This post is also available in: English

Dansk sundhedsforskning er i verdensklasse. Men for lidt af den bliver omsat til iværksætteri og startups, mener BioInnovation Institute, der arbejder for at modne life science- og health tech-startups og fremme det danske økosystem.

Sponsoreret: Artiklen er udgivet i samarbejde med BioInnovation Institute.


Danmark er verdensførende inden for meget på sundhedsområdet; life science, medicin og bioteknologi. Her sætter store danske virksomheder retningen for resten af verden.

Men inden for health tech er vi bagud ift. de lande, vi normalt sammenligner os med. Flere undersøgelser viser, at vi udklækker for få startups holdt op imod dansk sundhedsforskning videnskabelige højde. Men det kan vi lave om på, hvis vi får skabt den rette kultur, mener Jens Nielsen, forsker, professor og CEO for BioInnovation Institute.

”Det er vi sat i verden for at ændre på. Vi tror på, at vi skal uddanne den næste generationer af entreprenører inden for sundhedsområdet – herunder health tech. For selvom vi jo egentlig i Danmark har et godt økosystem for startups, bliver for lidt forskning i dag omsat til løsninger til gavn for patienter og samfund,” forklarer han.

I 2018 etablerede Novo Nordisk Fonden BioInnovation Institute (BII) og i 2021 blev BII en selvstændig erhvervsdrivende fond med tilsagn på op til 3,5 mia. kr. over ti år. Missionen er at udvikle et dansk health tech- og life science-økosystem i verdensklasse og katalysere kommercialiseringen af nye løsninger gennem startups og spinouts.


BioInnovation Institute

  • 75 % af startups i BII er førstegangs-stiftere
  • I alt 80 støttede startups
  • 71 millioner euro givet i støtte til selskaber af BII
  • 382 Millioner euro rejst af BII selskaber

Modning til markedet

BII tilbyder et 12-måneders inkubator- og acceleratorprogram, hvor både forskere, tidlige startups og etablerede virksomheder får hjælp til at modne produktet og idéen, udvikle en forretningsplan, etablere netværk og til at rejse kapital.

”Innovation er stærkest, når det er behovsdrevet. Derfor er det for mange iværksættere inden for health tech vigtigt at forstå markedsmekanismerne allerede tidligt i processen. Der kan være mange gode idéer, der gør livet nemmere for mennesker, men hvis det rent faktisk skal blive en forretning og et produkt, der gør en forskel, er man nødt til at arbejde med de barrierer, som er på markedet,” siger Jens Nielsen.

Særligt den kommercielle sparring har været livsnødvendig for startuppet Ampa, der står bag en ny innovativ løsning til mennesker, der lever med ileostomi. For virksomhedens stiftere Marie Filippson Parslov og Cecilie Ammitzbøll kommer begge fra sundhedsvæsenet og har nydt godt af BIIs program for startups

”Hos BII kommer den finansielle støtte med undervisning i forretningsudvikling, personlig sparring og adgang til et stort netværk, en kombination, som har fungeret rigtig godt for os. Som sundhedsprofessionelle har vi et dybt kendskab til det problem, vi vil løse, men vi har ingen erfaring med forretningsmodeller, IP- eller reguleringsstrategier. Det har vi fået på relativt kort tid og har indtil videre haft succes med udviklingen af Ampa – det har været en stejl, men fantastisk læringskurve,” forklarer de to iværksættere.

Med en fantastisk pitch på scenen i Pumpehuset formåede Ampa Medical at vinde BIIs Demo Day 2022

Rollemodeller skaber kultur

For at opmuntre flere forskere til at omsætte deres forskning til iværksætteri, uddeler BioInnovation Institute (BII) hvert år en pris for at anerkende forskere, der arbejdet i krydsfeltet mellem biovidenskab og iværksætteri. For universitetsverdenen spiller en stor rolle for økosystemets tilstand.

”Det man ofte ser i sådan succesfulde økosystemer er, at det starter med rollemodeller, som skaber flere rollemodeller og så videre. De steder er det blevet en del af kulturen, at universiteterne naturligvis også udklækker virksomheder og forskere bliver iværksættere. Den tilgang vil vi gerne styrke i Danmark,” forklarer Nielsen.

Udviklingen er så småt undervejs. For på universiteterne har entreprenørskab i flere år nu været et fokusområde, mens de store danske hospitaler har fået forankret innovationscentre i deres daglige arbejdsgang. Alt i alt tegner det et positivt billede, mener Jens Nielsen.

”Vi har et kæmpe potentiale i Danmark og jeg tror, København i fremtiden bliver et epicenter, når det kommer til health tech-startups. Vi har alle kompetencerne og ingredienserne; forskning i international topklasse, et verdensførende sundhedsvæsen og tradition for sundhedsindustri. Hvis vi får forløst det, kan vi blive en europæisk ledestjerne på område.”


Artiklen er en del af magasinet “The Guide – A comprehensive overview of the Danish startup ecosystem”, som er udgivet af Heyfunding og TechSavvy.media.

Læs hele magasinet her: