You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Bredt flertal enige om iværksætterpakke

Et flertal bestående af regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er enige om en ny pakke for dansk iværksætteri. Aftalen betyder bl.a., at man fjerner iværksætterskat og lemper forholdene for aktiehandel.

Et flertal bestående af regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er enige om en ny pakke for dansk iværksætteri. Aftalen betyder bl.a., at man fjerner iværksætterskat og lemper forholdene for aktiehandel.

Danmark skal være et iværksætterland i verdensklasse.

Sådan lød det i præsentationen af den nye iværksætterpakke, som regeringen og Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative, Radikale og Dansk Folkeparti netop er blevet enige om.

Læs også: Få overblikket her: Regeringens nye udspil skal skabe “Et iværksætterland i verdensklasse”

Med 46 initiativer skal aftalen bl.a. gøre det lettere for danske iværksættere at tiltrække kapital og sikre færre byrder og mindre bøvl.

”Danmark skal være et iværksætterland i verdensklasse. Sammen med et bredt flertal af Folketingets partier har vi nu banet vejen for dét mål. Med aftalen sørger vi for, at der bl.a. bliver sat skub i iværksætteriet i hele landet, talenter rykkes frem i bussen og at flere kvinder kan gå efter drømmen om at blive iværksætter. Og så rydder vi op i unødvendige regler og barrierer, så de gode idéer kan komme ud og leve. Jeg er glad for, at så mange partier har været klar til at tage ansvar. Det er med til at sikre vækst og velstand. Det er godt for Danmark,” udtaler Erhvervsminister Morten Bødskov til pressemødet.

Læs også: Morten Bødskov sætter ord på udspil: Vi har et hul, vi skal have fyldt ud

Er af de markante nedslagspunkter er bl.a. et opgør med Iværksætterskatten og den omdiskuterede skat på selskabers udbytte fra ejerandele.

Her giver den nye iværksætterpakke bla. mulighed for at udskyde skattebetalingen, hvor salgssummen betales som en løbende ydelse (”fantomskatten”). Initiativet får virkning for overdragelser fra og med den 1. januar 2026.

En af regeringens ambitioner er derudover at styrke dansk aktiekultur.

Læs også: Regeringens iværksætterudspil høster roser blandt erhvervsorganisationerne

I dag tilsiger reglerne, at der skal betales 27 procent i skat af aktieindkomst op til 61.000, og alt derover beskattes med 42 procent. Den grænse hæves nu til 80.000 kroner.

Samtidig hæves loftet for indskud på en aktiesparekonto hæves nemlig til 160.000. Derudover lemper man også skatten på aktionærlån.

Med aftalen afsættes ca. 2,2 mia. kr. i årene 2024-26 og ca. 1,2 mia. kr. om året fra 2027 og frem.

Du kan læse om alle de nye initiativer her.

UGENS STARTUP: