You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

7 Aarhus-startups som du bør holde øje med

@sebastian
Startup-økosystemet i Aarhus er i buldrende vækst – på tværs af sektorer og stadier. Vi har samlet 7 af de mest spændende nye virksomheder lige her!

Gør telefonen til en betalingsgateway

Vibrant | Stiftet 2020

Alene med én app gør fintech-startuppet Vibrant enhver smartphone til en betalingsterminal.

Det gør det nemt for enhver type forretning at tage imod betalinger uden først at skulle investere i dyrt grej. Samtidig integrerer Vibrant med forskellige regnskabsprogrammer, så det er nemt at føre betalingsdataen over i regnskabet.

Den tidligere Lix-medstifter Kasper Enggaard Krog står i spidsen for startuppet, og virksomhedens ambitiøse mål er at nå 250.000 brugere indenfor tre år.


World of Warcraft-killeren fra Aarhus

Bright Star Studios | Stiftet 2018

Ember Sword bliver det første spil fra den Aarhus-baserede spiludvikler, og missionen er at udfordre giganten World of Warcraft (WoW) som top-titel indenfor spilgenren MMORPG.

CEO’en er tidligere WoW-professionel, og studioet har et par tekniske nybrud i ærmet: Spillet kan spilles fra enhver browser, så alle kan få adgang; med en AI-drevet gamemaster skal spillet blive mere engagerende; og så bruger de blockchain-teknologi til at give spillet en åben økonomi.

Sidstnævnte har gjort det muligt for udvikleren at sælge og modtage forudbestillinger på digitale ejendomme i spillet til en værdi på 1,2 milliarder kroner. Vel og mærke inden spillet overhovedet er udgivet.


Enkelt gensalg for modebrands

Greate2Stay | Stiftet 2021

Create2Stay vil gøre shopping cirkulær ved at gøre det nemt for modebrands at komme ind på gensalgs-markedet uden alt bøvlet.

Når kunderne er færdige med at bruge deres tøj, skal de bare sende det tilbare til branded istedet for at smide det ud. Herfra tager startuppet hånd om hele processen med indlevering og gensalg til nye kunder – herunder håndtering, rengøring og forsendelse.

På den måde får modebrands mulighed for at forlænge levetiden på deres varer – samtidig med at de kan se ind i en grønnere fremtid.


Gør kundesamtaler til et aktiv

Capturi | Stiftet 2020

AI-startuppet Capture gør det muligt for virksomehden at lytte til alle deres kunder på samme tid ved hjælp at software der analyserer samtalerne.

Unikke indsigter kan udtrækkes fra samtalerne: Hvad synes kundenre om produkterne, hvad synes de om konkurrenterne, og hvad skal der til for at skabe en bedre dialog?

Capturi omsætter automatisk insigterne til målbar data på en GDPR-venlig facon, som allerede har skaffet dem kunder som Coop, Lunar og JP/Politikens Hus.


En on-demand platform til at lære dansk

Swap Language | Stiftet i 2017

Startup-økosystemet har desperat brug for udenlandske talenter, men det er svært at flytte dem til Danmark. Barrieren i form af det underlige, danske sprog er særligt høj, og mange danskere er ivrige for at snakke engelsk så snart de får chancen – hvilket gør det ekstra svært for udlændinge at lære sproget.

Swap Language tilbyder dansk-undervisning on demand baseret på motiverende scenarier fra den virkelige verden så som offentlige transport, det danske arbejdsmarked eller indkøb i supermarkedet.

Services tilbydes som selvstudie, men der hvor startuppet virkelig gør en forskel er i samarbejde med store organisationer og virksomheder, hvor de allerede har kunder som Normal, Aarhus Universitet og Bestseller.


Slut med madspil og kø i kantinen

Kanpla | Stiftet 2019

Kanpla ønsker at genopfinde kantineoplevelsen ved at tilføje et digitalt lag til opskriften, som gør det muligt for kunderne at forudbestille og betale for deres kantinemad direkte i appen.

For kantnerne indkluderer Kanplas SaaS-platform værktøjer til at minimere madspil, digitale salgskanaler og værdifuld data om, hvordan de kan optimere forretningen.

Startuppet hjælper i dag 300 kantiner i Danmark, og acceleratoren og investoren Accelerace har udnævnt dem som en af de “mest sandsynlige til at blive en unicorn.”


Fra madspil til protein

Enorm | Stiftet 2016

Både mennesker, fisk og grise kræver i stigende grad protein, og insekter et åbenlyst sted at lede, hvis man vil skaffe mere protien på en bæredygtig måde.

Det er netop hvad Enorm har gjort i flere år, og i dag driver de deres egen biofactory, hvor madspil bliver lavet om til fibre og værdifuld protein med lidt hjælp fra larver.

Og ser man ind i fremtiden, kommer insekter formentlig til at være en værdifuld proteinkilde til et hav af forretningsmodeller på tværs af fødevaresektoren.

FREE E-PAPER:
Get our magazine "Grow Aarhus"

…you will also be signed up for our weekly newsletter with the latest news and stories from the Danish startup-ecosystem!

Vi spammer ikke, og du kan altid afmelde dig igen!
Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY