onsdag, december 12, 2018

Fintechs går sammen: Hjælper iværksættere med inddrivning fra dårlige betalere

0
Fra venstre: Mirko Krauel, CEO i collectAI, Mathias Gajhede stifter og CEO i YourPay, og Jonas Midtgaard, CEO i Billy.
Fra venstre: Mirko Krauel, CEO i collectAI, Mathias Gajhede stifter og CEO i YourPay, og Jonas Midtgaard, CEO i Billy.

Et nyt betalingslink fra YourPay har fundet vej til både Dinero og Billy, og sidstnævnte har også hentet hjælp fra en tysk indkræver-bot. Alt sammen for at sikre, at de små virksomheder, der bruger regnskabsprogrammerne, får deres penge til tiden.

Betalingsfacilitatoren Yourpay offentliggør i dag et samarbejde med regnskabsprogrammerne Billy og Dinero, der med det nye samarbejde får hjælp til at inddrive penge. Løsningen er et betalingslink, der kan sendes direkte med en elektronisk faktura, så den kan betales med få klik og et betalingskort.

”Innovative betalingsløsninger hos Yourpay gør det nemmere, hurtigere og mere effektivt at drive forretning. En høj grad af brugervenlighed for både virksomhed og forbruger betyder, at virksomhedernes likviditet forbedres – der bliver plads til at dedikere tid og penge til det, der betyder noget: At udvikle sin virksomhed,” siger Mathias Gajhede, der er stifter og CEO i Yourpay.

Hos Dinero skal betalingslinket gøre betalingsflowet lettere for kunden, og samtidig bogføres betalingen efterfølgende automatisk.

Tysk rykkerbot hjælper Billy-kunder

Billy har sat betalingslinket fra Yourpay i spil sammen med en tysk robot fra CollectAI, der hjælper de små virksomheder, der bruger regnskabsprogrammet, til at sende rykkere ud. Den første måned gik robotten i gang med 258 rykkerprocedurer til en værdi af 2,5 millioner kroner i fakturaer, og 85 procent af sagerne er nu enten blevet betalt eller løst på anden vis.

”Mange kan ikke fordrage at sende rykkere, fordi det føles ubehageligt og ofte kræver lidt juridisk og teknisk viden. Derfor vil de fleste hellere løse en aktuel arbejdsopgave, og udsætter problemet i lang tid,” siger Jonas Midtgaard, der er administrerende direktør i Billy.

Læs også: Lønudbetaling bliver gratis for mindre virksomheder

Det nye, intelligente system laver rykkere ud fra specialdesignede flows, som kunderne selv kan vælge. Systemet kan eksempelvis sende SMS-påmindelser og rykkere på mails, alt efter hvilket tidspunkt der fungerer bedst for typen af bruger.

”Slutkunderne glemmer ofte bare at betale, fordi de har travlt, eller ikke lige har tjekket deres mails på rette tidspunkt. Når det hele er automatiseret og nemt, så de med få klik kan betale eller gøre indsigelse, kommer der langt bedre flow i betalingsprocessen, og likviditeten forbedres for den erhvervsdrivende,” siger Jonas Midtgaard.

Samarbejder gør iværksætternes liv nemmere

Iværksætteriet er en indgroet del af DNA’et for alle fire selskaber. Derfor er det også helt naturligt, at de nye løsninger først og fremmest går ud på at gøre livet nemmere for iværksættere, så de kan fokusere på at vokse forretningen.

”Samarbejdet gør det nemmere for Dinero-brugernes kunder at betale deres regninger. Og jo nemmere det er at betale, desto hurtigere får man sandsynligvis sine penge i kassen. Likviditet er altafgørende for alle virksomheder, så jo hurtigere pengene går ind i banken, desto før kan man geninvestere pengene,” siger Martin Thorborg, direktør og medstifter af Dinero.

De nye funktioner er allerede tilgængelig i både Dinero og Billy.

Martin Thorborg

 

København har fået et nyt HealthTech Hub

0

Vækstlaget af health tech-iværksættere med globale ambitioner er rykket sammen på Langelinie i det nye Health Tech Hub Copenhagen, som skal give synlighed over for investorer og corporate partnere.

Erhvervsklynger, hvor virksomheder indenfor en bestemt industri sidder under samme tag, er blevet populære på startupscenen herhjemme. I løbet af få år har Kødbyen fået sit foodtech-miljø, fintech-virksomhederne har sat sig sammen hos Copenhagen Fintech Lab, og nu er turen kommet til health tech. I sidste uge rykkede de første 60 iværksættere nemlig ind Health Tech Hub Copenhagen på Langelinie.

”Konkurrencen fra udlandet er stor, så hvis Danmark vil være med til at sætte agendaen på dette område, så er det nu. Derfor er der brug for et sted, som kan styrke de gode startups og forbedre deres muligheder for global succes. Vi ønsker at påvirke sundheden for en milliard mennesker i verden. Hvis vi skal nå vores ambitiøse mål, så kræver det finansiel opbakning og samarbejde med centrale aktører. Det arbejde går vi i gang med nu,” siger Jesper Grønbæk, CEO og stifter af den ny hub.

PFA støtter op om hubben

Udover et fokus på det globale sundhedsmarked skal den fysiske hub skabe synlighed. Både overfor investorer herhjemme og i udlandet, men også en bred vifte af partnere, der kan understøtte iværksætternes vækst. De tæller patientforeninger, hospitaler, forskningsinstitutioner, medicinalindustrien og pensions- og forsikringsselskaber.

Læs også: Digitalt pusterør og håndholdt sår-symaskine vinder velfærdskonkurrence

Den første corporate, der har forbindelse til hubben, er pensionsgiganten PFA, der har indledt et samarbejde med startuppet SundDigital.

“Vi ser et stort potentiale i at arbejde sammen med fagligt stærke og dygtige iværksættere. Her passer samarbejdet med Imran Rashid og SundDigital helt perfekt i forhold til vores ønsker om at levere sundhedsfaglige løsninger med substans til vores kunder. Samarbejdet har allerede givet resultater i form af konkrete løsninger, som kan bidrage til sundere digitale vaner og dermed lavere risiko for stress blandt vores kunder. Det viser potentialet i den type samarbejder,” siger Rikke Bay Haaber, chef for Strategisk Sundhed i PFA.

Langelinie skal understøtte samarbejder

Den ny hub er placeret hos arbejdsfællesskabet Rainmaking at Pier47 på Langelinie. Med naboer som Danfoss og Alm. Brands digitale afdelinger, forventer man at det kan understøtte corporate-startup samarbejder.

”Det bliver spændende at se, hvordan vi kan forbinde hubben til industrier, der traditionelt har ligget langt fra sundhedssektoren. Forsikring, pension, fødevarer og livsstil er de mest oplagte områder. Samtidig er den moderne forbruger så bevidst om helbred og livskvalitet, at sundhedsagendaen er svær ikke at forholde sig til som virksomhed,” siger Michael Bak, Managing Director hos Rainmaking at Pier47.

Robotiværksætter skifter Silicon Valley ud med startup-hub i Odense

0
Carl Chatfield, stifter af Fishi Robotics, sammen med sin autonome undervandsdrone.
Carl Chatfield, stifter af Fishi Robotics, sammen med sin autonome undervandsdrone.

Fem nye robot- og droneiværksættere er netop blevet udvalgt til Odense Robotics StartUp Hub hos Teknologisk Institutet. En af dem er Fishi Robotics, der er flyttet fra Silicon Valley til Odense, fordi betingelserne for at bootstrappe er langt bedre her.

Det danske robotudviklermiljø er blevet en markant spiller på den internationale scene, som er attraktivt for internationale iværksættere. Det er australske Carl Chatfield fra startuppet Fishi Robotics et bevis på. Han har nemlig flyttet virksomheden fra Silicon Valley til Odense, for at deltage i Odense Robotics StartUp Hub, hvor virksomhedens vækst skal accelereres de næste 12 måneder.

“Robotmiljøet i Odense byder på en optimal blanding af teknisk know-how, markedsadgang og iværksættermiljø. Derfor har jeg valgt at flytte fra Silicon Valley for at etablere min virksomhed her,” siger Carl Chatfield, stifter af Fishi Robotics.

“Jeg forventer, at her kan jeg komme hurtigt i gang, fordi betingelserne for at etablere virksomhed er enkle at gå til. Samtidig vurderer jeg, at jeg kan drive Fishi Robotics længere med bootstrapping her end i Californien.”

Læs også: Odense Robotics: – Man kan ikke bare skabe en klynge

Carl Chatfield udvikler en undervandsdrone, der kan overvåge og rapportere, hvordan skibe eller havvindmøllers tilstand er under havoverfladen, hvilket hidtil ikke har været muligt. Han finansierer selv udviklingen af virksomheden og håber, at accelerator-forløbet i Odense vil accelerere hans virksomhed og tiltrække investorer.

“Det er et kvalitetsstempel at tech-specialister i udlandet har fået øjnene op for Odense som et verdenscentrum for robot- og droneudvikling og særligt for startups. Det er vigtigt, at vi hele tiden har fokus på at skabe optimale rammebetingelser for udviklingen af nye robot- og dronevirksomheder, såvel danske som internationale startups. De tilfører området værdifuld viden, innovation og talent – og det er med til at fastholde Danmarks globale position inden for robotudvikling samt styrke fødekæden af fremtidens robot- og dronesucceser,” siger Mikkel Christoffersen, forretningschef i Odense Robotics.

Robotter til lands, til vands og i luften

I alt er fem startups rykket ind i Odense Robotics StartUp Hub hos Teknologisk Instituts 2.000 m2 udviklingshal i Odense. Deres forretningsideer understreger, at der fortsat eksisterer et enormt potentiale for at udrydde nedslidende, risikofyldte og omkostningstunge arbejdsopgaver ved hjælp af robotter, droner og automation – til lands til vands og i luften:

“Robotudvikling er blevet en unik branche for Danmark med Odense som et regulært kraftcenter. Robotindustrien har den særlige styrke, at den bidrager direkte til andre branchers udvikling og samtidig skaber arbejdspladser og eksport. Derfor er det vigtigt, at vi understøtter den og skaber gode rammer for udvikling. Jeg glæder mig til at følge de fem nye virksomheder i hub’en, og jeg håber, de vil finde sig rigtig godt til rette i Odense,” siger Peter Rahbæk Juel, borgmester i Odense Kommune.

De fem nye startups i robothubben er:

  • Fishi Robotics: Udvikler en undervandsdrone, der kan overvåge og rapportere, hvordan skibe eller havvindmøllers tilstand er under havoverfladen.
  • FarmDroid: Udvikler en autonom markrobot til landbruget, der sår afgrøder og renser jorden for ukrudt og skadeplanter uden brug af sprøjtemidler og CO2-neutralt.
  • Happtec: Udvikler plug-&-play løsninger, der gør det enklere og billigere at installere og anvende robotter i produktionsvirksomheder.
  • Lorenz Technology: Udvikler en ny overvågningsteknologi, der kan anvendes som en selvkørende eller flyvende sikkerhedsvagt til brug ved lufthavne og andre bevogtede områder.
  • Robot Logistics: Udvikler en automatiseret lagerløsning, der gentænker plukkeprocesser på lagre og hos e-handelsvirksomheder.

Massiv kønsdiskrimination skæmmer rekordår for investeringer i europæisk tech

0

Rapporten “The State of European Tech” afslører at 2018 var et bittersødt år for europæiske teknologivirksomheder. De landede mere end 23 milliarder dollars, men samtidig svarede næsten halvdelen af kvinderne i branchen, at de har været udsat for kønsdiskrimination.

Den fjerde udgave af “The State of European Tech”-rapporten blev offentliggjort i dag. Rapporten er udarbejdet af investeringsvirksomheden Atomico og blev udgivet på Slush konferencen i Helsinki.

“Det har været endnu et rekordår for investeringer i europæisk tech, og sektoren styrker vækst i Europas stagnerende økonomi. Men det er ikke alle, der får gavn af udviklingen. Overskuddet bliver ikke demokratiseret af investorerne. Virksomhederne er nødt til at adressere diversitet og inklusion,” står der i rapporten.

2018 var da også et rekordår for den europæiske tech-scene. På godt og ondt. Aldrig er der blevet investeret så mange penge i branchen, men hr. og fru. Europa får ikke tilstrækkelig del af overskuddet. Kønsfordelingen blandt de stiftere, der lukker investeringer, er ikke bare skæv. Den er ikke eksisterende. Og næsten halvdelen af alle kvinder i industrien har oplevet kønsdiskrimination.

“Diversitet er en nøgleudfordring for Europas tech økosystem”

Kulturen blandt menneskene, der bebor den europæiske tech-scene, udgør et paradoks. På den ene side mener halvdelen af mændene i branchen, at der bliver gjort plads til minoriteter og at ligestilling vægter tungt – men det gør det ikke.

93 procent af alle investeringskroner fandt vej til startups, der er stiftet af mænd. Og kvinder og minoriteter er underrepræsenterede på hvert niveau i økosystemet. Men værst af alt, så siger 46 procent – altså næsten halvdelen af alle tech-kvinder – at de har oplevet diskrimination på deres arbejdsplads.

“Diversitet er en af tech-økosystemets nøgleudfordringer her i Europa, og det er ironisk at flere virksomheder ikke adresserer den udfordring, når talentmangel samtidig er et faktum for selvsamme virksomheder. Virksomhederne kigger ikke bredt eller dybt nok efter diverse talenter. Det er en udfordring, som stiftere bør tage ejerskab over, når de skalerer,” udtaler Baroness Martha Lane fra økosystemsinitiativet, Lane Fox Doteveryone.

Investeringer: 17 nye enhjørninge – men manglende demokratisering

Tech-sektoren er et vigtigt tandhjul i Europas stagnerende vækstmotor. Fordi den vokser fem gange hurtigere end andre analoge industrier.

“I endnu et ekstraordinært år nåede investeringerne i europæisk tech et rekordniveau på 23 milliarder dollars – mod fem milliarder dollars for bare fem år siden. Europæiske foundere skabte 17 virksomheder med en værdiansættelse på mere end en milliard dollars. Og i 2018 producerede Europa tre af de ti største venture-støttede børsnoteringer,” skriver Tom Wehmeier, partner i Atomico, i rapporten.

Overskuddet fra de mange nye enhjørninge ender som oftest i få lommer. Over de sidste fem år har pensionsfonde kun investeret 1.7 milliarder dollars i europæiske VCs, mens familieejede investeringsfonde og hovedrige individer i samme periode investerede fem milliarder dollars – næsten tre gange så meget.

Cold Hawaii lokker digitale nomader til Vestkysten

0

De fænomenale bølger har længe fået surfere til at flokkes på vestkysten. I Klitmøller – hjertet i Cold Hawaii – har man skabt et miljø, der har sat tilflytningen til landsbyen i gang, og med to coworking-spaces begynder folk nu også at komme på besøg for at arbejde.

Vinden blæser altid i sådan en grad, at de få træer, der klarer sig i den salte vind, bøjer kraftigt mod øst. Vi er helt derude på vestkysten, hvor fiskeri og indre mission i årtier har haft et kraftigt tag. Men i Klitmøller er der de seneste årtier sket noget helt nyt.

Surferne kom, og fænomenet Cold Hawaii blev skabt ud fra en ide om at bruge surfing som katalysator for turisme og tilflytning. Og det har virket. Indbyggertallet er steget fra 807 til 968 siden 2010. Måske ligegyldigt i det store billede, men en enorm præstation i et kystbælte, der gennem årtier kun har set tallene gå den anden vej.

”Bolius lavede en undersøgelse, hvor de spurgte folk i København, hvor de regnede med at bo i 2030, og 20 procent regnede med at bo på landet. De fleste ser det nok ikke som et udtryk for, at de 20 procent rent faktisk flytter på landet, men det er måske et udtryk for, at folk dybest set drømmer om noget andet,” siger Rasmus Johnson.

Han er en af de helt centrale kræfter bag udviklingen af Cold Hawaii, og han har også et bud på, hvordan surfer-paradiset kan spille en rolle i drømmen om landlig idyl. De seneste par år er Klitmøller nemlig begyndt at tilbyde coworking-faciliteter, så arbejde og surftur kan kombineres. Et tiltag der taler lige ind i trenden mod et mere mobilt arbejdsliv.

High tech kræver “high touch”

To veldrevne coworkingspaces er noget af en bedrift i en by med knapt tusinde indbyggere. Det er ikke desto mindre tilfældet i Klitmøller, hvor Starfish huser syv virksomheder, og CoWork Klitmøller, der åbnede sidste år, i øjeblikket har venteliste til deres 13 faste pladser.

Samtidig har begge steder åbnet op for daglejere, og 300 gange i år er folk kommet ind fra gaden for at tilbringe en dag på CoWork Klitmøller, som Rasmus Johnsen står bag. Og han tror særligt, at det er miljøet i både byen og coworking spacet, der får folk fra storbyen til at lægge vejen forbi for at arbejde.

