Avancerede digitale platforme, selvkørende traktorer og højteknologiske, vertikale landbrug.
Innovationen lever i bedste velgående i landbruget. Men det betyder ikke nødvendigvis, at vi står overfor de største landvindinger.
Da de tidlige mennesker skiftede tilværelsen som jæger ud med et job som landmand, blev grundstenen til det moderne samfund lagt. Og gennem tusindvis af år har opfindelser i landbruget skabt grundlaget for, at vi kan brødføde milliarder af mennesker over hele kloden idag.
Sammen med Casper Andersen, som er lektor i Idéhistorie ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, har vi fundet frem til fire store landbrugsopfindelser, der ændrede verdens gang.
1: Korndykning
Tispunkt: 10.000 år f.v.t.
Opfindelsen:
Første nedslag i den teknologisk landbrugshistorie er selve opkomsten af landbruget: Agerdyrkningen. Her er vi tilbage for 12.000 år siden, hvor man flere steder i verden begyndte at dyrke korn.
”Det, der sker, er, at man begynder at domesticere forskellige kornsorter. Det er bestemte typer af hvede og byg. Det er skiftet fra jæger-samler-samfund til agerdyrkende bondesamfund. Og det at dyrke kornet er simpelthen en innovation, som hele vejen frem til i dag har været afgørende,” siger Casper Andersen.
Opfindelsens betydning:
I dag – 12.000 år senere – får menneskeheden stadig hovedparten af sit energibehov dækket af forskellige kornarter som ris, hvede og majs. Og det var netop muligheden for mere effektivt at skabe energi til mange mennesker, som betød, at den nye innovation blev startskuddet for fremkomsten af stater.
”Vi får nogle stater, som får en magt, der kan oprette en stor befolkningsgruppe – som ikke lod sig gøre i jæger-samler samfund, hvor man levede i spredte bosættelser over større arealer. Med landbruget får man et stort nok madmæssigt overskud til, at der kan være mange mennesker i staten. Så landbruget og staten hænger helt uløseligt sammen,” siger Casper Andersen.
Bagsiden af medaljen:
Selvom agerdyrkningen har været afgørende for opblomstringen af den moderne verden – startskuddet på hele samfundet, som vi kender det – kommer så omsiggribende en opfindelse ikke uden problemer.
”Der er en form for tradeoff. De begyndende statsdannelser og imperier giver et tab af frihed for langt de fleste mennesker – som kommer til at være bønder under de her statsregimer. Ny forskning peger faktisk på, at der går 6.000 år, før det lykkes stater at underlægge bønderne, for de vil hellere være jægere og samlere,” siger Casper Andersen.
2: Ploven
Tidspunkt: 4.000 år f.v.t.

Opfindelsen:
For 6.000 år siden er landbruget spredt til hele kloden, og man har domesticeret de første husdyr.
”Men det er faktisk først for 6.000 år siden, at man finder på at spænde en plov bag okser eller sågar slaver,” forklarer Casper Andersen.
De første plovtyper er meget simple, men princippet er det samme som i dag: Man skærer nogle riller i jorden, som vender jorden rundt. På den måde bliver ukrudtet begravet og frigiver nogle næringsstoffer, så jorden bliver bedre at dyrke.
Opfindelsens betydning:
”Det øger landbrugsudbyttet rigtig meget, og det betyder at man skal have færre menneskehænder til at bearbejde jorden,” siger Caper Andersen.
Fra de første primitive plove, der kradser i overfladen, går der endnu nogle tusinde år, før den dybdegående hjulplov kommer til Europa omkring år 1.000 – sandsynligvis fra Kina. Og så tager det fart i Europa.
”Der får man mulighed for at få en tungere plov, der kan komme dybere ned i jorden. Man får den store samfundsomvæltende effekt i Europa lige omkring år 1.000. Her får man mulighed for at dyrke fede lerlag, man ikke tidligere har kunne dyrke. Det giver nye muligheder for at brødføde befolkningen – og det giver en enorm befolkningstilvækst,” siger Casper Andersen.
Bagsiden af medaljen:
Ploven bliver større og graver dybere ned i jorden, og det kommer med den pris, at jorden bliver udpint og begynder at erodere, fordi den dyrkes for intensivt. Det problem står man stadig med i dag.
3: Kunstgødning
Tidspunkt: 1913

