You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Aarhus Slush’D blev en kæmpe fest for økosystemet – som kræver en anerkendelse af tre helte mere

700 mennesker deltog og 350 kom forgæves til det udsolgte Slush’D Aarhus, som løb af stablen igår. Et event der på fornemmeste hvis bør sætte Startup Aarhus på landkortet.

For første gang nogensinde har det internationalle startup-event Slush bredt sig ud over Finlands grænser. Blandt 100 ansøgere var Aarhus udvalgt som vært til ét af disse nye satelitevents.

”Aarhus blev valgt som værtsby for det nye Slush’D event på baggrund af byens spirende iværksættermiljø, dens unge befolkning og niveauet på de startups, der de seneste år har vækstet fra Aarhus,” fortæller Mette Hoberg Tønnesen, CEO i The Link og arrangør af Slush’D Aarhus, og fortsætter, ”Der er ingen tvivl om, at Aarhus Slush’D er en milepæl for den danske iværksættermiljø og vil være med til at sætte skub på udviklingen af iværksætteri i Aarhus.”

De 700 billetter til eventet var da også udsolgt flere uger i forvejen, og ikke mindre end 350 stod klar på venteliste til at overtage eventuelle no-shows. Og selve startup-festen? Den blev lige så elektrisk, som de mange forventningsfulde deltagere havde håbet.

Trylle-Jan og Safri Duo

Vi tager 35.000 valg om dagen, og for startups kan mange af de valg betyde forskellen på succes og fiasko. Derfor var netop “Choices” overskriften, da Slush’D Aarhus blev afholdt for første gang torsdag aften.

Manipulatoren Jan Hellesøe indtog imidlertidig scenen for netop at stille spørgsmåltegn ved det frie valg. For hvor frit er valget, når han fra scenen gættede, at Workfeed-stifteren Rasmus Skovdal som frivillig fra publikum valgte at tegne en computer?

Snakkene om de mange valg blev herefter fordelt ud på Slush’D Aarhus’ forskellige scener. Blandt andet til en snak om fundraising, hvor både foundere og VC’s delte ærlige oplevelser, og en panelsnak om de vigtige – særligt grønne og bæredygtige valg – vi alle sammen står overfor med blandt andet Tommy Ahlers i panelet.

Derudover havde engle-netværket DanBAN udvalgt de fire virksomheder Question Base, Sound Wheel, Roccai og Canairi til “Slush Kamp” – en pitchkonkurrence som Canairi tog sejren i.

Afsluttende lovede programmet en ”!! MEGA SURPRISE !!”, og jeg nægter at tro på, at nogen af de fremmødte havde gættet, at overraskelsen ville bestå i en kort koncert med slagstøjslegenderne fra Safri Duo.

Økosystemmets helte

Ligesom tilfældet var til ”Startup Aarhus Townhall” i foråret, brugte de gode folk fra The Link også anledningen til at hylde helte i økosystemet.

Denne gang gik hæderen til boutique-fonden ”Founderment” med Christian Vinter og tidligere Gaest.com-stifter Anders Boelskifte Mogensen i front, for deres enestående indsats i Aarhus-økosystemet. Både som sparringspartnere og senest også som investorer i den nye generation af Aarhus-iværksættere.

Yana Vlatchkova, Co-founder af Question Base modtog den anden ’Ecosystem Hero’ pris, fordi hun evner at dele gavmildt ud af sine erfaringer som iværksætter. Som Lasse Chor nævnte fra scenen ved prisuddelingen, er hun et symbol på, hvordan iværksættere kan hjælpe andre iværksættere og på den måde skubbe den nye generation af iværksættere på vej.

Lad os hylde 3 helte mere!

Mens de to helte har mere end fortjent deres hæder foran en fyldt sal i Filmbyen igår, så vil jeg på TechSavvy’s vegne også gerne udråbe endnu en Økosystem Hero. Eller tre, faktisk:

Mette Tønnesen, Lasse Chor og Line Breckling, som står bag økosystem-projektet The Link, der på fornemmeste vis afviklede Slush’D Aarhus igår, fortjener selv den pris, de uddeler – eller i det mindste en meget større anerkendelse for deres arbejde.

Allerede i foråret formåede de at samle 500 mennesker til den største samling af Aarhus-økosystemet i årevis (og ikke kun på grund af Corona). Og ved siden af de store events bruger de i al beskedenhed hver dag på at bygge nye forbindelser og forbedre økosystemet i Aarhus. En indsats der kun kan undervurderes, og hvis effekt vi meget vel kommer til at se i mange år frem i tiden.

Sammen med teamet omkring de tre (som jeg er sikker på, de selv ville skybbe foran sig til et klap på skulderen), har de ikke alene samlet økosystemet til Slush’D Aarhus. De formåede også at cementere, at man ikke bare ønsker at emulere storebroren TechBBQ i København, men faktisk er godt på vej til at finde sin egen stemning, sin egen måde at organisere sig og ikke mindst sine egne, særlige surprises. På event- såvel som på økosystemsniveau.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY