tirsdag, december 18, 2018

Aarhusiansk fintech-komet lander 29 millioner fra norsk storbank

0
Rune Mai og Guðmundur Hreiðarsson, stiftere af Spiir og Nordic API gateway.
Rune Mai og Guðmundur Hreiðarsson, stiftere af Spiir og Nordic API gateway.

Den norske storbank DNB og Danske Bank har sammen skudt 39 millioner kroner i aarhusianske Spiir og deres Nordic API Gateway. Den strategiske investering skal sikre, at startuppets løsning bliver standarden for dataudveksling i den finansielle sektor i Norden.

Budgetappen Spiir er over en årrække vokset til en solid spiller i det danske fintech-økosystem med sine 275.000 brugere. Men med lanceringen af Nordic API Gateway, har væksten i 2018 været eksplosiv for det aarhusianske fintechs år.

I foråret fik Spiir en investering fra danske bank på 25 millioner kroner, i oktober blev virksomheden tildelt den første nye licens som “kontooplysningstjeneste,” og nu har den norske storbank DNB sammen med Danske Bank skudt yderligere 39 millioner kroner i foretagendet.

Læs også: Spiir hiver millioninvestering i land fra Danske Bank

“Det er en kæmpe milesten for os at få den anden strategiske investor med, og vi er især stolte af at byde en digital og innovativ bank som DNB velkommen. Det giver os en god mulighed for at fortsætte udviklingen og ekspansionen af Nordic API Gateway. Ligesom DNB er vores mål at bygge en infrastruktur, der gør det muligt for alle at bygge brugervenlige, finansielle løsninger som kommer både forbrugere og virksomheder til gode,” siger Rune Mai, CEO og Nordic API Gateway og Spiir.

Mens DNB kommer med 29 millioner kroner i frisk kapital, har Danske Bank lagt knap 10 millioner kroner i investeringsrunden, så Spiir og Nordic API Gateway nu har rejst 64 millioner kroner i 2018

Platformen skal blive fællesnordisk standard

Nordic API Gateway er allerede i markedet med deres løsning, som gør det muligt for fintech-startups såvel som banker at få adgang til at hente finansiel data på vegne af deres brugere – længe før PSD2 er endeligt integreret. Og det er især infrastruktur-projeketet, der har fået DNB til at investere i Spiir.

“DNB Ventures fokus er at finde attraktive strategiske og finansielle muligheder for DNB og accelerere dem sammen med teamet og shareholder. Vi er begejstrede over muligheden for at investere i en blomstrende fintech-virksomhed som Spiir og deres Nordic API Gateway. Virksomheder bygger en infrastruktur, der vil gøre fremtidens finansielle services og betalinger mulig, og vi anser teamet for at være meget stærkt og erfarent,” siger Karen Elisabeth Heskja, Investment Manager i DNB Venture.

Nordic API Gateway giver allerede en samlet API-adgang til privat- og virksomhedskonti hos størstedelen af bankerne i Norden, og inden længe vil virksomheden også kunne lave betalinger gennem bankerne med deres API. Men skal Nordic API Gateway blive standarden for dataudveksling i den finansielle sektor, skal der samarbejde til, mener Danske Bank.

“Vi er meget tilfredse med, at DNB har valgt at blive en del af Spiir og Nordic API Gateway. Det kræver samarbejde, muskler og et stort netværk at bygge infrastruktur. Det er klart, at vi har brug for andre finansielle spillere for at udvikle en stærk, fælles platform for PSD2 i Norden, og vi tror at vores investering vil være til gavn for både vores kunder og innnovationen i den finansielle sektor generelt,” siger Lars Malmberg, Global Head of Commercial Excellence i Danske Bank.

Mange flere samarbejder på vej

Istedet for at bygge selv at bygge funktioner til at berige bankdataen, så den kan bruges på nye måder, ønsker Nordic API Gateway at finde partnere, der kan levere den funktionalitet.

“Det er et fokuspunkt i vores strategi at co-create så meget som muligt. Som virksomhed tror vi oprigtigt på, at succes bygges ovenpå smarte partnerskaber. Vi ønsker at inkludere andre virksomheder og udviklere i at bygge moduler for gatewayen – så som kreditvurdering, bekæmpelse af svindel, loyalitetesprogrammer og kategoriseringsmoduler. De moduler vil på et tidspunkt være tilgængelige på vores platform, så de kan blive brugt eller kombineret med andre moduler a vores kunder,” siger Rune Mai.

Læs også: Fintech-samarbejde er første skridt uden om giganterne

Og netop samarbejde er et nøglebegreb i fremtidens finanssektor, hvis bankerne skal blive ved med at være relevante, mener DNB.

“Vi tror på, at en open tilgang til banking er nøglen til at konkurrere og forblive relevante i fremtiden. Co-creation på tværs af industrier og segmenter vil være fundamental i at skabe værdi og drive innovation for vores kunder. Derfor er Spiis Nordic API Gateway og teamet bag et strategisk fit med vores vission. PSD2 skaber nye muligehder for mange virksomeder og vil føre til øget konkurrence og innovation i den finansielle sektor. Vi ønsker at bidrage og være driver bag forandringerne ved at slå kræfterne sammen og gøre Nordic API Gateway til en ledens infrastukturplatofrm i Norden,” siger Per Kristian Næss-Fladset, Head of Open Banking i DNB.

Forenklingen af erhvervsfremmesystemet er endeligt vedtaget

0

Næste år træder det nye erhvervsfremmesystem i kraft, som fjerner regionernes vækstforaer. Selvom forenklingen er tiltrængt, er det kun 4 ud af 10 erhvervsleder som tror, det nye system vil imødekomme deres behov, viser en måling fra PwC.

Det skal være nemmere at finde rundt i de mange offentlige tilbud for iværksættere og virksomheder, der gerne vil vokse. Det er målet men den forenkling af erhvervsfremmesystemet, der netop er blevet endeligt vedtaget på Christiansborg og som træder i kraft 1. januar 2019.

”Det er på tide og godt for virksomhederne, at erhvervsfremmeindsatsen bliver forenklet og moderniseret. Med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får indsatsen et sammenhængende strategisk fokus, der kan give meget større effekt for erhvervsudviklingen – både lokalt og på tværs af landet,” siger Erhvervsminister Rasmus Jarlov i en pressemeddelelse.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov
Erhvervsminister Rasmus Jarlov

Med den nye struktur fjernes det regionale niveau i erhvervsfremmesystemet, så den i fremtiden udelukkende bliver varetaget på kommunalt niveau og på et fælles, nationalt niveau. Det betyder blandt andet, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse overtager den indsats, der før lovens vedtagelse blev varetaget af de 147 medlemmer i de seks regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd, som alle nedlægges.

Falck-mand i spidsen af nye, national bestyrelse

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får til opgave at udfærdige en sammenhængende strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats og for at sætte gang i og finansiere tiltag, der understøtter strategien.

Der er udpeget 17 medlemmer til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og Jakob Riis, adm. direktør for Falck, er udpeget som formand.

Læs også: Erhversfremmesystemet skal forenkles og forfines

”Jeg ser meget frem til samarbejdet i den nye Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Det er et stærkt hold, der stiller op. Min ambition er, at vi sammen får lagt en klar strategi for erhvervsfremmeindsatsen, så den bedst muligt understøtter virksomhederne i omstillingen til nye teknologier og markedsvilkår, og dermed den fremtidige vækst og udvikling i Danmark,” siger Jakob Riis.

Med lovens vedtagelse etableres desuden seks tværkommunale erhvervshuse i København, Sorø, Odense, Haderslev, Aarhus og Aalborg med seks filialer i henholdsvis Rønne, Hillerød, Vordingborg, Horsens, Herning og Nykøbing Mors.

Lunkne forventninger fra erhvervslivet

En pulsmåling lavet af revisions- og konsulentgiganten PwC viser, at erhvervslivet overordnet set er enig i, at en forenkling og omstrukturering af erhvervsfremmesystemet var nødvendigt. Det svarer 85 procent af erhvervslederne, og hver anden svarer endda, at de er ‘meget enige’.

“Der er ingen tvivl om, at det var på tide med en forenkling af erhvervsfremmesystemet. Erhvervslivet har manglet et effektivt system, der først og fremmest kan sætte virksomhedernes behov i centrum,” siger Christian Klibo, partner i PwC.

Der er dog kun en lille overvægt af erhvervslederne – 57 procent- der er ‘enige’ eller ‘meget enige’ i, at det nye erhvervsfremmesystem skaber bedre vilkår for dansk erhvervsliv og iværksætteri. Og kun 44 procent af erhvervsledere tror, det nye erhvervsfremmesystem vil imødekomme deres egen virksomheds behov.

“Pulsmålingen viser, at der er blandede forventninger til det nye erhvervsfremmesystem fra erhvervslederne. Til gengæld peger de mere entydigt på, at det bliver afgørende for erhvervshusene at være nemt tilgængelige for alle virksomheder. Tilgængelighed – fysisk såvel som digitalt – bliver derfor uden tvivl et vigtigt element, hvis det nye erhvervsfremmesystem skal blive en succes,” siger Christian Klibo.

Impact Challenge: ”Man bliver iværksætter for at ændre noget”

0
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers overrakte priserne til de glade vindere.
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers overrakte priserne til de glade vindere.

Flere startup-generationer dystede i dag om at redde verden til ”Impact Challenge”

”Den her brug-og-smid-væk kultur er bare ikke skide smart.”

“Word!”, lyder det fra salen.

Isabella har netop præsenteret sin foldbare kaffekop, Cup2Go, for en tætpakket sal og en jury med repræsentanter fra Carlsberg Fonden, FN og Rådet for Samfundsansvar. I løbet af sit sabbatår efter gymnasiet har hun udviklet en kop, der skal reducere det store forbrug af engangskopper, der flyder i gadebilledet og naturen i Danmark og Europa.

Hun er én af seks talenter, fra tre forskellige projekter, der vil løse fremtidens samfundsudfordringer. Udover Cup2Go pitcher også Plastas, der vil bygge et drivhus af plastikflasker, og fire elever fra syvende klasse der vil skabe selvforsynende byer i ulande ved hjælp af vandkraft. De tre projekter dyster i kategorien ”Ungt Talent” ved Impact Challenge, som også rummer mere modne projekter som de tre startup-virksomheder GoGetty, Solar Sack og KiteBorne Energy i ”Startup”-kategorien.

Projekterne og virksomhederne udfordres af Dansk Iværksætterforening, der afholder Impact Challengen som kulmination på Iværksætterugen, der fandt sted i midten november og havde fokus på FN’s 17 verdensmål.

”Vi har brugt ti år på at gøre politikerne og befolkningen overbeviste om, at vi har brug for iværksættere. Nu står vi i en situation, hvor de iværksættere, der kan skabe forandring, har motivationen til at tackle fremtidens udfordringer. Her og nu,” siger Peter Kofler, formand for Dansk Iværksætterforening.

– Man skal turde gå hen, hvor det er mørkt

Til Impact-konkurrence som blev afholdt fredag, var der også besøg af Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, som fra scenen slog et slag for, at vi både har brug for forskere, unge talenter og iværksættere, hvis vi skal løse fremtidens udfordringer.

”Når vi vil tage hånd om de her store udfordringer, så skal man også turde gå hen, hvor der er mørkt. Der kommer en tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre. Og derefter skal man have nogen til at købe det. Så det er den tekniske risiko og den kommercielle risiko,” sagde han fra scenen under sit oplæg.

Derfor opfordrede han også til at hylde finale-deltagerne, som forsøger at gøre en forskel i verden gennem iværksætteri.

”Jeg har altid skulle forklare folk, at man ikke bliver iværksætter for at tjene penge, men man bliver iværksætter for at ændre noget. Man kan kun gå igennem alle de udfordringer og nedture man møder, hvis man har et formål, med det man gør. Vi bliver inspireret af jeres energi, men i skal også turde slå jer,” sagde Tommy Ahlers.

Vinderne af Impact Challenge:

”Ungt Talent”: Vandkraft S.W.E.B.

“Startups”: GoGetty

Finalister i kategorien ”Startups”:

Solar Sack: 2.1 milliard mennesker har ikke adgang til rent vand. Ved hjælp af en pasteuriseringsteknik renses fire liter vand i en Solar Sack – en pose der kan bruges i et halvt år til 150 cyklusser og rense i omegnen af 600 liter vand.

GoGetty: Abonnementsbaseret employer branding platform, der skal tackle skævvridningen i diversitet i mange ledelseslag.

KiteBorne Energy: Skal genere billig energi ved hjælp af droneteknologi. Det er en off-grid løsning, der gør det særligt interessant i udviklingslande.

Finalister i kategorien ”Ungt Talent”:

Cup2Go: En foldbar kaffekop, der skal nedsætte forbruget af engangskopper.

Plastas: Vil bygge et drivhus af plastikflasker.

Vandkraft S.W.E.B: Fire elever fra syvende klasse, der vil skabe selvforsynende byer i ulande ved hjælp af vandkraft.

Planterne skal online: Dansk IoT-startup får ny millionindsprøjtning

0
Foto: Spiio
Foto: Spiio

Inqvation har investeret et millionbeløb i det danske IoT-startup Spiio, der vil forbinde planter til internettet.

Spiio har udviklet en teknologi, der måler planters vækstforhold med data, så man dermed kan forudsige, hvornår planterne har brug for vand. Virksomheden blev stiftet i 2015, og kunderbasen tæller allerede nogle af verdens største virksomheder.

Med en ambition om at blive en førende spiller på et marked med milliardpotentiale, valgte Spiio i 2016 at rykke virksomheden til Silicon Valley for at satse fuldt ud på at vinde det amerikanske marked. Og det er en ambition, som Inqvation nu har investeret i millionbeløb i.

”Inqvation har investeret i Spiio, fordi vi ser et yderst dedikeret og talentfuldt team kombineret med en ny spændende teknologi, og vi tror på, at det er opskriften på en mulig succes. Teamet har været utrolig dygtige til at starte et internationalt salg op samtidig med, at de har udviklet deres forretning. Og nu er de også klar med deres nye produkt, som vi har meget høje forventninger til,” siger Claus Zibrandtsen, CEO i Inqvation.

Generation 2.0 er klar

Spiios generation 2.0 produkt er den første fuldt autonome plantesensor i verden. Sammen med specialister fra plantebranchen har Spiio brugt et år på at udvikle produktet.

”Alle planter kommer på internettet i fremtiden. Det giver både økonomisk og miljømæssig mening at optimere plantedriften med data. Vores nye multisensor måler fire parametre; jordfugtighed, gødning, lys og temperatur. Med data fra alle disse målepunkter kan vi bruge nutidens cloud og AI-teknologi til fundamentalt at ændre måden, hvorpå planter bliver vedligeholdt i dag,” siger Martin Dal, Co-founder og CEO i Spiio.

Spiio har allerede taget imod forudbestillinger af det nye produkt for knap en millioner kroner, og de første leverancer i USA er allerede afleveret.

Friske millioner skal sikre udrulning

Tidligere på året fik Spiio også investering fra byFounders, som bl.a. har medført, at Spiio har gennemført Alchemist Accelerator programmet i San Francisco, udviklet deres 2. generation produkt, opsat produktion i Kina samt indgået distributionsaftaler med nogle af USA’s største distributører i branchen.

Investeringen fra Inqvation skal nu bruges til styrke Spiios team samt til udrulning af det nye produkt, der har global rækkevidde.

Læs også: Robotiværksætter skifter Silicon Valley ud med Startup-hub i Odense 

“Med investeringen fra Inqvation kan vi sikre en sikker og stabil udrulning af produktet samt intensivere salget væsentligt. Det betyder også, at vores kunder kan se frem til nye tiltag og væsentlige forbedringer, når de bruger løsningen,” siger Martin Dal.

Hidtil har Inqvation kun investeret i dansk-baserede startups, men investeringen i Spiio støtter op om inQvations strategi om at investere i de mest ambitiøse start-ups med globale ambitioner.

Fintechs går sammen: Hjælper iværksættere med inddrivning fra dårlige betalere

0
Fra venstre: Mirko Krauel, CEO i collectAI, Mathias Gajhede stifter og CEO i YourPay, og Jonas Midtgaard, CEO i Billy.
Fra venstre: Mirko Krauel, CEO i collectAI, Mathias Gajhede stifter og CEO i YourPay, og Jonas Midtgaard, CEO i Billy.

Et nyt betalingslink fra YourPay har fundet vej til både Dinero og Billy, og sidstnævnte har også hentet hjælp fra en tysk indkræver-bot. Alt sammen for at sikre, at de små virksomheder, der bruger regnskabsprogrammerne, får deres penge til tiden.

Betalingsfacilitatoren Yourpay offentliggør i dag et samarbejde med regnskabsprogrammerne Billy og Dinero, der med det nye samarbejde får hjælp til at inddrive penge. Løsningen er et betalingslink, der kan sendes direkte med en elektronisk faktura, så den kan betales med få klik og et betalingskort.

”Innovative betalingsløsninger hos Yourpay gør det nemmere, hurtigere og mere effektivt at drive forretning. En høj grad af brugervenlighed for både virksomhed og forbruger betyder, at virksomhedernes likviditet forbedres – der bliver plads til at dedikere tid og penge til det, der betyder noget: At udvikle sin virksomhed,” siger Mathias Gajhede, der er stifter og CEO i Yourpay.

Hos Dinero skal betalingslinket gøre betalingsflowet lettere for kunden, og samtidig bogføres betalingen efterfølgende automatisk.

Tysk rykkerbot hjælper Billy-kunder

Billy har sat betalingslinket fra Yourpay i spil sammen med en tysk robot fra CollectAI, der hjælper de små virksomheder, der bruger regnskabsprogrammet, til at sende rykkere ud. Den første måned gik robotten i gang med 258 rykkerprocedurer til en værdi af 2,5 millioner kroner i fakturaer, og 85 procent af sagerne er nu enten blevet betalt eller løst på anden vis.

”Mange kan ikke fordrage at sende rykkere, fordi det føles ubehageligt og ofte kræver lidt juridisk og teknisk viden. Derfor vil de fleste hellere løse en aktuel arbejdsopgave, og udsætter problemet i lang tid,” siger Jonas Midtgaard, der er administrerende direktør i Billy.

Læs også: Lønudbetaling bliver gratis for mindre virksomheder

Det nye, intelligente system laver rykkere ud fra specialdesignede flows, som kunderne selv kan vælge. Systemet kan eksempelvis sende SMS-påmindelser og rykkere på mails, alt efter hvilket tidspunkt der fungerer bedst for typen af bruger.

”Slutkunderne glemmer ofte bare at betale, fordi de har travlt, eller ikke lige har tjekket deres mails på rette tidspunkt. Når det hele er automatiseret og nemt, så de med få klik kan betale eller gøre indsigelse, kommer der langt bedre flow i betalingsprocessen, og likviditeten forbedres for den erhvervsdrivende,” siger Jonas Midtgaard.

Samarbejder gør iværksætternes liv nemmere

Iværksætteriet er en indgroet del af DNA’et for alle fire selskaber. Derfor er det også helt naturligt, at de nye løsninger først og fremmest går ud på at gøre livet nemmere for iværksættere, så de kan fokusere på at vokse forretningen.

”Samarbejdet gør det nemmere for Dinero-brugernes kunder at betale deres regninger. Og jo nemmere det er at betale, desto hurtigere får man sandsynligvis sine penge i kassen. Likviditet er altafgørende for alle virksomheder, så jo hurtigere pengene går ind i banken, desto før kan man geninvestere pengene,” siger Martin Thorborg, direktør og medstifter af Dinero.

De nye funktioner er allerede tilgængelig i Billy, mens Dinero regner med at få den nye feature live i løbet af næste uge.

Martin Thorborg

 

København har fået et nyt HealthTech Hub

0

Vækstlaget af health tech-iværksættere med globale ambitioner er rykket sammen på Langelinie i det nye Health Tech Hub Copenhagen, som skal give synlighed over for investorer og corporate partnere.

Erhvervsklynger, hvor virksomheder indenfor en bestemt industri sidder under samme tag, er blevet populære på startupscenen herhjemme. I løbet af få år har Kødbyen fået sit foodtech-miljø, fintech-virksomhederne har sat sig sammen hos Copenhagen Fintech Lab, og nu er turen kommet til health tech. I sidste uge rykkede de første 60 iværksættere nemlig ind Health Tech Hub Copenhagen på Langelinie.

”Konkurrencen fra udlandet er stor, så hvis Danmark vil være med til at sætte agendaen på dette område, så er det nu. Derfor er der brug for et sted, som kan styrke de gode startups og forbedre deres muligheder for global succes. Vi ønsker at påvirke sundheden for en milliard mennesker i verden. Hvis vi skal nå vores ambitiøse mål, så kræver det finansiel opbakning og samarbejde med centrale aktører. Det arbejde går vi i gang med nu,” siger Jesper Grønbæk, CEO og stifter af den ny hub.

PFA støtter op om hubben

Udover et fokus på det globale sundhedsmarked skal den fysiske hub skabe synlighed. Både overfor investorer herhjemme og i udlandet, men også en bred vifte af partnere, der kan understøtte iværksætternes vækst. De tæller patientforeninger, hospitaler, forskningsinstitutioner, medicinalindustrien og pensions- og forsikringsselskaber.

Læs også: Digitalt pusterør og håndholdt sår-symaskine vinder velfærdskonkurrence

Den første corporate, der har forbindelse til hubben, er pensionsgiganten PFA, der har indledt et samarbejde med startuppet SundDigital.

“Vi ser et stort potentiale i at arbejde sammen med fagligt stærke og dygtige iværksættere. Her passer samarbejdet med Imran Rashid og SundDigital helt perfekt i forhold til vores ønsker om at levere sundhedsfaglige løsninger med substans til vores kunder. Samarbejdet har allerede givet resultater i form af konkrete løsninger, som kan bidrage til sundere digitale vaner og dermed lavere risiko for stress blandt vores kunder. Det viser potentialet i den type samarbejder,” siger Rikke Bay Haaber, chef for Strategisk Sundhed i PFA.

Langelinie skal understøtte samarbejder

Den ny hub er placeret hos arbejdsfællesskabet Rainmaking at Pier47 på Langelinie. Med naboer som Danfoss og Alm. Brands digitale afdelinger, forventer man at det kan understøtte corporate-startup samarbejder.

”Det bliver spændende at se, hvordan vi kan forbinde hubben til industrier, der traditionelt har ligget langt fra sundhedssektoren. Forsikring, pension, fødevarer og livsstil er de mest oplagte områder. Samtidig er den moderne forbruger så bevidst om helbred og livskvalitet, at sundhedsagendaen er svær ikke at forholde sig til som virksomhed,” siger Michael Bak, Managing Director hos Rainmaking at Pier47.

Robotiværksætter skifter Silicon Valley ud med startup-hub i Odense

0
Carl Chatfield, stifter af Fishi Robotics, sammen med sin autonome undervandsdrone.
Carl Chatfield, stifter af Fishi Robotics, sammen med sin autonome undervandsdrone.

Fem nye robot- og droneiværksættere er netop blevet udvalgt til Odense Robotics StartUp Hub hos Teknologisk Institutet. En af dem er Fishi Robotics, der er flyttet fra Silicon Valley til Odense, fordi betingelserne for at bootstrappe er langt bedre her.

Det danske robotudviklermiljø er blevet en markant spiller på den internationale scene, som er attraktivt for internationale iværksættere. Det er australske Carl Chatfield fra startuppet Fishi Robotics et bevis på. Han har nemlig flyttet virksomheden fra Silicon Valley til Odense, for at deltage i Odense Robotics StartUp Hub, hvor virksomhedens vækst skal accelereres de næste 12 måneder.

“Robotmiljøet i Odense byder på en optimal blanding af teknisk know-how, markedsadgang og iværksættermiljø. Derfor har jeg valgt at flytte fra Silicon Valley for at etablere min virksomhed her,” siger Carl Chatfield, stifter af Fishi Robotics.

“Jeg forventer, at her kan jeg komme hurtigt i gang, fordi betingelserne for at etablere virksomhed er enkle at gå til. Samtidig vurderer jeg, at jeg kan drive Fishi Robotics længere med bootstrapping her end i Californien.”

Læs også: Odense Robotics: – Man kan ikke bare skabe en klynge

Carl Chatfield udvikler en undervandsdrone, der kan overvåge og rapportere, hvordan skibe eller havvindmøllers tilstand er under havoverfladen, hvilket hidtil ikke har været muligt. Han finansierer selv udviklingen af virksomheden og håber, at accelerator-forløbet i Odense vil accelerere hans virksomhed og tiltrække investorer.

“Det er et kvalitetsstempel at tech-specialister i udlandet har fået øjnene op for Odense som et verdenscentrum for robot- og droneudvikling og særligt for startups. Det er vigtigt, at vi hele tiden har fokus på at skabe optimale rammebetingelser for udviklingen af nye robot- og dronevirksomheder, såvel danske som internationale startups. De tilfører området værdifuld viden, innovation og talent – og det er med til at fastholde Danmarks globale position inden for robotudvikling samt styrke fødekæden af fremtidens robot- og dronesucceser,” siger Mikkel Christoffersen, forretningschef i Odense Robotics.

Robotter til lands, til vands og i luften

I alt er fem startups rykket ind i Odense Robotics StartUp Hub hos Teknologisk Instituts 2.000 m2 udviklingshal i Odense. Deres forretningsideer understreger, at der fortsat eksisterer et enormt potentiale for at udrydde nedslidende, risikofyldte og omkostningstunge arbejdsopgaver ved hjælp af robotter, droner og automation – til lands til vands og i luften:

“Robotudvikling er blevet en unik branche for Danmark med Odense som et regulært kraftcenter. Robotindustrien har den særlige styrke, at den bidrager direkte til andre branchers udvikling og samtidig skaber arbejdspladser og eksport. Derfor er det vigtigt, at vi understøtter den og skaber gode rammer for udvikling. Jeg glæder mig til at følge de fem nye virksomheder i hub’en, og jeg håber, de vil finde sig rigtig godt til rette i Odense,” siger Peter Rahbæk Juel, borgmester i Odense Kommune.

De fem nye startups i robothubben er:

  • Fishi Robotics: Udvikler en undervandsdrone, der kan overvåge og rapportere, hvordan skibe eller havvindmøllers tilstand er under havoverfladen.
  • FarmDroid: Udvikler en autonom markrobot til landbruget, der sår afgrøder og renser jorden for ukrudt og skadeplanter uden brug af sprøjtemidler og CO2-neutralt.
  • Happtec: Udvikler plug-&-play løsninger, der gør det enklere og billigere at installere og anvende robotter i produktionsvirksomheder.
  • Lorenz Technology: Udvikler en ny overvågningsteknologi, der kan anvendes som en selvkørende eller flyvende sikkerhedsvagt til brug ved lufthavne og andre bevogtede områder.
  • Robot Logistics: Udvikler en automatiseret lagerløsning, der gentænker plukkeprocesser på lagre og hos e-handelsvirksomheder.

Massiv kønsdiskrimination skæmmer rekordår for investeringer i europæisk tech

0

Rapporten “The State of European Tech” afslører at 2018 var et bittersødt år for europæiske teknologivirksomheder. De landede mere end 23 milliarder dollars, men samtidig svarede næsten halvdelen af kvinderne i branchen, at de har været udsat for kønsdiskrimination.

Den fjerde udgave af “The State of European Tech”-rapporten blev offentliggjort i dag. Rapporten er udarbejdet af investeringsvirksomheden Atomico og blev udgivet på Slush konferencen i Helsinki.

“Det har været endnu et rekordår for investeringer i europæisk tech, og sektoren styrker vækst i Europas stagnerende økonomi. Men det er ikke alle, der får gavn af udviklingen. Overskuddet bliver ikke demokratiseret af investorerne. Virksomhederne er nødt til at adressere diversitet og inklusion,” står der i rapporten.

2018 var da også et rekordår for den europæiske tech-scene. På godt og ondt. Aldrig er der blevet investeret så mange penge i branchen, men hr. og fru. Europa får ikke tilstrækkelig del af overskuddet. Kønsfordelingen blandt de stiftere, der lukker investeringer, er ikke bare skæv. Den er ikke eksisterende. Og næsten halvdelen af alle kvinder i industrien har oplevet kønsdiskrimination.

“Diversitet er en nøgleudfordring for Europas tech økosystem”

Kulturen blandt menneskene, der bebor den europæiske tech-scene, udgør et paradoks. På den ene side mener halvdelen af mændene i branchen, at der bliver gjort plads til minoriteter og at ligestilling vægter tungt – men det gør det ikke.

93 procent af alle investeringskroner fandt vej til startups, der er stiftet af mænd. Og kvinder og minoriteter er underrepræsenterede på hvert niveau i økosystemet. Men værst af alt, så siger 46 procent – altså næsten halvdelen af alle tech-kvinder – at de har oplevet diskrimination på deres arbejdsplads.

“Diversitet er en af tech-økosystemets nøgleudfordringer her i Europa, og det er ironisk at flere virksomheder ikke adresserer den udfordring, når talentmangel samtidig er et faktum for selvsamme virksomheder. Virksomhederne kigger ikke bredt eller dybt nok efter diverse talenter. Det er en udfordring, som stiftere bør tage ejerskab over, når de skalerer,” udtaler Baroness Martha Lane fra økosystemsinitiativet, Lane Fox Doteveryone.

Investeringer: 17 nye enhjørninge – men manglende demokratisering

Tech-sektoren er et vigtigt tandhjul i Europas stagnerende vækstmotor. Fordi den vokser fem gange hurtigere end andre analoge industrier.

“I endnu et ekstraordinært år nåede investeringerne i europæisk tech et rekordniveau på 23 milliarder dollars – mod fem milliarder dollars for bare fem år siden. Europæiske foundere skabte 17 virksomheder med en værdiansættelse på mere end en milliard dollars. Og i 2018 producerede Europa tre af de ti største venture-støttede børsnoteringer,” skriver Tom Wehmeier, partner i Atomico, i rapporten.

Overskuddet fra de mange nye enhjørninge ender som oftest i få lommer. Over de sidste fem år har pensionsfonde kun investeret 1.7 milliarder dollars i europæiske VCs, mens familieejede investeringsfonde og hovedrige individer i samme periode investerede fem milliarder dollars – næsten tre gange så meget.

Cold Hawaii lokker digitale nomader til Vestkysten

0

De fænomenale bølger har længe fået surfere til at flokkes på vestkysten. I Klitmøller – hjertet i Cold Hawaii – har man skabt et miljø, der har sat tilflytningen til landsbyen i gang, og med to coworking-spaces begynder folk nu også at komme på besøg for at arbejde.

Vinden blæser altid i sådan en grad, at de få træer, der klarer sig i den salte vind, bøjer kraftigt mod øst. Vi er helt derude på vestkysten, hvor fiskeri og indre mission i årtier har haft et kraftigt tag. Men i Klitmøller er der de seneste årtier sket noget helt nyt.

Surferne kom, og fænomenet Cold Hawaii blev skabt ud fra en ide om at bruge surfing som katalysator for turisme og tilflytning. Og det har virket. Indbyggertallet er steget fra 807 til 968 siden 2010. Måske ligegyldigt i det store billede, men en enorm præstation i et kystbælte, der gennem årtier kun har set tallene gå den anden vej.

”Bolius lavede en undersøgelse, hvor de spurgte folk i København, hvor de regnede med at bo i 2030, og 20 procent regnede med at bo på landet. De fleste ser det nok ikke som et udtryk for, at de 20 procent rent faktisk flytter på landet, men det er måske et udtryk for, at folk dybest set drømmer om noget andet,” siger Rasmus Johnson.

Han er en af de helt centrale kræfter bag udviklingen af Cold Hawaii, og han har også et bud på, hvordan surfer-paradiset kan spille en rolle i drømmen om landlig idyl. De seneste par år er Klitmøller nemlig begyndt at tilbyde coworking-faciliteter, så arbejde og surftur kan kombineres. Et tiltag der taler lige ind i trenden mod et mere mobilt arbejdsliv.

High tech kræver “high touch”

To veldrevne coworkingspaces er noget af en bedrift i en by med knapt tusinde indbyggere. Det er ikke desto mindre tilfældet i Klitmøller, hvor Starfish huser syv virksomheder, og CoWork Klitmøller, der åbnede sidste år, i øjeblikket har venteliste til deres 13 faste pladser.

Samtidig har begge steder åbnet op for daglejere, og 300 gange i år er folk kommet ind fra gaden for at tilbringe en dag på CoWork Klitmøller, som Rasmus Johnsen står bag. Og han tror særligt, at det er miljøet i både byen og coworking spacet, der får folk fra storbyen til at lægge vejen forbi for at arbejde.

”Der er måske lidt et dilemma i, at når man så tager på landet og ser sig omkring, så tænker man ”hold da kæft, jeg skal tilbage til byen”. Der er ikke mange, men der er steder – og jeg vil påstå at Klitmøller er ét af dem – hvor man tænker, at man godt kunne være, om ikke andet så i en periode,” siger han.

Lejerne af stedet er en blanding af fast tilknyttede lejere, der bruger stedet i perioder, et par håndfulde der er fastansatte andetsteds men har aftale med arbejdspladsen om at fleksarbejde fra Klitmøller, så de kan være tæt på bølgerne, og folk der dropper ind, når de er på ferie i området.

Men de forskellige lejere har et ønske tilfælles: At kombinere deres højteknologiske liv med ”high touch” – som Rasmus Johnsen kalder det – i naturen ved kysten.

”Folk søger virkelig noget kontakt med alt det, der hører til at det at være menneske. Det er det, fremtidsforskeren, John Naisbitt, kalder high touch. Overfor det, findes alt den teknologi, som til tider er lige ved at blæse os bagover. Det er med at finde en form for balance mellem high tech og high touch. IT løser en masse ting, men IT tager også rigtig mange ting ud af oplevelsen ved at mødes ansigt til ansigt. Man får meget af det der ‘high touch’ hos os. Det kan være en snak om, hvad der sker i byen, og hvor de fede surfspots er. Man bliver en slags lokal. Jeg tænker, at det er en form for ”sense of belonging”, som føles ret godt,” siger han.

Digitale nomader lokkes af surf

Når man hører om digitale nomader, er det ofte noget med et billigt kontorfællesskab i Thailand. Men trenden har også fundet vej til Klitmøller. Igennem mange år er surfere, særligt fra Tyskland, taget til byen med jævne mellemrum, og nu er de begyndt at tage arbejdet med.

”To tredjedele af udlejningerne er folk, der er her for at surfe. De kan måske være afsted med påhæng på en weekendtur, hvor de så udnytter en fleksibel arbejdsplads. Men det kræver jo, at der er et miljø og en infrastruktur,” siger Rasmus Johnsen.

I sommermånederne sker det flere gange om ugen, at folk kommer ind fra gaden – blandt andet en tysk digital nomade, der rejste Europa tyndt i sin autocamper for at surfe mens han arbejdede, fortæller Rasmus Johnsen.

”Det giver også noget til os der sidder her fast, når der kommer nogen ind fra gaden. Det sker, at man finder nye samarbejder på kryds og tværs, med de folk, der kommer her,” siger han.

Coworking-spacet bliver da også mere og mere forbundet med iværksættere og virksomheder fra andre dele af landet, der kan se ideen i at tage langt ud vest på. Det har fået en tidligere besøgende til at sætte et koncept i søen, hvor firmaer kan komme på besøg i tre dage og f.eks. få udviklet deres nye hjemmeside ved hjælp af hyperlokale udviklere, grafikere og fotografer.

”Folk begynder at rejse til os, bo på gæstehuset og få lokale kræfter til at løse opgaver. Og det er jo helt efter bogen. Sådan en udviklingsproces kan tage lang tid, når du sidder i hverdagstrummerum, men hvis du tager herud, får du virkelig lavet noget i de tre dage, og kan kombinere det med oplevelser – surf, mountainbike og Vesterhavet,” siger Rasmus Johnsen.

Digitalt pusterør og håndholdt sår-symaskine vinder velfærdskonkurrence

0
Vindere og dommere CareWare-Next 2018. Fra venstre: Simon Skafdrup (3PART), Mads Esmann (The Stitcher), Ivan Kjær Lauridsen (Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg), Christine Daugaard (The Stitcher), Kim Kjølhede (CapNova), Lizanne Svane (TubusOne), Bo Sejer Frandsen (if forum), Anders Lyck Fogh-Schultz (Danish.Care), Michael Pedersen (RUN), Henrik Toftgaard (RUN).

Et avanceret pusterør, der hjælper mennesker mennesker med nedsat bevægelsesfunktion i hænder med at betjene smartphones og en håndholdt symaskine, der kan sy sår sammen 10 gange hurtigere, tog priserne ved denne udgave af Careware-next, hvor der også blev plads til en ekstra særpris. 

Der er et betragteligt behov for dygtige velfærdsiværksættere. Det er netop målet med CareWare-Next konkurrencen at sætte fokus på fremtidens velfærdsteknologier- og iværksættere. Det gør arrangørerne for syvende år i træk, og de har netop offentliggjort vinderne af Iværksætterprisen, Ideprisen og så fik et social-pædagogisk værktøj en særpris.

Der er generel enighed i dommerpanelet om, at niveauet har taget et hop opad i år, og variationen i velfærdsteknologier var desuden stor. Det er bydende nødvendigt med nye løsninger, så kommunerne og regionerne kan leve op til de forpligtelser, de har overfor borgerne, mener Ivan Kjær Lauridsen, chef for velfærdsteknologi i Aarhus Kommune.

Læs mere: Tidligere deltagere har fået 80 millioner kroner: Nu offentliggøres dette års finalister i velfærdskonkurrence

Digitalt pusterør vinder Iværksætterprisen

CareWare Iværksætterprisen går til TubusOne, som er et hjælpemiddel til mennesker med nedsat eller ingen bevægelsesfunktion i arme og hænder. TubusOne gør disse borgere i stand til selv at betjene smartphones og tablets. Løsningen er et avanceret pusterør med touch-funktion, se hvordan her.

“Jeg er begejstret for at TubusOne med CareWare-Next Iværksætterprisen har fået endnu et skub ud i verden, hvor vi kan gøre en stor forskel for vores brugere ved at øge deres selvhjulpenhed og livskvalitet. At vinde et mentorteam i et år gør en stor forskel i forhold til virksomheden TubusOne og jeg ser meget frem til den personlige sparring, som jeg kan hente hos det stærke mentorteam,” siger Lizanne Svane stifter af TubusOne.

Håndholdt sår-symaskine vinder Ideprisen

CareWare Idéprisen går til The Stitcher, som er en håndholdt og mekanisk symaskine, der kan effektivisere den nuværende måde at lukke sår på. The Stitcher er til brug for sundhedspersonale og på det veterinære område og muliggør, at mange sår kan syes sammen 10 gange hurtigere end med den metode, der i dag bruges på sygehuse og dyreklinikker. Symaskinen gør det muligt for sundhedspersonale at sy sår, selv om der ikke er en læge til stede.

“Der utroligt at vinde – også på grund af det mentorship vi får med så erfarne kræfter som Klaus Veng fra Emento og Simon Skafdrup fra 3PART. Det kommer til at få os til at stå meget stærkere. Vi tager imod anerkendelsen med kyshånd og  er især glade for at dommerpanelet ser potentialerne i at The Stitcher kan lanceres globalt og dermed kan komme til at hjælpe mange mennesker,” siger Christine A. Daugaard medstifter af The Stitcher.

Alle vinderne opfylder vigtige behov for velfærd 2.0

“The Stitcher er en løsning, der gør noget, vi kender i forvejen, men bare automatisk. Løsningen effektiviserer opgaveområdet dramatisk og mindsker risikoen for stikskader for de sundhedsfaglige medarbejdere, der forestår sårlukning. Samtidig reducerer produktet risikoen for bakterier. Dommerpanelet spår, at The Stitcher kan revolutionere sundhedsområdet indenfor sit felt. TubusOne er designmæssigt utrolig flot og velfungerende. Den vil gøre en stor forskel og levere øget livskvalitet og selvhjulpenhed for sin målgruppe,” siger Ivan Kjær Lauridsen.

Dommerne uddelte også en CareWare Særpris; den gik til RUN, et socialpædagogisk værktøj, der kan bane vej for bedre trivsel og udvikling hos anbragte børn og unge. Løsningen er til brug for barnet/den unge selv og til sagsbehandlere og pædagoger omkring det anbragte barn.

“RUN kan give anbragte børn en bedre hverdag, fordi erfaringer kan deles med pædagoger og sagsbehandlere i barnets og den unges nære omgivelser. RUN gør det muligt hele tiden at følge et anbringelsesforløb, hurtigt sætte ind med justeringer, hvis der er behov for det og i sidste ende måske korte anbringelsesforløbet ned i tid. Det bliver spændende at følge virksomheden,” siger Anders Lyck Fogh-Schultz.

Vinderne får mentorforløb og kontorpladser

De tre vindere kan se frem til et års mentorforløb med to af konkurrencens dommere. Dommerpanelet rummer en pallette af kompetencer: erhvervsfolk, folk fra den offentlige sundhedssektor og folk for ventureverdenen. Alle med indgående kendskab til sundheds- og velfærdssektoren.

Derudover får de kontorpladser i INCUBA StartupLab i tre måneder. Der bor knap 200 virksomheder i INCUBA’s tre huse i Aarhus på hhv. Navitas, Katrinebjerg og i Skejby. De tre locations fungerer i tæt netværk med hinanden, Aarhus Universitet og en bred vifte af netværks-, kapital- og rådgivningsaktører.

Aarhus Kommune håber på sigt at kunne indgå i udviklings- og testsamarbejde med vinderne.