TechBrief

Gratis sommerlæsning: Download vores startup-magasiner de næste 3 uger

0

Sommeren står for døren, og skal du have stillet din startup-kløe ved poolen kan du kvit og frit downloade vores magasiner de næste tre uger.


Efter et hektisk år banker sommerferien på døren for de fleste. Det gælder også for TechSavvy.media.

Redaktionen har ikke bare haft travlt med at følge med de mange, mange spændende historier og nyheder om startups og ildsjæle i det danske startuplandskab her på platformen. Som noget nyt er vi i det forgangne år også begyndt at udgive magasiner, hvor vi graver os dybere ned i en række nicher.

Derfor trækker vi nu stikket fra det daglige nyhedsflow de næste tre uger. Til gengæld har vi gjort det muligt at downloade vores magasiner gratis de næste tre uger, så du har lidt læsning til startup-kløen i ferien – også hvor der ikke er adgang til internet.

Du kan finde alle magasinerne her: https://issuu.com/techsavvymedia

 

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Startups og festivalgæster udvikler sammen bæredygtige løsninger på årets Roskilde Festival

0
Med tiltaget Det Cirkulære Laboratorium skruer Roskilde Festival op for startupambitionerne og samler 28 unge virksomheder.
Gennem Roskilde Festivals nye iværksætterinitiativ, Det Cirkulære Laboratorium, får startups og unge virksomheden mulighed for at afprøve, udvikle og forbedre deres bæredygtig løsninger. Og det hele sker i samarbejde med festivalgæsterne.

Gamle bekendtskaber, man lykkeligt havde glemt, en lejr med dårlig musiksmag og for store højtalere eller et spil ølbowling, der absolut ikke måtte afbrydes. Der er chance for at støde ind i lidt af hvert, når man spankulerer rundt på Roskilde Festival.

Men i år kommer gæsterne også til at møde alle de startups, som gennem Roskilde Festivals nye iværksætterinitiativ, Det Cirkulære Laboratorium, tester, interagerer og udvikler deres produkt med publikum. Tanken bag er, at virksomhederne på den måde får en unik mulighed for indsigter, som de efterfølgende kan arbejde videre med på vækstrejsen.

Læs også: Roskilde Festival skruer op for ambitionerne: Startupinitiativ får »mere muskelkraft«

Sharedrobes står bag en bæredygtig app-platform, der gør det nemt at bytte tøj og handle cirkulært med andre brugere

Det danske startup Sharedrobes står bag en bæredygtig app-platform, der gør det nemt at bytte tøj med hinanden, organisere garderoben og gennem konceptet ‘clothing as a currency,’ handle cirkulært udelukkende ved byt af eget tøj eller virtuelle coins opnået fra tidligere handler.

“Vi er jo en tech platform, der som udgangspunkt er digital, men vi får utrolig meget værdi ud af at kunne møde og snakke med vores målgruppe fysisk. Det er med til at validere konceptet, skabe opmærksomhed og blive klogere på vores brugere på en anden måde,” fortæller Maria Clemmensen, stifter og CEO i modetech-virksomheden Sharedrobes.

Bæredygtige festivalkonstruktioner

Andre steder på Roskilde Festival skal produktet gerne bruges fysisk, når virksomheden skal teste vande hos de glade festivalgæster.

SAML er et cirkulært byggesystem lavet til midlertidige konstruktioner som pavilloner, boder og tribuner.

Det gælder startuppet SAML, et cirkulært byggesystem lavet til midlertidige konstruktioner som pavilloner, boder og tribuner. Princippet bygger på skånende beslag og bolte som både betyder, at træet kan anvendes igen og igen og et hav af forskellige konstruktionsmuligheder.

“Vi har lavet, hvad der i bund og grund er et byggesæt i stor skala, der kan samles og skilles ad igen og igen, og som er et bæredygtigt alternativ til at lave midlertidige konstruktioner,“ fortæller Lasse Bruun Korsholm, den ene af de tre iværksættere bag SAML.

Det danske startup deltager hos Det Cirkulære Laboratorium med en åben tilgang til deres eget produkt. De vil nemlig undersøge det sociale aspekt af, hvordan gæsterne samler konstruktionerne sammen og stressteste træet i reelle festivalomgivelser.

“Vi inviterede en masse festivalsgæster til at komme og bygge deres egne campingborde og stole for at se, hvordan de gik til opgaven og hvor, vi kan gøre arbejde endnu nemmere. Det bliver vigtig viden, når vi skal videreudvikle i virksomheden,” forklarer Lasse Bruun Korsholm.

Tegn din egen sko

Også folkene bag den bæredygtige modevirksomhed VAER havde taget en undersøgende tilgang med til deres bod i Det Cirkulære Laboratorium.

Startuppet, som til daglig producerer upcycled sneakers af overskydende tekstil, var på Roskilde Festival for at komme i kontakt med deres kunder, skabe opmærksomhed og ikke mindst for at afprøve et nyt koncept.

VAER producerer upcycled sneakers af overskydende tekstil.

“Festivalen har været en stor mulighed for at teste vandene ift. at kunderne selv kan designe deres egne sko. Vi giver nogle rammer og nogle farvevalg, og så kan de ellers bare gå i gang,” fortæller Lili Dreyer, stifter af VAER.

Upcycling kan normalt være en svær størrelse for producenterne, der ikke har kontinuerlig adgang til materiale og derfor får svært ved at skalere produktionen. Men gennem en stabil kilde af tekstil fra arbejdstøj og jeans kan startuppet lave en ramme for, hvordan skoene kan se ud.

“Vi har fået konkrete inputs og et stort indblik i, hvilke valg folk træffer, hvor meget de ville være villige til at bruge et par af skoene, og hvad der skulle til, for at de fik lyst til at give sig i kast med det. Udover den store opmærksomhed omkring vores mærke er det særligt den indsigt, vi tager med videre, når vi går i gang med næste fase af tests og produktion,” siger Lili Dreyer.

Paller – igen og igen og

Når festivaler, store begivenheder og folkelige arrangementer løber af stablen, er det ofte med stor brug af paller til transport af alt fra højtalere til tribunekonstruktioner, som efterfølgende bliver sat på et lager et sted i hjørnet. Men hvorfor ikke betragte dem som ressourcer?

Det spørgsmål har startuppet Mellow Designs stillet, der står bag en række bæredygtige og cirkulære metalbeslag til konstruktion af alt fra borde til boder. Beslagene sikrer, at pallerne får et langt længere og mere klimavenligt liv.

Mellow Designs står bag en række cirkulære metalbeslag til konstruktion med EUR-paller.

“Vi har designet et ikke-invasivt indgreb, som gør, at pallerne, som ellers ikke må anvendes til transport, hvis de er blevet skruet i, kan bruges igen og igen,” forklarer Emil Aarestrup Ellegaard, en af stifterne af Mellow Designs.

Produktet har de tre DTU-iværksættere bag kaldet Mellow Joints og forløbet med Det Cirkulære Laboratorium har udover opmærksomhed hos gæsterne også givet startuppet en række nye fordele.

“Gennem startupinitiativet har vi fået en masse kontakter og lært en masse gennem de workshops, Det Cirkulære Laboratorium har afholdt. Nu er drømmen at komme ud til så mange events og festivaler som muligt, så vi får udnyttet de stillestående ressourcer på en langt mere bæredygtig måde,” siger Emil Aarestrup Ellegaard.

Hvordan slipper man helskindet gennem reguleringsjunglen?

0
Mens flere sundhedsstartups frygter at blive bremset af den tunge jura omkring medicinsk udstyr, har det danske startup Optoceutics fundet en farbar vej gennem regulativerne med en markedsversion af deres lysterapeutiske lampe, der potentielt set kan revolutionere behandlingen af Alzheimers.

Artiklen er en del af magasinet ‘Digital Health 2022’. Læs andre artikler fra temaet lige her.


I startupverdenen er der ikke længere langt fra tanke til handling. I dag tager det få minutter at oprette en virksomhed og få klik at bygge en dertilhørende hjemmeside. Men på sundhedsområdet kræver udviklingen af nye løsninger ofte årevis af kliniske studier, og strækker midlerne ikke til en hel juridisk afdeling, giver mange unge virksomheder op, inden de overhovedet er kommet i gang.

Men måske findes der måde at komme gennem havet af EU-paragraffer og langhårede regulativer.

Optoceutics, et spin-out fra DTU og UC Berkeley, står bag en ikke-invasiv, lysterapeutisk og hjernestimulerende lampe til behandling – på sigt – af bl.a. Alzheimers. Indtil videre er løsningen kun godkendt til hjernestimulering og ikke til behandling af sygdomme. Men forskere fra eliteuniversitetet MIT har allerede påvist en mulig effekt på mus.

Optoceutics EVY LIGHT

”Helt konkret kan man gå to veje, når man udvikler lav-risiko medicinsk udstyr: Markedsvejen og den tunge kliniske vej. Vi har gjort begge ting, både lanceret vores klasse 1 medicinske apparat EVY LIGHT, som er godkendt til hjernestimulering, på markedet og samtidig kører vi lange kliniske studier med et potentielt klasse 2a medicinsk apparat for godkendelse til behandling af Alzheimer’s. Så vi arbejder ret beset med to klasser af det samme produkt,” fortæller Marcus Carstensen, medstifter og teknisk direktør i Optoceutics.

Indtil de afgørende kliniske studier for mennesker er gennemført, er virksomheden derfor gået på markedet med deres hjernestimulerende og CE-godkendte lampe. På den måde kan de tjene penge, mens de udvikler.

Løbende feedback

I det danske startup ser man udfordringen og det lange seje træk mod at skabe evidens som noget positivt.

”Fordelen ved måden, vi har grebet det an på, er, at vi løbende får feedback fra vores kunder. Dermed vil vi stå med et bedre produkt, når vi potentielt har lanceret lampen til Alzheimers-behandling i fremtiden, hvis evidensen er stærk nok. Det er endnu ikke lykkedes nogen at få godkendt et medicinsk udstyr til behandling af Alzheimer’s, men det gør det til et endnu mere spændende forskningsfelt, fordi potentialet for at hjælpe rigtig mange mennesker er så stort,” forklarer Marcus Carstensen.

Løsningen fungerer som en slags ikke-invasiv pacemaker for hjernen. Signalet fra stroboskoplyset går gennem øjnene og op til hjernen. Lignende apparater har været uudholdelige at bruge i længere tid ad gangen, men ph.d. og medstifter af Optoceutics Ngoc Mai Nguyen har sammen med Marcus Carstensen fundet ud af at maskere det blinkende lys, så øjnene kan finde hvile, samtidig med at effekten på hjernen bevares.

Regulering er ikke en dårlig ting

Det er en nærliggende tanke, at folkene bag Optoceutics ikke ligefrem er fan af de mange regulerende myndighedsorganer, der i sidste ende er herre over virksomhedens skæbne. Men sådan forholder det sig ikke. Snarere tværtimod.

”Jeg synes, at regulering, standarder og certificering ubetinget er en god ting i sin grundform. Men det er helt klart udfordrende og at hjælpe startups med den her proces fortjener nok også mere fokus,” siger Marcus Carstensen

For unge virksomheder kan bevisbyrden nemlig være dræbende for udviklingen. Og det ender i sidste ende med at favorisere større virksomheder, der har råd til en hel juridisk afdeling.

”Det er jo et stort stykke arbejde at sætte sig ind i. Jeg har brugt fire år på at forstå, hvordan de medicinske regulativer og den nationale lovgivning fungerer, og i dag suppler en fuldtidsansatmig på området. Herudover, har vi ca. fire fuldtids ingeniører i firmaet som aktivt bidrager med en stor del af dokumentationen, samt samarbejde med certificerede test-huse for at sørge for at sikkerheden er i orden. Det kan dog være svært som startup i begyndelsen. Så hvis ikke man finder en måde at hjælpe de mindre virksomheder på, prisgiver man dem med næsten ingen ressourcer. Og det ville være en skam,” fortæller Optoceutics-medstifteren.

Optoceutics er langt henad vejen finansieret af engelinvestorer. Og det er heldigt: I forbindelse med bevisførelsen har startuppet i skrivende stund udarbejdet 406 juridiske dokumenter, hvoraf det længste er over 5.000 sider langt. Alligevel forventer det danske startup ikke at være klar med godkendelse fra myndigheder før om 7-8 år. I hvert fald.

Men lykkes processen, bliver det den første godkendte behandling af Alzheimers nogensinde. Og så venter et enormt vækstpotentiale.

Venteliste: Få magasinet "Digital Health" så snart det udkommer!

…du bliver samtidig skrevet op til vores ugentlige nyhedsbrev med de seneste nyheder og største historier fra det danske startup-økosystem!

Vi spammer ikke, og du kan altid afmelde dig igen!
Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Broen mellem forskning og erhvervsliv har aldrig været vigtigere: »Der er stadig en tendens til, at man skal ’vælge side’«

0
Thomas Riisgaard Hansen, direktør for forskningscenteret DIREC, et samarbejde mellem de danske universiteter, der har til formål at understøtte, facilitere og drive digital forskning i verdensklasse.
Vi skal opmuntre langt mere til, at forskere veksler mellem universitetslivet og iværksætteri, hvis vi i fremtiden skal løse ressourceudfordringerne i sundhedssektoren, mener flere ekspertorganisationer.

Artiklen er en del af magasinet ‘Digital Health 2022’. Læs andre artikler fra temaet lige her.


Selvom vi hvert år udvikler nye løsninger, typer medicin og behandlingsformer, ændrer udfordringerne, vi står over for, sig lige så hurtigt. I den nære fremtid venter en aldrende demografi, markant flere patienter med kroniske sygdomme og højere forventninger til sundhedsydelsernes omfang. Alle sammen megatrends på sundhedsområdet, der langt hen ad vejen skal løses med teknologi, fastslår Danske Regioner i en ny rapport.

Derfor er der behov for en stærk forbindelse mellem universiteterne og erhvervslivet. Den mission ligger allerede mange på sinde. En af enhederne er Tech Trans Kontoret på Københavns Universitet, som arbejder for, at opfindelser og revolutionerende KU-forskning bedst muligt kommer samfundet til gode.

Niels Lysholm Engelhard, Senior Commercial Officer på Tech Trans Kontoret.

”Kommercialisering må ikke blive et fyord på universiteterne. Tværtimod: Det er en måde at sikre, at god forskning rent faktisk kommer ud og bliver anvendt i samfundet,” forklarer Niels Lysholm Engelhard, Senior Commercial Officer på Tech Trans Kontoret.

Som udgangspunkt har universitetet rettighederne til landvindinger udvundet i arbejdsregi. Derfor modtager KU Tech Trans Kontoret hvert år mellem 75-80 anmeldelser fra forskere, ph.d.-studerende og lektorer omkring opfindelser eller forskningsresultater, og indleverer på den baggrund cirka 25 patentansøgninger med henblik på at etablere en forretning med eksterne aktører og investorer.

”Som institution er vi sat i verden for at sikre, at de løsninger der bliver udviklet på universitetet bliver anvendt ude i samfundet. Også derfor sælger vi aldrig patentrettigheder, men udlicenserer dem. Det betyder, at vi bevarer kontrollen over, om en ny teknologi kommer ud og gør en forskel,” forklarer Niels Lysholm Engelhard.

Og netop den samfundsmæssige forskel og det nyfundne fokus på sundhedsteknologi, pandemien bragte med sig, har skærpet mange investorers opmærksomhed omkring sektoren.

”Over de seneste år er investorerne – særligt på biotech-området – blevet mere interesserede i at komme ind tidligt i projekterne. Og det er klart, at for dem giver det mest mening at investere i løsninger med det største økonomiske potentiale, ikke nødvendigvis det sundhedsmæssigt mest gavnende på samfundsplan. Men den kommercielle dynamik er vi desværre ikke herre over, kun underlagt,” siger Lysholm Engelhard.

To sider af samme sag

De fleste prognoser viser lige nu, at alene det stigende antal af ældre vil øge sundhedsudgifterne markant, og sammenlagt med den længere gennemsnitslevetid vil det medføre et pres på sundhedsvæsenet. Det vil i fremtiden kræve langt flere ressourcer end hidtil, og derfor er det sikkert også vist er det, at teknologiudvikling spiller en central rolle.

Det fordrer, at vi som land skal være bedre til at fostre iværksætteri og opmuntre forskerne til selv at være med til at kommercialisere deres opfinde eller resultater. Det mener Thomas Riisgaard Hansen, direktør for forskningscenteret DIREC, et samarbejde mellem de danske universiteter, der har til formål at understøtte, facilitere og drive digital forskning i verdensklasse. Og sikre, at den bliver forløst i samfundets interesser.

Thomas Riisgaard Hansen, direktør for forskningscenteret DIREC, et samarbejde mellem de danske universiteter.

”I den danske universitetsverden har en akademisk karriere traditionelt set været mere velanset end fx at bruge sin forskning i et startup. Det er ved at blive bedre, men der er stadig en tendens til, at man skal ’vælge side’, hvilket jo ikke er befordrende for den digitale sundhedsinnovation,” fortæller Thomas Riisgaard.

I stedet skal man kigge tværs over Atlanterhavet, hvis man vil forstå forudsætningerne for det succesfulde økosystem og det gode forhold mellem forskning og erhvervsliv.

”Sammenlignet med andre steder som fx USA mangler vi i forskningsverdenen folk, der selv har stiftet virksomhed og prøvet det så mange gange, at de ved ethvert ph.d.-projekt kan vurdere, om den her løsning kunne blive en forretning ude i samfundet. Det er måden at sikre, at man kontinuerligt innoverer,” forklarer Riisgaaard.

Udviklingen er dog allerede i gang. De seneste år har universiteterne vægtet højt at få udbredt iværksætteri og entreprenørskab på tværs af institutioner, og det kan i den grad mærkes, mener Niels Lysholm Engelhard.

”Der har de seneste år været en større åbenhed fra forskernes side. Før i tiden var der nærmest igen forskere, der lavede spinouts, men pt. er vi oppe på 6-7 hvert år. Det viser, at den rette mentalitet er ved at brede sig. Det er en del af universitetet at kommercialisere. Og er faktisk med til at fremme det,” fortæller han.

Venteliste: Få magasinet "Digital Health" så snart det udkommer!

…du bliver samtidig skrevet op til vores ugentlige nyhedsbrev med de seneste nyheder og største historier fra det danske startup-økosystem!

Vi spammer ikke, og du kan altid afmelde dig igen!
Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Sundhedsinvesteringer boomer som aldrig før – men investorerne efterlyser stadig særligt én ting

0
Christian Carlsen, forretningsdirektør, Cannabis, NNE, på besøg i cannabisproduktionen hos Spectrum Therapeutics, A Canopy Growth Company. Novo Nordisks datterselskab NNE har etableret en rådgivningsenhed med 25 personer, der skal hjælpe producenter af medicinsk cannabis, og det første i Danmark ligger på Nordfyn.
Coronakrisen har for alvor sat gang i en ny investeringsbølge i fremtidens teknologier og digitale løsninger inden for sundhed. Men lovgivningen risikerer at spænde ben for udviklingen, advarer eksperter.

Artiklen er en del af magasinet ‘Digital Health 2022’. Læs andre artikler fra temaet lige her.


Selvom coronakrisen bragte mange sektorer i knæ og samfundet i stilstand, var den også katalysator for nye tendenser. Særligt har den betydet en massiv investeringsbølge inden for digital sundhed, hvor remotekultur, vaccineudvikling og intet fysisk fremmøde mange stedet har fornyet fokusset på at udvikle fremtidens sundhedsløsninger.

Og udviklingen kan ses i tallene. På verdensplan blev der investeret i alt 57 milliarder dollars i sundhedsteknologi i 2021 – en stigning på 280 procent i forhold til 2016, ifølge analysevirksomheden CB Insights. Og spørger man en af folkene bag, har pandemiens øgede fokus på sundhed kun givet investorerne mere blod på tanden ved udsigten til at udvikle løsninger, der kan få stor betydning for verden.

Tony Cheng-fu Chang, Senior Business Developer i BioInnovation Institute Foundation (BII)

”Fordi en investering potentielt set kan gøre en stor forskel, er det inden for sundhedsteknologi vigtigt at få videnskabelige beviser for effekten af en løsning. Det faglige fundament er måske endda vigtigere på det her område end på andre, hvor teknologien er det, der primært skaber værdi,” forklarer Tony Cheng-fu Chang, Senior Business Developer i BioInnovation Institute Foundation (BII) – en international nonprofit life science-fond støttet af Novo Nordisk Fonden.

Og den pointe vækker genklang. For noget af det vigtigste som investor er at forstå grundlaget og fagligheden bag produktet, når man investerer på det tungt-regulerede sundhedsområde, mener Christian Carlsen, som har mange års erfaring fra Novo Nordisk og i dag arbejder fuldtid som engelinvestor med speciale i healthtech- og life science-startups.

”Selvom jeg har en tung teknisk baggrund, finder jeg altid specialister, der hjælper mig med at vurdere en virksomheds potentiale. Det skyldes, at områderne som regel er så komplekse, at man stikker sig selv blår i øjnene, hvis man tror, at man som investor kan forstå alt. Der giver det bedst mening at fokusere på, hvordan branchen overordnet set er reguleret samt de kommercielle muligheder, fremfor detaljerne i det tekniske.” forklarer Carlsen.

Man skal ikke undervurdere mennesker

Selve løsningen er dog ikke altid det vigtigste parameter. For hvis profilerne i virksomheden er godt sammensat, kan man som investor stole på, at startuppet selv råder bod på de mangler, der eventuelt måtte opstå på produkt- eller kompetencesiden.

Christian Carlsen, engelinvestor i Volver Ventures med mange års erfaring fra Novo Nordisk

”Mange gange som early stage-engelinvestor er man nødt til at se udover manglende viden hos stifterne. Ofte udvikler healthtech-startups banebrydende teknologier eller platforme, som ingen har prøvet før. Det er derfor svært at vide alt om regulering og de kommercielle muligheder fra start. Men hvis founder teamet til gengæld er lyttende og har forståelse for, at de ikke kan og ved alt, er det ikke et problem” forklarer Christian Carlsen.

Det er nemlig menneskerne bag, og ikke produktet, der skal sikre, at en virksomhed får succes på sigt.

”Man skal ikke undervurdere menneskers genialitet. Ofte giver det mening at investere ud fra en viden om, at holdet er innovativt. Hvis man kan forestille sig en fremtid med virksomheden, er det et godt tegn,” siger Tony Cheng-fu Chang.

Det danske ’men’

Selvom Danmark på mange måder er forrest i udviklingen, når det gælder digital sundhed, er det hele ikke fryd og gammen. For lovgivningen og de regulerende instanser bliver til tider et uhensigtsmæssigt benspænd, når virksomhedernes løsninger åbner op for hidtil ukendt terræn, fortæller investorerne.

”Udfordringen er, at virksomhederne ofte introducerer et helt nyt paradigme. Og hvordan regulerer man noget, man aldrig har set, hørt eller prøvet før? Det er et evigt dilemma, fordi kontrolinstanserne jo også er til for samfundets skyld. Samtidig kan det være ressourcekrævende for en virksomhed overhovedet at få lov til at iværksætte et pilotprojekt,” beskriver Tony Cheng-fu Chang.

Tendensen betyder samtidig, at Danmark som land risikerer at blive mindre attraktivt at søsætte nye projekter i, mener Christian Carlsen.

”Danmark har et af de mest digitaliserede sundhedssystemer i verden, hvor mange dele af vores liv er datadrevet. Det gør det enormt attraktivt for healthtech-startups at initiere pilotprojekter og finde danske partnere. Problemet er bare, at teknologi og platformen, der er bygget til det danske system, ikke nødvendigvis kan skaleres, fordi regulerings- og digitaliseringsniveau er så markant anderledes i resten af verden,” forklarer Carlsen.

Venteliste: Få magasinet "Digital Health" så snart det udkommer!

…du bliver samtidig skrevet op til vores ugentlige nyhedsbrev med de seneste nyheder og største historier fra det danske startup-økosystem!

Vi spammer ikke, og du kan altid afmelde dig igen!
Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Horses, elephants and unicorns: Can Aarhus become home to the biggest companies?

0
Aarhus has fostered several huge business successes, but many growth companies have over time still chosen to move to larger cities when scaling. But maybe that tendency is about to change? Three startups from the city paint a picture of an entrepreneurial environment in explosive development.

If you drive along the coastal road in Aarhus, you quickly notice it. The neo-bank and unicorn company (a company valued at $1 billion or more) Lunar’s large neon sign reminds young entrepreneurs that the city has been home to many great business successes.

And for the mere two-year-old startup Shouter, which has created a marketplace app for practical labour jobs, the Aarhus success stories are a great source of inspiration. They create a breeding ground for optimism and a belief that anything can be done in the startup environment, which has long been on a strong, upward curve.

“Just in the two years we’ve been running, the environment has exploded with more entrepreneurs. This is partly due to the good stories and the positive focus that has been around the city. A good track record is tremendously inspiring and cultivating,” Simon Cederholm says, one of the founders behind Shouter.

Today, the young company is housed in the DBA’s old offices, where “the tiles smell of eBay,” as Simon Cederholm describes it. But it is not just the good stories that make the difference. It is just as much the culture and dynamics of the city.

“My experience is that there is a growing entrepreneurial network with a high concentration in the Aarhus ecosystem. The closeness between all actors creates a general awareness of helping each other dynamically along the way and playing each other well,” Simon Cederholm describes.

However, the picture is not perfect. It can be difficult as a start-up tech company to secure the right candidates, because of the rift over the talent pool in Aarhus. Large companies such as Google, Uber and Airbnb are difficult to compete with in terms of finances and employee relations, and therefore, recruitment in the city is still one of its weak points, assesses the Shouter founder.

“Because of the university and the many startups in Aarhus amongst other things, the available talent pool is extremely sought after. We often get a tap on the back about a talented graduate or year group, but large companies that run their development offices here quite understandably use their muscles in the battle for the graduates. But it can make it difficult for startups to attract and even nurture talent. From my perspective, the pool is emptied faster than refilled,” Cederholm explains.

This particular disadvantage of Aarhus is also one of the reasons why many companies move to Copenhagen when they reach a certain size. And to change that trend, more long-term success stories are needed.

“Although several fantastic companies have been started and scaled from Aarhus, it is difficult not to look towards Copenhagen, the neighbouring countries or a total adoption of a remote working approach. We will always be inspired by Aarhus-based companies – and look forward to seeing even more frontrunners, success stories and IPOs, the whole trip from pre-seed to IPOs based from Aarhus,” Simon Cederholm says with a smile.

Aarhus-DNA running through the veins

When the founders behind the booking-platform Gaest.com achieved huge success in just three years, it was in Aarhus. When AirBnB then chose to buy the entire company and turn their offices into a Danish development department for the American giant, they stayed in Aarhus. And today, after the old Gaest.com entrepreneurs are back with a new holiday home booking-platform (Landfolk), the tent poles are once again firmly placed in the Aarhus soil.

Aarhus, Aarhus, Aarhus.

The city of smiles has been the backdrop to most of what the people behind Landfolk have done, and they are not in doubt why this particular place has been home of their many business adventures.

“Aarhus is a good place to start a business because it is first and foremost a good spot on earth”

“Aarhus is a good place to start a business because it is first and foremost a good spot on earth. The ‘liveability factor’ is high. And over the years, the level of tech talent has grown to incredible heights – mostly due to the great university,” CEO and co-founder of Landfolk, Christian Schwarz Lausten says.

Since the beginning of 2021, Landfolk has established itself as a technology-driven marketplace for tenants and landlords of high-end holiday homes – a concept that has become enormously popular in a short period of time. One of the keys to success is, among other things, the amount of particularly technically based talent found in the city.

After selling their meeting room marketplace Gaest.com to Airbnb the duo behind it have thrown themselves at the sommer house market.

“Although the term is a bit worn out, the level in the city is world-class. It is no coincidence that eBay, Uber, Airbnb and Google have chosen to set up development offices here. It is a tech city on the very top shelf,” the Landfolk founder assesses.

But that has not always been the case. The city has been through a major development led by the fact that more and more large companies have shown the way to success. Because role models are vital if you are to succeed as a startup environment, Christian Schwarz Lausten believes.

“Big companies like Uber, Crowdstrike and Concordium are hugely important to have in an entrepreneurial city. They often act as a sort of schools that train skilled graduates in scaling or consolidation for example, which benefits the entire community’s common talent pool when the companies exchange talent,” he explains.

Although progress is being made in the Jutland capital, the sentence set in stone has almost always been that companies with big growth dreams reach a point where they have to move to a bigger city. But the pandemic and the rise of remote work have changed that. Today, it is more about national borders.

“Whether it is Aarhus or Copenhagen has gradually become irrelevant. Companies that have big, big scaling ambitions will often find that the recruitment surface becomes too small in just one city. It is to a greater extent today the national borders that are decisive in the question of talent,” Christian Schwartz Lausten says.

The one that got away

When the young student Peter Mülhmann and his three co-founders in 2007 got the idea for a digital customer review platform in a basement in Aarhus, no one talked about unicorn valuations.

But that was exactly what Trustpilot became when they went public in London a year ago: a unicorn. Today, the company has nearly 700 employees with branches in London, New York, Denver, Vilnius, Berlin, Melbourne and Edinburgh.

And a head office in Copenhagen, where Trustpilot moved to as the growth journey gained momentum. But is it still necessary today to leave Aarhus to become a large company?

“I have gone back and forth on that question often, but the truth is that the pandemic has changed everything. Two years ago, I was completely convinced that if you built a large company, you had to – as a minimum – move to Copenhagen, and probably also further out into the big world. But I am not anymore,” Peter Mühlmann explains.

Peter Mühlmann who founded his unicorn-company Trustpilot in Aarhus.

The burgeoning remote culture that the pandemic has brought with it has in many ways dissolved the geographical boundaries and made it easier to build a large company everywhere – also in Aarhus.

“With the new online culture, Aarhus has maintained many of its advantages, and at the same time does not have the same disadvantage around attracting international talent, which Copenhagen has historically had an easier time with. But we still need to see how it settles,” Mühlmann says.

Although the giant company today operates from Pilestræde, in the heart of Copenhagen, Peter Mühlmann has not forgotten either his or Trustpilot’s roots. Because it is a perfect place to start a business, he believes.

“There is a lot of goodwill from the local community. In larger cities, it is taken for granted that there are a lot of people and that a lot is happening, while in Aarhus they are aware of constantly doing initiatives for the local environment and entrepreneurs. There is a feeling that you are pulling in the same direction and helping each other – a kind of local patriotism, I would call it,” Mühlmann says.

Still, there are challenges when it comes to the really, really big companies. It is just no longer questions of Aarhus as a city, but more of Denmark as a country, the Trustpilot founder believes.

“We are historically bad at fostering new large companies in Denmark. It is ‘easy’ to build both a small and a medium-sized company, but if you look at the five most valuable Danish companies, they are all over 100 years old. This is due to both the tax structure and the way international talent is treated, which creates an incentive for companies to go abroad when they reach a certain size. So the distinction is less and less between Aarhus and other cities and increasingly between Denmark and the rest of the world,” Peter Mühlmann says.

FREE E-PAPER:
Get our magazine "Grow Aarhus"

…you will also be signed up for our weekly newsletter with the latest news and stories from the Danish startup-ecosystem!

Vi spammer ikke, og du kan altid afmelde dig igen!
Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Startup Aarhus Townhall: En manifestation af økosystemets udvikling

0
Hvad sker der i Aarhus!? Startup-økosystemet samledes for nyligt til Startup Aarhus Townhall, som blev en kickstart på fællesskabet i byen.

Selv efter 10 år som startup-skribent med base i Aarhus, kan det være svært at finde rundt i startups, klynger og organisationer. Trods byens begrænsede størrelse, har økosystemet altid været fragmenteret.

StartupCity var en god indgang i begyndelsen, men efter et par flytningen blev det lukket permanent. CultureWorks tog tech-miljøet videre, flyttede og er nu også lukket permanent.
Omvendt har Kathrinebjerg, Agro Food Park og Incuba været konsistente magtfaktorer. Men først og fremmest på sit eget domæne.

For fire år og en pandemi siden så det så ud til, at Aarhus Townhall kunne blive den nye, samlende faktor. Men det krævede altså fire år og en pandemi, før det støvede minde om Be My Eyes og startup-fællesskab i kirken på Nørre Allé blev til endnu en Aarhus Townhall. Til gengæld er der ingen tvivl om, at Aarhus Townhall anno 2022 er noget andet. På den gode måde.

I dag arrangerer den nye organisation The Link eventet, og en lang række af de tidligere så fragmenterede organisationer i Aarhus bakker op.

500 deltagere fra økosystemet betød en tætpakket og udsolgt aften. Udsolgt på den måde, at ventelisten talte 60 personer, så enkelte måtte forgæves forsøge sig i døren uden billet. Én endda efter at være rejst hele vejen fra København, for at være med.

Fra scenen fortalte Ken fra Lunar om, hvordan han fik Will Farell til at investere og reklamere for sin aarhusianske unicorn.

Borgmester-Bundsgaard proklamerede, at der aldrig har været så mange startups i Aarhus som lige nu.

Clearhaus modtog en pris – Ecosystem Hero – for at have startet Aarhus’ nye techhub, PoP2.

Og da de stakeholder-sponsorere øl efterfølgende blev serveret, afbrød en ung fyr min samtale med en af de lokale foundere. Founderen kvitterede med et spontant jobtilbud.

FREE E-PAPER:
Get our magazine "Grow Aarhus"

…you will also be signed up for our weekly newsletter with the latest news and stories from the Danish startup-ecosystem!

Vi spammer ikke, og du kan altid afmelde dig igen!
Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Startup Aarhus Townhall: A manifestation of the reignition

0
What’s happening in Aarhus!? The startup ecosystem recently gathered for Startup Aarhus Townhall in order to kickstart the community in the city.

Even after 10 years as a startup writer based in Aarhus, it can be difficult to find your way around startups, clusters, and organizations. Despite the city’s limited size, the ecosystem has always been fragmented.

Startup City was a good entry in the beginning, but after moving a few times it was closed permanently. CultureWorks did the same for a while before suffering the same fate
Conversely, Kathrinebjerg, Agro Food Park, and Incuba have been consistent powerhouses. But first and foremost on its own domain.

Four years ago and a pandemic ago, it seemed that Aarhus Townhall could become the new, unifying factor. But it took four years and a pandemic before the dusty memory of Be My Eyes and the startup community in a church on Nørre Allé turned into another Aarhus Townhall. However, there is no doubt that Aarhus Townhall anno 2022 has changed. Just like the ecosystem.

Today, the new organization The Link organizes the event, and a large number of the previously so fragmented stakeholders in Aarhus support it.

500 participants from the ecosystem meant a packed and sold-out evening. Sold out in the way that 60 more were on the waiting list with some trying in vain to get a ticket at the door. One even after travelling all the way from Copenhagen.

From the stage, Ken from Lunar told about how he got Will Farell to invest and advertise for his Aarhus-born unicorn.

Mayor Bundsgaard proclaimed that there have never been so many startups in Aarhus as right now.

Clearhaus received an award – Ecosystem Hero – for launching Aarhus’ new tech hub, PoP2.

And when the stakeholder-sponsored beer was subsequently served, a young guy interrupted my conversation with one of the local founders. The founder acknowledged the interruption with a spontaneous job offer.

FREE E-PAPER:
Get our magazine "Grow Aarhus"

…you will also be signed up for our weekly newsletter with the latest news and stories from the Danish startup-ecosystem!

Vi spammer ikke, og du kan altid afmelde dig igen!
Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Fintech-komet får ny millionindsprøjtning og sætter fart på vækstrejsen

0
Mads Krumhardt fra SEB Kort sammen med Jørgen Christian Juul fra Cardlay
Danske Cardlay har rejst en tocifret millioninvestering og henter samtidig nye kræfter ind til fortsætte væksten. Målet er flere internationale markeder og en ny løsning til kommercielle betalinger, lyder det.

Den danske B2B fintech-partner indenfor betalingstjenester og infrastruktur til virksomheder, Cardlay, er klar til at tage de næste skridt på vækstrejsen. Det sker, efter virksomheden netop har sikret sig en stor kapitalindsprøjtning.

Investeringen kommer fra virksomhedens nuværende investorer og skal bruges til at færdiggøre en integreret løsning til kommerciel betaling, integrere endnu en stor, international bank i porteføljen og levere en stor ordre til en tysk kunde.

”Kapitalindsprøjtningen er et fantastisk rygstød fra vores nuværende investorer, der viser deres ubetingede tro på og opbakning til vores vækststrategi,” siger Cardlays CEO, Jørgen Christian Juul.

Beløbet lyder på 40 millioner kroner. Og med den nye kapitalindsprøjtning vil Cardlay fortsætte rejsen mod at blive verdens mest attraktive og foretrukne betalingspartner til erhvervskunder.

”Vi skal fortsat levere integreret betalings- og udlægsinfrastruktur til globale partnere som SAP Concur og FIS. Samtidig skal kapitalindsprøjtningen bruges til at færdigudvikle en integreret løsning til kommerciel betaling, der gør det nemmere for virksomheder at integrere budgetter, godkendelsesprocesser, betalinger og afstemning i et sikkert, enkelt og automatiseret flow, hvilket minimerer fejl og svindel. Endelig står vi overfor at integrere endnu en stor, international bank i porteføljen og levere en stor ordre til en tysk kunde,” siger Jørgen Christian Juul.

Ny IT-direktør skal fremme væksten

Til at stå i spidsen for den teknologiske del af vækstrejsen har Cardlay tiltrukket Morten Gade Christensen som ny IT-direktør. Morten Gade Christensen har 19 års erfaring fra  globale virksomheder er tidligere blevet kåret som både Danmarks og Europas bedste IT-direktør.

”Timingen for ansættelsen af Morten er optimal. Han kommer med en viden og en indsigt, der er helt uvurderlig for vores næste skridt, og han er den helt rigtige til at bygge bro mellem den kommercielle og den teknologiske del af virksomheden, som han skal stå i spidsen for at videreudvikle. Samtidig kan han opbygge en organisationen og tiltrække stærke kompetencer, hvilket bliver nødvendigt,” siger Jørgen Christian Juul, der forventer, at Cardlay i løbet af 2022/23 skal mere end fordoble antallet af medarbejdere.

Cardlays nye IT-direktør glæder sig til at bidrage til virksomhedens fortsatte vækstrejse.

“Cardlay er en utrolig interessant og spændende virksomhed med attraktive samarbejdspartnere, dygtige medarbejdere og en ambitiøs vækststrategi, der flot bliver bakket op af virksomhedens investorer. Det har jeg stor respekt for, og jeg glæder mig til at fortsætte og udvikle strategien med stort fokus på at sikre kvaliteten af Cardlays produktportefølje og drift til fremtiden,” siger Morten Gade Christensen, der sætter sig i IT-direktørstolen 1. juni 2022, hvor han tager over efter Jens Sørensen, der fortsætter som adm. direktør hos Kontolink.

Ukraine bad om krypto-donationer på Twitter. Verden svarer igen med millioner af dollars

0
Efter Ruslands invadering af Ukraine har landet rakt ud efter hjælp på Twitter. Og det er ikke kun militærudstyr og nødhjælp, de efterspørger – krypto-millionerne strømmer ind fra hele verdenen. 

Den ukrainske regering spurgte verden om hjælp på Twitter sidste weekend. I et tweet fra 26. februar opfordrer regeringen til, at man bakker op om landets kamp mod den russiske invasion ved donere kryptovaluta til landet.

Og verden har lyttet. Indtil videre er der blevet lavet 102.000 donationer til regeringen og NGO’er, som tilsammen har en værdi på mere end 360 mio. kroner. Det skriver Elliptic, som løbende opdaterer beløbet.

Ukraine tager imod Bitcoins, Ethereum, Tether og Polkadot skriver landets regering i en række af tweets.

Tweets fra den ukrainske regering. Kilde: Twitter. 

Krypto-donationerne startede dog allerede med at tikke ind 24. februar – to dage før den ukrainske regering skrev bønnen på Twitter.

De første donationer stammer fra den ukrainske NGO Come Back Alive, som støtter det ukrainske militær. NGO’en havde tidligere benyttet sig af abonnementssiden Patreon, men blev udelukket fra platformen fordi formålet med pengene var at støtte køb af våben og militærudstyr, hvilket går imod Patreons retningslinjer.

Krypto-donationer er dog ikke omfattet af nogen som helst retningslinjer, og da valutaen kan sendes øjeblikkeligt og uden brug af tunge, centraliserede institutioner, var dette formentlig en oplagt mulighed for at tage imod donationer for Ukraine.

Ifølge kapitalforvalteren GL21 Capital, der er specialiseret inden for investeringer i kryptovaluta, er det første gang nogensinde at et land officielt tager imod donationer i kryptovaluta.

Graf over de sidste dages krypto-donationer fra Ukraine. Kilde: Elliptic.