Vi skulle kun en enkelt uge ind i 2018, før årets første tocifrede millionrunde blev landet: Modeplatformen Traede fik en investering på 11,5 millioner til at ekspandere forretningen i Europa.
Kimen var lagt, og investeringstempoet har igen i 2018 været højt – både i antal og volumen.
Oversigt: Se alle årets investeringshistorier her
Vi har lavet en oversigt over alle årets investeringshistorier, men samtidig får du her en opsamling på nogle af de største runder og spirrende tendenser fra årets løb.
Fem mega-runder med en enkelt genganger
En SaaS-platform til skabeloner, et HR-værktøj, et edtech-startup og en cloud-løsning til vagtplanlægning. Fem gange i år er der blevet rejst mega-runder på over 100 millioner kroner – 780 millioner i alt – fordelt på fire vidt forskellige startups.
Den første af de fem mega-runder kom allerede i starten af januar, hvor Vækstfonden rekordinvesterede 190 millioner kroner i edtech-startuppet Area9 Lyceum.
Kort efter kom den mindste af mega-runderne – på 100 millioner kroner, da Templafy fik en investering til sin SaaS-platform i februar. Men allerede i november rejste Templafy endnu en runde på 100 millioner.
Peakon, der ellers har fløjet under radaren i lang tid, fulgte senere i februar op med et brag af en investering på 130 millioner kroner, som skal bruges på at startuppets HR-værktøj til det ledende på globalt plan.
Årets største investering måtte vi dog vente på til efter sommerferien, da Planday, der laver en cloudløsning til vagtplanlægning, som en af de få danske startups landede en c-runde på hele 260 millioner kroner.
Fintech buldrer og har fået sin første enhjørning
Det synes at være en tilbagevendende spådom, at fintech bliver det næste hotte, men i 2018 har flere store investeringer til området sat handling bag.
Cardlay fik 30 millioner til sin platform, der håndterer betalingskort, betalingsfacilitatoren Yourpay hentede en tocifret millioninvestering, og Spiir rejste over to runder 64 millioner kroner.
Fintechs-scenens højdespringer blev dog Tradeshift, der med en investering på 250 millioner dollars fra Goldman Sachs har nået en værdiansættelseVærdiansættelse betyder at fastsætte værdien af en virksomhed, et aktiv eller en investering og kan også omtales som "valuation" på engelsk. I en dansk ko More på 1,1 milliarder dollars på bare otte år – og blev dermed danmarks første fintech-unicorn.
Amerikanske startups med danskere i spidsen
Også på den anden side af atlanten bød 2018 på et par store runder, der har særlig relevans i vores egen lille andedam.
Selvom Cobalt både har haft hjemme i Buenos Aires og nu San Francisco, står et hold danske stiftere bag virksomheden. Og efter en A-runde på 31 millioner kroner rykker en del af teamet da også tilbage til Europa for at udbrede løsninger her.
Startuppet Cobalt kommer tilbage til Europa efter runde på 31 millioner kroner
Modsat har det dansk-amerikanske startup Chainalysis altid haft en fod i Danmark, omend den største del af selskabet befinder sig i USA. Med en frisk investering på 97 millioner kroner kunne virksomheden i april begynde at udbrede deres analysemetoder fra Bitcoin til andre kryptovalutaer.
Takeaway krigen lever stadig
Just-eat og takeaway-platformens enorme, internationale succes har fået noget af en legende-status herhjemme, og selvom konkurrencer som Hungry og senest Wolt har fulgt trop med lignende koncepter, ser det ikke ud til, at vi er færdige med at producere succesfulde takeaway-startups.
Med et noget anderledes koncept, der allerede har tiltrukket 2000 restauranter i Danmark, England, Irland og Tyskland, lukkede Orderyoyo nemlig i år sin a-runde på 40 millioner kroner. Penge der skal bruges til at skalere løsningen ud til endnu flere markeder.
Dansk take-away startup rejser 40 millioner til europæisk togt