2 millioner finner skal nu betale med Nordic API Gateway

Nordic API Gateway offentliggør partnerskab med Finlands største finanskoncern ‘OP Financial Group’. Med samarbejdet bliver to millioner finner integreret med det danske fintech.

Nordic API Gateway offentliggør partnerskab med Finlands største finanskoncern ‘OP Financial Group’. Med samarbejdet bliver to millioner finner integreret med det danske fintech.

Først investerede Danske Bank, så sprang DNB fra Norge med på løsningen, og nu skal Nordic API Gateway også hjælpe den største bank i Finland, OP Financial Group, med at udvikle nye, innovative projekter baseret på den danske platform.

Læs også: Norsk bankchef: Nordic API Gateway bliver Nordens ledende infratrukturplatform

“Vi er stolte af at kunne servicere OP Financial Group med vores konto-til-konto betalinger samt konto-aggregering services. Med PSD2 i spil er vi glade for at se, hvordan bankerne også bruger open banking til at skabe nye muligheder for deres kunder. Dette partnerskab viser også, at vi med Nordic API Gateway har skabt en stærk teknisk løsning, der lever op til bankernes compliance niveau. Vi er glade for at se, at OP Financial Group nu tager de første skridt på vejen mod at implementere og lede disse ændringer i Finland med os,” siger Rune Mai, CEO og medstifter af Nordic API Gateway.

OP Financial Group består i dag af mere end 151 medlemsbanker og knap to millioner kunder i Finland, der i fremtiden vil få adgang til PSD2-innovationen gennem Nordic API Gateway.

PSD2 er allerede en konkurrence

I følge OP Financial Group viser partnerskabet med Nordic API Gateway, hvordan PSD2 allerede er med til at styrke konkurrencen om at levere den bedste kundeoplevelse.

“PSD2 giver nye muligheder for banker og udfordrer sektoren til at udvikle sig yderligere. Hos OP Financial Group ønsker vi at være frontløbere og udnytte disse fordele. Kundeoplevelsen, pålideligheden og sikkerheden er de vigtigste faktorer for os, når vi udvælger partnere til at udvikle nye tjenester,” siger Masa Peura SVP, Payments og Personal Finance Management hos OP Financial Group.

Med det nye partnerskab har Nordic API Gateway sat sig tungt på den nordiske bankscene, hvor platformen nu hjælper norske DNB, Danske Bank og Jyske Bank med at skabe adgang til mulighederne PSD2 bringer.

Nordic API Gateway forventes at være i luften i flere europæiske markeder i 2020.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY