Endnu mere kapital er på vej til startups, der sætter skub i den grønne omstilling.
Den danske bæredygtighedsorganisation og -investor, The Footprint Firm, lancerer nemlig i dag sin første venturefondEn venture-fond består af professionelle investorer, der finder start-ups og nystartede virksomheder, som de kan investere i og vejlede med henblik på at skab... More med tilsagn på DKK 375 mio.
Fonden, der har det mundrette navn The Footprint Fund, har investorer som EIFO, North-East Family Office, Realdania og Chr. Augustinus Fabrikker i ryggen.
”The Footprint Firm har formået at skabe en stærk organisation med en solid værktøjskasse inden for bæredygtighed. Vi ser frem til at se teamet bag udnytte potentialet yderligere inden for rammerne af en ny type venturefond. I EIFO er vi begejstrede for muligheden for at støtte lanceringen af en specialiseret, tidligt fase VC ud af Danmark, med store ambitioner for, ikke kun miljøet, men også for de nyskabelser, især danske startups kommer til at bringe på markedet,” siger Lars Nordal Jensen, Managing Director og Head of fund Investments i EIFO.
Fokus på seks vertikaler
The Footprint Fund er kulminationen på The Footprint Firms daglige arbejde med at rådgive om og investere i den tidlige fase af nye virksomheder.
Ambitionen bag den nye venturefond er at investere i startups og scaleups på tværs af seks vertikaler for at få størst muligt grønt udbytte af kapitalen. Fokus bliver derfor på fødevarer og landbrug, energi, byggeri, klimateknologi, biosolutions og cirkularitet.
“Vi ser et behov for en specialiseret ESG-investor inden for de tidligere investeringer, som kan være med til at bygge bro over den videnskløft, som den hurtige, grønne omstilling medfører. Vi er mere end taknemmelige og ydmyge over for den tillid, vores investorer nu viser os, så kan accelerere og udvide vores arbejde med grønne investeringer og hjælpe dem med at realisere deres potentiale,” fortæller Jakob Wichmann, medstifter af The Footprint Firm.
Om The Footprint Firm
- The Footprint Firm er et rådgivnings- og investeringsselskab stiftet i 2019, med et dedikeret forretningsfokus til at fremme bæredygtighed. Stifterne bag The Footprint Firm er Anna Søndergaard, Christian Sparrevohn og Jakob Wichmann
- The Footprint Firm har en anderledes forretningsmodel end traditionelle investerings- og konsulentvirksomheder. Med udgangspunkt i bæredygtighed og anderledes ledelses- og incitamentsmodeller arbejder alle medarbejdere både med rådgivning og investeringer. The Footprint Firm rådgiver virksomheder, investorer og organisationer om ESG-relaterede emner og investerer overskuddet i grønne start-ups og scale-ups