”Der er måske lidt et dilemma i, at når man så tager på landet og ser sig omkring, så tænker man ”hold da kæft, jeg skal tilbage til byen”. Der er ikke mange, men der er steder – og jeg vil påstå at Klitmøller er ét af dem – hvor man tænker, at man godt kunne være, om ikke andet så i en periode,” siger han.

Lejerne af stedet er en blanding af fast tilknyttede lejere, der bruger stedet i perioder, et par håndfulde der er fastansatte andetsteds men har aftale med arbejdspladsen om at fleksarbejde fra Klitmøller, så de kan være tæt på bølgerne, og folk der dropper ind, når de er på ferie i området.

Men de forskellige lejere har et ønske tilfælles: At kombinere deres højteknologiske liv med ”high touch” – som Rasmus Johnsen kalder det – i naturen ved kysten.

”Folk søger virkelig noget kontakt med alt det, der hører til at det at være menneske. Det er det, fremtidsforskeren, John Naisbitt, kalder high touch. Overfor det, findes alt den teknologi, som til tider er lige ved at blæse os bagover. Det er med at finde en form for balance mellem high tech og high touch. IT løser en masse ting, men IT tager også rigtig mange ting ud af oplevelsen ved at mødes ansigt til ansigt. Man får meget af det der ‘high touch’ hos os. Det kan være en snak om, hvad der sker i byen, og hvor de fede surfspots er. Man bliver en slags lokal. Jeg tænker, at det er en form for ”sense of belonging”, som føles ret godt,” siger han.

Digitale nomader lokkes af surf

Når man hører om digitale nomader, er det ofte noget med et billigt kontorfællesskab i Thailand. Men trenden har også fundet vej til Klitmøller. Igennem mange år er surfere, særligt fra Tyskland, taget til byen med jævne mellemrum, og nu er de begyndt at tage arbejdet med.

”To tredjedele af udlejningerne er folk, der er her for at surfe. De kan måske være afsted med påhæng på en weekendtur, hvor de så udnytter en fleksibel arbejdsplads. Men det kræver jo, at der er et miljø og en infrastruktur,” siger Rasmus Johnsen.

I sommermånederne sker det flere gange om ugen, at folk kommer ind fra gaden – blandt andet en tysk digital nomade, der rejste Europa tyndt i sin autocamper for at surfe mens han arbejdede, fortæller Rasmus Johnsen.

”Det giver også noget til os der sidder her fast, når der kommer nogen ind fra gaden. Det sker, at man finder nye samarbejder på kryds og tværs, med de folk, der kommer her,” siger han.

Coworking-spacet bliver da også mere og mere forbundet med iværksættere og virksomheder fra andre dele af landet, der kan se ideen i at tage langt ud vest på. Det har fået en tidligere besøgende til at sætte et koncept i søen, hvor firmaer kan komme på besøg i tre dage og f.eks. få udviklet deres nye hjemmeside ved hjælp af hyperlokale udviklere, grafikere og fotografer.

”Folk begynder at rejse til os, bo på gæstehuset og få lokale kræfter til at løse opgaver. Og det er jo helt efter bogen. Sådan en udviklingsproces kan tage lang tid, når du sidder i hverdagstrummerum, men hvis du tager herud, får du virkelig lavet noget i de tre dage, og kan kombinere det med oplevelser – surf, mountainbike og Vesterhavet,” siger Rasmus Johnsen.

Digitalt pusterør og håndholdt sår-symaskine vinder velfærdskonkurrence

0
Vindere og dommere CareWare-Next 2018. Fra venstre: Simon Skafdrup (3PART), Mads Esmann (The Stitcher), Ivan Kjær Lauridsen (Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg), Christine Daugaard (The Stitcher), Kim Kjølhede (CapNova), Lizanne Svane (TubusOne), Bo Sejer Frandsen (if forum), Anders Lyck Fogh-Schultz (Danish.Care), Michael Pedersen (RUN), Henrik Toftgaard (RUN).

Et avanceret pusterør, der hjælper mennesker mennesker med nedsat bevægelsesfunktion i hænder med at betjene smartphones og en håndholdt symaskine, der kan sy sår sammen 10 gange hurtigere, tog priserne ved denne udgave af Careware-next, hvor der også blev plads til en ekstra særpris. 

Der er et betragteligt behov for dygtige velfærdsiværksættere. Det er netop målet med CareWare-Next konkurrencen at sætte fokus på fremtidens velfærdsteknologier- og iværksættere. Det gør arrangørerne for syvende år i træk, og de har netop offentliggjort vinderne af Iværksætterprisen, Ideprisen og så fik et social-pædagogisk værktøj en særpris.

Der er generel enighed i dommerpanelet om, at niveauet har taget et hop opad i år, og variationen i velfærdsteknologier var desuden stor. Det er bydende nødvendigt med nye løsninger, så kommunerne og regionerne kan leve op til de forpligtelser, de har overfor borgerne, mener Ivan Kjær Lauridsen, chef for velfærdsteknologi i Aarhus Kommune.

Læs mere: Tidligere deltagere har fået 80 millioner kroner: Nu offentliggøres dette års finalister i velfærdskonkurrence

Digitalt pusterør vinder Iværksætterprisen

CareWare Iværksætterprisen går til TubusOne, som er et hjælpemiddel til mennesker med nedsat eller ingen bevægelsesfunktion i arme og hænder. TubusOne gør disse borgere i stand til selv at betjene smartphones og tablets. Løsningen er et avanceret pusterør med touch-funktion, se hvordan her.

“Jeg er begejstret for at TubusOne med CareWare-Next Iværksætterprisen har fået endnu et skub ud i verden, hvor vi kan gøre en stor forskel for vores brugere ved at øge deres selvhjulpenhed og livskvalitet. At vinde et mentorteam i et år gør en stor forskel i forhold til virksomheden TubusOne og jeg ser meget frem til den personlige sparring, som jeg kan hente hos det stærke mentorteam,” siger Lizanne Svane stifter af TubusOne.

Håndholdt sår-symaskine vinder Ideprisen

CareWare Idéprisen går til The Stitcher, som er en håndholdt og mekanisk symaskine, der kan effektivisere den nuværende måde at lukke sår på. The Stitcher er til brug for sundhedspersonale og på det veterinære område og muliggør, at mange sår kan syes sammen 10 gange hurtigere end med den metode, der i dag bruges på sygehuse og dyreklinikker. Symaskinen gør det muligt for sundhedspersonale at sy sår, selv om der ikke er en læge til stede.

“Der utroligt at vinde – også på grund af det mentorship vi får med så erfarne kræfter som Klaus Veng fra Emento og Simon Skafdrup fra 3PART. Det kommer til at få os til at stå meget stærkere. Vi tager imod anerkendelsen med kyshånd og  er især glade for at dommerpanelet ser potentialerne i at The Stitcher kan lanceres globalt og dermed kan komme til at hjælpe mange mennesker,” siger Christine A. Daugaard medstifter af The Stitcher.

Alle vinderne opfylder vigtige behov for velfærd 2.0

“The Stitcher er en løsning, der gør noget, vi kender i forvejen, men bare automatisk. Løsningen effektiviserer opgaveområdet dramatisk og mindsker risikoen for stikskader for de sundhedsfaglige medarbejdere, der forestår sårlukning. Samtidig reducerer produktet risikoen for bakterier. Dommerpanelet spår, at The Stitcher kan revolutionere sundhedsområdet indenfor sit felt. TubusOne er designmæssigt utrolig flot og velfungerende. Den vil gøre en stor forskel og levere øget livskvalitet og selvhjulpenhed for sin målgruppe,” siger Ivan Kjær Lauridsen.

Dommerne uddelte også en CareWare Særpris; den gik til RUN, et socialpædagogisk værktøj, der kan bane vej for bedre trivsel og udvikling hos anbragte børn og unge. Løsningen er til brug for barnet/den unge selv og til sagsbehandlere og pædagoger omkring det anbragte barn.

“RUN kan give anbragte børn en bedre hverdag, fordi erfaringer kan deles med pædagoger og sagsbehandlere i barnets og den unges nære omgivelser. RUN gør det muligt hele tiden at følge et anbringelsesforløb, hurtigt sætte ind med justeringer, hvis der er behov for det og i sidste ende måske korte anbringelsesforløbet ned i tid. Det bliver spændende at følge virksomheden,” siger Anders Lyck Fogh-Schultz.

Vinderne får mentorforløb og kontorpladser

De tre vindere kan se frem til et års mentorforløb med to af konkurrencens dommere. Dommerpanelet rummer en pallette af kompetencer: erhvervsfolk, folk fra den offentlige sundhedssektor og folk for ventureverdenen. Alle med indgående kendskab til sundheds- og velfærdssektoren.

Derudover får de kontorpladser i INCUBA StartupLab i tre måneder. Der bor knap 200 virksomheder i INCUBA’s tre huse i Aarhus på hhv. Navitas, Katrinebjerg og i Skejby. De tre locations fungerer i tæt netværk med hinanden, Aarhus Universitet og en bred vifte af netværks-, kapital- og rådgivningsaktører.

Aarhus Kommune håber på sigt at kunne indgå i udviklings- og testsamarbejde med vinderne.

Trods høj jobsikkerhed: Lærere og socialrådgivere skal også være iværksættere

0

7.000 studerende skal undervises i iværksætteri og 350 af dem skal starte egen virksomhed. Det er målet for en storstilet satsning, der i sidste ende skal gøre iværksætteri til en indgroet del af kulturen på VIA University College.

Til sommer er Christoffer Beck færdig med at uddanne sig til socialrådgiver, men det er ikke længere sikkert, at han kommer til at sidde hos kommunen og hjælpe arbejdsløse og socialt udsatte, når han får uddannelsespapirerne stukket i hånden.

Han fik nemlig en ide, da han var i praktik på en arbejdsformidling. En ide der har fået lov at spire under uddannelsens iværksættertilbud ”SKUB”, og som nu er ved at udvikle sig til en virksomhed.

”Der bliver snakket meget om offentlig innovation, men det er ikke noget uddannelsen generelt bruger meget kraft på. Derfor har iværksættermodulet været vigtigt for mig – det sætter gang i min kreative hjerne,” siger Christoffer Beck.

Christoffer Beck, socialrådgiverstuderende på VIA University College.
Christoffer Beck, socialrådgiverstuderende på VIA University College.

Han har ikke tidligere været iværksætter, men i dag bruger han sin tid ved siden af studiet på at arbejde med sin ide i Studentervæksthuset sammen med en række andre iværksætterspirer fra VIA University College.

Iværksætteri er nemlige blevet en satsning for uddannelsesinstitutionen. Dels gennem obligatoriske innovationsmoduler på de forskellige uddannelser, dels gennem SKUB-forløbet til særligt ambitiøse studerende med en iværksætter i maven. For selvom der for mange af de studerende er høj jobsikkerhed efter uddannelsen, er der brug for de entreprenante kompetencer.

”Det handler ikke kun om at starte virksomheder op, men mere om mindsettet og de kompetencer innovation og iværksætteri giver. Fremtidens arbejdsmarked skriger på de kompetencer – også fra de studerende,” siger Erik Løvgren Brejner, projektleder for iværksætterindsatsen på VIA.

Iværksætteri i bredden

Hvis man læser til lærer hos VIA i Aarhus, har man en masse fag om didaktik og professionslære, men med iværksætterindsatsen bliver man nu også introduceret til nogle af de processer og det mindset, der ligger bag iværksætteri.

Erik Løvgren Brejner, VIA University College
Erik Løvgren Brejner, VIA University College

”Vores strategi er, at alle studerende møder iværksætteri igennem deres uddannelser, så lige nu arbejder vi med, hvordan man får iværksætteri ind som en del af uddannelserne. Samtidig har vi Studentervæksthusene, som tager imod talenter indenfor iværksætteri og innovation. Der er nemlig brug for innovation – både i organisationer og dem der starter deres egen virksomhed,” forklarer Erik Løvgren Brejner.

Man arbejder på VIA University College med et begreb, der hedder “Ideernes Kirkegård”. Mange af de studerende har allerede fag, hvor de udvikler produkter eller services, men de ser typisk kun resultatet som en skoleopgave. De gode ideer skal i stedet indfanges og plejes, så de kan komme ud og gøre en forskel i virkeligheden i stedet for at ende på Ideernes Kirkegård.

Derfor skal alle fag møde iværksætteri i undervisningen i 2020. Det er både et sats på bredden og på talenter, for det giver muligheden for at opdage talenterne på de enkelte uddannelser. På den måde kan lærere, socialrådgivere eller beklædningshåndværkere udvikle deres ideer på studiet og få dem valideret gennem SKUB-forløbet, som et skub mod studentervæksthusene.

Målet er at 7000 studerende skal igennem en workshop om iværksætteri, der ligger udenfor undervisning, hvoraf 2500 skal videre til Studentervæksthusene og 350 i sidste ende skal oprette et CVR-nummer.

Fanger talentet gennem skub

Ideen der kom til Christoffer Beck i sommer, er så småt ved at tage form som en app, der skal hjælpe borgere med at finde rundt i den kommunale regeljungle. Selvom han kender jobformidlingens lingo, er han nemlig ikke i tvivl om, at det kan være overvældende som borger at møde jobformidlingen. Og det vil han løse med en app, som brugerne kan sidde med derhjemme i ro og mag og få hjælp fra en frivillig organisation, der gennem appen vejleder til at forstå de kommunale ord og regler.

”Jeg regner med at arbejde videre med ideen mod min bachelor nu, så den det næste år kan udvikles samtidig med at jeg følger med i skolen. Hvis ikke det var for SKUB-forløbet, så var ideen væsentlig længere tilbage, for det er en kæmpe hjælp at få andre mennesker ind over, som kan vurdere, om det er det rigtige, man arbejder med,” siger Christoffer Beck.

Han drømmer ikke om at blive millionær på ideen, men om at gøre samfundet bedre, mens han kan arbejde med en blanding af praksis, studie og muligheden for at bruge den uddannelse som multimediedesigner, han i forvejen har, til at skabe noget.

Og takket være tilbuddet fra Studentervæksthuset kan han forsætte med at få den vejledning, han har brug for, teste at der er et behov ude i virkeligheden – og helt lavpraktisk få en kontorplads til rådighed, mens han studerer.

Christoffer Bechs idé er stadig under udvikling, men takket være iværksætterindsatsen, kan han nu dyrke det samtidig med, han færdiggør studiet.
Christoffer Bechs idé er stadig under udvikling, men takket være iværksætterindsatsen, kan han nu dyrke det samtidig med, han færdiggør studiet.

På vej mod en iværksætterkultur

Faktisk har VIA’s indsats med iværksætteri sikret dem titlen som Danmarks Mest Entreprenante Uddannelsesinstitution – en pris der uddeles af Fonden for Entreprenørskab – i både 2014 og 2018. Alligevel er Erik Løvgren Brejner meget opmærksom på, at der stadig ligger en masse arbejde forude, hvis iværksætteriet skal blive en indgroet del af kulturen på VIA.

”Jeg besøgte Stanford for et par år siden, og der taler man ikke om entreprenørskab og iværksætteri – det er noget der bare er i murene. Der er vi ikke endnu, men vi er ved at bore nogle huller i murene – vi er ved at få det talt ind, så det er noget, alle kan se sig selv i,” siger Erik Løvgren Brejner.

Netop derfor arbejder man på VIA med den brede definition af iværksætteri, så det ikke bare handler om at starte virksomheder, men om at opnå nogle kompetencer, som alle kan få glæde af.

”De studerende skal være klar over, at de starter på en entreprenant uddannelse. Det er jo et langt, sejt træk, der ikke kommer natten over. Det kræver, at vi har nogle kulturbærere, som hjælper de studerende med at blive opmærksomme på entreprenørskab,” siger han.

Over de seneste 8 år har 10.000 studerende været igennem arrangementer om iværksætteri på VIA, 3000 har været med til 20 timers forløb i iværksætteri, og mere end 300 virksomheder er blevet startet.

Fem danskere blandt Europas “100 Digital Champions”

0
Ida Tin fortæller om Clue til åbningen af Internet Week Denmark.
Ida Tin fortæller om Clue til åbningen af Internet Week Denmark. Foto: Moment Studie og Internet Week Denmark

Financial Times har netop offentliggjort sin liste over Europas 100 digitale champions, som indenfor fem kategorier skubber Europas vækst fremad.

Den internationale erhvervsavis Financial Times har netop offentliggjort sin liste med de 100 kvinder, mænd og projekter, der gennem digital transformation er med til at skubbe Europas vækst fremad.

De 100 helte er fordelt på kategorierne Leading individuals, Corporate digital transformations, New technologies and business models, Technology training og Using technology for social challenges, og med på listen er fem danskere i fire forskellige kategorier.

Som én af de tre fremhævede i kategorien “Leading Individuals” er danske Ida Tin, der i 2013 stiftede fertilitets-tracking appen Clue, og siden har rejst 220 millioner til startuppet med base i Berlin. Og hun sigter efter, at Clue skal blive den foretrukne kvinde-health app i verden, skriver Financial Times.

Læs også: Danske Ida Tin har rejst 220 millioner til sit tyske startup

“Jeg tror, at vi i fremtiden vil have female technology der hjælper med at aflæse præcis hvad der sker inde i vores kroppe. Vi kan eje det og have mere kontrol til at leve vores liv på den bedste måde. Alle kvinder over kloden kloden der har en telefon kan få glæde af vores teknologi, der hjælper der med at forstå female health,” siger hun til Financial Times.

Virksomheder og projekter i yderligere tre kategorier

Mens Ide Tin er blandt de fremhævede i den individuelle kategori, pryder danske Janus Friis toppen af “New technologies and business models” med det estiske startup Starship Technologies, der laver selvkørende pakkeroboter, som han er medstifter af.

Længere nede på de forskellige lister findes yderligere tre danske repræsentanter.

I “Corporate digital transformations” er det over 100 år gamle medicinalvirksomhed Leo Pharma, der fremhæves for at have bygget et innovations lab for at skabe ehealth-apps.

Tradeshift, der tidligere på året blev danmarks første fintech-unicorn, har med sin web-baserede platform til valuechain og invoicing der blandt andet er bygget på blockchain fået en plads i kategorien “New technologies and business models.” payments to suppliers.

Den sidste danske kandidat på listen er Startupbootcamp, der blev stiftet i København men har hovedkvarter i London i dag. Startupbootcamp er med i “Technology training”-kategorien, fordi virksomheden har accelereret mere end 600 startups over hele kloden.

London mere end fintech: Fire nye vertikaler vinder frem

0
Canute

London og den finansielle sektor har løbet parløb i flere hundrede år. Fintech er da også en stormagt byen i dag, men andre vertikaler og en snart sagt uendelig strøm af talenter inde- og udefra er også svar på, hvorfor London stadig er Europas ubedstridte startup hovedstad.

Tech-virksomheder i London og resten af Storbritannien har landet mere end 5£ milliarder i VC funding siden midten af 2016. Det er mere end Frankrig, Tyskland og Sverige – til sammen. Men fintech tegner sig kun for cirka en tredjedel af den sum. 

Resten af de mange pund går til en ny række af fremadstormende vertikaler. NHS, Storbritanniens sundhedsvæsen, har mere end 1.4 millioner ansatte og er dermed verdens femtestørste arbejdsgiver. Det kan derfor ikke undre at healthtech sammen med proptech, AI og Saas er de hurtigst voksende vertikaler.

Nye vertikaler vinder frem

I slutningen af 1700-tallet blev Barclays og Bank of England stiftet i London. De første to banker, der fungerede som de finansielle institutioner vi kender i dag. I dag er megabyen for finansielle services, hvad Silicon Valley er for innovation.

I dag tænker de fleste nok fintech, når tankerne ledes hen på Londons tech scene. Men sundhedsinnovation er en storbyens hurtigst voksende vertikaler, der er med til at drive økosystemets motor.

Ted Edwards arbejder til daglig med at tiltrække startups og corporates til den store by i hans job som Business Development partner ved London and Partners, og han tror på at størrelsen på økosystemet er en vigtig faktor. 

“En af tingene, der gør London særligt, er størrelsen på de traditionelle sektorer som finansverden, sundhedsvæsnet og så videre. På den ene side giver det nogle meget dybe vertikaler, men størrelsen skaber også en masse hybrider mellem sektorerne. Den diversitet er en vigtig komponent i startupøkosystemets succes,” konstaterer Ted Edwards.

Sundhedsvæsnets størrelse rummer også muligheder for danske startups. Det næste Canute-program, der løber af stablen d. 26-28 november, fokuserer derfor på at få nordiske healthtech startups til den britiske hovedstad.

Læs mere her: Danske scale-ups får permanent landingsbane i London

Diversitet styrker økosystemet

En udfordring, der går igen på tværs af alle økosystemer er at slukke tørsten for talent effektivt. Det er ikke anderledes i London, hvor der i skrivende stund er mere end 1,600 startups, der søger medarbejdere på Angellist i London. Men udbuddet følger med efterspørgslen mener Ted Edwards.

“I London er der mere end 47 universiteter, der producerer veluddannede kandidater konstant, men der er skarp konkurrence om dem fra både corporates og startups,” siger Ted Edwards.

Men det er ikke kun på kvantitet, at byens universiteter imponerer. Seks af dem er en del af verdens top 100 og det gør London – og Storbritannien – til en del af top fem af de lande, der har den største koncentration af topuniversiteter sammenlignet med indbyggertal ifølge World Economic Forum.

Immigranter og expats bidrager til den konstante strøm af talent, og det britiske økosystem er langt mere diverst end det amerikanske. Mere end en tredjedel af startup medarbejdere er ikke-etniske briter og 59 procent snakker et andet sprog end engelsk. 

Dagens techbrief: Britisk data-vagthund gør af Google, Zendesk lancerer ny platform, USAs enhjørninge er måske ikke så magisk og algoritmer sætter aftryk på boligmarkedets prisniveau

0

Fake News, sad og [hyuge] – vi får mange gode ord og udtryk fra Amerika, og i dagens techbrief lærer vi jer et nyt: Fake unicorns. Derudover tager vi trykket på en potentiel dataskandale, fortæller historien om Zendesks nye platform, og algoritmer forudsiger ikke kun danske boligpriser, de påvirker dem også.

Britisk data-vagthund gøer af Google

Den britiske virksomhed, Deepmind, overdrager en app, der har haft adgang til det britiske sundhedsvæsens data, til Google. Den britiske datastyrelse, ICO, begynder en undersøgelse af overdragelsen. Det skriver Forbes.

I en tid hvor datasikkerhed og privatlivets ukrænkelighed indtager en fundamental del af tech agendaen, kan det forekomme tankeløst – eller nonchalant – at Google absorberer en virksomhed, der har haft adgang til mange briters sundhedsdata.

Deepmind, en britisk, kunstig intelligens virksomhed, bekræftede i tirsdags at deres Deepmind Health enhed bliver en del af Google Health. Overdragelsen sker for at gøre Streams Appen til “En AI-dreven assistent for sygeplejerske og doktorer verden over,” skriver Deepmind ifølge Forbes.

På trods af de noble ambitioner skaber overdragelsen panderynker hos ICO, den britiske datasikkerhedsstyrelse. Bekymringen er at Google får direkte adgang til personfølsom data fra det britiske sundhedsvæsen, NHS, da Deepmind brugte den data til at udvikle Streams Appen.

“Vi holder løbende øje med situationen,” udtaler en repræsentant fra ICO ifølge Forbes. “(To undersøgelser af sagen) … fremhæver vigtigheden af klar og effektiv ledelse, når NHS giver tredjeparter mulighed for at tilbyde digitale services.”

Dominic King, leder af Deepmind Health, sagde på Twitter: “Jeg vil være helt klar i mælet omkring det. Dataen er ikke Deepminds eller Googles – det tilhører vores partnere, uagtet om det er NHS eller internationale partnere. Vi behandler det data i overensstemmelse med deres instruktioner – intet andet.”

Zendesk lancerer ny platform og høster frugterne efter opkøb

Zendesk lancerer Zendesk Sunshine – en åben og fleksibel CRM-platform, der er bygget i den offentlige sky hos Amazon Web Services (AWS). Zendesk Sunshine giver virksomheder mulighed for at forbinde og forstå alle deres kundedata, uanset hvor de befinder sig, og platformen giver udviklere mulighed for at bygge og udrulle kundeapps og services hurtigere.

“Det er tid til at frigøre sig fra de CRM-platforme, der tror, de er universets centrum og låser dig til et forældet syn på verden,” siger Mikkel Svane, Zendesk grundlægger og CEO.

Derfor lanceres Zendesk Sunshine for at kaste lys på de mange forskellige dimensioner af kunder og deres data.

I forbindelse med lanceringen af Zendesk Sunshine har Zendesk også annonceret et samarbejde med AWS, der skal understøtte infrastrukturen af den nye CRM-platform. Partnerskabet betyder, at sikkerheden, skalerbarheden og pålideligheden i AWS er bygget ind i kernen af Zendesk Sunshine. Det gør platformen mere moderne, fleksibel og åben end traditionelle platforme. Virksomheder høster dermed fordelene af skyen, så de hurtigt og nemt kan flytte data mellem Sunshine og deres egne systemer og applikationer.

Zendesk lancerer også Zendesk Sell – et softwareværktøj til automatisering af salgsstyring, som hjælper salgsfolk med at øge produktiviteten og giver dem et bedre overblik over deres pipeline på en brugervenlig måde. Zendesk Sell udspringer af Zendesks opkøb af Future Simple Inc. – virksomheden bag Base – i september 2018.

Falske enhjørninge galoperer henover den amerikanske venture kapital-industri

USA er hjemsted for en imponerende flok af startup enhjørninge. Men de mange værdiansættelser på den gode side af en milliard dollars er måske lige optimistiske nok ifølge to amerikanske professorer.

Will Cornall og Ilya A. Strebulaev fastslår i deres udgivelse: ““Squaring Venture Capital Valuations With Reality,” at enhjørninge, der har fået venture kapital funding, i gennemsnit er værdiansat 48 procent for højt. Det skriver det Intelliencer.

Venture kapital er en barsk industri. Kun de øverste fem procent af venture kapital-fonde laver en profit, der retfærdiggør investeringsformens indbyggede risiko. De to forskere mener at de høje værdiansættelser er en funktion af venture kapital-systemets design.

“Overvurderingen af værdiansættelserne sker fordi en værdiansættelse, efter en ny investeringsrunde, antager at alle virksomhedens aktier har samme værdi som de aktier, der netop er blevet udstedt.”

Men man kan ikke sammenligne aktier fra Pre-seed-runder og en A-, B-, eller C-runde en til en. De medfølgende rettigheder til aktier fra forskellige runder varierer voldsomt, når det kommer til medbestemmelse, konvertering og beskyttelse mod potentielle økonomiske ulemper.

Algoritmer frustrerer boligkøbere

Internettets prisportaler rammer ofte langt forbi målet, når prisen på en bolig skal fastsættes. En prisdifference på 1 mio. kroner er slet ikke ualmindeligt og det har faktisk betydning for prisdannelsen i markedet.

Danske BOLIGadvokater ser med skepsis på tendensen til denne online-prisfastsættelse og vilde fejlskud i både opadgående og nedadgående retning. Det skaber frustrerede købere og sælgere.

Algoritmer giver et mudret billede af prisforhold på boliger. Prisen er fastsat ud fra gennemsnitsberegninger i området, men tager ikke højde en unik placering, hvilket betyder, at sælger pludselig skal forklare, hvorfor ejendommen er meget dyrere end angivet på prisportalen.

Et konkret eksempel er et sommerhus med 180 grader uhindret havudsigt og direkte adgang til stranden. Her angiver prisportalernes gennemsnitsberegninger en pris, som ligger under 1 mio. kroner, mens den konkrete vurdering ligger en del over 2 mio. Kroner.

“Prisen på en bolig er altid er til forhandling, men vi er ikke begejstrede for prisportalernes indblanding, fordi de forvirrer både køber og sælger. Vi ved, at en prisvurdering, som tager udgangspunkt i den konkrete ejendom, giver både køber og sælger det bedste grundlag for en fair bolighandel”, siger Advokat og formand for Danske BOLIGadvokater Jan Schøtt-Petersen.