Vi skal opmuntre langt mere til, at forskere veksler mellem universitetslivet og iværksætteri, hvis vi i fremtiden skal løse ressourceudfordringerne i sundhedssektoren, mener flere ekspertorganisationer.

Artiklen er en del af magasinet ‘Digital Health 2022’. Læs andre artikler fra temaet lige her.


Selvom vi hvert år udvikler nye løsninger, typer medicin og behandlingsformer, ændrer udfordringerne, vi står over for, sig lige så hurtigt. I den nære fremtid venter en aldrende demografi, markant flere patienter med kroniske sygdomme og højere forventninger til sundhedsydelsernes omfang. Alle sammen megatrends på sundhedsområdet, der langt hen ad vejen skal løses med teknologi, fastslår Danske Regioner i en ny rapport.

Derfor er der behov for en stærk forbindelse mellem universiteterne og erhvervslivet. Den mission ligger allerede mange på sinde. En af enhederne er Tech Trans Kontoret på Københavns Universitet, som arbejder for, at opfindelser og revolutionerende KU-forskning bedst muligt kommer samfundet til gode.

Niels Lysholm Engelhard, Senior Commercial Officer på Tech Trans Kontoret.

”Kommercialisering må ikke blive et fyord på universiteterne. Tværtimod: Det er en måde at sikre, at god forskning rent faktisk kommer ud og bliver anvendt i samfundet,” forklarer Niels Lysholm Engelhard, Senior Commercial Officer på Tech Trans Kontoret.

Som udgangspunkt har universitetet rettighederne til landvindinger udvundet i arbejdsregi. Derfor modtager KU Tech Trans Kontoret hvert år mellem 75-80 anmeldelser fra forskere, ph.d.-studerende og lektorer omkring opfindelser eller forskningsresultater, og indleverer på den baggrund cirka 25 patentansøgninger med henblik på at etablere en forretning med eksterne aktører og investorer.

”Som institution er vi sat i verden for at sikre, at de løsninger der bliver udviklet på universitetet bliver anvendt ude i samfundet. Også derfor sælger vi aldrig patentrettigheder, men udlicenserer dem. Det betyder, at vi bevarer kontrollen over, om en ny teknologi kommer ud og gør en forskel,” forklarer Niels Lysholm Engelhard.

Og netop den samfundsmæssige forskel og det nyfundne fokus på sundhedsteknologi, pandemien bragte med sig, har skærpet mange investorers opmærksomhed omkring sektoren.

”Over de seneste år er investorerne – særligt på biotech-området – blevet mere interesserede i at komme ind tidligt i projekterne. Og det er klart, at for dem giver det mest mening at investere i løsninger med det største økonomiske potentiale, ikke nødvendigvis det sundhedsmæssigt mest gavnende på samfundsplan. Men den kommercielle dynamik er vi desværre ikke herre over, kun underlagt,” siger Lysholm Engelhard.

To sider af samme sag

De fleste prognoser viser lige nu, at alene det stigende antal af ældre vil øge sundhedsudgifterne markant, og sammenlagt med den længere gennemsnitslevetid vil det medføre et pres på sundhedsvæsenet. Det vil i fremtiden kræve langt flere ressourcer end hidtil, og derfor er det sikkert også vist er det, at teknologiudvikling spiller en central rolle.

Det fordrer, at vi som land skal være bedre til at fostre iværksætteri og opmuntre forskerne til selv at være med til at kommercialisere deres opfinde eller resultater. Det mener Thomas Riisgaard Hansen, direktør for forskningscenteret DIREC, et samarbejde mellem de danske universiteter, der har til formål at understøtte, facilitere og drive digital forskning i verdensklasse. Og sikre, at den bliver forløst i samfundets interesser.

Thomas Riisgaard Hansen, direktør for forskningscenteret DIREC, et samarbejde mellem de danske universiteter.

”I den danske universitetsverden har en akademisk karriere traditionelt set været mere velanset end fx at bruge sin forskning i et startup. Det er ved at blive bedre, men der er stadig en tendens til, at man skal ’vælge side’, hvilket jo ikke er befordrende for den digitale sundhedsinnovation,” fortæller Thomas Riisgaard.

I stedet skal man kigge tværs over Atlanterhavet, hvis man vil forstå forudsætningerne for det succesfulde økosystem og det gode forhold mellem forskning og erhvervsliv.

”Sammenlignet med andre steder som fx USA mangler vi i forskningsverdenen folk, der selv har stiftet virksomhed og prøvet det så mange gange, at de ved ethvert ph.d.-projekt kan vurdere, om den her løsning kunne blive en forretning ude i samfundet. Det er måden at sikre, at man kontinuerligt innoverer,” forklarer Riisgaaard.

Udviklingen er dog allerede i gang. De seneste år har universiteterne vægtet højt at få udbredt iværksætteri og entreprenørskab på tværs af institutioner, og det kan i den grad mærkes, mener Niels Lysholm Engelhard.

”Der har de seneste år været en større åbenhed fra forskernes side. Før i tiden var der nærmest igen forskere, der lavede spinouts, men pt. er vi oppe på 6-7 hvert år. Det viser, at den rette mentalitet er ved at brede sig. Det er en del af universitetet at kommercialisere. Og er faktisk med til at fremme det,” fortæller han.

Venteliste: Få magasinet "Digital Health" så snart det udkommer!

…du bliver samtidig skrevet op til vores ugentlige nyhedsbrev med de seneste nyheder og største historier fra det danske startup-økosystem!

Vi spammer ikke, og du kan altid afmelde dig igen!
Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.