Kampen om at blive førende indenfor ‘kunstig intelligens’ har fået regeringer verden over til at investere milliarder i industrien. Og selvom vi i Danmark ikke kan hamle op med forskningsbudgetterne i USA eller Kina, har ‘Edtech’ vist sig måske at være den niche, hvor vi kan være med helt i front på AI-toget.
De seneste år har der nemlig være stor vækst i Edtech-branchen herhjemme. Startup på området får mega-investeringer, og de digitale læringmidler finder i stadig stigende grad vej til undervisere, studerende og erhvervsliv. Men ifølge Alexandra Instittutet skal en del af æren tilskrives samfundspartnerskabet for big data ‘DABAI’, hvor Innovationsfonden for tre år siden støttede en forskningsgruppe med fokus på skoleskektoren.
Læs også: Edtech har fået sin egen, danske forening
Siden er Danmark nemlig kommet med i eliten på forskningsfeltet. Alene den seneste uge er fire artikler blevet optaget på ledende AI-konference, og den ene blev vurderet til en fjerdeplads ud af 426 internationale artikler fra blandt andet førende universiteter og tech-giganter som Google og Microsoft.
“Det er vildt flot, og det er med til at understrege, at vi kan blande os i toppen. Da jeg for tre år siden sagde, at vi skulle være ledende indenfor AI på skoleområdet, så var vi på rimelig bar bund. Men den her satsning viser, at når vi sætter os noget for, så kan vi også. Det har givet et hav af topresultater og har bragt Danmark ind i toppen af AI-forskning til uddannelsessektoren. De resultater, vi har opnået, har samtidig hjulpet med at modne branchen herhjemme,” siger Stephen Alstrup, professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU) og leder af algoritme-delen i DABAI.
Forskningen løfter virksomheder på området
Der er i DABAI allerede opnået en række konkrete resultater. Man har fx vist, hvordan man kan forudsige, hvilke studerende, der vil droppe ud af en uddannelse. Og man har vist, hvor godt studerende vil svare på en opgave, så man kan udvælge de rigtige opgaver samt stoppe snyd ved detektering af ghostwriting.
En række af de succesfulde virksomheder på området – blandt andet Area9 og Clio – har deltaget i DABAI-samarbejdet, og for flere af dem har samarbejdet haft en direkte indflydelse.
Læs også: Første skridt over Atlanten: Danske edtech-startups på skolebænken i Brasilien
En af dem er ‘MatematikFessor’, der er ude på 90 procent af folkeskolerne. Edulab, som står bag softwaren, eksporterer bl.a. til Holland og Sverige. På en normal dag logger over 50.000 elever på portalen – altså en enorm mængde data. Og med DABAI’s hjælp er virksomhedens adaptive system blevet endnu stærkere.
“I sidste skoleår blev der besvaret næsten 300 millioner spørgsmål, og med udgangspunkt i de enorme mængder data, så har vi kunnet lave et adaptivt system, som er endnu bedre. Det betyder, at man kan give eleverne noget indhold, der er mere velegnet. Som virksomhed har fået noget viden, som vi ikke selv havde,” siger Kasper Holst Hansen, CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti More i Edulab.
Styrket forståelsen af data
Et andet eksempel er førnævnte Clio, som har etableret sig som markedsleder i digitale læremidler. Deres platform bruges i dag på 90 procent af de danske skoler, og de er samtidig på vej ind på det svenske marked.
Læs også: Edtech-projekt får 10 millioner til at hjhælpe børn med læse- og skrivevanskeligheder
Her har samarbejdet især løftet hele deres forståelse af data, og sporet dem i retning af nye udviklingsprojekter.
“Det har gjort os klogere på vores behov for at få styr på data. Vi har utrolig meget data, men vi var ikke så velfunderet i, hvordan vi fik det brugt. Her har samarbejdet styrket vores behov for en tydeligere datastrategi. Det har også gjort os klogere på, hvad det er for nogle retninger, vi skal gå og har ledt an til nogle af de udviklingsprojekter, som vi arbejder på i dag,” siger Ann-Birthe Nicolaisen, Educational Innovation Manager i Clio Lab.