You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Årets TechBBQ åbnede med fokus på diversitet: “Vi er alle både undervisere og lærende”

Inklusion og diversitet var et af de første punkter på programmet, da TechBBQ endnu en gang trak techinteresserede og startupgodtfolk til langvejs fra.

Inklusion og diversitet var et af de første punkter på programmet, da TechBBQ endnu en gang trak techinteresserede og startupgodtfolk til langvejs fra.

I disse dage valfarter entreprenører, techfolk og startup-mennesker til Lokomotivværkstedet i Københavns Sydhavn. Årsagen er årets TechBBQ-konference, hvor der i år er der sat endnu mere fokus på diversitet og inklusion.

“Det er vidunderligt komplekst, det ændrer sig hele tiden. Derfor er det vigtigt at huske på, at vi er mennesker. Vi er alle både undervisere og lærende,” indledte Jessie Scheepers, Belonging & Impact Lead i Plet, fra hovedscenen.

Anledning var dagens første paneldebat – Going Beyond Gender: The Conversations We’re Not Having, hvor både Linus Dahg (CEO, Inventure) Claire Bøje Loundens (medstifter, Ballroom Association of Denmark) og Beaux Miebach (Inclusion & Belonging Lead, Tiimo) var inviteret til at diskutere diversitet i startupøkosystemet.

Og førstnævnte slog hurtigt et slag for forretningsbehovet for diversitet i startups.

“Hvis vi ser på nogle af de virksomheder, der har klaret sig bedst, har de alle haft mangfoldighed i centrum fra dag 1 af. Forskelligheden i teamet er noget, der opbygger en styrke og gør, at en virksomhed er bedre til at stå imod modstand,” forklarede Linus Dahg og fortsatte:

“Som investor kan vi tydeligt se vores aftryk på mindre markeder i Skandinavien. Hvis startups skal kunne sælge til en bred vifte af mennesker og kulturer, er de nødt til at se ud, som de befolkningen gør og generelt have respektfuld for kunder og brugeres forskellighed.”

Kulturen er altafgørende

Men hvordan tiltrækker man og signallerer til omverdenen, at man er en inkluderende arbejdsplads?

Det hele starter med kulturen, man indstiller i sin virksomheder, forklarede Claire Bøje Loundens fra panelet.

“Det hele handler om, at man sørger for at have en indbydende virksomhedskultur. Den er man nødt til at definere, før man inviterer folk ind i den. Det handler ikke om token-culture, hvor man sørger for at have alle typer repræsenteret og mere om at være nysgerrige på hinanden og stille de rigtige spørgsmål,” fortalte Loundens.

Tag innovationskasketten på

Når startups er I frontlinjen på alle tænkelige nye løsninger og ny teknologi, skal de også være det på de såkaldt ‘bløde’ værdier.

Og det hele starter med ledelsen, fortalte Beaux Miebach (Inclusion & Belonging Lead, Tiimo) fra scenen.

“Jeg er stor tilhænger af at starte fra toppen. At høre ledergruppen bruge deres pronominer sender et signal til resten af virksomheden om, at de er klar til at arbejde med inklusion. Det er et godt udgangspunkt,” indledte Miebach og fortsatte:

“Teknologi handler om at finde løsninger. Så tag innovationshatten på og kom igang!”

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY