Regnskabsprogrammet Billy vil spille en endnu større rolle for små virksomheder og selvstændige ved at automatisere 95 procent af deres administration. “Du kan være verdens bedste møbelsnedker, men gå ned på bogføring, moms og regnskab,” siger den nytiltrådte direktør, Alessandro Justesen Leoni.
Regnskabsprogrammet Billy vil med ansættelsen af en ny administrerende direktør blive endnu stærkere til kerneopgaven: At gøre det nemt for selvstændige at lave regnskab, så de får frigjort tid til at sælge og levere det, de brænder for.
Udviklingen skal ske gennem øget automatisering, bedre mobiloplevelse, machine learning og flere integrationer med andre systemer, fortæller nytiltrådte Alessandro Justesen Leoni, som kommer med erfaring fra fintechbranchen.
“Før ville Billy hjælpe selvstændige til selv at kunne ordne bogføringen, men ambitionen er langt højere i dag. Billy skal automatisere 95 procent af bogføring og regnskab, så vi frigør de selvstændige til at fokusere på det de er gode til og vækste forretningen,” fortæller nye direktør i Billy.
Han mener folks forventninger flytter sig lynhurtigt, så Billy skal holde et højt tempo, hvis de fortsat skal være relevante.
“Det, der var supernemt for 2-3 år siden, er det bare ikke længere. Det skal ikke længere være en stressfaktor at ordne sit regnskab, og alt skal kunne klares fra mobilen. Derfor har vi eksempelvis lanceret en forbedret bilagsscanner samt en kunstig intelligens vi kalder Bogføringshelten, der hjælper med at postere bilagene,” siger han.
Danmark er nummer sjok
Engelske Money.co.uk har via tal fra Eurostat lavet en opgørelse af, hvor mange nystartede virksomheder, der overlever efter fem år i 28 europæiske lande. Her ligger Danmark helt i bunden, hvor kun 42 procent af virksomhederne er i live efter fem år.
“Det er et skræmmende tal, når man tænker på, at selvstændige er en central kilde til vækst og arbejdspladser. Samtidig ved vi, at de administrative opgaver er en kæmpe frustration for de selvstændige. Du kan være verdens bedste møbelsnedker, men gå ned på bogføring, moms og regnskab. Det må ikke ske,” siger Alessandro Justesen Leoni.
Den nye mand i ledelsen mener, at det bliver vigtigt, at platformen rummer de forskellige behov, der er på markedet.
“Små virksomheder har vidt forskellige behov. Nogle kommer fra nulpunktet, mens andre er mere etablerede og bare ønsker at effektivisere og fjerne små irritationsmomenter. Vi skal favne alle sammen,” fortæller Alessandro Justesen Leoni, CEO i Billy.
En unik position til vækst
Billy står ifølge den nye CEO i en unik situation ved at være en del af Ageras Groups portefølje af fintech-selskaber, hvor små erhvervsdrivende kan ordne alt relateret til økonomi og regnskab – og hvor den seneste tilføjelse er lønsystemet Salary.
“Ageras har set helt rigtigt med at lave et økosystem for små erhvervsdrivende, for jo flere systemer vi har, hvor data relateret til økonomi og regnskab kan gå på tværs, des nærmere kan vi komme en fuldautomation af virksomheders administration,” siger han.
Og på den anden side af bordet er der også tilfredse miner ved at have Billy under fanerne.
“Billy er helt centralt i fremtidens ‘finansielle cockpit’, som Ageras er godt i gang med at sammmensætte af en række services og løsninger. Alle skal bruge et regnskab, store som små, så vi ser BiIly som styrepinden i vores kunders cockpit. Alessandro har erfaringen til at få alting til at spille sammen, både i forhold til at skabe de bedste løsninger til brugerne og i forhold til at styrke Billys markedsposition,” siger Martin Hegelund, CMO og medstifter af Ageras.
Selvom Ageras har internationale ambitioner, fokuserer Billy foreløbigt stadig på Danmark.