You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

‘Be My Eyes’ lander Serie A-investering på knap 20 millioner kroner

Christian Erfurt (tv) & Alexander Hauerslev Jensen (th) stiftede Be My Eyes i 2015.

Danske ‘Be My Eyes’ lander stor investering og inviterer virksomheder til at styrke deres visuelle supportfællesskab, der skal bringe stærke økosystemer sammen. Men startuppet har aldrig ønsket at tage den direkte vej.

Danske ‘Be My Eyes’ lander stor investering og inviterer virksomheder til at styrke deres visuelle supportfællesskab, der skal bringe stærke økosystemer sammen. Men startuppet har aldrig ønsket at tage den direkte vej.

Den gratis smartphone app fra danske ‘Be My Eyes’, der hjælper blinde og svagtseende verden over, har netop landet en investering på knap 20 millioner kroner. Runden ledes af amerikanske Cultivation Capital, der også får en plads ved det runde bestyrelsesbord.

Løsningen fra Be My Eyes forbinder blinde med frivillige, der på den måde kan agere øjne og hjælpe med alskens opgaver som madlavning, nå bussen eller gennemse mail. Ved hjælp af deres app hjælper Be My Eyes altså svagtseende med at løse simple hverdagsudfordringer. Appen forbinder brugeren til en person gennem et videoopkald. Herefter beskriver den frivillige, hvad der foran brugeren kamera.

Men selvom formålet er godt og appen er gratis, lægger Be My Eyes en ’purpose and profit’-profil til grund for forretningen.

”Mange anser Be My Eyes for at være en velgørenhedsorganisation eller en almennyttig organisation, men vi er ingen af dem. Vi er bare et firma, der prøver at tage de rigtige beslutninger. Beslutninger der understøtter vores drøm om at opbygge en formåls- og profitdrevet virksomhed,” skriver Christian Erfurth i et Linkedin-opslag.

Specialiseret hjælp fra virksomheder

Funktionaliteten i Be My Eyes blev oprindelig mulig, fordi en række frivillige ønskede at hjælpe de svagtseende gennem appen. Men startuppet bebudede for nyligt, at de vil indlede samarbejder med virksomheder for at yde support på ekspertniveau gennem en ny funktion i appen, de kalder ’Specialized Help’. Siden 2018 har Be My Eyes samarbejdet med Microsoft om netop denne funktion.

Læs også: Be My Eyes og Microsoft I nyt samarbejde om support til blinde og svagtseende

”Da vi lancerede Be My Eyes i 2015, var der mange lavt hængende frugter når det kom til forretningsmodeller. Mange tilgange lå lige for og hvis vi ville udnytte dem, kunne vi ret hurtigt begynde at tjene penge. Men fordi vi tror på, at tilgængelighed skal være en global menneskeret for alle, så vil vi ikke tjene penge på at svagtseende skal bruge vores app,” skriver Christian Erfurt.

Derfor har Be My Eyes heller ikke taget den direkte vej ned i brugernes lommer.

I stedet blev det samarbejdet med Microsoft, der skulle danne vejen til en kommerciel forretningsmodel. For siden det første partnerskab med giganten fra Seattle er der kommet flere velkendte navne i folden. Google, Lloyds Banking Group og Procter & Gamble yder nu videokundesupport til Be My Eyes-samfundet, der spænder over mere end 175 lande.

”Det er vores ambition at sigte ud over det traditionelle setup og blive inspireret af økosystemer. Mange forbrugere er klar over, at vores adfærd driver rovdrift på vores ressourcer. Derfor ønsker vi at være en del af den større løsning snarere end at gøre ondt værre. Det er min overbevisning, at fremtidens banebrydende virksomheder vil bygge produkter og tjenester, der gør det muligt for os alle at være en lille del af løsningen snarere end problemet,” skriver Christian Erfurt.

Be My Eyes har tidligere modtaget investering fra business angels fra Singularity University og de danske stiftere bag Zendesk.

UGENS STARTUP: