Vejen ind i hjertet af bankernes it-systemer er lang og fuld af bump, men efter to år nærmer fintech-startuppet Calcabis sig nu lanceringen af sit første AI-modul, som skal hjælpe bankerne i kampen mod hvidvask.
”Vi er i gang med et stort projekt sammen med en global partner, som vi nu har fået et millionbeløb til at færdiggøre. Partneren er gået ind i projektet sammen med os, så vi kan hjælpe bankerne med at være compliant i forhold til onboarding, KYC, due diligence og hvidvaskningslovgivningen. Vi kan dog først offentliggøre navnet på partneren senere på året,” siger Kasper W. Rost, stifter og CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti More i Calcabis.
Den ikke-navngivne investor kommer med næsten 40 års erfaring fra en videnstung branche, og har set lyset i Calcabis’ AI-teknologi. Med millioninvesteringen kan startuppet nu færdiggøre udviklingsprojektet, som allerede har været undervejs i otte måneder.
Standardmodul til onboarding af kunder
Calcabis har udviklet en teknologi, der på sigt kan hjælpe bankerne med at automatisere den interne ekspertviden ved hjælp af kunstig intelligens. Det første produkt, startuppet lancerer, bliver dog et mere standardiseret modul til onboarding af kunder i bankerne.
”Det der er unikt i vores projekt er, at vi laver en fælles, samlet løsning til onboarding. Der findes mange, som kan scanne et id-kort, finde virksomhedsinformation osv., men ved hjælp af vores teknologi samler vi det i én løsning, så bankerne ikke skal ud og finde x-antal leverandører for at få hele flowet,” forklarer Kaper W. Rost.
Læs også: ICDK: Drop attituden og grib mulighederne i Indien
Løsningen bliver en hybrid mellem et standardmodul og en skræddersyet løsning. Sammen med den unavngivne partner udvikler de nemlig løsningen, så den klarer de mest standardiserede onboarding-procedurer som KYC og due-diligence, hvorefter der kan bygges skræddersyede ydelser ovenpå løsningen.
”En leasing-virksomhed kan bruge vores onboarding-tool fra hylden, men en given bank vil måske gerne have nogle skrappere tjek. Og det kan vi selvfølgelig skræddersy. Vi kan se, at der er en efterspørgsel på en plug-and-play løsning, så det er der, vi starter. Og allerede der kan vi gøre onboarding-processen kortere for både kunden og banken,” siger Kasper W. Rost.
Calcabis regner med at have onboarding-modulet klar indenfor nogle få uger, og flere danske banker har allerede vist interesse. Efterfølgende skal investeringen bruges til at færdiggøre yderligere fire moduler over det kommende år.
Store datasæt har brug for real AI
Selvom Calcabis er en ung virksomhed, har startuppet en teknologi, som er udviklet og afprøvet i blandt andet medicinalindustrien gennem 15 år. Derfor mener stifteren, at de har et teknologisk forspring i forhold til konkurrenterne. Et forspring der skal få bankerne til at satse på mere kompleks kunstig intelligens, end den der overvåger data og sender en alarm, når der opstår mistænkelige mønstre.
”Mange steder bliver der kun investeret i at blive mere datadrevet. Det giver flere outputs – fx i form af alarmer – til jura- og hvidvaskafdelingen, og hvis ikke man også investeret i at automatisere de outputs, så drukner de afdelinger i manuelt arbejde,” mener Kasper W. Rost.
Da det er bankernes manuelle indsats Calcabis vil automatisere, er startuppet ikke afhængige af at indsamle store datasæt fra banken. I stedet skal Calcabis kobles med bankens eksperter på området. Den viden, der ligger hos AML– eller compliance-eksperten, som normalt håndterer hvidvaskalarmer manuelt, skal oversættes til kunstig intelligens.
”Der skal selvfølgelig være styr på datasættene, inden vi tager skridtet med det vi kalder Real AI. Derfra skal vi bare tale med de bedste eksperter, og så kan vi transformere den viden de har til AI. I det første tilfælde er det, hvordan man onboarder en kunde. Det er noget kundekontakt og erfaring vi skal automatisere. Det er den kombination af datadreven AI og real AI, der er vejen frem til en holdbar løsning,” siger Kasper W. Rost.