You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Både dataloger, historikere og antropologer bliver it-udviklere på Danmarks største arbejdsplads

@Redaktionen

Alsidige udviklingsopgaver, mulighed for at fortsætte læringen og plads til fritid fik Jesper Blom Petersen til at vælge graduate-programmet hos Koncern IT som første skridt ind på arbejdsmarkedet.

Alsidige udviklingsopgaver, mulighed for at fortsætte læringen og plads til fritid fik Jesper Blom Petersen til at vælge graduate-programmet hos Koncern IT som første skridt ind på arbejdsmarkedet.

This post is also available in: English

”Da jeg var færdiguddannet i Datalogi og Informatik på RUC, kunne jeg mærke, at jeg ikke skulle ind i en konsulentforretning, hvor man arbejder 70 timer om ugen men bliver betalt for 37. Det havde jeg ikke brug for. Jeg havde brug for nogle rammer, hvor jeg kunne fortsætte med at lære og samtidig var sikret de 37 timer.”

Efter sin kandidatuddannelse ville Jesper Blom Petersen gerne finde en alternativ vej tilbage til arbejdsmarkedet, som han allerede havde været på inden uddannelsen. Mange graduateprogrammer havde præsenteret sig i slutningen af studiet, og det lød som den helt rigtige vej for ham. Derfor endte han efter sommerferien i en graduate-stilling hos Koncern IT sammen med 9 andre graduates.

”Jeg gik allerede i gang med at søge, inden jeg var færdig. Og jeg havde faktisk flere, jeg kunne vælge imellem, men efter første samtale her hos KIT (Koncern IT red.), kunne jeg mærke, at det var, jeg ville,” siger han.

Et alsidigt program

Offentlig IT er ikke verdens stærkeste brand, men Jesper Blom Petersen kom heller ikke for prestigen, som private, profilerede IT-selskaber og store konsulenthuse lokker med.

“Der er blevet lagt meget vægt på, at det handler om at uddanne os, så vi bliver nogle rigtigt dygtige medarbejdere, der har lyst til at blive, fordi vi bliver behandlet godt. Man får ekstremt meget viden indenfor et kæmpe domæne, og det er jo i sig selv mega interessant,” siger Jesper Blom Petersen.

Mens det i første omgang var tilgangen til arbejdslivet, der ledte ham i retning af graduate-programmerne, har han hos Koncern IT også fundet en større mening med it-udviklingen: Løsningerne skal være til gavn for Københavns 600.000 borgere og de 45.000 medarbejdere, som udgør Københavns Kommune. For Jesper og hans 430 kolleger giver det Koncern IT mange spændende projekter at arbejde med.

Over graduateprogrammets 18 måneder bliver han knyttet til tre forskellige projekter på hver seks måneder. Og selvom han kommer med en teknisk baggrund, forventer han også at skulle prøve kræfter med andre typer opgaven undervejs for at prøve sig selv af.

“Den opgave, jeg er blevet tilknyttet de første seks måneder, startede med at kræve ét sæt kompetencer, og nu er det blevet taget i en anden retning, jeg hellere ville prøve. Så der er rig mulighed for, at man kan ændre retning og spore ind på det rigtige sted her i starten af karrieren,” siger Jesper Blom Petersen.


Om: Koncern IT

  • 430+ medarbejdere
  • 45.000 brugere
  • 76 aktive software robotter
  • 6 egenudviklede AI-løsninger
  • Årligt LAN-party
  • Mere end 5.000 systemer i drift

Graduates med blandet baggrund

Med en buddy-ordning, der knytter nye graduates til både tidligere kuld og fastansatte, de kan spare fagligt med, er Jesper Blom Petersen landet sikkert hos Koncern IT.

“Jeg føler mig meget privilegeret over at have landet den her graduate-stilling, hvor man kan prøve en masse forskelligt. Det er en lidt blødere landing på arbejdsmarkedet, så man ikke kommer direkte ud og får stress som det første,” siger han.

Netop muligheden for at prøve sig selv af i et sikkert forløb er i kernen af graduate-forløbet hos Koncern IT. Det betyder også, at de 10 graduates, der lige er startet, kommer med vidt forskellige kompetencer selvom de alle udvikler it-løsninger. Der er både data scientists og dataloger men også en antropolog og en historiker blandt graduates. Både for at få forskellige kompetencer i spil – men også fordi en historiker kan blive en rigtig dygtig udvikler med den rette oplæring.

“Der er bare en fed vibe og en fed holdning til, hvad en graduate skal. Der er en stor mulighed for at prøve forskellige ting af, og det ville jeg virkelig gerne – for jeg er ikke sikker på, om jeg skal være udvikler eller konsulent eller noget tredje resten af mit liv,” siger Jesper Blom Petersen.


Hvad du kan forvente af os som arbejdsplads:

  • Gode muligheder for at prøve kræfter med nye opgaver, da Koncern IT dækker mange områder inden for automatisering, digitalisering og den nyeste teknologi​
  • En arbejdsplads med højt til loftet og en uformel kultur blandt kollegaer. Der er altid nogle som er villige til at hjælpe og lære fra sig
  • Gode muligheder for at fortsætte din udvikling igennem et bredt udvalg af kurser og certificeringer

Koncern IT søger nye graduates fra september 2024. Ansøgningsprocessen går i gang marts 2024.


Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY