Den norske storbank DNB og Danske Bank har sammen skudt 39 millioner kroner i aarhusianske Spiir og deres Nordic API Gateway. Den strategiske investering skal sikre, at startuppets løsning bliver standarden for dataudveksling i den finansielle sektor i Norden.

Budgetappen Spiir er over en årrække vokset til en solid spiller i det danske fintech-økosystem med sine 275.000 brugere. Og med lanceringen af Nordic API Gateway, har væksten i 2018 været eksplosiv for det aarhusianske fintechs år.

I foråret landede Spiir en investering fra Danske Bank på 25 millioner kroner, i oktober blev virksomheden tildelt den første nye licens som “kontooplysningstjeneste,” og nu har den norske storbank DNB sammen med Danske Bank skudt yderligere 39 millioner kroner i foretagendet.

Læs også: Spiir hiver millioninvestering i land fra Danske Bank

“Det er en kæmpe milesten for os at få den anden strategiske investor med, og vi er især stolte af at byde en digital og innovativ bank som DNB velkommen. Det giver os en god mulighed for at fortsætte udviklingen og ekspansionen af Nordic API Gateway. Ligesom DNB er vores mål at bygge en infrastruktur, der gør det muligt for alle at bygge brugervenlige, finansielle løsninger, som kommer både forbrugere og virksomheder til gode,” siger Rune Mai, CEO og Nordic API Gateway og Spiir.

Mens DNB kommer med 29 millioner kroner i frisk kapital, har Danske Bank lagt knap 10 millioner kroner i investeringsrunden. Spiir og Nordic API Gateway har samlet set rejst 64 millioner kroner i 2018

Platformen skal blive fællesnordisk standard

Nordic API Gateway er allerede i markedet med deres løsning, der gør det muligt for fintech-startups såvel som banker at få adgang til at hente finansiel data på vegne af deres brugere – længe før PSD2 er endeligt gennemført. Og det er især infrastruktur-projeketet, der har fået DNB til at investere i Spiir.

Læs også: PSD2 har ramt bankerne

“DNB Ventures fokus er at finde attraktive strategiske og finansielle muligheder for DNB og accelerere dem sammen med teamet og shareholder. Vi er begejstrede over muligheden for at investere i en blomstrende fintech-virksomhed som Spiir og deres Nordic API Gateway. Virksomheder bygger en infrastruktur, der vil gøre fremtidens finansielle services og betalinger mulige, og vi anser teamet for at være meget stærkt og erfarent,” siger Karen Elisabeth Heskja, Investment Manager i DNB Venture.

Nordic API Gateway tilbyder allerede en samlet API-adgang til privat- og erhvervskonti hos størstedelen af bankerne i Norden, og inden længe vil virksomheden også kunne lave betalinger gennem bankerne med deres API. Men skal Nordic API Gateway blive standarden for dataudveksling i den finansielle sektor, skal der samarbejde til, mener Danske Bank.

“Vi er meget tilfredse med, at DNB har valgt at blive en del af Spiir og Nordic API Gateway. Det kræver samarbejde, muskler og et stort netværk at bygge infrastruktur. Det er klart, at vi har brug for andre finansielle spillere for at udvikle en stærk, fælles platform for PSD2 i Norden, og vi tror at vores investering vil være til gavn for både vores kunder og innnovationen i den finansielle sektor generelt,” siger Lars Malmberg, Global Head of Commercial Excellence i Danske Bank.

Mange flere samarbejder på vej

Istedet for at bygge selv at bygge funktioner til at berige bankdataen, så den kan bruges på nye måder, ønsker Nordic API Gateway at finde partnere, der kan levere den funktionalitet.

“Det er et fokuspunkt i vores strategi at co-create så meget som muligt. Som virksomhed tror vi oprigtigt på, at succes bygges ovenpå smarte partnerskaber. Vi ønsker at inkludere andre virksomheder og udviklere for at bygge moduler for gatewayen – så som kreditvurdering, bekæmpelse af svindel, loyalitetesprogrammer og kategoriseringsmoduler. De moduler vil på et tidspunkt være tilgængelige på vores platform, så de kan blive brugt eller kombineret med andre moduler af vores kunder,” siger Rune Mai.

Læs også: Fintech-samarbejde er første skridt uden om giganterne

Og netop samarbejde er et nøglebegreb i fremtidens finanssektor, hvis bankerne skal blive ved med at være relevante, mener DNB.

“Vi tror på, at en open banking er nøglen til at konkurrere og forblive relevante i fremtiden. Co-creation på tværs af industrier og segmenter vil være fundamental i at skabe værdi og drive innovation for vores kunder. Derfor er Spiis Nordic API Gateway og teamet bag et strategisk fit med vores vission. PSD2 skaber nye mulighder for mange virksomeder og vil føre til øget konkurrence og innovation i den finansielle sektor. Vi ønsker at bidrage og være driver bag forandringerne ved at slå kræfterne sammen og gøre Nordic API Gateway til en ledens infrastukturplatofrm i Norden,” siger Per Kristian Næss-Fladset, Head of Open Banking i DNB.