Joachim Latocha stiftede 2014 skjortefirmaet Barons, med sin kollega Kristian Rønsholdt.

Podcasten er optaget og produceret af ‘Iværksætterhistorier’

Joachim Latocha er stifter af skjortefirmaet Barons, og hans rejse indeholder alt fra kampsved, til at stå alene, til at blive tilbudt 15 millioner for at være tredjehjul. Ingen af tingene var han super vild med, så han fandt på nye veje.

Kampsved var første stop på Joachim Latochas iværksætterrejse. En varm togtur med tidligere Deloite-kollega og medstifter Kristian Rønsholdt blev starten på et nyt firma. Med en lang togtur, og uendelig lang tid til en kold, brugte Latocha og Rønsholdt turen på at diskutere, hvilken skjorte der havde taget hårdest skade af den varme togtur. To timer senere smed de en Insta med ordene: “Vi starter sgu et skjortefirma.”

Reality-tv redder dagen

I 2018, meddelte Rønsholdt at han ville tilbage til lønmodtagerlivet, og kort efter smuttede deres marketingmand også. Fire år efter deres opstart i 2014, stod Latocha alene med ansvaret. Opsparingen var ved at løbe tør og derfor meldte han Barons til Løvens hule.

Latocha var i tvivl om konceptet var spændende nok til realityprogrammet, også var han særligt nervøs, for den korte pitch programmet kræver. Han øvede sig flere gange med sin kone i at sælge Barons fire skjortemodeller; The CEO, The Lawyer, The Consultant og The Founder. Flere gange byttede han rundt på ordene, men da dagen kom, gik pitchen mildt sagt godt.

Barons fik sine 100 sekunders fame, og mere til.

Tredjehjul kan bare ikke noget

Jesper Buch tilbød 15 millioner for Baron, men selvom Latocha var blevet alene i firmaet, var han ikke klar på, at blive det ellers så eftertragtede tredjehjul, som var udfaldet i den dans Jesper Buch bød op til.

I stedet blev det et pænt ja til Risgaards 750.000 kroner for 10 procent. Få timer efter det populære TV-show havde rullet over skærmen i de danske hjem, kunne berømmelsen mærkes i pengepungen. Salget eksploderede, og ved midnat havde Barons solgt skjorter for 1 million kroner.

Lyt til hele historien: