødte lyttede nysgerrigt til de oplæggene. Nogle så nysgerrigt, at det gav blod på tanden:

”Som lille iværksætter er det svært at få de store virksomheders opmærksomhed. Det giver det her projekt mulighed for, fordi det er en del af noget større,” sagde Stine Svensson, der står bag reklamebureauet Chic Art Factory, som dog ikke på stående fod havde en oplagt idé, der kunne deltage i konkurrencen.

En platform for vækst

Men der var andre, der havde i en sådan grad havde idéer klar, at de efter oplæggene var klar til at melde sig til konkurrencen.

Læs også: Opfindre håber, Resilience Business Cup kan genstarte elspare-koncept

En af dem var Alis Hemmingsen, der står bag Wheeley – et løbehjul til bykørsel lavet af gamle cykler. Hun mener, at hendes produkt kunne være en løsning på mobilitetsudfordringen i mange byer, og hun ser især store muligheder i det globale netværk, som projektet giver.

”Det gør, at man har en platform til at accelerere. Kan jeg vise, at min projekt fungerer i Vejle, så er der igennem det her netværk ikke langt til at udbrede det i de 99 andre byer, der er med,” sagde hun.

Brugbart selvom man ikke når finalen

I første omgang bliver 1000 startups valgt til at være med i projektet, men kun ti når finalen. Selvom man ikke går hele vejen, er der stadig masser af udbytte ved at deltage, mente flere af de fremmødte iværksættere.

Brian Gade, direktør i Container Living, i samtale efter dagens oplæg. Foto: Louise Mandrup.

”Du bliver skarpere på, hvorfor nogle projekter lykkes, mens andre ikke gør, og du får en erfaring og en læring, du ikke kan få ved at læse i bøger,” sagde Brian Gade, direktør i Container Living, som godt kan se flere af sine produkter indgå i konkurrencen, uden at de behøver nå finalen, før det har været en succes.

Han bakkes op af Stine Svensson fra Chic Art Factory.

”Det er en enestående chance for at få gennemarbejdet ens produkt – også selvom man ikke når finalen. Det gør det nemmere selv at gå videre med det bagefter”, siger hun.

Læs mere om Resilience Business Cup på www.rcbusiness.com

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here