Gevinsten ved at hyre digitale talenter fra udlandet er store, men barriererne kan virke uoverstigelige. Derfor gør det internationale rekrutteringsbureau Barona det nemt at komme i gang.

Artiklen er sponseret af Barona – en af de partnere, som gør “Copenhagen Fintech Magazine 2021” muligt.

Der er brug for medarbejdere i fintech-branchen – særligt digital arbejdskraft er efterspurgt – og meget tyder på, at rekruttering af internationale talenter er vejen frem, hvis de fremadstormende selskaber skal løse udfordringen på både den korte og lange bane.

International rekruttering kommer dog også med nogle barrierer, som afholder mange fra at gå i gang. Men netop barriererne har rekrutteringsvirksomheden Barona specialiseret sig i at fjerne; fra selskabets internationale hovedkvarter i Finland finder virksomheden kandidater i hele verden, mens teamet i Danmark sørger for alt praktikken om at få den nye medarbejder landet på arbejdspladsen i Danmark.

”Det er en kæmpe vækstbremse for de her selskaber, at de ikke kan få folk nok ombord. Derfor løser vi alt det praktiske – også delen med at relocate og finde bolig. Vi klarer hele processen på én faktura, så kunderne bare skal tage imod ude i lufthavnen,” siger Steen Damkier, Country Manager for Barona i Danmark, inden han med et grin tilføjer, at de faktisk også gerne tager imod i lufthavnen, hvis der er behov for det.


Om Barona:

Barona er er international rekrutteringsvirksomhed, som blev startet i Finland i 1999 og i dag hjælper kunder over hele Norden med at finde talenter lokalt såvel som international.
Barona er tilstede i 10 lande med fokus på de Nordiske lande.
Barona ejes af Bravedo og indgår i et stort Nordisk fællesskab af vækstvirksomheder. Derfor kan man trække på både kompetencer og aktiver internt i koncernen, når der skal designes kreative løsninger på rekrutteringsudfordringerne.


En loyal driver for vækst

Hvis det er så nemt at rekruttere internationale talenter, hvorfor gør alle det så ikke?
Ifølge Steen Damkier gør sprogbarrieren nogle virksomheder tilbageholdende, men i startups er det sjældent den afgørende årsag. Her handler det i højere grad om, om man har økonomien til at binde sig til en ansat med fuld løn i et helt år, mens virksomheden stadig er i opstartsfasen.

”Det er jo også moralsk en forpligtelse at hive en medarbejder ind fra et andet land. Det er noget andet end at hyre en fra Brønshøj. Her piller man ved en hel familie, og det commitment kan godt blive opfattet som stort,” siger Steen Damkier.

Steen Damkier, Country Manager for Barona i Danmark.

Til gengæld løser de internationale medarbejdere ikke bare udfordringen med den manglende arbejdskraft. Når først de er ansat, er de også meget loyale overfor den ansættende virksomhed, viser tal fra Baronas rekrutteringer gennem de seneste 10 år. Og så kommer de med et international mind-set, som får rummeligheden og diversiteten til at stige på arbejdspladsen, hvilket er en kernedriver for international vækst.

”Og selv med vores hjælp, er det faktisk økonomisk attraktivt, når du ansætter en udenlandsk kandidat. Vi tager selvfølgelig nogle penge for vores indsats, men den udgift har tjent sig selv hjem efter det første år. Så allerede i år to er der faktisk en økonomisk gevinst for virksomheden,hvis du benchmarker op imod danske IT-kandidaters lønniveau,” siger Steen Damkier.


”Employer Branding” i processen

Samtidig med at Barona fjerner de praktiske udfordringer, gør de også en dyd ud af at tage sig ordentlig af alle kandidaterne på kundernes vegne. De får straks en afklaring på, om de er med i den videre proces til en stilling eller ej,
”Vi vil gerne gøre op med den arrogance, der er overfor kandidaterne. Vi afklarer indenfor to dage, om kandidaten passer ind i stillingen; om man er videre i processen eller det er nej tak. Det reflekterer tilbage på brandet for virksomheden, at kandidaterne tages alvorligt. Og hvis man behandler ansøgerne godt, kan de meget vel blive ambassadører for ens brand – også selvom de ikke får jobbet,” siger Steen Damkier fra Barona.


En bunden opgave

Mens den danske fintech-branche higer efter digital talent fra udlandet, oplever Steen Damkier, at Danmark har et rigtig godt brand ude i verden, når han er i kontakt med de internationale kandidater. Derfor mener han også, at danske virksomheder med fordel kan gå i gang med processen.

”Det er ikke svært at hyre internationalt. Du skal bare beslutte dig for at gøre det. For spørgsmålet er ikke om du skal gøre det. Spørgsmål er hvornår. Optagelsen på STEM-uddannelserne falder, så vi kan ikke opretholde talentmassen selv – vi er nødt til at kigge mod udlandet,” siger han.