Abonnementer er populære som aldrig før, og de fleste brugere har flere end de tror. Med transaktionsdata og algoritmer hjælper Subaio med at rydde op i mængden – og det er godt for både forbrugere og banker.

Fra Netflix og Spotify til motionsapps og software-pakker. Abonnementet er blevet en voldsomt populær forretningsmodel, og ifølge McKinsey er størrelsen på abonnements-økonomien fordoblet hvert år de seneste fem år i træk.

Abonnementerne har allerede spredt sig til alle dele af samfundet: I dag kan man få abonnement på burgere hos Sunset Boulevard, sko hos Nike og biler hos Volvo. Men de bekvemme abonnementer, hvis pris minder om et par kopper kaffe om måneden, kommer også med en økonomisk udfordring for brugerne.

”Det, vi kan se i vores tal, er, at vores brugere i gennemsnittet har otte forskellige abonnementer – og de unge har flere. Det skal være nemt og bekvemt, men over halvdelen har et abonnement, som de har glemt eller som de ikke bruger, mens 42 procent har haft svært ved at opsige et abonnement,” forklarer Søren Nielsen, kommerciel direktør hos Subaio.

Når betalingen klarer sig selv hver måned, er der en fare for at miste overblikket, og det er netop den udfordring Subaio ønsker at løse.

”Det er slet ikke fordi, vi er imod abonnementer. Der er bare kommet et magtforhold, hvor det er for svært at få et overblik og at opsige abonnementerne,” forklarer Søren Nielsen.

Forhindrer abonnementsfælder

Subaio skaber overblikket for brugerne ved at hente deres transaktionsdata og lade algoritmer finde frem til abonnementerne i mængden ved at tygge på dataen. På den måde får brugerne et samlet overblik, som det gør det nemt at tage stilling – og opsige uønskede abonnementer med et enkelt klik.

”Vil brugeren gerne opsige sit fitness-abonnement, går de igennem et kort flow og underskriver til sidst med fingeren. Det giver os fuldmagt til at gå til fitnesscentret for at opsige abonnementet på deres vegne,” forklarer Søren Nielsen.

Søren Nielsen, kommerciel direktør hos Subaio. Foto: Kristian Holm.

Samtidig overvåger platformen løbende abonnementerne, så brugeren får en notifikation, hvis der er en ændring i pris eller frekvens – eller et helt nyt abonnement.

”Den feature bliver kun mere interessant, for der er en stigende grad af abonnementsfælder: Du finder en billig parfume og køber den, men du ser ikke, at du samtidig skriver dig op til et abonnement på sitet,” siger Søren Nielsen.

Teknologisk er det muligt at få oplysninger på et abonnement før pengene er trukket første gang, så Subaio kan nå at advare forbrugeren i tide. Og det er godt nyt for bankerne, som ifølge Ombudsmanden er ansvarlige for det tabte beløb, hvis en kunde bliver offer for en abonnementsfælde.

PSD2 i virkeligheden

I det hele taget er Subaio et godt eksempel på, hvad adgangen til transkationsdata – som EU-direktivet PSD2 gjorde muligt – kan bruges til i virkeligheden.

Servicen giver forbrugerne overblikket over deres abonnementer, tilmed fra forskellige banker via PSD2, hvilket får antallet af indsigelser til at falde. Og det sparer penge og frustrationer for både forbruger og bank.

”Banken bruger ekstremt mange penge på at behandle interne indsigelse – og på at folk klipper deres kort over for at komme ud af deres abonnementer. Både fordi de ikke kan genkende den betaling, de ser i deres normale kontoudskrift, og fordi de bliver udsat for abonnementsfælder,” siger Søren Nielsen.

Subaios løsning udbydes som en white label-løsning gennem virksomhedens seks partnerbanker.

 

Fakta: Abonnementsfælder

  • Når forbrugere bestiller en vare i en webshop, tager imod en gratis prøvepakke eller deltager i en konkurrence, bliver de samtidig lokket til at tegne abonnement hos webshoppen eller udbyderen af konkurrencen.
  • Abonnementerne giver eksempelvis brugeren lov til at købe varer til medlemspriser – men vilkårene for abonnementet er bevidst gemt så godt, at forbrugeren ikke opdager medlemskabet.
  • I sådanne abonnementsfælder er der en fare for, at forbrugeren først opdager den månedlige betaling efter den er betalt en række gange. Over en treårig periode blev 3,5 millioner mennesker i Sverige, Norge, Finland, Holland, Belgien og Østrig udsat for denne type svindel. Forbrugere, der bliver snydt af abonnementsfælder, taber i gennemsnit 850 kroner.

 

Artiklen er en del af ”Copenhagen Fintech Magazine 2020”.
Du kan læse næste artikel i magasinet her:

Finansiel inklusion: De glemte skal gøres profitable