Landbruget har gennem århundreder spillet en afgørende rolle for det danske samfund, og det er stadig en væsentlig del af vores selvopfattelse. Men måske er det på tide at genoverveje, hvad det vil sige at være en landbrugsnation?

I århundreder har landbruget domineret både landskabet og samfundet i Danmark. Efter 2. verdenskrig var over en halv million danskere ansat i landbruget, og branchen udgjorde cirka 20 procent af bruttonationalproduktet.

Strukturelle ændringer betyder, at antallet af landbrug siden er styrtdykket. I dag kan det ikke længere lade sig gøre at have en lille gård med både køer, grise og høns på andet end hobbyplan. I stedet er landbruget blevet mere og mere samlet i enorme, højtspecialiserede enheder. Eksempelvis har Bregentved Gods ved Halslev over 3465 hektarer land, og MLM Group i Midtjylland producerer årligt i omegenen af 235.000 slagtesvin.

Udviklingen har krævet, at landbruget i dag er langt mere effektivt. Det betyder, at det i dag kun er omkring 60.000, der er beskræftiget af landbruget, som i dag bidrager med 2-3 procent af landets indtjening.

Nye udfordringer

Globaliseringen af landbrugssektoren har gjort konkurrencen benhård. Og mens det danske landbrug har haft travlt med at tilpasse sig dén udfordring, har en anden sneget sig ind på sektoren: Klimaforandringer.

Selvom det danske landbrug er meget klimaeffektivt i forhold til andre landes landbrug, er der stadig langt i mål, når målet er en 70 procent reduktion af drivhusgasudledningen i 2030:

“En femtedel af Danmarks samlede drivhusgasudledning stammer fra landbruget. For at nå målsætningen er det derfor afgørende, at der findes klimavenlige løsninger til landbruget. Det er en kæmpeudfordring, da de laveste frugter i forvejen er høstet, og danske fødevarer har nogle af verdens laveste CO2-aftryk. Der er brug for mange forskellige teknologier og optimerede produktionsmetoder, da drivhusgasserne CO2, metan og lattergas udledes fra mange forskellige kilder i landbruget. Omvendt er der et stort potentiale for eksport af teknologier til klimavenligt landbrug, da hele verden kommer til at efterspørge sådanne løsninger,” siger Thorkild Qvist Frandsen, der er teamleder for Bioressource den landbrugs- og fødevareklyngen ‘Food & Bio Cluster Denmark’.

Men landbruget er vant til at omstille sig, og gennem de seneste 20 år har den omstilling særligt været digital. Ifølge Thorkild Qvist Frandsen er der stadig store gevinster at hente gennem digitale løsninger, og det kan i sidste ende også gavne klimaet:

“Der er et stort potentiale indenfor landbruget ved at bruge informationer indsamlet via satellitter, droner og nye sensorer i mark og i stalde kombineres med intelligente systemer til at behandle store mængder data. Digitaliseringen af landbruget er i fuld gang og giver mulighed for at producere mere effektivt samtidig med at den negative påvirkning af miljø og klima reduceres.”

Landbrugsland i et nyt lys

Mange danskere ser stadig deres fædreland som en landbrugsnation, og det er i virkeligheden ikke så underligt, når næsten 2/3 af landets areal er landbrugsjord – modsat gennemsnittet på 26 procent i EU.

Men måske er det tid til at ændre opfattelse af, hvad dansk landbrug er. Måske skal vi ikke længere kun forstå landbruget som grise med krøller på hallen og brøllende traktorer.

Innovation og digitale teknologier er allerede en indgroet del af det danske landbrug. Og måske er et dansk ‘Silicon Valley for landbrug’ ikke så urealistisk, som drømmen om det hovedrige tech-paradis i Californien kan se ud i andre brancher.

I temaet her forsøger vi at stille skarpt på den teknologiske udvikling, som landbruget lige nu går igennem.

Du kan læse hele temaet på https://techsavvy.media/agrotech.

God læselyst.

 


Artiklen er en del af temaet om ’Fremtidens Landbrug’. Du kan læse næste artikel i temaet her:

Landbruget er mere digitaliseret end du tror. De satser bare på pragmatik frem for disruption og bleeding edge