onsdag, juni 20, 2018

Spar Nord og Ernit vinder Copenhagen FinTech Nordic Corporate Innovation Award

0
Søren Nielsen fra Ernit og Ole Madsen fra Spar Nord modtager prisen og lykønskninger fra Thomas Krogh Jensen i baggrunden

Vinderen af Copenhagen FinTechs Nordic Corporate Innovation Award er netop blevet afsløret. Det blev samarbejdet mellem Spar Nord og Ernit, der blev honoreret ved Børsens Fintech Innovation Conference.

I forbindelse med Børsens Fintech Innovation Conference blev vinderen af Copenhagen Fintechs Nordic Corporate Innovation Award i dag fundet. Prisen gik til Spar Nord og Ernit, der igennem Spar Nords future finance initiativ har samarbejdet om at få Ernit på markedet.

“Ernit havde ikke været hvor vi er i dag, hvis det ikke var for Spar Nord. Spar Nord har taget os ind og hjulpet os med at komme til marked,” sagde Søren Nielsen, founder og CEO i Ernit.

Ernit står bag en app, der skal lære børn at håndtere penge i den digitale verden. Her har samarbejdet med Spar Nord taget Ernit til nye højder, et samarbejde, som blev uddybet af Spar Nords Kommunikationsdirektør, Ole Madsen.

“Samarbejdet mellem Spar Nord og Ernit er et eksempel på en mindre corporate venture investering, der også er smart money. De etablerede banker bør altid bringe mere end blot kapital til bordet. Således mener jeg vores egentlige bidrag har været, at integrere Ernits app i rigtige bankkonti, så man rent faktisk kan tjene penge i stedet for funny money”.

Flere unge skal have en fremtid med AI og machine learning

Mere end 200 talenter var samlet til Masters of AI & Machine Learning 2018.

Til Masters of AI and Machine Learning 2018 fortalte eksperter fra erhvervslivet og universiteter om, hvorfor flere unge bør overveje en fremtid indenfor machine learning og kunstig intelligens.

Pensionsmodne babyboomere og nye teknologier udgør tilsammen en perfekt talentstorm, der nærmer sig digilands kyster med orkanhastighed. En storm som ikke lader sig mærke af traditionelt kystværn. Istedet skal en af løsningerne – formentlig – findes dybt inde i orkanens øje.

Det foreslås nemlig, at nye teknologier som kunstig intelligens og machine learning kan afhjælpe manglen på talenter. På den ene side kan teknologierne overtage rutinefunktioner i et job, og samtidig gøre arbejdsledere dygtigere til at fastholde deres ansatte.

Det kan synes som et cirkulært argument, men for at løse talentudfordringen kræves talenter. Indenfor machine learning og AI er der stor efterspørgsel. Det var fokus for “Masters of AI and Machine Learning 2018” – et event, hvor mere end 200 af fremtidens medarbejdere indenfor machine learning og AI var samlet under samme tag.

De skarpeste hjerner fra erhvervslivet og forskningsinstitutioner indtog scenen for at forklare, hvorfor fremtidens rockstjerner ikke står på en scene, men i stedet skal findes bag computerskærme med tastaturet som instrument. 

Forsker: “Abstraktionsnivauet stiger dramatisk”

Thomas Hamelryck er til daglig med til at udvikle morgendagens talenter på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet. Da han indtog scenen forklarede han, hvordan machine learning har udviklet sig hastigt over de senere år.

“For få år siden bestod et typisk machine learning-projekt af flere tusinde linjer af kode. Men i dag kan selv komplicerede machine learning-opgaver klares på få hundrede linjer takket være innovation indenfor både softwareudvikling og computerkraft,” sagde Thomas Hamelryck og fortsatte:

“Det betyder, at der bliver trukket større veksler på computerkraften. Med andre ord kan man sige, at vi står ansigt til ansigt med stigende niveauer af abstraktion. Som den britiske filosof, Bertrand Russell, sagde: ‘Abstraction, difficult as it is, is the source of practical power’. Derfor stiger mulighederne for anvendelsen af machine learning som metode og de praktiserendes evner dramatisk i disse år.”

Thomas Hamelryck

Den hellige gral indenfor machine learning

Generelt kan studerende indenfor STEM-områderne se frem til uanede jobmuligheder, men det gør sig især gældende indenfor machine learning og kunstig intellingens. Ifølge arrangørerne af eventet er en af udfordringerne, at unge mennesker ikke er klar over det.

Caspar Aleksander Bang Jespersen indtog scenen for at forklare, hvad der fascinerer ham ved data-arbejdet. Han arbejder til daglig for høreapparat-virksomheden, Widex.

“Jeg synes især, det er interessant at træne digitale modeller til at opføre sig som menneskelige eksperter og være i stand til at skalere den viden udi større systemer, eller at bringe den viden ind på områder, hvor menneskelig ekspertise kan være for dyr. At bygge modeller, der er bedre til en specifik opgave end mennesker, er den hellige gral for mig,” siger Caspar Aleksander Bang Jespersen.

Ovidiu Garvasuc er til daglig softwareudvikler ved telecom-virksomheden, Enghouse Networks. Han fremhævede, hvordan fremtidens talenter kan se frem til at få ansættelser indenfor en række sektorer.

“Netop nu konvergerer softwareudvikling og databehandling på tværs af alle vertikaler ligefra medico, marketing og transport, så der er ingen tvivl om, at det er fremtiden for computer science. Med min baggrund som ingeniør er det naturligt for mig at undersøge, hvordan vi forstår data endnu bedre,” sagde Ovidiu Garvasuc.

Bilagscan afholdt “Masters of AI and Machine Learning 2018”. Startuppet benytter selv machine learning i deres service, der letter arbejdsgangene omkring bilag for dets kunder.

20 hardware startups udvalgt til årets Danish Tech Challenge

0

Efter fire succesfulde Danish Tech Challenge-forløb har Industriens Fond bevilget finansiering til yderligere tre år. Fredag bød DTU Science Park inden for i deres nye containerkontor Future Box for at vise det nye kuld af hardware startups frem.

Det er femte år i træk, at DTU Science Park afholder Danish Tech Challenge. Sammenlagt har Danish Tech Challenge virksomheder tiltrukket mere end 300 millioner kroner i ekstern kapital.

”Det er et sindssygt stærkt felt af startups i år, der spænder bredt over flere industrier. Vi har teknologier repræsenteret med alt fra 3D print, IoT til kunstig intelligens og telekommunikation, samtidig spænder de bredt over flere industrier. repræsenteret med fem virksomheder. Mange af virksomhederne er langt i deres udvikling og vi ser meget frem til at være en del af deres skaleringsrejse mens der også er flere yngre virksomheder, der skal have viden og sparring til at udvikle deres produkt,” siger Camilla Gilbro, der er projektleder på Danish Tech Challenge.

De tyve virksomheder, der er nøje udvalgt af en jury efter flere måneders forløb med screeninger og interviews kan se frem til en stor oplevelse, hvor iværksætterne godt kan forvente at blive sat på en stor opgave.

“Danish Tech Challenge kræver tid og hårdt arbejde, og du skal være åben for feedback. Hvis du er det, har du en rigtig god chance for at udvikle din virksomhed,” siger Martin Winkel, der er co-founder i sidste års vindervirksomhed Rosenby Engineering.

Årets deltagere i Danish Tech Challenge

Easyshopper: Er en lift til kurve i supermarkeder. Liften er en stor hjælp til personer med sklerose, diskus prolaps og andre sygdomme, der gør det svært at løfte kurven.

Floodframe: Beskytter huse mod skaderne fra oversvømmelser. FloodFrame nedgraves omkring huset, den er usynlig og en permanent installation. Den aktiveres automatisk, når vandet stiger. Den bruger ikke strøm, og aktivering kræver hverken, at du eller andre er til stede.

Lynx Sight: Visuel inspektion i plastikindustrien, der benytter robotarme i produktioslinjer for billig eftermontering og skalerbar kvalitetskontrol.

Lapee: Transportabelt kvinde-urinal. Lapee giver mulighed for kvinder kan urinere hurtigt, sikkert og hygiejnisk.

Go Dogo: Et stimulerende spil til hunde, der skal holde den beskæftiget eksempelvis når ejeren ikke er i hjemme.

MeasureLet: Et teknologisk toilet, der kan måle patientens urin og afføring og overføre data direkte til en patientjournal. Målet er at øge effektiviteten på hospitaler, samt forbedre patient- og sygeplejerskeoplevelsen.

MikeBooster: Et mikrofonophæng, der forbedrer lydkvalitet i skjulte lavaliermikrofoner på film- og tv-produktioner.

MiWire: En internetopløsning, der giver internetadgang, hvor andre ikke kan. Du kan nu få en internetforbindelse via mobilnettet, hvilket er op til 10 gange hurtigere end forbindelsen, du kan få på din mobil eller med et traditionelt mobilmodem.

Nordetect: Biokemiske analyseinstrumenter til at optimere ressourceforbruget i landbrugsindustrien. Teknologien kan bruges til at teste næringsniveauerne i jord, gødning og plantevæv.

PreCure: IoT-enhed der hjælper med rehabilitering efter muskellidelser i armen. PreCure-albuen er et smart slidbar ærme til underarmen, der måler muskelaktivitet (sEMG) ved hjælp af vævede elektroder. Oplysningerne sendes via en smartphone til en sky, hvor avanceret machine learning overvåger og evaluerer aktiviteten.

TubusOne: En lavteknologisk kommunikationsenhed, der bruges til at navigere på tabletter og smartphones for folk der er ramt af lammelse fra halsen og ned. TubusOne er et mundstyke med en lang pind, der virker ved at blæse lidt ind i røret, hvorfra en funktion aktiveres. Virker som en finger på alle berøringsskærmsenheder. Patent pending.

WelcomeBob: En digital dørtelefon til private og virksomheder, der gør det muligt at tage imod gæster på distance.

Walk With Path: Består af to enheder. En enhed sættes fast på fodtøj og ved hjælpe af laserdioder skal hjælpe ældre mennesker, der har vanskelligheder med at gå, til at træde sikkert og præcist uden at falde. Derudover en sål med vibrationer, der skal optimere balanceevnene. Sætter fokus på forebyggelse af skader, forbedret mobilitet og brugercentreret design og intervention.

MatchBoard: Et teknologibaseret læringsbræt, der kombinerer kraften i computerbaseret teknologi med styrken af traditionelle læringsmetoder uden skærm. Målgruppen er primært børn i alderen fem til ti år.

ZAFARI: Ved hjælp af en ny teknologi vil en ZAFARI-etiket gøre det umuligt at bruge et produkt og senere returnere det til en webshop.

Rel8: Løsning der overvåger og sporer processer i masseproduktion af plast. rel8s sporbarhedsløsning muliggør perfekt LEAN, optimeret forsyningskæde, specifikke kundeforbindelser, overholdelse af lovkrav, minimering af forfalskede produkter mv.

SolarSack: Vandbeholder der kan rense fire liter vand på fire timer ved hjælp af sollys. SolarSack har til formål at hjælpe folk i udviklingslandene. Solarsack er ti gange billigere og over 300 gange bedre for miljøet end de lignende alternativer.

Rigsters: Når man tager kopier en genstand til 3D print, skal man tage mange manuelle billeder for at kopiere genstanden præcist. Rigsters udvikler en automatiseret scanningsløsninger. De skræddersyer deres system til eksempelvis at digitalisere museumsgenstande.

Spraino: Skridsikker komponent der kombinerer en skos naturlige greb med friktion og skadereducerende effekt uden at gå på kompromis med funktionalitet. Skal reducere ankelskader hos idrætsudøvere.

TREBO: Omdanner polymeraffald, såsom plastprodukter, gulvtæpper og syntetiske tekstiler, til genanvendelige materialer. Gør dem i stand til at tilbyde højkvalitets genbrugspapir til industriel brug.

Hvordan bliver Danmark en iværksætternation?

0
Debat på Iværksætterskibet. CEO for Fonden for Entreprenørskab, Christian Vintergaard, med mikrofonen. Foto: Karen Dich

Iværksætteri er på manges læber. Også til årets Folkemøde i Allinge, hvor Iværksætterskibet lagde dæk til en række debatter om iværksætteri i fremtiden. Vi var med, da bølgerne på dækket gik højt, og opskriften på Danmark som iværksætternation blev debatteret.

Selvom det egentlig mest er vejr til at drikke øl i skyggen, har den store interesse for iværksætteri fået mange til at trodse vejrguderne. I Allinge Havn har Dansk Crowdfunding Forening vanen tro lagt til med Iværksætterskibet, og næsten alle stole er optagede på det smukke gamle tomasters træskib. De, der ikke er modige nok til at forcere rælingen, sidder ved bord-bænksæt på havnen, mens solen bager ned over os.

Vi er alle mødt frem for at blive klogere på, hvordan man motiverer flere danskere til at blive iværksættere. I panelet i solen sidder Christian Vintergaard, CEO i Fonden for entreprenørskab, Mads Váczy Kragh fra Væksthuset Sjælland/Vækstfabrikkerne, Louise Ertmann Baunsgaard, investor, rådgiver og stifter af Letz Sushi, Lars Thingaard, CEO i Milestone og Rasmus Wiinstedt Tscherning, der er direktør i Creative business cup, modererer samtalen.

Det er Christian Vintergaard, der lægger fra land.

”Den mest afgørende faktor for, om man starter sin egen virksomhed er, hvem ens forældre er. Er de skolelærere, bliver du lærer; er de politibetjente, bliver du betjent; og er de iværksættere, så bliver du det højst sandsynligt også. Den mekanisme er også kønnet, hvis far er iværksætter, bliver sønnen det, er mor iværksætter, bliver datteren det,” siger han og fortsætter:

”Vi kan jo ikke ændre på, hvem vores forældre er, men der er andre steder, vi kan sætte ind. Først og fremmest i det formelle uddannelsessystem. I Danmark har vi tradition for at uddanne til det eksisterende arbejdsmarked. Men arbejdsmarkedet forandrer sig hastigt i disse år. Derfor må vi tænke uddannelse anderledes. De seneste fem til ti år er vi heldigvis også begyndt at tale om, at uddannelsessektoren har et ansvar – også for at styrke iværksætterlysten.”

