You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Blokerer Temu: Slut med usikkert tingeltangel på dansk markedsplads for børnefamilier

Det er slut med både varer og annoncer fra Temu på Danmarks største markedsplads for børnefamilier. Direktøren kalder det for nødvendigt.

Det er slut med både varer og annoncer fra Temu på Danmarks største markedsplads for børnefamilier. Direktøren kalder det for nødvendigt.

This post is also available in: English

Temu har taget Danmark med storm. På under to år er den kinesiske handelsapp både blevet blandt de mest kendte og mest benyttede webshops i Danmark. Og det er på trods af massiv dårlig omtale – blandt andet fra Forbrugerrådet Tænk, som har fundet, at produkterne ikke lever op til sundheds- og sikkerhedsmæssige krav i Europa.

Det får nu markedspladsen Reshopper til at trække en streg i sandet overfor den fremadstormende kinesiske platform. Den seneste måned blev mere end 500.000 genbrugsvarer sat til salg på Reshopper, men fra denne uge er produkter fra Temu ikke længere velkomne.

“Vi går på arbejde hver dag med målsætningen om at forlænge levetiden på de ting, vi ejer, ved at give dem et nyt liv hos en ny familie. De problemer, som Forbrugerrådet Tænk har påpeget ved Temus produkter, stemmer ikke overens med vores mission om at skabe et trygt og kvalitetsbevidst miljø for børnefamilier, hvorfor vi nu ser det nødvendigt at sige stop,” siger Lasse Wulff Hansen, CEO for Reshopper.

Modtager brugerne på platformen alligevel en vare fra Temu hjælper Reshoppers support med at refundere beløbet gennem den integrerede køberbeskyttelse.

Nej tak til annoncering fra Tema

Samtidig har Reshopper besluttet at fjerne alle reklamer for Temu fra netværket hos deres annonceleverandør.

”Det er annonceindtjening, vi gerne lever uden, idet beslutningen om at blokere Temu er et skridt i retning af at skabe et mere ansvarligt marked for genbrug og bæredygtigt forbrug, hvor vi passer på vores børn og miljøet,” siger Lasse Wulff Hansen.

Reshopper håber, at andre aktører i markedet vil tage lignende skridt og sætte fokus på sikkerhed, bæredygtighed og fair konkurrence. En opfordring der følges trop fra Dansk Erhverv.

“Jeg synes, det er glædeligt, at aktører som Reshopper begynder at tage stilling til egen ageren og positionering, i forhold til den vanskelige situation Temus indtog har bragt hele second hand markedet i. Second hand markedet og specielt produkter rettet mod børn, er præget af en stor tillid mellem butikker og forbrugere. Så nytter det ikke at sikkerheden bliver sat på spil af en usikkerhed om varens oprindelse, produktionsmetoder og sikkerhedsgodkendelser,” siger Niels Ralund, e-handels direktør i Dansk Erhverv.

UGENS STARTUP: