Regeringens længe ventede iværksætterudspil er lige på trapperne ifølge den politiske kalender.
Men hvad håber dem, det hele handler om – iværksætterne – egentlig selv på står i udspillet?
I anledningen af Regeringens kommende iværksætterudspil har vi talt med en række markante stemmer fra det danske startupøkosystem.
Om hvordan hverdagen egentlig er som iværksætter i Danmark. Om de største fordele og de mest ødelæggende benspænd. Og om, hvad der står øverst på deres politiske ønskeliste.
Anna-Sophie Hartvigen er medstifter af Female Invest, Europas største læringsplatform for investering og privatøkonomi målrettet kvinder. Virksomheden har i dag medlemmer i 60+ lande og er på en mission for at lukke det økonomiske spænd mellem mænd og kvinder.
I dag er hun bosat i London og arbejder hver dag på, at Female Invest skal blive den næste unicorn med dansk islæt.
Hvad fungerer godt som iværksætter i Danmark?
“Jeg synes, det er simpelt at starte virksomhed. Både fordi det er simpelt juridisk og fordi vi har så meget social sikkerhed i DK. Så hvis det værste skulle ske, nemlig at man går nedenom og hjem, ender man ikke på gaden. Der er generelt gode rammer for at komme i gang.
Vi har også en meget uddannet befolkning, hvilket jo er positivt. Desværre har vi ikke en stærk startupkultur, så jeg oplever det generelt som svært at tiltrække talent med relevant erfaring i Danmark.”
Læs også: Jakob Neua Nørgaard inden Regeringens udspil: “Det nye AirBnB ville aldrig blive skabt i Danmark”
Hvad er de største og mest konkrete udfordringer ved at være iværksætter i Danmark lige nu?
“Jeg synes, der er flere ting, der ikke fungerer særligt godt. Lige så nemt det er at starte en virksomhed, lige så lidt mulighed er der for at vækste den. Der er en grund til, at de unicorns der bliver skabt herhjemme flytter ud. Det har selvfølgelig noget at gøre med den kapital, der er tilgængelig, men lige så meget med lagerbeskatningsreglerne, som gør det de facto umuligt at børstnotere sig i Danmark som scale-up.
Vi er godt på vej til at bygge en global virksomhed, og jeg er for nyligt flyttet til England, som er vores hurtigst voksende marked.”
Regeringen forventes i løbet af de næste måneder at præsentere et iværksætterudspil. Hvad ser du gerne, at der er med i det?
“Udover lagerbeskatningen er vi jo langt bagefter, når det kommer til kvindelige iværksættere. Når Regeringen kalder det ‘uforklarligt,’ at mindre end 2 procent af fundingen går til kvindelige stiftere, så bliver jeg provokeret.
Der er ikke noget uforklarligt funding gap, faktisk er diskrimination ganske veldokumenteret, så forklaringen er nærmere ubelejlig og ubehagelig. Gode intentioner og målsætninger har desværre ikke skabt forandring, så man bør overveje kvoter til fonde for, hvor mange kvinder de skulle have i toppen eller hvor mange penge, der skulle uddeles til kvinder. Nogle vil måske argumentere for, at kvoter betyder, at det ikke altid er de bedste virksomheder/personer, der får penge. Jeg vil argumentere for, at det netop er tilfældet nu, hvor vi ikke har kvoter og 99% af fundingen går til mænd.
Det er en ubelejlig forklaring, ikke uforklarlig. Lige nu taber vi halvdelen af befolkningens potentiale på jorden – set med iværksætterbriller.
Så jeg synes, vi skal afskaffe lagerbeskatningen af ikke realiseret gevinst. Arbejde mere med kvoter og funding af kvindelige iværksættere. Derudover skal vi sikre endnu bedre barsel til selvstændige. Det skal være med til at udligne landskabet mere, end det er i dag.”
Politiske tiltag er én ting – men hvad kan vi som startups, aktører og medier selv gøre, for at få et bedre økosystem?
“Der er flere ting. Det er sindssygt fedt, at der er kommet så meget fokus på iværksætteri. Men lige nu er det meget succeshistorierne, der kommer ud, og for få laver historier omkring, hvad det egentlig vil sige at være iværksætter. Her tænker jeg særligt på alle de kampe man tager, de fejl man begår og de udfordringer man møder.
Samtidig synes jeg også, at der er en uproportional hård dækning af kvindelige iværksættere som f.eks Sahra-Josephine Hjorth (medstifter af CanopyLAB, red.), hvor mange kvinder bliver bygget op for så at blive revet ned.
Medierne har generelt en opgave i at nuancere billedet, som de skal løse bedre, end de gør i dag.
Derudover savner jeg mere støtte og undervisning fra erhvervshusene, klyngeorganisationerne osv omkring det at rejse penge. Manglende viden om, hvordan man rejser funding og hvad man skal holde øje med betyder, at for mange kommer til at dræbe deres virksomhed, inden de overhovedet kommer i gang – eksempelvis ved at udvande for meget.”
Hvad skal der til for at gå næste skridt i Danmark?
“I Danmark har vi en farlig kombination: Jantelov kombineret med manglende viden hos mange journalister og en stor del af befolkningen om, hvordan man bygger virksomhed. Det resulterer eksempelvis i artikler om “blodrøde tal på bundlinjen” og kommentarspor, der fryder sig, selvom mange virksomheder har underskud, fordi de investerer i vækst.”