This post is also available in: English
Der skal i fremtiden større fokus på at indsamle data – store mængder data – fra både danske og udenlandske biobanker for at blive klogere på sammenhænge, risikofaktorer og konsekvenser af forskellige typer sygdomme.
Det er netop formålet med et helt nyt pionercenter, som Aarhus Universitet bliver hovedsæde for i partnerskab med Københavns Universitet og University of Oxford. The Pioneer Centre for SMARTbiomed (Statistical and computational Methods for Advanced Research to Transform Biomedicine) skal blandt andet samle udvikle nye metoder til biomedicinsk dataanalyse og udvikle platforme og software til biomedicinsk forskning.
Læs også: Alle fakulteter på Aarhus Universitet får sin egen innovatør – TechSavvy
“At samle store mængder biomedicinske data og bruge dem til at forbedre sygdomsbehandling kræver både medicinske, statistiske og beregningsmæssige tilgange. SMARTbiomed vil samle en kritisk masse af internationale forskere, der forstår at stille de rigtige spørgsmål, som forstår kompleksiteten i data, og som kan oversætte det hele til avanceret behandling af lidelser, som er udbredte i samfundet,” siger Naomi Wray, der professor ved Unversity of Oxford og nyudnævnt leder af det nye pionercenter, i en pressemeddelelse.
Internationalt samarbejde i Aarhus
The Pioneer Centre for SMARTbiomed får hovedsæde på Aarhus Universitet, og det skaber glæde, at det er lykkedes at forankre det store internationale projekt i Aarhus.
”Indsamling og analyser af sundhedsdata i den skala er vigtigt for vores forståelse og behandling af sygdom. Derfor tager den internationale sundhedsforskning et stort skridt fremad med etableringen af dette nye pionércenter. Jeg er både glad og stolt over, at netop Aarhus Universitet skal huse dette enestående samarbejde mellem tre stærke internationale universiteter,” siger rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, i pressemeddelelsen.
Pionercentret er en national satsning, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har etableret. Etableringen er finansieret via finansiel støtte fra Danmarks Grundforskningsfond, Carlsbergfondet, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden. Projektet skal løbe frem til 2036.
Kære læser, du er meget velkommen til at dele vores artikler på sociale medier, linke eller referere til artikler eller content på TechSavvy.media. Men ønsker du helt eller delvist at kopiere indhold fra sitet må det kun ske efter aftale med vores redaktion på editorial@techsavvy.media.
Kære læser, du er meget velkommen til at dele vores artikler på sociale medier, linke eller referere til artikler eller content på TechSavvy.media. Men ønsker du helt eller delvist at kopiere indhold fra sitet må det kun ske efter aftale med vores redaktion på editorial@techsavvy.media.