This post is also available in: English

Robotter, automatisering og større dataopsamling gør sit indtog i laboratorier. Det betyder hurtigere og mere effektiv udvikling af blandt andet medicin – og varsler en ny æra i laboratorierne.

---

En forsker i kridhvidt, sterilt overtræk, som kigger fokuseret ned i et mikroskop. Det er igen og igen blevet brugt som en illustration på opfindsomhed og fremtid. Men i virkeligheden er laboratorierne ikke altid helt så højteknologiske som forestillingen.

”Mange af de nye stoffer bliver produceret af mikroorganismer, og når man skal producere et nyt medikament, så screener man hundredvis eller tusindvis af mikroorganismer og procesparametre – og meget af det arbejde foregår manuelt i simple ryste-flasker i dag,” forklarer Toke Faurby.

Han er medstifter og CEO i startuppet atSprio, som har sat sig selv i verden, fordi de mener, at man med mere digitalisering og automatisering får bedre biotek-forskning.
I praksis har virksomheden udviklet en bioreaktor kaldet ShakeReactor, som skal erstatte de trationelle rysteflasker.

Og med en kombination af ny sensorteknologi og software betyder det blandt andet, at laboranterne får mulighed for løbende at kontrollere ph-værdi og tilføje næring uden at skulle gøre det manuelt, som ellers sker i dag. Det betyder ikke kun, at laboranten slipper for at komme ind i laboratoriet på en søndag for at tilføje sukkervand til en proces. Ved at opsamle data og automatiserer dispensering gennem hele processen bliver forsøget mere reproducerbare – hvilket er helt afgørende, når det næste blockbuster-medikament skal findes.

”Det, der er mest interessant for vores kunder, er, at de kan måle og samle data på alt, hvad de gør. Hver gang du dispenserer noget, så har du logget præcis, hvad det er og hvornår. Du har et spor på alt, hvad der er sket undervejs,” siger han.

Brugervenlighed og fleksibilitet

Flow Robotics er en anden dansk virksomhed, som er i gang med at automatisere laboratorier. Siden starten for syv år siden, har kunder fra 18 lande købt den danske pipetteringsrobot. En robot der først og fremmest letter arbejdet for laboranterne, så de ikke får fysiske skader ved at håndpipettere flere timer om dagen – hvilket samtidig øger effektiviteten.

”Laboranter har også kun to arme, så ved at få hjælp fra en pipetteringsrobot, kan de få meget mere ud af dagen. Og det hjælper eksempelvis vores kunder med hurtigere at give svar på, om en patient er syg eller ej,” siger Annika Issakson, CEO for Flow Robotics.

Billedtekst: Pipetteringsrobotten fra Flow Robotics er allerede ude hos kunder i 18 lande, og virksomheder satser stort på USA.

Der findes allerede veletablerede systemer på markedet, som er bygget til de samme processer atSpiro og Flow Robotics fokuserer på. Forskellen er, at de eksisterende produkter er dyrere og mere specialiserede. De nye udfordrere tilbyder altså en ny tilgang, som er mere fleksibelt og har et større fokus på software og data gennem processen.

Hos Flow Robotics betyder det blandt andet, at pipetteringsrobotten ikke kræver besøg af en tekniker for at omstille produktionen. Det kan i stedet gøres af den enkelte laboratoriemedarbejder i et simpelt drag-and-drop system, der ikke kræver nogen erfaring med kodning.

“Vi gør det nemt ved at robotten selv genkender det, du putter på dækket, og når den gør det, så bliver det reflekteret i softwaren med det samme ved hjælp af augmented reality. Og så kan man nemt sætte processen op gennem softwaren,” forklarer Annika Issakson.

Med computer vision og såkaldt liquid level detektion, der hjælper robotten med at forstå hvor meget væske, der er i den enkelte beholder, har Flow Robotics opnået en brugervenlighed, der gør det nemt at omstille produktionen i et laboratorie. Noget den unge virksomhed allerede har set flere kunder gøre god brug af. Blandt andet da en verdensomspændende epidemi ramte, og verden fik hårdt brug for PCR-tests – hvilket laboratorier med den danske pipetteringsrobot hurtigt kunne omstille sig til.

”Laboratorierobotter har været der i lang tid, men de har været meget store og krævet teknikkere flere dage i forvejen, hvis man ville ændre noget. Det har vi taget væk og gjort det nemt for den enkelte bruger at iterere og opstille nye eksperimenter,” siger Annika Issakson CEO.

Billedtekst: For at gøre strømmen af data flydende og automatiseringen større samarbejder Flow Robotics også med andre leverandører af maskiner og software.

En ny æra?

Både atSpiro og Flow Robotics oplever, at laboratorierne over en bred kam har accelereret digitalisering og brug af data. Forandringen kommer ikke fra én teknologisk landvinding eller én stor leverandør af udstyr men fra en myriade af leverandører som de to danske startups. Markedet for automatisering i laboratorierne forventes at stige fra $5,63 mia. I 2021 til $8.84 mia i 2027. Og tilsammen kommer indtoget af robotarme, brugervenlig software og øget dataindsamling til at få stor indvirkning på arbejdet i laboratorierne.

”Hvis du sætter tre laboranter til at lave prøver, så vil der altid være nogle udsving. Det vil der ikke med robotter; de gør det samme hver gang, og man fjerner altså usikkerheden ved den menneskelige faktor. Samtidig får man automatisk et dataspor gennem hele processen. Og vi arbejder allerede sammen med partnere om at integrere vores løsninger, så man kan automatisere endnu flere dele af laboratiet,” siger Annika Issakson fra Flow Robotics.

Data har altid fyldt meget i industrien. Alligevel spår atSpiro-stifteren, at den større datamængde, som de nye spillere bringer til bordet, vil forandre industrien.

”Det betyder, at de får en meget bedre forståelse af deres organisme, og det kan i sidste ende betyde forskellen på, om de kan producere et givent stof eller ej, fordi data gør det muligt at styre processen endnu bedre,” siger Toke Faurby og tilføjer:

”Det spændende spørgsmål er jo så, hvordan man får mest ud af den her data. Især de store virksomheder har allerede mere data, end de effektivt kan bruge i dag, så der er en masse værdi, der ligger uudnyttet hen. Vi er stadig i starten af at finde ud af, hvad og hvordan man kan bruge dataen – men der bliver virkelig investeret i det, og der er ingen tvivl om, at det får en kæmpe betydning.”