You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

24 gode råd og tips fra danske iværksættere

Få inspiration fra chefer og stiftere hos 24 stærke startups fra det danske økosystem og lær både om deres arbejdsprocesser og fejl.

Få inspiration fra chefer og stiftere hos 24 stærke startups fra det danske økosystem og lær både om deres arbejdsprocesser og fejl.

I december måned blev TechSavvys sociale medier fyldt med gode råd fra 24 forskellige iværksættere.

De kom med deres læringer om alt fra arbejdsprocesser og work-life-balance til fejl og idéens rolle i en startup.

Vi har samlet de mange gode råd og sorteret dem ud fra temaer nedenfor, så andre iværksættere og interesserede kan få gavn af deres viden. 

Idéen

  • Anders W. Pedersen, Medstifter og CSO i Ordeno
    “Husk at idéen kun er et startpunkt for at skabe en god virksomhed. Idéen er selvfølgelig vigtig for at komme i gang, men en virksomhed består af SÅ mange flere og vigtigere ting, som skal have din absolutte opmærksomhed. Så tilpas idéen løbende til dine løbende opdagelser og fokuser derefter på alt andet.”
  • Nicolai Danmark Johannesen, medstifter af Reshopper
    “Startup-rejsen kræver mere end en god idé. Derfor vælg din idé med hjertet, så rejsen bliver meningsfuld i sig selv – og selv hvis du fejler, vil du have skabt værdi og gjort en forskel for dig selv og andre.”
  • Werner Valeur, stifter af Wolfpack
    “Iværksætteri handler om at forandre verden og skabe nye standarder, så et godt sted at starte ens rejse, er der, hvor man er bedre end gennemsnittet og har sine interesser. Rejsen bliver dermed sjovere, mere givende og det er lettere at ramme bull’s eye”

Work-life-balance

  • Line Klit Olsen, CEO i Puffin ID
    “Lasting success requires sustainable habits – not caffeine-fuelled sprints, though that’s also needed at times! Caring for and leading yourself is sometimes a very overlooked aspect of managing your business. Taking care of yourself as much as your startup, will make you accomplish far more in the long run. Your gift for yourself this Christmas should be prioritizing a wee bit more time for rest, exercise, healthy food and good relations. That’ll help you stay focused and efficient in the long term.”
  • Emil Wittrup Præstbrogaard, Stifter af Oak
    “I think many founders, including myself, tend to push themselves too hard and create significant mental pressure to achieve success. We often forget why we started in the first place – to enjoy where we are now. So, remember to enjoy the journey. In most startups, you have the freedom to design your day as you wish. Take advantage of that.”

Fejl og læring

  • Charlotte Nørgaard Langer, Founding member af Nordic Women’s Health Hub
    “Bryd med illusionen om at få det rigtigt i første omgang. Iværksætteri er en kreativ og udforskende rejse, hvor feedback konstant gør én klogere. Derfor er det vigtigt, ikke at jagte alt for korte tidslinjer og voldsom vækst, da man risikerer at have skyklapper på.”
  • Jonathan Løw, serieiværksætter, og medskaber af Extraordinary Podcast
    “Jeg har startet fire vækstvirksomheder, og min største fejl har været at give investorer plads i bestyrelsen, blot fordi de havde investeret. Det er utroligt vigtigt, at du finder investorer, som forstår, at kommer de ikke med direkte kompetencer indenfor dit område, så skal de ikke sidde i bestyrelsen – stor ejerandel eller ej.”
  • Catharina Christiansen, stifter af Founder Mentor
    Er du ikke i udvikling, er du i afvikling
  • Nanna Bach Munkholm, stifter og CTO hos Roccai
    Vælg co-founders med omhu: Dine medstiftere skal være på linje med din vision og være pålidelige partnere – ellers kan det resultere i konflikter og store udfordringer.
  • Karsten Madsen, CEO hos Morningscore
    “Nogle af mine største læringer i forretning er kommet fra helt andre vinkler. Gaming har lært mig om motivation og brugeroplevelse. En dokumentar om skabelsen af filmen Toy Story lærte mig at over halvdelen af arbejdet blev kasseret i den kreative proces. Av – men det var OK. Det stod i skarp kontrast til forretningsidealer om at minimere resursespild. Den slags læringer er ofte også mere unikke og giver dig en konkurrencefordel, da alle læser de samme business bøger. Men hvor mange har oplevet dine unikke og dybe livslæringer?”

Netværk og samarbejde

  • Rafik Bouanik, Stifter af Bookinghero
    “Netværk, netværk, netværk… Man skal gå til arrangementer, møde andre iværksættere, og ikke være bange for at række ud til mennesker, der kan hjælpe en. Relationer kan åbne døre, man ikke engang vidste eksisterede.”
  • Victoria Søgaard, Medstifter af Paint’R
    “Der findes en masse kompetent inspiration i økosystemet, som kan give nye perspektiver og værdifuld vejledning. Mit råd er at lade dig inspirere, men altid huske at lytte til egen mavefornemmelse.”

Produkt og innovation

  • Nicklas Lynge, Co-founder af Linucare
    “Den fordel, startups har over større virksomheder, er evnen til at være fleksibel og hurtig til at tilpasse sig kundernes ønsker. For at kunne udvikle de produkter, som kunderne virkelig vil have, er det afgørende at have en løbende dialog med sine brugere.
    Selvom det tager lang tid, så kan man identificere de reelle behov og sikre, at man skaber mest mulig værdi og på den måde kunne komme ud til endnu flere.”
  • Kenneth Jønck, Founder af Fisker
    “Continuously prioritize managing technical debt alongside active development. The greater the debt, the more time and resources are required, ultimately slowing down the overall development process.”
  • Patrick Bates, Founder og CEO hos CoHo The Content House
    The brand that grows the fastest and breaks through the noise these days is the brand that can publish the most high quality, valuable content consistently.
    It’s the brand that’s most ambitious and takes the biggest risks with their content.
    The brand that recognises how critical the role content plays in their growth. 

Kunder og marked

  • Anders Eiler, Founder af HeroDesk
    “God kundeservice betaler sig. 8/10, der oplever en god kundeservice, vil både anbefale din virksomhed og handle der igen. Hold det op imod, hvad en ny kunde koster – så er det pludselig en god forretning.”
  • Kasper Simonsen, Co-founder af Wayfare.ai
    “Eksponér dit produkt for andre markeder end det danske meget tidligere, end du tror er fornuftigt – særligt det amerikanske. Jeg tror de fleste vil være overrasket over, hvor imødekommende fx amerikanerne er til at arbejde med nystartede og ubeviste startups.”

Motivation og arbejdsproces

  • Martin Roland Knudsen, Co-founder og CEO hos Endavu
    “Hvis du vil opnå ekstraordinære ting, skal man lave noget, man er passioneret og brænder for. Det giver energi til at løse udfordringer, uanset hvor svære de er.”
  • Louise Kristine Linde, Co-founder af Capsule
    ‘Launch shit, but launch!’ er et råd vi fik engang, som vi har holdt hinanden ret meget oppe på. Det kan gøre mere skade end gavn at være perfektionistisk som iværksætter. Eksekver, lær, tilpas!”
  • Lasse Finderup, CEO hos Good Tape
    “Ønsk dig en lækker notesbog og start hver morgen med at skrive en realistisk to-do for dagen. Sæt løbende flueben og se så, hvor meget du faktisk laver. Fed self-leadership øvelse, der giver kæmpe mentalt boost.”
  • Frederik Jensen, Founder i Nutrumami
    “Hvis jeg ser tilbage på 2024 og tænker på, hvad jeg vil tage med ind i 2025, står én ting klart: ‘Eksekvering er alt.’ At komme over tærsklen og komme i gang betyder mere end små forbedringer i detaljerne.”
  • Lars Olafsson, CEO og medstifter af Orderstep
    “Det er ikke så svært, når man først får det lært” – Som Krumme lærte os, da jeg var barn. Som founder skal man lære det hele, og det kan virke svært og uoverskueligt. Og hjælp er ikke altid hjælp, men kan afspore en. Så sørg for at lave jeres egen plan og følg den. Og husk salget! Uden salg er der ingen virksomhed. Som founder er du den der bedst kan sælge dit produkt. Så du skal ud og sælge! Kom i gang, så får du det også lært!”
  • Mikkel Huse, ejer af Huse Design
    “Som selvstændig er det afgørende at være klar på din virksomheds retning og fokus. Ved at prioritere det essentielle kan du opbygge specialistviden og blive stærkt positioneret inden for en niche. Det skal være noget, der kommer naturligt til dig og passer med dine styrker og interesser. Det gør det tydeligt, hvad din virksomhed tilbyder, og hvorfor andre skal vælge netop dig. Undgå at sprede dig for meget – det styrker både dit fokus og din virksomheds konkurrenceevne.”
  • Ricky Thomsen, CEO i TechSavvy
    Jeg er virkelig imponeret over alle de ildsjæle, jeg hver dag får lov at præsentere gennem TechSavvy. Som Kobe Bryant sagde det “…greatness is not for everybody”, men alle dem TechSavvy skriver om har taget beslutningen om at jagte storhed og kæmpe for deres drømme.
    Mit råd er derfor, at man som founder skal tro på og udnytte sine egne styrker, så skal greatness nok følge.

Følg med hos TechSavvy og find flere historier om Ugens Startups her.

UGENS STARTUP: