Name: TaxHelper
Stiftet: 2020
Traction: Sparer i gennemsnit deres brugere for 2.300 kroner
Danskere snyder sig selv for 11 milliarder skattekroner hvert år, som i stedet ender i de offentlige kasser. TaxHelper har skabt en platform, som gør det nemt for brugerne at finde, beregne og få de skattefradrag, de har ret til.
Platformen stiller brugeren en række spørgsmål om deres aktiviteter i det seneste år, og baseret på svarene udregner platformen de rette skattefradrag. Hvis brugeren får nye fradrag gennem platformen, tager TaxHelper en del af besparelsen som betaling for opgaven.
Name: Debbie
Stiftet: 2020
Traction: Indsamler i øjeblikket gæld fra 100.000 sager til en værdi på ca. 437 mio. kroner
Debbie ønsker at gøre inkasso flink. Det lyder måske ulogisk, men gennem sin AI-drevne tilgang vil platformen hjælper Debbie med at kradse gæld så blidt og samtidig effektivt som muligt. Målet er fuldstændigt at automatisere processen, så intet manuelt arbejde behøves i inkasso.
En række virksomheder har i et stykke tid brugt Debbie som deres interne platform til inkasso, men tidligere i år blev platformen åbnet for offentligheden.
Name: Tobi
Stiftet: 2017
Traction: Tilbyder et estimeret afkast på 5% på børneopsparing
Renterne er historisk lave, og det gælder også for børneopsparinger. Derfor tilbyder fintech-startuppet Tobi en alternativ vej: De hjælper brugerne med at investere pengene istedet for at sætte dem ind på en børneopsparing med lav rente.
Platformen investerer automatisk baseret på forældrenes risikoprofil, samt hvornår de regner med at barnet skal have opsparing. På den måde tilbyder Tobi et estimeret årligt afkast på 5 procent mod et gennemsnit på 0,71 procent på traditionelle børneopsparinger.
Der er ingen grænser for beløbet, som forældre eller bedsteforældre skal investere hver måned, og Tobi tager sig også af de komplekse skatteregler omkring investering af pengegaver.
Name: Rumly
Founded: 2020
Traction: Tilbyder trevejs byt af hjem
Andelsboliger udgør en tredjedel af boligmassen i København. Boligformen involverer nogle gange flere år på en venteliste, men når første du er inde, kan du i de fleste tilfælde bytte boligen til en anden andelsbolig. Det er det bare de færreste der ved, hvilket gør bytte-markedet meget uigennemsigtigt.
Det ønsker Rumly at ændre. Startuppet har udviklet en markedsplads, hvor brugere kan registrere deres egen ejendom og indikere hvilket type hjem, de ønsker at bytte til. Herfra sikrer Rumly’s “SwapMatch”-algoritme, at brugerne kun bliver præsenteret for ejendomme, som passer til begge parters ønsker. Og startuppet kan endda håndtere trevejs bytte, så modellen bliver mere effektiv.
Name: Optiilo
Stiftet: 2019
Traction: Tracker konstant mere end 600 obligationer
Alle husejere ved, hvor kompleks realkredit er. Med sit hav af forskellige, avancerede produkter, er det selv for professionelle, finansielle rådgivere nogle gange svært at navigere de mange, mange muligheder.
Derfor tilbyder startuppet Optiilo intelligent overvågning af markedet. Platformen tilbyder et simpelt og intuitivt overblik, og giver brugeren besked, når de kan få fordel af at omstrukturere et lån. Optiilo tracker mere end 600 obligationer, og ved at kombinere data med deres intelligente system leverer de overvågning for professionelle interessenter i den finansielle sektor.
Name: Tjommi
Stiftet: 2018
Traction: 30.000 brugere
“Tjommi” er norsk slang for “kammerat”, og det er det stifterne ønsker at være: En kammerat som giver besked, når brugeren kan spare penge.
Brugeren uploader sine kvitteringer fra onlinekøb til appen, og hvis købet kan findes billigere et andet sted eller kommer på udsalg få dage senere, sørger appen for at udnytte prisgaranti og hente beløbet til brugerne.
Virksomheden blev stiftet i Norge i 2018, hvor den allerede har 30.000 brugere, og flyttede til Copenhagen Fintech Lab tidligere i år for at sætte yderligere fart på væksten.
Artiklen er en del af ”Copenhagen Fintech Magazine 2020”.
Du kan læse næste artikel i magasinet her:
VP Securities: Fokus på fremtidens finansielle infrastruktur