You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Ageras: ‘Billy’ er den manglende brik i revisions-puslespillet

Ledelsen fra de to virksomheder: Jonas Midtgaard, Rico Andersen, Toke Kruse og Martin Hegelund.

Regnskabsprogrammet Billy er netop blevet solgt til revisionsmarkedspladsen Ageras i en ‘større, tocifret millionhandel’. Opkøbet giver Ageras den manglende brik i revisions-servicen, og nu skal den for alvor tages internationalt.

Regnskabsprogrammet Billy er netop blevet solgt til revisionsmarkedspladsen Ageras i en ‘større, tocifret millionhandel’. Opkøbet giver Ageras den manglende brik i revisions-servicen, og nu skal den for alvor tages internationalt.

Det startede som en simpel platform for ”3 tilbud på revisor”, men siden har danske Ageras vokset sig til Europas største markedsplads for regnskabsservices, som operer i seks lande – og er på vej til USA.

Investereringskæmpen ”Investcorp” investerede stort i Ageras for godt to år siden, og siden har målet været at skabe et komplet revisions-univers til kunderne. Derfor ser direktøren det også som et naturligt skridt, at virksomheden nu har købt regnskabsprogrammet Billy i en handel til et stort, tocifret millionbeløb.

Læs også: Global fond skyder millioner i danske Ageras

”Der er fuld fart på, vi er lige gået ind i USA og kan stolt kalde os Europas største markedsplads indenfor regnskabsservices. Siden Investcorp kom på, har det været opgaven for os at skabe et økosystem indenfor regnskabsbranchen, og ’Billy’ er jo plug-and-play på hele den rejse. Derfor gør det mig også stolt, at vi får lov at løbe med stafetten,” siger Rico Andersen, direktør i Ageras, der stiftede virksomheden sammen med Martin Hegelund.

En af de vigtigste emner på tjek-listen inden købet var, at Billy var klar til at skalere ud i nye markeder. Og efter at have testet regnskabsprogrammet inden købet, kunne direktøren konstatere, at teamet kunne løse integration til et nyt marked på ét døgn. Derfor giver opkøbet også store forventninger til internationaliseringen.

Læs også: Toke Kruse sælger Billy – for anden gang i år

”Vi skal selvfølgelig være de bedste i Danmark, men vi skal også kunne tage det ud over grænserne, og lægge det i ryggen af det, vi har opnået på de markeder, vi er på,” siger han.

Ageras opererer allerede i Danmark, Sverige, Norge, Holland, Tyskland og Storbritannien. Derfor var også vigtigt for direktør Rico Andersen, at Billy hurtigt kunne skaleres og integreres til markeder udenfor Danmark.

”Billy var et match made in heaven”

På tværs af sine seks markeder er Ageras i kontakt med 4000 små- og mellemstore virksomheder hver måned, som leder efter en revisor. Med købet af Billy har platformen nu også et produkt på hylderne, de kan tilbyde kunderne, når det videre samarbejde med revisoren skal sættes i søen.

Derfor lægger direktøren heller ikke skjul på, at opkøbet af Billy er lidt af en ønskehandel.
”Vi har stukket til Toke siden investorgruppen kom ind. Han holdt fast i, at Billy ikke var til salg, men for 8 måneder siden ændrede det sig. Og så har det jo bare været med at gøre sig så sexet som muligt, så vi kom i spil som køber,” siger Rico Andersen.

Der var andre interesserede købere ved forhandlingsbordet – blandt andet norske Visma, som allerede ejer Dinero og E-conomic – men Rico Andersen mener, at Billy er havnet på helt rette hylde hos hans virksomhed.

”Jeg ville selv værdsætte som founder, at min virksomhed blev taget videre i gode hænder. Og der tror jeg, vi fik overbevist Toke om, at vi var de bedste til i Ageras,” siger han.

Teamet fortsætter – og Martin Thorborg kan vente sig

Mens Billy er kommet med i en ny familie, der har internationale ambitioner for det nye medlem, har det været vigtigt for den nye køber, at både team og ledelse – undtagen altså Toke Kruse – forbliver ved styrepinden i Billy.

”If it ain’t broken – don’t fix it. Og Billy virker jo i den grad. Skal jeg kigge på Billys udefra, er de jo klart kommet i mål med et af de mest innovative systemer fra både et brugermæssigt og teknologimæssigt synspunkt,” siger Rico Andersen.

Jonas Midtgaard fortsætter som direktør i Billy efter salget til Ageras.

På den ene side er Billy den brik der fuldender puslespillet hos Ageras, så virksomheden nu kan tilbyde revisor-servicen hele vejen rundt. Men det betyder ikke, at virksomheden nu er færdig.

”Vi arbejder indenfor fintech-området, og kan du formå at skabe vækst og profitabilitet, så er der jo uanede mængder af muligheder. Vores mission og mål er at komme ud og hjælpe både den lille virksomhed og revisoren med at være en disrupter, i stedet for at blive disruptet selv,” siger Rico Andersen.

Billy-teamet skal altså forsat innovere og udvikle nye teknologi. Og det betyder selvfølgelig også, at Dinero – og mentoren Martin Thorborg, som blev købt ud af Ageras, da Intercorp købte sig ind for to år siden – ifølge direktøren får en endnu hårdere konkurrent i Billy.

”Billy skal ud over grænserne, og jeg kan sige til min store læremester Martin Thorborg, at han skal snøre skoene, hvis han vil være med i det her game,” siger Rico Andersen.

UGENS STARTUP: