You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Gobi

Halv million dollars styrker norsk startup i kampen mod Snapchat

Det norske universitets-startup Gobi har rejst 500.000 dollars, som skal styrke virksomheden, når den tager kampen op mod Snapchat.

Gobi er meget mere end en tør, flad ørken, så langt øjet rækker. Hvad der startede som en gruppe på Snapchat, er nu en ambitiøs udfordrer til virksomheden, der ikke syntes om gruppens popularitet.

”Oprindeligt oprettede vi en Snapchat-gruppe til vores universitet. Gruppen voksede hurtigt til 4.000 brugere, og det var Snapchat ikke fan af, så de lukkede den efter cirka 24 timer. Men alle elskede community-gruppen, så vi besluttede at bygge vores egen app,” fortæller CEO i det norske startup Gobi, Kristoffer Lande, til TechCrunch.

Iværksætterne fra NTNU har brugt det seneste år på at bygge Gobi. Det er i dag blevet til en app med i omegnen af 70.000 brugere, og det norske startup kunne for nylig præsentere en investering på 500.000 dollars, som værdisætter virksomheden til 15 millioner dollars.

Gobi satser på meninger

På Gobi kan brugerne oprette offentlige og private grupper, hvor de kan dele billeder og videoer, som forsvinder efter tre dage. Men Gobi adskiller sig særligt fra storebror Snapchat gennem sit fokus på ”opinions”.

Det er således muligt at spørge andre brugere i gruppen om deres mening om alt fra et link til en video og modtage svar med forskellige stickers. Den feature åbner, ifølge stifterne, op for ny, simpel interaktion lige ved fingerspidserne.

Gobi har guldvindere og laksemilliardærer i ryggen

Med sig i ryggen har Gobi en række investorer, der blandt andet tæller den olympiske guldvinder Petter Northug og laksemilliardær-arvingen Gustav Witzøe. Og med den økonomiske støtte skal der for alvor sættes fart i skibet og pres på Snapchat.

Gobis største konkurrent er nemlig uden tvivl Snapchat, der for nylig havde en succesfuld introduktion på børsen, men efterfølgende har måtte se sin aktiekurs falde igen.

Selvom der er en del usikkerhed omkring Snapchat i øjeblikket opererer virksomheden fortsat på en helt anden skala end norske Gobi. Det bliver derfor spændende at se, om Gobi kan formå at tilkæmpe sig sin del af markedet.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY