TechNews

Dansk startup udfordrer konservativ skiudlejning i Alperne

0

Skituren startede med en af de udfordring, som de fleste skiløbere kender, da Jesper Weltström sidste vinter havde familien med til Zell am See i Østrig. Selvom skiudstyret var bestilt og betalt på forhånd, endte han nemlig med at bruge to timer i kø i skibutikken, før familien havde ski på fødderne.

48-årige Jesper Welström er en garvet iværksætter, der ud over Skiir.com også driver SaaS-virksomheden Klubmodul for klubber og idrætsforeninger, som beskæftiger 20 mand og har næsten 1 million danske brugere.

”Jeg brugte tiden, mens jeg stod og ventede i kø, på at spekulere på, hvordan man kunne gøre det her bedre. Jeg spurgte også andre i køen – både danskere, tyskere og hollændere – om ikke det ville være fedt, hvis det udstyr, de allerede havde bestilt online, blev leveret til hotellet istedet. Og det var de enige med mig i,” fortæller Jesper Weltström.

Den hurtige, lille markedsanalyse tog han med hjem til sit iværksætterfællesskab i Kolding. Her fandt han makkeren Kasper Schäfer Mogensen til projektet, som blev døbt Skiirr.com, og gjorde en MVP af portalen for online skiudlejning klar til skisæsonen.

”Ganske kort fortalt er Skiirr en genvej til pisten. Vi har vores eget lager af ski i Østrig, som kunderne bestiller online, og så leverer vi dem til hotellet eller lejligheden inden gæsterne ankommer til destinationen. Og når skiferien er færdig, stiller gæsterne bare udstyret samme sted på hotellet, som de hentede det,” forklarer Jesper Weltström.

Når kunderne bestiller ski fra Skiirr.com, bliver de klargjort og afleveret ved hotel eller lejligheden inden gæsterne ankommer. Startuppet har et lager med 500 par ski fra den franske skigigant Rossignol, som de har indgået et partnerskab med.

Konservativt marked ikke klar til platform

På et nedlagt autoværksted i byen Altenmarkt udenfor det populære skiområde Wagrain i Østrig har Skiirr lager til sine 500 par ski og 650 par støvler. Herfra sørger fem mand og to kassevogne for at vedligeholde skiene og køre udstyret ud til gæster i omkring 30 nærliggende skiområder.

Fem skibumser har fået opgaven med at vedligholde og aflevere de ski, som bestilles gennem Skiirr.com.

Ideen var egentlig i første omgang at lave servicen som en platform, hvor startuppet kunne formidle kontakten mellem kunder og lokale skibutikker i forskellige områder. Men den ide blev skudt til hjørne.

”Vi kunne bare se, at det ville blive svært. For det første er skibutikker lidt for konservative, fordi de faktisk har en rigtig god forretning allerede – fede katte jager ikke, er det ikke sådan man siger? For det andet risikerer skibutikkerne at blive tømt i højsæsonen, og så ville vores kunder komme til at stå bagerst i køen,” forklarer Jesper Weltström.

Derfor valgte startuppet selv at levere udstyr og arbejdskraft til det østrigske marked. Og Jesper Weltström var spændt på, om den direkte konkurrence med de lokale skibutikker ville skabe problemer her i første sæson. I mange skiområder er det nemlig nogle få familier, der ejer de fleste hoteller, barer og skibutikker. Hotellerne kunne derfor have et incitament til at modarbejde hans online skitilbud, men indtil videre er Skiirr blevet taget godt imod af både kunder og skiområderne.

”Det vi laver er interessant, fordi skiudlejning altid har fungeret på samme måde – lige siden jeg startede på ski. Men i dag forventer kunderne højere service. Og heldigvis synes hotellerne også, at vi har en fed service til deres gæster,” siger Jesper Weltström.

Første sæson er læringsår

Skiirr har hovedsageligt fokuseret på danske skiturister første år og brugt sæsonen på at lære markedet og kunderne at kende. Hele eksistensberettigelsen hviler nemlig på god service.

”Når man er ude i at ville ændre en adfærd for at bane vejen for en ny service, så skal man jo virkelig være omhyggelig med at skabe tryghed. Kunderne er i forvejen ukendte med det koncept vi kører frem, og der har det været lidt nemmere at vække tillid ved at kommunikere på dansk,” siger Jesper Weltström.

Inden årets største, danske skiuge i næste uge har Skiirr i omegnen af 400 udlejninger til danske skigæster i alperne. Efter første læringsår regner de med at brede sig ud på flere sprogområder og få fat i en større bid af de 50 millioner skigæster, som årligt besøger alperne – hvoraf 70 procent skal leje ski.

Forbered dig på fremtiden og stå bedre hos investorerne

0

Skrevet af Torben Waage, Partner i Kromann Reumert

Startups er blevet mere professionelle. De har oftest gode intentioner og en klar plan for, hvordan deres produkter skal udvikles og afsættes. På trods af det mangler de den nødvendige rådgivning og sparring, der kan få dem ud over rampen.

Hos Kromann Reumert rådgiver vi dagligt startups og vi ser ofte, at den enkelte startup prioriterer den kommercielle del af virksomheden, men har glemt at tage højde for de juridiske problemstillinger, der kan ligge bag, og som på længere sigt kan have afgørende betydning.

Sørg for tilstrækkelig beskyttelse i kontrakter

Mens mange founders starter som venner, er der altid en risiko for, at uoverensstemmelser om eksempelvis virksomhedens strategi og fremtid kan opstå. Derfor er det særligt vigtigt at have styr på virksomhedens ejeraftaler og adressere de forskellige problemer, der kan opstå, og løsningerne på disse.

I startup-fasen har alle fokus på at få det hele i gang og man tænker ikke særlig meget på, hvornår og hvordan det ender. Så snart problemerne eller successen kommer, ændrer billedet sig ofte. Vi har flere af disse sager, og det er langt mindre besværligt at få styr på fra starten end at skulle rette op på efterfølgende.

Derudover er det vigtigt at have styr på, om dine partnerskabs-, leverandør- og kundeaftaler giver dig tilstrækkelig beskyttelse, klare kontraktmæssige rettigheder og tager stilling til eksempelvis eksklusivitet, konkurrenceklausuler og exitaftaler.

Det kan være nødvendigt at begrænse mulighederne for at indgå aftaler med andre – ellers kan partnerskabet måske ikke blive til noget – men da det kan være meget hæmmende for en ny ejer, bør sådanne bestemmelser begrænses mest muligt, eksempelvis ved at være tidsbegrænsede.

Få styr på dine rettigheder og patenter

Har din virksomhed udviklet en ny opfindelse, bør I overveje at søge patent på produktet. Det kan være en bekostelig affære, men kan også beskytte dig mod kopiering og sikre, at I er de eneste, der anvender opfindelsen og drager fordel af omkostningerne ved at have udviklet produktet. Det er mindre bekosteligt og tidskrævende at have klaret disse anliggender tidligt i stedet for at fikse dem, når problemet opstår.

I forbindelse med softwareudvikling kan klare aftaler om rettigheder være afgørende, og det er en problemstilling, jeg ofte støder på i forbindelse med rådgivning.

Dansk lov indeholder en undtagelse, som gør, at ophavsret til software skabt af en medarbejder automatisk er knyttet til arbejdsgiveren. Dette gælder dog kun, hvis der findes et egentligt ansættelsesforhold – ophavsretten vil være knyttet til skaberen, hvis du har betalt en konsulent/freelancer for at udvikle softwaren. Det betyder, at virksomheden kan mangle helt central IP, hvilket kan have en væsentlig negativ påvirkning af selskabets værdi.

Tænk persondata med fra start

Persondata er enhver form for information, der relaterer sig til en identificerbar person og kan være alt fra et navn til sundhedsinformation og sågar din kundes skostørrelse. Enhver opbevaring og behandling af sådanne informationer er underlagt visse restriktioner og/eller krav. Det er ofte mere håndterbart og billigere at inkorporere beskyttelsen af persondata i dit forretningskoncept, software og/eller platform fra begyndelsen end at blive compliant senere hen.

Persondata er blevet et fokusområde i forbindelse med due diligence ved investeringer i eller køb af virksomheder. Brug af data er ofte afgørende for nye teknologivirksomheder. Hvis forretningsideen og eksekveringen heraf ikke er i overensstemmelse med datalovgivningen, kan det forhindre en deal.

Hav styr på dokumenterne og stå bedre hos investorerne

Forbered dig på fremtiden ved at gemme registreringer, firmadokumenter mv. på en systematisk måde. Sørg for, at alt omkring udvikling og diverse licenser er dokumenteret. Har du styr på dine dokumenter, står du bedre i forhold til fremtidige salg og investeringer.

Har din startup potentiale, og tager I også højde for de juridiske faldgruber, kan I også have en reel forhåbning om en fremtidig investering. Det er vigtigt, at du forstår din investors intentioner og sikrer dig, at I har de samme mål for virksomheden og til dels hvordan I skal nå dem.

Der er ikke en endelig konklusion på, hvordan man får succes som startup, men man kan i hvert fald give sin virksomhed de bedste forudsætninger. Først og fremmest kræver succes naturligvis en god ide og den helt rette sammensætning af teamet. Men det er også vigtigt at have tænkt over de juridiske aspekter. Hav styr på dine rettigheder, og din virksomheds aftaler og dokumenthåndtering. Så vil du stå langt bedre i forhold til en eventuel investering.

Der er heldigvis kommet større fokus på den ikke-kommercielle del af forretningen inden for de sidste par år. Nogle af de steder, hvor de mange nystartede virksomheder kan afprøve deres koncepter og søge rådgivning, er ved startup-events hvor store virksomheder ofte står til rådighed og tilbyder sparring for de mange spirende startups. Så sørg for at opsøg dem, når du har muligheden.

Otte fintech-startups udvalgt til Nordens nye accelerator

0

Et felt af 135 fintech-startups fra hele verden. Alle ønskede de en plads i Nordens første fintech-accelerator, designet specifik til at tiltrække udenlandsk talent til det nordiske fintech-økosystem. Kun otte blev udvalgt.

Virksomhederne skal nu arbejde sammen med partnerne i acceleratoren – Nykredit, Danske Bank, Copenhagen Fintech og Accelerace – gennem et skræddersyet seks måneders forløb, hvor de med mentorer og corporate samarbejdspartnere skal skabe nye løsninger til gavn for både banker, kunder og samfund.

Acceleratoren er finansieret af Industirens Fond og er et delprojekt under alliance-samarbejdet ’Globale FinTech Alliancer for Vækst’. Kick-off for første batch sker 5. februar på Copenhagen Fintech Lab.

De otte fintech-startups er:

Realisti.Co
Realisti.Co er et italiensk startup, som har udviklet en virtual reality service eksklusivt til ejendomsmæglere. Med Realisti.Co kan mæglerne autonomt lave virtuelle ture i hvilken som helst type ejendom. Turene kan uploades på hjemmesider, hvor mæglerne kan redigere i dem og dele dem og på den måde optimere salg og kundetilgang og reducere spildtid.

Realisti.Co er udvalgt til acceleratoren på grund af deres usædvanlige og innovative kombination af software og hardware til skabelse af kundeoplevelser.

SkenarioLabs
SkenarioLabs har udviklet en AI-forstærket webservice, som digitaliserer ejendomsporteføljer og giver ejerne detaljerede og pålidelige prognoser for værdi, rentabilitet, energiforbrug og CO2-udslip. Det gør det nemmere for ejendomsejerne at forstå værdien og potentialet i en investering.

Skenario.Labs har base i Finland og er blevet udvalgt til acceleratoren på grund af deres stærke kobling af analytisk teknologi med et brugervenligt interface til en industri, som ellers ikke er teknologibåret.

Bizbot
Bizbots systemplatform forenkler, automatiserer og centraliserer alle administrative processer i en forretning. Platformen eliminerer behov for papir og samler informationer ét sted, så medarbejderne kan fokusere på at levere den bedste service og ikke på at indhente data. Bizbot har base i Norge.

Bizbot er blevet udvalgt til acceleratoren på grund af deres innovative ideer om effektivisering af administrativt arbejde ved outsourcing til virtuelle teammedlemmer (robotter).

Likvido
Likvido er et dansk inkasso-startup, som har sat fakturering, registrering og bogføring på digital formel, så fakturaopfølgning foregår 100 procent automatisk.

Likvido er udvalgt til acceleratoren på grund af deres muligheder for at revolutionere gældsinddrivning i SME-segmentet.

Noviscient
Noviscient er teknologidrevet investeringsforvaltning med fokus på performance. Startuppet samler små hedgefunds og stratificerer dem sådan, at der kan skabes større afkast med mindre risiko.

Noviscient er blevet udvalgt til acceleratoren på grund af ny og spændende teknologi og forretningsmodel og et særdeles stærkt team. Noviscient er baseret i Singapore, men har en ambition om at anvende platform og teknologi i Danmark og resten af Norden.

Blockimmo
Blockimmo er en schweizisk platform for ejendomshandel baseret på blockchain. Virksomheden gør det muligt at gå med i fælles ejendomsinvesteringer gennem crowd sales for derved at gøre det mere attraktivt og mindre risikofyldt at investere i ejendomme.

Blockimmo er blevet udvalgt til acceleratoren på grund af deres innovative løsning – verdens første – ’tokenization’ af fast ejendom, som også er regulatorisk godkendt i Schweiz. Løsningen demokratiserer adgangen til at investere i fast ejendom.

Manigo
Manigo vil samle alle financiellefinansielle apps i en multivaluta løsning, en international penge- og socialbetalingsplatform med tilhørende Mastercard. Løsningen hjælper brugerne til at spare penge og undgå skjulte gebyrer ved at hjælpe med at bruge den rette valuta, hvorendhvor end du befinder dig. Alle transaktioner bliver monitoreret og analyseret, så brugerne får bedre overblik over deres forbrug med Manigos budget manager-funktion.

Manigo har base i London og er blevet udvalgt til acceleratoren på grund af deres produkters gode match til de services, som udbydes i den danske banksektor i dag.

Authenteq
Authenteq er en automatisk identitetsverifikations- og privatlivsplatform, der gør det muligt for brugerne af appen at verificere deres identitet og oprette egne digitale ID’er, som bliver opbevaret krypteret på blockchain. Authenteq er islandsk og har kontorer i Reykjavik, Berlin, London og Palo Alto.

Authenteq er blevet udvalgt til acceleratoren på grund af deres meget erfarne team af eksperter og en spændende løsning, som potentielt møder behovet hos de etablerede finansielle institutioner.

Ekstremt startup: ”Hvis ikke vi bliver en unicorn, har vi fejlet”

0
Seaborg Troels Schønfeldt CEO

Det begyndte egentlig som et frivilligt projekt, hvor et par håndfulde kemikere og fysikere brugte fritiden på at løse klimaudfordringen. De ville udvikle en ny og mere sikker type atomreaktor baseret på flydende salt. En omdiskuteret men CO2-venlig teknologi, der kunne bygges ind i en container, masseproduceres og sendes ud i hele verden.

”Vi var en frivillig organisation, fordi vi godt kan lide det, vi laver. Men vi kan ikke leve af at være frivillige. Hvis vi skal bygge en reaktor, så skal vi hente store beløb hjem, og ingen ligger inde med 100 millioner dollars, som de investere i en sjov ide eller en ideologisk drøm,” siger Troels Schönfeldt, der har været med til at forme Seaborg Technologies, siden det var en frivillig organisation.

I 2014 blev Seaborg Technologies anerkendt i en britisk undersøgelse af ingeniørvirksomheden Energy Process Developments. Ifølge undersøgelsen, der var udarbejdet på vegne af den britiske stat, var projektet tidens bedste bud på en ny atom-teknologi. Det var i december 2014 og det gjorde projektet til en rigtig virksomhed.

Siden er teamet vokset til 14 betalte deltids- og fuldtidsansatte, som primært lever af penge fra virksomhedens investorer og midler fra blandt andet Innovationsfonden og EU. Men de første skridt mod en mere kommerciel retning er taget.

Seaborg Technologies har i dag kontor i SingularityU Nordics campus i København.
Teamet hos Seaborg Technologies består af højtspecialiserede atomfysikere, saltkemikere og reaktoringeniører fra hele verden. ”Det har været et hyr at lære HR som fysiker, og integrationslovgivningen giver kronisk hovedpine. Men stjernespillerne står i kø for at være med på projektet, så vi har fået os et uovertruffentm internationalt hold,” mener Troels Schönfeldt.

”Vi havde en meget akademisk tilgang i starten. Vi er stadig fysikere, der sidder og regner, men nu ved vi meget mere om, hvad markedet vil have, licenseringsprocesser og så videre. Selvom vi har bevaret visionen, er vi en anden type virksomhed med et meget mere kommercielt fokus, og for første gang kører vi laboratorieforsøg,” siger Troels Schønfeldt, der blev CEO i Seaborg Technologies efter han afleverede sin Ph.D. afhandling på Risø i 2015.

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev om tech og startups

 

Ekstremt lang vej til markedet

Startups har som regel det til fælles, at de drømmer om vækst og har en god ide, som skal gøre livet bedre for os alle sammen. Men virksomhederne kommer i mange former og størrelser.

Nogle udvikler en app, som hjælper os med et specifikt problem. Andre finder på et nyt koncept, der binder forskellige teknologier sammen, som får etablerede industrier til at ryste i bukserne. Og så er der virksomheder som Seaborg Technologies, der vil bygge en atomreaktor og ændre energisektoren. Et hardware-projekt af største kaliber, som både kræver massiv, langsigtet funding og intens licensering, som gør det svært at udvikle MVP-løsninger undervejs.

“de mange store software-succeser har været med til at gøre investor-penge mere kortsigtede. Forskningsfonde tænker også mere kortsigtet og mere på software.”

“Software-startups som Facebook, Twitter og Snapchat, der har haft enormt social impact, får hurtigt succes. Derfor er software en god investering. Det er attraktivt for investorer, og de mange store software-succeser har været med til at gøre investor-penge mere kortsigtede. Forskningsfonde tænker også mere kortsigtet og mere på software. Selv i de EU-programmer, vi har fundet, som kigger på moonshots, skal man være på markedet indenfor 5 år. Problemet er, at at vi som samfund glemmer at investere i udviklingen af nyt hardware – software løser jo for eksempel ikke klimaproblemerne,” siger Troels Schönfeldt.

"<yoastmark

Seaborg Technologies har været i gang siden 2014, har lønnet folk og fået investeret i de seneste par år, men er først lige gået fra det tunge regnearbejde til de første laboratorieforsøg. Forventningen er at have den første kommercielle reaktor i gang i midten af 2020’erne, og først for alvor at bygge anlæg rundt omkring i verden i 2030.

”Hvis man virkelig vil ændre verden, så tager det både tid og ressourcer. Vestas er et fantastisk eksempel, men man skal huske, at de har fået tunge investeringer i 30 år. Det er en stor succes i dag – men kun fordi vi har lavet langsigtede investeringer i 70’erne, 80’erne og 90’erne. Mange VC-fonde synes vores løsning er interessant, men de har ikke en pulje penge der passer til os, fordi tidshorisonten er for lang eller risikoprofilen ikke passer. Heldigvis er der filantroper, som er modige nok til at investerer,” siger Troels Schönfeldt.

Appelsinen skal gøres til en plantage

De fleste vil formentlig kalde det et kamikaze-projekt, at sætte sig for at udvikle en atomreaktor baseret på flydende salt. Ikke alene skal Seaborg Technologies tiltrække enorme fundingrunder og mangeårigt udviklingsarbejde ind i ligningen. De har også valgt at gøre det fra et land, hvor der traditionelt har været stærkt modstand mod alt der rimer på ‘atomkraft’.

”Jeg har nok altid været lidt af en rebel. Jeg gav lidt op på det i start 20’erne, fordi jeg ikke troede, man kunne ændre verden. Men så faldt den her appelsin ned i min turban. Så kan man selvfølgelig spise appelsinen, men jeg tænkte, at jeg kunne lav en frugtplantage ud af den,” forklarer Troels Schönfeldt.

”Vi lever på en planet, hvor vi statistisk signifikant ved, at der er menneskeskabte klimaforandringer. Vi burde være lidt mere taknemmelige for den, og vi kunne godt passe lidt bedre på den. Politikerne lader som om, problemet er løst, og den traditionelle atomkraft-industri agerer, som den skal. De skal tjene penge på det, de har gjort hidtil. Der skal ske noget radikalt nu, og det her er en mulighed for at bidrage til det. Og når man får sådan en mulighed, så er man nødt til at gøre det,” mener han.

“Det er et high risk projekt, men jeg har ikke personligt en backup plan. For mig er der ikke noget på den anden side af det her – ikke engang, hvis vi får succes.”

Med en PhD. i Nuklear og Neutron Fysik havde Troels Schönfeldt forudsætningerne for at gøre det. Og efter at have fået ”kaldet”, ser han ingen vej tilbage.

”Det er et high risk projekt, men jeg har ikke personligt en backup plan. For mig er der ikke noget på den anden side af det her – ikke engang, hvis vi får succes,” siger han.

I position til moonshot – men oppe imod Bill Gates

Med den projekt-kaliber Seaborg Technologies har sat sig selv i verden for at udføre, kommer de ikke i mål alene på at være dygtige. Der skal også en solid portion held og timing til.

Noget tyder dog på, at tiden er med virksomheden. I Kina, Indien, Canada, USA og Rusland har man investeret milliarder i at udvikle den nye reaktortype baseret på flydende salt. Her satser man på, at gennembrudet vil kommet i 2020’erne.

Samtidig er der på verdensplan skudt et par hundrede startups op, der satser på atomreaktorer, hvoraf 40-50 har fået funding – blandt andet amerikanske TerraPower, der er støttet af Bill Gates, og som angiveligt har rejst op imod en kvart milliard dollars.

En del af kernekomponenter til Seaborg fremtidige projekt: Grafit, uran og thorium.
En del af kernekomponenter til Seaborg fremtidige projekt: Grafit, uran og thorium.

”Kineserne har investeret milliarder af dollars i det her, og satser på at have første testreaktor klar i 2020. Og man kan sige mange ting om Kineserne, men de er ikke dumme. Så jeg har på fornemmelsen, at det ikke er et spørgsmål om det kan lade sig gøre, eller om det kommer til at ske. Spørgsmålet er, om vi kommer til at være med, eller det bare sker ude i verden,” siger Troels Schönfeldt.

I Europa er Seaborg Technologies et af få startups indenfor atomkraft, der har modtaget investering. For at gøde jorden yderligere, holder virksomheden sig aktiv i det globale atomkraft-community ved at lave konsulentarbejde – også uden at få betaling for opgaverne. Teamet bag den danske startup er nemlig hamrende dygtige indenfor deres felt. Selv mener Troels Schönfeldt at det er nødvendigt for klimaets skyld – og så positionerer det Seaborg Technologies godt i industrien.

”Under computerindustrien i 70’erne, var der 30-40 virksomheder der arbejdede på at udvikle de første ‘personal computers’. De var alle sammen moonshots, ligesom vi er i nuclear i dag. Men da den første computer kom i 1974, gik det super stærkt, og alle der havde en positionering vandt på en eller anden måde. Vi prøver at blive centrale i branchen, så vi er klar når gennembruddet kommer inden for nuclear,” siger Troels Schönfeldt.

Super høj risiko – super høj gevinst

Efter et par år i rollen som CEO er fysikeren ved at finde sig til rette som virksomhedsleder. Teamet er vokset sammen med investeringerne, og er for nyligt flyttet i nye og større lokaler hos SingularityU Nordic i København.

Læs også: Danske Seaborg Technologies henter millioner fra prominente navne

”Vi er endnu ikke blevet kaldt uambitiøse. Men vi har også en case, hvor der er rigtig mange penge på spil. Hvis vi får succes, kan Mærsk komme til at se ud som en lille virksomhed. Men selv hvis vi kommer på marked midt i 2020’erne, så tager det lidt længere at bygge sådan et imperium,” siger han.

Den lange udviklingstid og de enorme enheder, Seaborg Technologies skal bygge, betyder, at udfaldet kommer til at være enten-eller.

”Der har været et par unicorns i Danmark, og det skal vi være stolte af. Vi står med en lille startup, som er nødt til at blive en unicorn for at få succes. Mange iværksættere drømmer om at få en succes på 100 millioner kroner, og så ender med at drive det langt længere – men den vej kan vi ikke gå efter,” siger han.

Troels Schønfedt, CEO i Seaborg Technologies.
Troels Schønfedt, CEO i Seaborg Technologies.

Han er dog ikke så bekymret for, at de nok skal få udviklet en flydende salt reaktor, der virker. Teknologien har været prøvet fra 50’erne frem til 70’erne, men fik aldrig samme investeringer som de atomkraftværker, der leverer strøm i dag. Spørgsmålet er bare, om de kan udvikle en flydende salt-reaktor, der er kommercielt bæredygtig.

”Der er selvfølgelig nogle teknologiske risici, men der har vi backup planner som beviseligt virkede i 1960’erne. Men skal vi tilbage og bruge alle backup-planerne, er det ikke en lige så god ide kommercielt. Bare fordi det er svært, betyder det ikke, at det er umuligt. Man kan sagtens gøre svære ting, som ikke har noget potentiale. Men i dette tilfælde mener vi, at der er sammenhæng mellem den store risiko og den potentielle gevinst,” siger han.

”Vores indtægter ligger stadig 7-10 år fremme, men når vi sælger vores første produkt, er vi milliardærer. Og vi forventer selvfølgelig, at når vi har bygget én, så kommer alle rendende og vil have halvfjerds af hver.”

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev om tech og startups

+Impact-acceleratoren kombinerer bæredygtighed med bundlinje

0

Gode ideer – med endnu bedre intentioner – fylder Singularity University Nordics lokaler til bristepunktet i disse dage til den første version af +impact acceleratoren. 170 nordiske ansøgere, der alle adresserer et eller flere af FN’s 17 verdensmål, er nemlig blevet kogt ind til ni deltagende startups.

Indholdet i forløbet er skabt i et samarbejde mellem Danske Banks initiativ for impact-økosystemet, +impact, og den norske accelerator, Katapult. Og selvom deltagerne kun er halvvejs, så har de allerede nu opnået vigtige læringer, mener Johanna Swartling, COO i det svenske startup Checheza, der gamificerer læring i den tredje verden.

“Programmet fokuserer på forretningssiden af at være et impact-startup, og det har vi alle sammen haft brug for, og så er der en ret unik samhørighed på holdet, hvor deltagerne virkelig hjælper hinanden,” siger Johanna Swartling.

Forretningsfokus i fællesskab

Checheza var oprindeligt en NGO. Men hurtigt besluttede stifterne at omstrukturere startuppet, så det blev en ordinær virksomhed på markedsvilkår, og acceleratorforløbet har gjort Johanna Swartling langt mere opmærksom på, hvor vigtigt det er at holde kunden i fokus.

“Vi har fokuseret på at tjene penge. Det kan lyde banalt, men vi har zoomet endnu mere ind på vores kernemarked. Mere end vi har gjort før. Det har betydet, at vi har været nødt til at gentænke vores design, udvikling, prissætning, og hvordan vi får vores produkt i hænderne på kunderne,” siger Johanna Swartling.

Netop kundernes hænder er også fokus for startuppet SignLab. En app forældre og søskende til døve kan lære tegnsprog ved at bruge. Stifter Endre Olsvik Elvestad mener, at deltagelsen i +impact har givet virksomheden et vigtigt skub.

“Vi lancerede vores åbne beta, kort tid før forløbet begyndte. Under forløbet er vi blevet presset til at være endnu mere ambitiøse omkring de tal, vi skal nå, og vores ambitioner. Og vi har fordoblet vores antal brugere i løbet af de sidste fire uger – fra uge til uge,” siger Endre Olsvik Elvestad.

I løbet af de tre måneder bor de ni deltagere i gåafstand til Singularity Nordics lokaler, de spiser frokost sammen, sidder på samme kontor, tager på dagsrejser og udover at skabe et tæt sammenhold, så lærer og sparrer deltagerne af og med hinanden.

“Den samhørighed, der er i gruppen, har hjulpet med at tackle op- og nedture. Ved at arbejde ved siden af folk, der er skarpe til marketing, salg og historiefortælling, har jeg set den store værdi, der er i de evner. Det havde jeg en vis forståelse af, før jeg kom, men jeg er blevet meget klogere på, hvad det kræver at gøre godt,” siger Endre Olsvik Elvestad.

“Det er ikke konsulenter, der stifter impact-startups”

Det er et ikke et tilfælde, at forløbet fokuserer på det at drive en forretning, for profitten halter ofte efter de gode intentioner for nordiske impact-startups. I en rundspørge blandt sociale iværksættere i Norden svarede 74 procent, at de tabte penge i 2016, viser en rapport fra Danske Bank.

Forløbet er struktureret efter MIT’s 24-trinsprogram, og indholdet er skræddersyet i samarbejde mellem den norske impact-accelerator Katapult og Danske Banks +impact, der støtter op om det nordiske impact-økosystem.

“Det er sjældent tidligere management konsulenter, der stifter den her type virksomheder. Så impact-startups udfordringer – og styrker – er grundlæggende anderledes end deres rene kommercielle modstykker. Derfor har vi fokuseret på at styrke deltagernes forretningsmæssige forståelse,” siger Maria Grabowska, der er Senior Impact Business Consultant i Danske Bank og projektleder ved +impact-acceleratoren.

Maria Grabowska har en uddannelsesbaggrund inden for socialt entreprenørskab, og hun har arbejdet indenfor impact-området ved et startup i San Francisco.

Der er stor mulighed for at lave en bæredygtig forretning indenfor et eller flere af de 17 verdensmål, der tilsammen udgør forretningsmuligheder for 12 billioner kroner. Derfor er det muligt for de ni deltagere at have en hybrid-forretningsmodel, hvor både samfundet og bundlinjen er med i årsregnskabet.

“De ser, at et overskud giver dem friheden til at handle i overensstemmelse med deres værdier. Jeg tror virkelig på, at den måde, deltagerne arbejder på, er den rigtige måde at drive forretning. Hvor man fra start tænker impact ind i den daglige drift – så det ikke bare bliver CSR-initiativer,” siger Maria Grabowska.

De ni startups i acceleratoren er:

Arctos fremmer bæredygtige rejser på deres platform, hvor man kan finde, booke og hoste de bedste, bæredygtige nature oplevelser på planeten.

Checheza vil  hjælpe de mere end 300 millioner børn på verdensplan, der ikke lærer basale matematik-, læse- og skrivefærdigheder med deres læringsplatform.

Provement, udvikler en B2B-løsning for at hjælpe doktorer og patienter i kampen mod børnefedme.

Crey Science, udvikler kreative værktøjer, der demokratiserer læring ved at gøre alle i stand til at skabe indhold.

Drowzee, anvender den seneste forskning indenfor neurofeedback i deres B2C-løsning, der skal afhjælpe søvnløshed.

New Movements, laver komfortable sneakers, der er lavet med genbrugsmaterialer, mens de samtidig renser havene for plastikaffald, hver gang de sælger et par sko.

SignLab, bygger en international læringsplatform, hvor søskende og forældre til millionvis af døve børn verden over kan lære tegnsprog.

Useless, bygger en impact-investeringsplatform, der skal få mennesker til at forbruge mindre og investerer det de sparer.

Lulu Lab, udvikler spil, der fokuserer på tabuemner, så det bliver lettere at snakke om selv svære emner.

Forenklingen af erhvervsfremmesystemet er endeligt vedtaget

0

Det skal være nemmere at finde rundt i de mange offentlige tilbud for iværksættere og virksomheder, der gerne vil vokse. Det er målet men den forenkling af erhvervsfremmesystemet, der netop er blevet endeligt vedtaget på Christiansborg og som træder i kraft 1. januar 2019.

Læs også: Erhversfremmesystemet skal forenkles og forfines

”Det er på tide og godt for virksomhederne, at erhvervsfremmeindsatsen bliver forenklet og moderniseret. Med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får indsatsen et sammenhængende strategisk fokus, der kan give meget større effekt for erhvervsudviklingen – både lokalt og på tværs af landet,” siger Erhvervsminister Rasmus Jarlov i en pressemeddelelse.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov
Erhvervsminister Rasmus Jarlov

Med den nye struktur fjernes det regionale niveau i erhvervsfremmesystemet, så den i fremtiden udelukkende bliver varetaget på kommunalt niveau og på et fælles, nationalt niveau. Det betyder blandt andet, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse overtager den indsats, der før lovens vedtagelse blev varetaget af de 147 medlemmer i de seks regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd, som alle nedlægges.

Falck-mand i spidsen af nye, national bestyrelse

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får til opgave at udfærdige en sammenhængende strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats og for at sætte gang i og finansiere tiltag, der understøtter strategien.

Der er udpeget 17 medlemmer til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og Jakob Riis, adm. direktør for Falck, er udpeget som formand.

”Jeg ser meget frem til samarbejdet i den nye Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Det er et stærkt hold, der stiller op. Min ambition er, at vi sammen får lagt en klar strategi for erhvervsfremmeindsatsen, så den bedst muligt understøtter virksomhederne i omstillingen til nye teknologier og markedsvilkår, og dermed den fremtidige vækst og udvikling i Danmark,” siger Jakob Riis.

Med lovens vedtagelse etableres desuden seks tværkommunale erhvervshuse i København, Sorø, Odense, Haderslev, Aarhus og Aalborg med seks filialer i henholdsvis Rønne, Hillerød, Vordingborg, Horsens, Herning og Nykøbing Mors.

Lunkne forventninger fra erhvervslivet

En pulsmåling lavet af revisions- og konsulentgiganten PwC viser, at erhvervslivet overordnet set er enig i, at en forenkling og omstrukturering af erhvervsfremmesystemet var nødvendigt. Det svarer 85 procent af erhvervslederne, og hver anden svarer endda, at de er ‘meget enige’.

“Der er ingen tvivl om, at det var på tide med en forenkling af erhvervsfremmesystemet. Erhvervslivet har manglet et effektivt system, der først og fremmest kan sætte virksomhedernes behov i centrum,” siger Christian Klibo, partner i PwC.

Der er dog kun en lille overvægt af erhvervslederne – 57 procent- der er ‘enige’ eller ‘meget enige’ i, at det nye erhvervsfremmesystem skaber bedre vilkår for dansk erhvervsliv og iværksætteri. Og kun 44 procent af erhvervsledere tror, det nye erhvervsfremmesystem vil imødekomme deres egen virksomheds behov.

“Pulsmålingen viser, at der er blandede forventninger til det nye erhvervsfremmesystem fra erhvervslederne. Til gengæld peger de mere entydigt på, at det bliver afgørende for erhvervshusene at være nemt tilgængelige for alle virksomheder. Tilgængelighed – fysisk såvel som digitalt – bliver derfor uden tvivl et vigtigt element, hvis det nye erhvervsfremmesystem skal blive en succes,” siger Christian Klibo.

Impact Challenge: ”Man bliver iværksætter for at ændre noget”

0

”Den her brug-og-smid-væk kultur er bare ikke skide smart.”

“Word!”, lyder det fra salen.

Isabella har netop præsenteret sin foldbare kaffekop, Cup2Go, for en tætpakket sal og en jury med repræsentanter fra Carlsberg Fonden, FN og Rådet for Samfundsansvar. I løbet af sit sabbatår efter gymnasiet har hun udviklet en kop, der skal reducere det store forbrug af engangskopper, der flyder i gadebilledet og naturen i Danmark og Europa.

Hun er én af seks talenter, fra tre forskellige projekter, der vil løse fremtidens samfundsudfordringer. Udover Cup2Go pitcher også Plastas, der vil bygge et drivhus af plastikflasker, og fire elever fra syvende klasse der vil skabe selvforsynende byer i ulande ved hjælp af vandkraft. De tre projekter dyster i kategorien ”Ungt Talent” ved Impact Challenge, som også rummer mere modne projekter som de tre startup-virksomheder GoGetty, Solar Sack og KiteBorne Energy i ”Startup”-kategorien.

Projekterne og virksomhederne udfordres af Dansk Iværksætterforening, der afholder Impact Challengen som kulmination på Iværksætterugen, der fandt sted i midten november og havde fokus på FN’s 17 verdensmål.

”Vi har brugt ti år på at gøre politikerne og befolkningen overbeviste om, at vi har brug for iværksættere. Nu står vi i en situation, hvor de iværksættere, der kan skabe forandring, har motivationen til at tackle fremtidens udfordringer. Her og nu,” siger Peter Kofler, formand for Dansk Iværksætterforening.

– Man skal turde gå hen, hvor det er mørkt

Til Impact-konkurrence som blev afholdt fredag, var der også besøg af Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, som fra scenen slog et slag for, at vi både har brug for forskere, unge talenter og iværksættere, hvis vi skal løse fremtidens udfordringer.

”Når vi vil tage hånd om de her store udfordringer, så skal man også turde gå hen, hvor der er mørkt. Der kommer en tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre. Og derefter skal man have nogen til at købe det. Så det er den tekniske risiko og den kommercielle risiko,” sagde han fra scenen under sit oplæg.

Derfor opfordrede han også til at hylde finale-deltagerne, som forsøger at gøre en forskel i verden gennem iværksætteri.

”Jeg har altid skulle forklare folk, at man ikke bliver iværksætter for at tjene penge, men man bliver iværksætter for at ændre noget. Man kan kun gå igennem alle de udfordringer og nedture man møder, hvis man har et formål, med det man gør. Vi bliver inspireret af jeres energi, men i skal også turde slå jer,” sagde Tommy Ahlers.

Vinderne af Impact Challenge:

”Ungt Talent”: Vandkraft S.W.E.B.

“Startups”: GoGetty

Finalister i kategorien ”Startups”:

Solar Sack: 2.1 milliard mennesker har ikke adgang til rent vand. Ved hjælp af en pasteuriseringsteknik renses fire liter vand i en Solar Sack – en pose der kan bruges i et halvt år til 150 cyklusser og rense i omegnen af 600 liter vand.

GoGetty: Abonnementsbaseret employer branding platform, der skal tackle skævvridningen i diversitet i mange ledelseslag.

KiteBorne Energy: Skal genere billig energi ved hjælp af droneteknologi. Det er en off-grid løsning, der gør det særligt interessant i udviklingslande.

Finalister i kategorien ”Ungt Talent”:

Cup2Go: En foldbar kaffekop, der skal nedsætte forbruget af engangskopper.

Plastas: Vil bygge et drivhus af plastikflasker.

Vandkraft S.W.E.B: Fire elever fra syvende klasse, der vil skabe selvforsynende byer i ulande ved hjælp af vandkraft.

Planterne skal online: Dansk IoT-startup får ny millionindsprøjtning

0
Spiios IoT-enhed og sensor skal hjælpe gartnere med at effektivisere arbejdsgange

Spiio har udviklet en teknologi, der måler planters vækstforhold med data, så man dermed kan forudsige, hvornår planterne har brug for vand. Virksomheden blev stiftet i 2015, og kunderbasen tæller allerede nogle af verdens største virksomheder.

Med en ambition om at blive en førende spiller på et marked med milliardpotentiale, valgte Spiio i 2016 at rykke virksomheden til Silicon Valley for at satse fuldt ud på at vinde det amerikanske marked. Og det er en ambition, som Inqvation nu har investeret i millionbeløb i.

”Inqvation har investeret i Spiio, fordi vi ser et yderst dedikeret og talentfuldt team kombineret med en ny spændende teknologi, og vi tror på, at det er opskriften på en mulig succes. Teamet har været utrolig dygtige til at starte et internationalt salg op samtidig med, at de har udviklet deres forretning. Og nu er de også klar med deres nye produkt, som vi har meget høje forventninger til,” siger Claus Zibrandtsen, CEO i Inqvation.

Generation 2.0 er klar

Spiios generation 2.0 produkt er den første fuldt autonome plantesensor i verden. Sammen med specialister fra plantebranchen har Spiio brugt et år på at udvikle produktet.

”Alle planter kommer på internettet i fremtiden. Det giver både økonomisk og miljømæssig mening at optimere plantedriften med data. Vores nye multisensor måler fire parametre; jordfugtighed, gødning, lys og temperatur. Med data fra alle disse målepunkter kan vi bruge nutidens cloud og AI-teknologi til fundamentalt at ændre måden, hvorpå planter bliver vedligeholdt i dag,” siger Martin Dal, Co-founder og CEO i Spiio.

Spiio har allerede taget imod forudbestillinger af det nye produkt for knap en millioner kroner, og de første leverancer i USA er allerede afleveret.

Friske millioner skal sikre udrulning

Tidligere på året fik Spiio også investering fra byFounders, som bl.a. har medført, at Spiio har gennemført Alchemist Accelerator programmet i San Francisco, udviklet deres 2. generation produkt, opsat produktion i Kina samt indgået distributionsaftaler med nogle af USA’s største distributører i branchen.

Investeringen fra Inqvation skal nu bruges til styrke Spiios team samt til udrulning af det nye produkt, der har global rækkevidde.

Læs også: Robotiværksætter skifter Silicon Valley ud med Startup-hub i Odense 

“Med investeringen fra Inqvation kan vi sikre en sikker og stabil udrulning af produktet samt intensivere salget væsentligt. Det betyder også, at vores kunder kan se frem til nye tiltag og væsentlige forbedringer, når de bruger løsningen,” siger Martin Dal.

Hidtil har Inqvation kun investeret i dansk-baserede startups, men investeringen i Spiio støtter op om inQvations strategi om at investere i de mest ambitiøse start-ups med globale ambitioner.

Fintechs går sammen: Hjælper iværksættere med inddrivning fra dårlige betalere

0

Betalingsfacilitatoren Yourpay offentliggør i dag et samarbejde med regnskabsprogrammerne Billy og Dinero, der med det nye samarbejde får hjælp til at inddrive penge. Løsningen er et betalingslink, der kan sendes direkte med en elektronisk faktura, så den kan betales med få klik og et betalingskort.

”Innovative betalingsløsninger hos Yourpay gør det nemmere, hurtigere og mere effektivt at drive forretning. En høj grad af brugervenlighed for både virksomhed og forbruger betyder, at virksomhedernes likviditet forbedres – der bliver plads til at dedikere tid og penge til det, der betyder noget: At udvikle sin virksomhed,” siger Mathias Gajhede, der er stifter og CEO i Yourpay.

Hos Dinero skal betalingslinket gøre betalingsflowet lettere for kunden, og samtidig bogføres betalingen efterfølgende automatisk.

Tysk rykkerbot hjælper Billy-kunder

Billy har sat betalingslinket fra Yourpay i spil sammen med en tysk robot fra CollectAI, der hjælper de små virksomheder, der bruger regnskabsprogrammet, til at sende rykkere ud. Den første måned gik robotten i gang med 258 rykkerprocedurer til en værdi af 2,5 millioner kroner i fakturaer, og 85 procent af sagerne er nu enten blevet betalt eller løst på anden vis.

”Mange kan ikke fordrage at sende rykkere, fordi det føles ubehageligt og ofte kræver lidt juridisk og teknisk viden. Derfor vil de fleste hellere løse en aktuel arbejdsopgave, og udsætter problemet i lang tid,” siger Jonas Midtgaard, der er administrerende direktør i Billy.

Læs også: Lønudbetaling bliver gratis for mindre virksomheder

Det nye, intelligente system laver rykkere ud fra specialdesignede flows, som kunderne selv kan vælge. Systemet kan eksempelvis sende SMS-påmindelser og rykkere på mails, alt efter hvilket tidspunkt der fungerer bedst for typen af bruger.

”Slutkunderne glemmer ofte bare at betale, fordi de har travlt, eller ikke lige har tjekket deres mails på rette tidspunkt. Når det hele er automatiseret og nemt, så de med få klik kan betale eller gøre indsigelse, kommer der langt bedre flow i betalingsprocessen, og likviditeten forbedres for den erhvervsdrivende,” siger Jonas Midtgaard.

Samarbejder gør iværksætternes liv nemmere

Iværksætteriet er en indgroet del af DNA’et for alle fire selskaber. Derfor er det også helt naturligt, at de nye løsninger først og fremmest går ud på at gøre livet nemmere for iværksættere, så de kan fokusere på at vokse forretningen.

”Samarbejdet gør det nemmere for Dinero-brugernes kunder at betale deres regninger. Og jo nemmere det er at betale, desto hurtigere får man sandsynligvis sine penge i kassen. Likviditet er altafgørende for alle virksomheder, så jo hurtigere pengene går ind i banken, desto før kan man geninvestere pengene,” siger Martin Thorborg, direktør og medstifter af Dinero.

De nye funktioner er allerede tilgængelig i Billy, mens Dinero regner med at få den nye feature live i løbet af næste uge.

Martin Thorborg

 

København har fået et nyt HealthTech Hub

0

Erhvervsklynger, hvor virksomheder indenfor en bestemt industri sidder under samme tag, er blevet populære på startupscenen herhjemme. I løbet af få år har Kødbyen fået sit foodtech-miljø, fintech-virksomhederne har sat sig sammen hos Copenhagen Fintech Lab, og nu er turen kommet til health tech. I sidste uge rykkede de første 60 iværksættere nemlig ind Health Tech Hub Copenhagen på Langelinie.

”Konkurrencen fra udlandet er stor, så hvis Danmark vil være med til at sætte agendaen på dette område, så er det nu. Derfor er der brug for et sted, som kan styrke de gode startups og forbedre deres muligheder for global succes. Vi ønsker at påvirke sundheden for en milliard mennesker i verden. Hvis vi skal nå vores ambitiøse mål, så kræver det finansiel opbakning og samarbejde med centrale aktører. Det arbejde går vi i gang med nu,” siger Jesper Grønbæk, CEO og stifter af den ny hub.

PFA støtter op om hubben

Udover et fokus på det globale sundhedsmarked skal den fysiske hub skabe synlighed. Både overfor investorer herhjemme og i udlandet, men også en bred vifte af partnere, der kan understøtte iværksætternes vækst. De tæller patientforeninger, hospitaler, forskningsinstitutioner, medicinalindustrien og pensions- og forsikringsselskaber.

Læs også: Digitalt pusterør og håndholdt sår-symaskine vinder velfærdskonkurrence

Den første corporate, der har forbindelse til hubben, er pensionsgiganten PFA, der har indledt et samarbejde med startuppet SundDigital.

“Vi ser et stort potentiale i at arbejde sammen med fagligt stærke og dygtige iværksættere. Her passer samarbejdet med Imran Rashid og SundDigital helt perfekt i forhold til vores ønsker om at levere sundhedsfaglige løsninger med substans til vores kunder. Samarbejdet har allerede givet resultater i form af konkrete løsninger, som kan bidrage til sundere digitale vaner og dermed lavere risiko for stress blandt vores kunder. Det viser potentialet i den type samarbejder,” siger Rikke Bay Haaber, chef for Strategisk Sundhed i PFA.

Langelinie skal understøtte samarbejder

Den ny hub er placeret hos arbejdsfællesskabet Rainmaking at Pier47 på Langelinie. Med naboer som Danfoss og Alm. Brands digitale afdelinger, forventer man at det kan understøtte corporate-startup samarbejder.

”Det bliver spændende at se, hvordan vi kan forbinde hubben til industrier, der traditionelt har ligget langt fra sundhedssektoren. Forsikring, pension, fødevarer og livsstil er de mest oplagte områder. Samtidig er den moderne forbruger så bevidst om helbred og livskvalitet, at sundhedsagendaen er svær ikke at forholde sig til som virksomhed,” siger Michael Bak, Managing Director hos Rainmaking at Pier47.