Iværksætteri er som Vild med Dans

Torsdag offentliggjorde Iværksætterpanelet deres anbefalinger til at gøre Danmark et Eldorado for iværksættere. Panelets arbejde er udtryk for, at det politiske landskab er ved at være modent til tage iværksætteri seriøst efter at mange røster har gødet jorden og sat skattemæssige fordele for iværksætter, der sikrer reinvestering, på dagsordenen længe.

”Vi mangler risk reward herhjemme,” påpeger Louise Ertmanm Baunsgaard, og der er generel konsensus i panelet om, at iværksætterpanelet i det store hele formår at adressere de rette udfordringer.

Læs også: Iværksætterpanelet sætter spot på behovet for flere talenter, stærkere startup-kultur og alternativ til innovationsmiljøerne

Men inden man får fornemmelsen af, at panelet er enige, så bryder Mads Váczy Kragh den kammeratlige stemning. Han vil gerne anfægte postulatet, at vi ikke har så mange iværksættere. I forhold til mængden af virksomheder i Danmark, har vi faktisk mange startups. Forskellen mellem Danmark og andre lande skyldes, at vi har en stor offentlig sektor, der løser opgaver, der i andre lande ville være varetaget af private firmaer.

”Selvfølgelig kan og skal vi gøre mere for at få folk til at tage springet. Men vi skal huske, at sætte pris på, at vi allerede er på vej fra lønmodtagernation til iværksætternation. Iværksættere nyder megen anerkendelse, og det gør det attraktivt”.

Men det er stadig attraktivt at være lønmodtager. Det giver tryghed. En tryghed som især kvinder finder attraktiv, forklarer panelets eneste kvinde, Louise Ertmann Baunsgaard.

Christian Vintergaard er enig i, at lønmodtagertilværelsen er attraktiv, men tilføjer hurtigt, at det også handler om manglende erfaring.

”Os, der sidder her, ved jo, at det, der tænder os, er at se ting blomstre, både op og nedture. Den indsigt har man kun, når man selv har været der. Iværksætteri i Danmark er som Vild med Dans: Vi vil gerne se det i TV, men vi vil ikke selv være med.”

Lars Thingaard kan – til publikums store fornøjelse – berette, at han faktisk har gået til dans med sin kone en sæson eller to.

”Men det kræver risikovillighed at gå ned ad den vej”, siger han. ”Jeg anbefaler altid folk, især unge mennesker, at kaste sig ud i at starte virksomhed tidligt i karrieren. Jeg droppede selv ud af universitet for at blive iværksætter, men jeg vil anbefale, at man gør sin uddannelse færdig først. Lige efter studietiden har man næppe sat sig i boliglån og alt mulig andet, der koster en masse penge. Hvis man er ung og kommer fra en SU, så er det økonomisk tab ikke så stort, hvis virksomheden skulle fejle,” forklarer han.

Diversitet er – stadig – nøgleordet

Men det kræver både strukturelle, kulturelle og juridiske forandringer, hvis vi skal have flere iværksættere. Den typiske iværksætter er en mand med en lang videregående uddannelse fra København mellem 25 og 40 år. Der er brug for mere diversitet. Men hvordan sikrer vi den?

De unge udgør måske nok kvantitativt en mindre del af det samlede antal iværksættere, men deres proportionelle tilvækst er stigende. Det bekymrende er, at gruppen mellem 35 og 45 år bliver mindre. Hvis det ikke var for de unge, ville vi se et fald i antallet af opstartsvirksomheder,” fortæller Christian Vintergaard.

I 2005 udgjorde de unge under 25 år fem procent af dem, der stiftede en ny virksomhed. I 2015 var det 15 procent af virksomheder, der blev skabt af unge under 25.

Den geografiske forskel er også til at tage at føle på. Hvis der var samme opstartsrate i resten af landet som i København, ville der være 7000 flere nye virksomheder om året. Til sammenligning er der i dag 20.000 nye virksomheder årligt fordelt over hele landet. Derfor har Mads Váczy Kragh været med til at etablere miljøer i flere større byer i Region Sjælland.

”Det er et lille men vigtigt skridt. Det er essentielt at have et miljø omkring iværksætteri, som kan hjælpe hinanden og få ideer sammen,” siger han.

Hvis kvinder lavede lige så mange virksomheder som mænd, ville der være 8000 flere virksomheder om året. Det er et stort potentiale. Men Louise Ertmanm Baunsgaard forstår godt, at der ikke er flere iværksættere blandt kvinder – især blandt dem over 35.

”De kvinder, jeg taler med, har toppet karrieremæssigt. De har to børn og en god løn, og så har de en drøm i maven. Men de skal også få drømmen til at gå op med børn og familieliv. Det er svært for dem, at sige deres job op, opgive pensionsordningen og satse alt. For der er ingen, der griber dig. Du får ikke tre måneders løn, hvis det går galt, og der er ingen vækstlån eller finansiering. Og så er man helt alene. Derfor er der brug for rådgivning særligt målrettet kvinder,” siger hun.

Kapitalen er derude

Fonden for entreprenørskab, som Christian Vintergaard er CEO for, arbejder for at sætte iværksætteri på skoleskemaet – helt fra børnehaveklassen.

”Vi giver eleverne en million kroner på første skoledag, og så ser vi hvad de kan,” griner Christian Vintergaard – det er selvfølgelig ikke tilfældet.

”Det er klart, at vi ikke starter med at give et CVR-nummer til 6-årige. I stedet lærer vi dem om at få gode ideer, og om hvordan man fører dem ud i livet. Det kan for eksempel være en drøm om en legeplads. Jo ældre børnene bliver, jo tættere trækker vi dem på det at skabe en egentlig virksomhed. Både i teori, men de får også lov at prøve kræfter med det i praksis. Vi laver projekter i udskoling, hvor man er med til at få en ide og leve den ud i livet. Når de unge når gymnasiet, har de allerede prøvet at stifte virksomhed og tjene penge på deres egen ide. Sidste år indgik 300.000 børn og unge i et forløb, og 20.000 prøvede at starte virksomhed. Det begynder med leg, og så bliver en levevej for folk på ungdomsuddannelserne og på universitetet.”

Lars Thingaard har et andet konkret bud.

”En af de bedste måder at sikre en lettere indflyvning i iværksætterkarrieren er corporate venture. Virksomheden sætter penge af til en pulje, der kan investere i medarbejdere, der gerne vil springe ud som selvstændige. Det er danske virksomheder ikke særligt gode til. Det er ellers til gavn for både individet og for virksomheden. Jeg har for eksempel lige fået Canon til at finansiere et projekt til 40 millioner dollars. Kapitalen er derude, den skal bare sættes i spil,” siger Lars Thinggard.

Med den opfordring slutter arrangementet på Iværksætterskibet, og folk siver videre ud på Folkemødet. Forhåbentlig med mere mod på at følge drømmen i maven og springe ud som iværksætter.

Fem dage med fintech – Copenhagen Fintech Week er sparket igang

0

For andet år i træk slår Copenhagen FinTech dørene op til Copenhagen Fintech Week og for en uge med fokus på fintech. I år bliver med et større og mere dedikeret fokus på et nordisk økosystem. 

Fintech er i fuld flor i Danmark og i Norden. I trit med at teknologien tager kvantespring ser flere fintech startups dagens lys og finansielle institutioner anerkender behovet for teknologi og en digital transformation.

Men de teknologiske fremskridt skaber nye udfordringer i et dansk og nordisk økosystem, der tørster efter risikovillig kapital, de rette talenter og fleksibel regulering. Derfor tager årets Copenhagen Fintech Week for andet år i træk fat om roden på økosystemets største problemer, når ugen sparkes i gang med fokus på fintech regulering. Det sker når dørene går op klokken 11.00 på Copenhagen Business School.

Over de næste fem dage vil der også være fokus på udfordringer, løsninger og muligheder, som de teknologiske fremskridt bærer med sig. Der vil også være fokus på nye og interessante sider af fintech-industrien.

“Årets fintech-uge kører under mottoet ‘Not your average fintec week’. Vi vil vise et andet ansigt af fintech. Ud over at have de sædvanlige keynotes og paneler om fintech emner, så skal vi også diskutere nogle af muligheder, der opstået i alt fra kunstig intelligens til FN’s bæredygtighedsmål. Vi har især lagt vægt på at inkludere Fintech for Impact med bæredygtighedsmålene, ligesom vi diskuterer også skal kvinder i magtpositioner inden for områder som blockchain og AI. Og så runder vi hele ugen af med krydstogtsmatchning for investorer og startups,” siger Carla Fabbro, der er projektleder for Copenhagen Fintech Week 2018.

Du kan se hele programmet her. Og ugens events finder sted her:

18. juni: Copenhagen Business School, Porcelænshaven 20, 2000 Frederiksberg
20 og 21 juni: Pier47, Langelinie Alle 47, 2100 København
22 juni: Copenhagen Fintech Lab, Applebys Plads 7, 1411 Copenhagen

TechSavvy Media deltager på onsdagens program ved Pier47 hvor fintech-ugen zoomer ind på det nordiske fintech økosystem, open banking, FN’s bæredygtighedsmål og fintech, blockchain, kunstig intelligens og it-sikkerhed. Vi sender live med interviews med udvalgte speekers via Facebook.

Torsdag bliver også en interessant dag. Her vil 25 fintech startups pitche deres løsninger og der vil være fireside chats om emner som corporate startup samarbejde og investeringer. Det vil også være dagen for den berømte københavnske FinTech BBQ.

Diabetes startup Hedia lander seed-runde

0
Peter Lucas, CEO i Hedia

Hedia landede i sidste uge en seed runde fra en række danske business angels til en samlet investering på mere end 5.5 millioner kroner. Pengene skal sætte skub under udviklingen af kliniske tests og en endelig version af en app.

Hedia er et startup, som har udviklet en løsning og en algoritme, der skal gøre det nemmere for de over 320.000 danskere med diabetes at leve med sygdommen og gøre det lettere at være bedre reguleret og have mere stabilt blodsukker over dagen og derved leve et normalt liv.

Mandag i sidste uge kunne Hedia så lukke en investering på 5.5 millioner kroner fra fire danske business angels samme dag som man også kunne ansætte fem nye kolleger, så det samlede team nu tæller ni.

“Det er ret ekstraordinært at se ens egen ide og produkt vokse og få flere passionerede mennesker omkring sig. Jeg har virkelig glædet mig, for nu kan vi endelig sætte skub i udviklingen på alle dele af app’en. Vi er på vej til at gøre det endnu nemmere for mennesker med diabetes,” siger CEO og co-founder Peter Lucas, der også selv lider af diabetes.

Læs ogsåHedia-stifter: “En mandag aften klokken halv 12 smuldrer mit liv”

“Da jeg først blev diagnosticeret med diabetes, ønskede jeg, at det var lettere at leve med diagnosen uden at skulle lave mange beregninger selv. Jeg fandt det yderst frustrerende, at der ikke var en slags assistent til at gøre det for mig. Det har vi ændret med Hedia og eftersom vi udvider, kan vi arbejde hen imod vores næste version af appen og CE-mærket i en højere klasse, som vil styrke vores markedsposition,” siger Peter Lucas.

Investeringen skal styrke den kliniske udvikling og den endelige version af deres diabetes-app’en, der ved hjælp af kunstig intelligens skal vejlede brugeren om motion og kost ud fra endnu mere præcise beregninger.

Pilotversionen af Hedia er i øjeblikket tilgængelig på iOS og vil snart være tilgængelig til Android. Lønsningen har allerede fået opmærksomheden internationalt, især i Tyskland hvor Hedia også deltog ved Startup Bootcamp sidste år.

Læs ogsåHedia accelererer sig til store aftaler og foretrukken forretningsmodel i Tyskland

Samarbejde mellem Yourpay og Bring hjælper miljøet og nødstedte festivalfolk

0

Fintech-startuppet Yourpay er gået sammen med transportvirksomheden Bring for at hjælpe festivalgæster ved årets Roskilde Festival. Nu kan gæsterne få sendt fornødenheder til festivalen og tilmed få sendt deres oppakning hjem på festivalens sidste dag.

Det er en af de ideer, hvor man med det samme tænker: ”Findes det virkelig ikke i forvejen?”. For problemet er åbenlyst.

Har man været på Roskilde Festival, har man formentlig også stået i en situation, hvor man mere eller mindre desperat mangler en mobiloplader, tørt tøj eller noget helt tredje. I nødens stund skal den nye service ’Bring your gear’ fragte fornødenheder til festivalpladsen på samme måde, som man også kan sende sit gods hjem, når festivalen er ovre. Dermed undgår man at lade det ligge i den store skraldebunker, der sædvanligvis er tilbage efter festivalen.

”Vi får to pakkestationer på teltpladsen under hele festivalen, hvor vi har kapacitet til at håndtere 5.000 pakker. Det er realistisk for os, fordi vi skal prøve konceptet af, og det kan godt være, at det er alt for lidt. Men vi skal sikre os, at vi kan levere den service, vi lover. Vi tager det som en dannelsesrejse, og forhåbentlig kan vi skrue op for volumen allerede til næste år,” siger Thomas Jacob Jensen, Sales Manager i transportvirksomheden Bring, der har udviklet servicen i samarbejde med startuppet Yourpay og Roskilde Festival.

Ved festivalens start kan man sende sin bagage i forvejen, og når festivalen er ovre, kan man ligeledes sende bagagen hjem. Udstyret må maksimalt veje 20 kilo, og dimensionerne skal holde sig inden for 60x40x40 centimeter.

Teknologien gør det nemmere

Samarbejdet med Yourpay gør det nemt og hurtigt for festivalgæsterne at håndtere deres ordrer. Det er to click og et swipe, så er pakken betalt, og der er sendt en besked til Bring, der faciliterer resten af processen med udbringning og udlevering.

”Vi er gået sammen med Bring for at vise, at vi kan levere en mere fleksibel og enklere service ved at digitalisere værdikæden fra fragt og betaling. Hidtil har ingen gjort det, og nu gør vi det så utrolig nemt,” siger Simone Chimera fra Yourpay.

Bring er glade for samarbejdet, fordi det kan positionere dem overfor en ny og fremtidig målgruppe.

”Transportbranchen får hug for at være gammeldags, og den presses af digitalisering. Derfor vil vi gerne signalere, at vi er en del af fremtidens løsninger og forstår at udnytte de muligheder og fordele, den bringer med sig – eksempelvis en labelfri løsning, som vi har udviklet med Yourpay,” siger Thomas Jacob Jensen.

”Det er jo ikke raketvidenskab, men det skal være sikkert, smart og nemt for brugerne. Vi glæder os meget til at se og hilse på mange af de der afhenter deres pakker,” siger Simone Chimera.

Du kan benytte dig af servicen ‘Bring your Gear’ her, og du finder pakkeshoppene på festivalen ved at følge skilte, der ser sådan ud:

Spiir åbner Jyske Banks mobilbank med Nordic API Gateway

0
Rune Mai og Guðmundur Hreiðarsson, stiftere af Spiir og Nordic API gateway.
Rune Mai og Guðmundur Hreiðarsson, stiftere af Spiir og Nordic API gateway.

Jyske Bank giver fra i dag sine kunder mulighed for at samle alle bankkonti – også fra andre banker – i Jyske’s mobilbank. En feature Jyske Bank bliver den første bank, der tilbyder, takket være et samarbejde med fintech-virksomheden Spiir. 

Det var meningen, at det hele skulle ændre sig den 1. januar 2018. Dagen hvor betalingsdirektivet PSD2 trådte i kraft. Bankerne skulle frigøre deres data, og en række af innovative tjenester ville se dagens lys. Den effekt er dog udeblevet.

For selvom det lyder lovende på papir, har det vist sig sværere at implementere i virkeligheden – i det mindste indtil i dag.

Fra i dag går Jyske Bank nemlig i luften med en aggregator ovenpå Nordic API Gateway, som er udviklet af fintech-virksomheden Spiir, der gør det muligt for alle bankens kunder at have konti fra andre banker med i deres Jyske mobilbank.

“Vi er stolte over at kunne lukke en partneraftale med en innovativ bank som Jyske Bank. Jyske Bank har på kort tid implementeret Nordic API Gateway i deres mobilbank, og det kommer uden tvivl til at give dem en markant fordel i markedet,” siger Rune Mai, CEO i Spiir.

Han mener, at fintech-løsningen kan være med til at accelerere innovationen i bankernes kundeløsninger.

Fordele for bankkunderne

Hos Jyske Bank ser man frem til at kunne glæde kunderne med et samlet overblik over økonomien i Mobilbanken.

“Muligheden for at kunne tilknytte konti i andre banker til Jyske Mobilbank, vil give vores kunder et bedre og hurtigere overblik over deres økonomi. Det vil desuden gøre tingene meget lettere, når man administrerer penge for andre”, siger Søren Skouenborg fra Jyske Bank, som er ansvarlig for både Mobilbanken og udviklingen af det nye system.

Han håber, at løsningen kan være med til at åbne op for, at flere kunder på sigt rykker alle deres konti til Jyske Bank.

“Vi har boligkunder i Jyske Bank, som alene har bolig-produkterne hos os. Ved at kunne vise alle kundernes konti i Jyske Mobilbank, kan vi give det fulde overblik over økonomien ét sted. Det håber vi, at disse kunder vil have glæde af. Måske endda så meget, at de senere flytter alle konti over til os,” siger Peter Schleidt, bankdirektør i Jyske Bank.

Norges startupudfordring: Hvordan kommer vi fra startups til scaleups?

0
Lars Johan Bjørkevoll, Co-founder af ScaleupXQ, på scenen under Startup Extreme i Bergen.
Lars Johan Bjørkevoll, Co-founder af ScaleupXQ, på scenen under Startup Extreme i Bergen.

Under det årlige, norske startup-fremstød Startup Extreme, blev udfordringen slået fast med syvtommersøm: Landets startup-økosystem blomstrer, men hvordan løfter man det til næste niveau?

På den nordiske startupscene er det ofte det svenske miljø, der med enhjørningehistorier om Spotify, iZettle og Minecraft, løber med den største bid af opmærksomheden.

Men der er også blus under kedlerne i det norske startup-køkken. Det viste landet stolt frem med fakta og fortællinger under startupeventet Startup Extreme i Bergen, som blev skudt i gang tirsdag. Men samtidig står det norske miljø overfor en ny udfordring: Hvordan kan økosystemet understøtte, at de mange spirende startups bliver til hurtigtvoksende scaleups?

