You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Byggebranchens revolution: Teknologi og startups er svaret

Urbantech demodag, 2019. Urbantech åbner for tilmeldinger til deres 2020-program d. 17. februar.

En af verdens største CO2 syndere er byggebranchen. Selvom der er fokus på langsigtede løsninger, mangler de kortsigtede tiltag opmærksomged. Flere teknologiske løsninger fra startups er på markedet, og nu rykker de store spillere ind og rækker hånden ud. 

En af verdens største CO2 syndere er byggebranchen. Selvom der er fokus på langsigtede løsninger, mangler de kortsigtede tiltag opmærksomged. Flere teknologiske løsninger fra startups er på markedet, og nu rykker de store spillere ind og rækker hånden ud. 

Ifølge Ulrik Branner, bestyrelsesmedlem i LetsBuild, står byggebranchen for ikke mindre end 23 procent af verdens samlede CO2-udledning. Det er næsten ti gange så meget som vores flytrafik, der ifølge New York Times tegner sig for 2,5 procent globalt.

I dag er det at flyve omtrent lige så udskældt som rygning, men hvad med byggeriet? Skal vi alle bare flytte i telt, eller er der et teknologisk alternativ? Og hvor kan der sættes ind nu, hvis vi skal skabe effektive løsninger på den korte bane?

How dare you.. Affaldets fortid er slem 

Ulrik Branner er, udover bestyrelsesmedlem i LetsBuild, engageret i at skabe tekniske løsninger, der kan takle miljøudfordringerne. Ifølge ham er der en skævvridning i opfattelsen af, hvor løsningen på klimaproblemer findes. Mange har kun de langsigtede briller på, og glemmer at høste de lavthængende frugter og det kortsigtede udelukker, ifølge Branner, ikke det langsigtede. 

”Det er vigtigt, at vi også ser på projekter, der kan løses inde for et par år. Det inkluderer at mindske spildet af byggematerialer. Selvom affaldet ikke er giftigt, og ikke ligger i samme hadegruppe som plastik, er affaldet mere CO2 tungt,” siger Ulrik Branner.

Mursten, stål og beton har, i deres fremstilling, haft negativ indflydelse på miljøet. Med en branche der arbejder med et antaget spild på fem til syv procent af materialer, når man et niveau af CO2-svineri, der ikke blot ville stjæle Gretha Thunbergs barndom, men også hendes gode humør.

For byggebranchen er, ifølge Branner, super ineffektiv, og omkring 40 procent af spildet skyldes mangel på kommunikation og planlægning. Derfor har LetsBuild med en digital kommunikations- og samarbejdsplatform gjort det muligt at kommunikere ændringer i realtid. Det effektiviserer både planlægning og udførsel af byggeriet, og sparer både forsinkelser og CO2.

Ulrik Branner th Bestyrelsesmedlem i LetsBuild

Teknologi er en effektiv frugtplukker

Michael Ambjørn, der er leder acceleratoren Urbantech, ser også effektiviseringen af samarbejdet i byggebranchen som et nødvendigt skridt. 

“Effektiviteten i byggesektoren er en af de frugter, som vi nemt kan række hånden ud og tage. Nye, teknologiske værktøjer kan gøre en byggeplads mere dynamisk. Det kan bidrage til Co2-besparelser,“ siger Michael Ambjørn, 

En af de simple teknologiske løsninger har Casper Harlev, co-founder i virksomheden Sensohive, set. I fremstilling af beton tilføres varme til materialet for at det skal tørre. Hvis der ikke er mandskab på byggepladsen, så kører maskinerne, selv efter betonet har nået den færdige temperatur. Det koster energi. Derfor har Sensohive fremstillet sensorer, der måler på varmen, og slukker maskinerne automatisk, når betonen er klar. Sensohives foreløbige resultater viser potentielle energibesparelser på helt op til 20-25 procent.

Det teknologiske værktøj har trods simplicitet haft svært ved at vinde indpas på byggemarkedet. Ændringer kan have fatale omkostninger og det afføder, ifølge Casper Harlev, en “if it ain’t broke, don’t fix it”-mentalitet. 

Stifterne bag Sensohive Til højre ses Casper Harlev

Den mentalitet kan Tina Mayn, SVP hos Velux, der deltager i Urbantech, godt nikke genkende til:  

“Vi er en stor virksomhed med en lang historik i en tung industri. Vi arbejder med nogle strukturer og processer der gør os lidt træge,” siger hun.

Hun mener, at et samspil mellem startups og de større spillere i byggeindustrien, kan skubbe byggebranchen imod en mere bæredygtig retning. 

“Hvis vi ikke engagerer os i startupmiljøet, kan vi godt misse nogle teknologiske trends,” siger Tina Mayn.

Der skal to til tango 

Det er ikke kun de større virksomheder, der vinder på samspillet. 

“Nogle startups ideer er gode, men kan ikke kommercialiseres. Men i samspillet med en organisation som vores, kan vi se nogle andre vinkler, så det kan lade sig gøre,” siger Tina Mayn. 

Michael Ambjørn mener også, at den erfaring og skaleringskraft, de store spillere kan bidrage med, kan være gunstig for startups, og skubbe industrien i en mere bæredygtig retning ved hjælp af teknologi. Både på det kommercielle plan, men de større aktører, kan også give startups mulighed for at afprøve de teknologiske initiativer i autentiske omgivelser. 

Casper Harlev ser også en ændring i industriens kultur. De store spilleres velvillighed til at adoptere, og afprøve teknologier fra startups er langt større end tidligere, 

“Det er ikke vildt komplekse løsninger, der er brug for. De løsninger er større virksomheder også blevet markant mere interesserede i. De tager startups ind tidligt, og deltager i acceleratorer, som Urbantech.”

Urbantech åbner for tilmeldinger 17. Februar. Du kan tilmelde din startup og læse mere her.

UGENS STARTUP: