Nodes henter Nursel Yildirim ind som ny General Manager i Danmark. Den nye chef skal sikre fortsat vækst for det danske app bureau, og gøre virksomheden i stand til at kunne vinde de største digitale projekter herhjemme. Stifterne Andreas Green Rasmussen og Daniel Højris Bæk får nye roller med fokus på den fortsatte vækst og udbredelse af virksomheden i Europa.

Det danske app-bureau Nodes ansætter Nursel Yildirim som General Manager i Danmark. Hun kommer fra en stilling som Vice President i Trifork og Nodes er derfor været hos konkurrenterne for at opruste.

“Nursel Yildirim har stået på vores ønskeliste længe, så vi har haft en løbende dialog omkring mulighederne. Hun er en stærk profil, der har arbejdet med nogle af de største app projekter herhjemme. Faktisk har vi konkurreret imod Nursel på flere af de helt store udbud de seneste år, og i nogle tilfælde tabt. Vi har i forløbet også fået bekræftet, at vi deler værdisæt, og derudover har Nursel en meget høj faglighed,” siger Andreas Green Rasmussen, Partner og CEO i Nodes.

Ansættelsen er et led i strategien om at konsolidere og udbygge positionen som det førende app bureau i Danmark. Et mål, der blandt andet skal sikres gennem ansættelser af erfarne profiler med solid ledelseserfaring og hands-on indsigt i udvikling af apps til de største virksomheder herhjemme. Samtidig ønsker virksomheden at udvide sine services til også at inkludere strategisk rådgivning inden for det digitale felt til danske virksomheder.

Nursel Yildirim kommer med mere end ti års erfaring indenfor digital produktudvikling til mobile platforme.

“Jeg skal bidrage med at gøre Nodes endnu bedre gearet til at kunne drive flere enterprise projekter, er min erfaring fra mange af de største danske app projekter som TDC og DSB. Den erfaring kommer jeg til at sætte i spil hos Nodes. Samtidig er det vigtigt for mig at understrege, at jeg kommer for at bibeholde den passion og energi, som Nodes er kendt for,” siger Nursel Yildrim.

Første år under japanske vinger i et hidsigt tempo

Udover ansættelsen af Nursel Yildirim får stifterne af Nodes, Andreas Green Rasmussen og Daniel Højris Bæk, også nye ansvarsområder. De træder væk fra den daglige drift og skal i fremtiden fokusere på at indfri de store forventninger om international skalering der er fremsat af virksomhedens japanske ejere.

I august sidste år købte japanske konglomerat Monstar Lab med mere end 1.000 medarbejdere opkøbte hovedparten af aktierne i firmaet. Siden da har virksomheden åbnet kontorer i Amsterdam, Manchester, Prag og senest i Berlin.

”Vi har haft travlt. Ikke nok med, at vi har skulle etablere os på nye markeder, men vi har også oplevet et boom i forespørgsler på app projekter herhjemme i Danmark. Så vi er meget stolte over, at vi har vundet flere nye store enterprise projekter, herunder Scandlines, DMI, DOT, Stark med flere. Så Nursel kommer til en virksomhed med et stort momentum, der skal bygges videre på,” siger Andreas Green Rasmussen.