”Tusindsvis af nye startups vil komme ind i scale-fasen de næste år, og antallet af mennesker i vores community, der har viden om at håndtere den fase, er begrænset. Spørgsmålet er, om vi kan følge med,” sagde Maja Adriasen, Co-founder og CEO for Startup Extreme og Angel Challenge, under åbningen af Startup Extreme.

Miljøet mangler know-how

Den første store bølge af nye tech-startups ramte Norge i 2010, og navne som Kahoot og Xeneta er nu for alvor ved at skalere globalt. Imens der både er initiativer og penge til de nye i økosystemet, er det særligt know-how fra iværksættere, der har ”gjort det”, der mangler i den nye fase.

”Når man går fra startup til scaleup, går man også fra leg til mere struktur. Når du bevæger dig mod scaleup, har du ikke længere tid til at ”figure stuff out”. Nye initiativer skal være produktive med det samme,” mener Lars Johan Bjørkevoll, co-founder af ScaleupXQ.

Læs også: Finance Innovation bliver norges første fintech cluster

Han har selv været Growth Officer i Xeneta, og han mener, at den eneste måde at få den efterspurgte know-how på, er at gøre det.

”Der er ingen metoder eller bøger, der kan lære dig det. Du skal have oplevet det på egen krop i skyttegraven, for at kunne stille de rigtige spørgsmål på det rigtige tidspunkt. Som økosystem er vi i en skrøbelig fase lige nu, og vi har ikke råd til at hustle hinanden,” siger han.

“Bryd ud fra hjemmemarkedet fra start”

I Norges kamp for flere scaleups, kommer man til at slås med en udfordring, som hele det nordiske system er ramt af, mener Ari Helgason, Principal i venturefonden Index Ventures. Nordiske startups anser nemlig deres eget hjemmemarked som et godt testmarked, og så kan det være svært at bryde igennem internationalt.

”Hjemmemarkeder er ikke et godt første marked, for det er ikke repræsentativt. Resten af verden ligner ikke Norge. Byg virksomheden globalt fra starten, så løsningen også er relevant for resten af verden,” siger Ari Helgason.

Efter første dag i Bergen byder resten af konferencen på “Networking the Norwegian way” i bjergbyen Voss, hvor der er aktiviteter som havkajak, faldskærmsudspring og paragliding på programmet.

En af hovedmændene bag Mobilepay skifter til Spiir

0
Peter Gregersen er ny Head of UX Design i Spiir

Efter en investering fra Danske Bank på 25 millioner opruster fintech-startuppet Spiir nu på teamet. Peter Gregersen, en af hovedmændene bag Danmarks mest populære app MobilePay, har fået rollen som Head of UX & Research.

En af drivkrafterne bag udviklingen af Mobilepay hedder Peter Gregersen, og efter 13 år  i Danske Bank skifter han nu til fintech-startuppet Spiir, som den danske storbank for nyligt investerede 25 millioner kroner i.

“Jeg ser det som en oplagt mulighed for at være med til at starte et nyt eventyr i en branche med et enormt innovationspotentiale. For at sige det ligeud, så lå den lige til højrebenet med et job hos Spiir,” siger Peter Gregersen, der bliver Head of UX & Research i Spiir.

Hos startuppet er man begejstrede for at have lokket profilen med på rejsen og ser frem til, hvordan det vil ændre appen.

“Det er noget af et scoop for os at få en kapacitet som Peter med ind over projektet. Og det bliver spændende at se hans bud på et design til Spiir-appen, der skal gøre unge endnu mere hooked på økonomien. Peter skal skabe fundamentet for, at Spiir bliver mindst lige så populær for ungdoms-segmentet, som MobilePay er for danskerne,” siger Rune Mai, CEO og stifter af Spiir.

Brugervækst kræver teamvækst

Hos Spiir bruger man allerede ønsker og idéer fra brugerene til videreudvikle appen, og den model kommer Peter Gregersen også til at arbejde med.

“En spændende udfordring hos Spiir bliver nok ”Den mentale model” – som vi kalder det
med et UX-udtryk. Vi skal gøre det endnu mere klart for brugeren, hvorfor Spiir er et
fantastisk værktøj i forhold til at give brugerne overblik over økonomien. Og så er det mega spændende at få brugere til at forstå, at data ikke længere er bundet til ens bank, men frit kan sættes i spil,” siger Peter Gregersen.

Spiir har en målsætning om at have 750.000 brugere på platformen inden udgangen af
2019. En målsætning, der kræver flere mand på temaet.

“Jeg er utrolig stolt af, hvad mit forholdsvis lille team bag Spiir allerede har udrettet. Med
Peter tæller vi nu 16 mand, men vi forventer at være 50 inden udgangen af 2019,” siger Rune Mai.