Opfindelsen:
I starten af det tyvende århundrede begyndte kemikere at drømme om at fremstille kunstgødning ved at omdanne kvælstof fra luften til ammoniak. Befolkningstallet var eksploderet over hele kloden, og skulle fødevareproduktionen følge med, havde man brug for en mere systematisk måde at producere gødning på.
”Tidligere brugte man ’Chilesalpeter’ som gødning, som basalt set er noget rigtig næringsrigt fuglelort. Men i takt med der kom flere mennesker, havde man brug for mere gødning,” forklarer Casper Andersen.
Gennembruddet stod de to tysk kemikere Fritz Haber og Carl Bosch for, hvorfor metoden også har fået navnet ”Haber-Bosch-processen”. Produktionen begyndte i 1913.
Opfindelsens betydning:
I 1999 udnævner det videnskabelige tidsskrift ’Nature’ kunstgødningen til den vigtigste opfindelse i det 20. århundrede. Med kunstgødningen kan man igen producere mere mad til den voksende befolkningen.
”Ifølge tallene ville 2-3 milliarder mennesker ikke være på jorden, hvis ikke man havde opfundet den metode,” siger Casper Andersen.
Bagsiden af medaljen:
Fritz Haber får i 1918 Nobelprisen i kemi for sin opdagelse. Men landbrugsteknologien, der bruges til at øge fødevareproduktion, kan også bruges i en krigssammenhæng: Forskningen gør det muligt at bruge processen til at producere sprængstoffer under første verdenskrig. Og faktisk melder Fritz Haber sig selv som videnskabelig rådgiver under krigen, hvor han er med til at fremstille eksplosiver.
I et klimamæssigt perspektiv spiller kunstgødningen også en stor rolle i dag. Der opstår en selvforstærkende effekt, hvor kunstgødning giver mere mad, som giver flere mennesker, som øger behovet for kunstgødning. Selvom man har forbedret processerne til at fremstille kunstgødning i dag, er grundprincippet det samme. Og det kræver store mængder energi.
”Man producerer 100. mio. tons kunstgødning om året – det er vanvittige tal. Vi skal bruge kunstgødning for at skabe mad, men det er en enormt energikrævende proces, som har virkning på miljøet. Én procent af verdens CO2-udledning bliver udledt gennem fremstilling af det her kvælstof,” siger Casper Andersen.
4: Hybride afgrøder og den grønne revolution
Tidspunkt: Ca. 1945

Opfindelsen:
I tiden efter 2. verdenskrig er der en række teknologiske opfindelser omkring landbruget, som tilsammen gør, at man kan brødføde så mange mennesker, som vi kan i dag. Samlet kalder man det ’Den Grønne Revolution’. Kunstgødning er en del af den, sprøjtegifter en anden, men ifølge Casper Andersen er den vigtigste hybride afgrøder.
”Det er efter Darwin, hvor man begynder at spekulere på, at man kan krydse kendte sorter af hvede, majs og ris, og ved at gøre det, kan vi skabe nogle nye og mere frugtbare sorter,” forklarer han.
I starten af 1900-tallet begynder forskningen for alvor i USA – særligt i majs.
”Efter depressionen i 30’erne udvikler man landbrugssektoren med hybride afgrøder. Afgrøder som er meget mere frugtbare end de naturligt forekommende arter. Og de går fra at udgøre 1 procent til 75 procent af den dyrkede majs på 30 år – hvilket fører til 300 procent udbyttestigning på majs,” siger Casper Andersen.
Opfindelsens betydning:
Det er særligt amerikanerne der fører an i udviklingen af hybride afgrøder, og det bliver en del af koldkrigs-kampen. De bruger afgrøderne til at udvide førevareregimet til forskellige dele i verden. I Indonesien udvikler man ”Miracle Rice”, som har meget højere næringsindhold og er meget mindre sårbar.
”Miracle Rice står ubetvivleligt for en stor del af stigningen af fødevareproduktion. Der er simpelthen lande i Asien, der går fra hungersnød til at eksportere ris, fordi de bare får meget mere udbytte,” siger Capser Andersen.
Bagsiden af medaljen:
Det lyder selvfølgelig meget godt med hårdføre sorter og større udbytte, men alting har en pris.
Sprøjtegifter, som var en del af revolutionen, finder man ud af har store konsekvenser: Mennesker bliver syge og økosystemer bryder ned, fordi insekter forsvinder. Også de hybride afgrøder rammer økosystemerne:
”Det giver enorme tab af biodiversitet, når vi får monokulturer af ’kunstigt’ krydsede sorter i naturen. De passer ikke ind i økosystemet på samme måde. Og fordi de er så hårdføre, bliver det få arter der dominerer – så diversitet bliver ujævn,” siger Casper Andersen.
Mulighed og konsekvens
De største opfindelser i landbruget, er også nogle af de største opfindelser i menneskeheden helt generelt. De har formet det moderne samfund. Men selvom de er svære at undvære, kommer de også med udfordringer, som vi løbende opdager.
”Pointen er måske, at landbrugsopfindelser historisk og aktuelt er nogle af de mest konsekvensrige, vi kan forestille os. De ændrer bogstavelig talt stort set hele kloden. Man kan godt se det som en stor form for standardisering af landskabet, som har en linje helt tilbage til de helt oprinde korndyrkere, der domesticerede korndyrkning,” siger Casper Andersen.
Artiklen er en del af temaet om ’Fremtidens Landbrug’. Du kan læse næste artikel i temaet her:
Markerne flytter indenfor i vertikale landbrug, og det giver nogle oplagte fordele