TechNews

Apple topchef vil bekæmpe fake news

0

Falske nyheder fylder for meget på nettet og er et stort problem i store dele af verden, siger Tim Cook, Apple CEO. Han vil have tech-industrien til at tage handling.

*Denne artikel er første gang udgivet på Trendsonline.dk den 13 februar 2017*

Alternative fakta, det postfaktuelle samfund og falske nyheder. Dét vil Apples CEO, Tim Cook, tage kampen op mod med en stor informationskampagne, da falske nyheder ”er dræbende for forstanden”, fortæller topchefen i et eksklusivt interview med The Daily Telegraph.

De falske nyheder er nemlig ifølge Tim Cook et stort problem i store dele af verden, hvor det er nødvendigt at autoriteter og techvirksomheder tager handling.

Han forslag til handling er en omfattende kampagne, som dem der tidligere har været med til at ændre folks holdning til miljø, der skal forklare folk om den fare, der er ved fabrikerede nyheder.

Klik vinder over sandhed

Debatten om falske nyheder tog især fart gennem valgkampagnen i USA, hvor historier som ”Paven støtter Donald Trump” og lignende fik kæmpe opmærksomhed på sociale medier uden at have hold i virkeligheden.

Især Facebook fik en del røg for at være med til at sprede de alternative historier, og i december annoncerede det sociale medie så, at de startede et nyt projekt, Facebook Journalism Project, som skal bekæmpe spredningen af misinformation ved at arbejde tættere sammen med medierne.

Ifølge Tim Cook er vi lige nu inde i en periode, hvor det er dem, der søger at få flest klik, der vinder over dem, der søger at fortælle sandheden – og det er dræbende for folkets forstand, siger topchefen.

Techvirksomhederne skal ind i kampen

Han kalder til handling blandt techvirksomhederne, der tidligere er blevet kritiseret for ikke at gøre nok.

“Alle vi teknologivirksomheder må skabe nogle værktøjer, som kan hjælp med at mindske omfanget af falske nyheder,” siger han til Teh Daily Telegraph og fortsætter:

“Vi må forsøge at betvinge dette uden at træde på ytringsfriheden og pressen, men vi skal også hjælpe læserne. Alt for mange blandt os brokker os bare og ved ikke, hvad vi skal gøre.”

Han uddyber, at han ikke tror på, at det virkelig er de falske nyheder, folk vil have. At det blot er en parentes i historien.

Internationalt køsystem modtager millioninvestering og kigger mod nye markeder

0

Det markedsledende køsystem Queue-it har modtaget 2.6 millioner kroner i investering fra Innobooster. Investeringen skal bruges til at forbedre funktionaliteten og videreudvikle systemet, så virksomheden kan indtage nye markeder.

*Denne artikel er første gang udgivet på Trendsonline.dk den 19 januar 2017*

Mange af os har nok oplevet det. Billetterne koncerten, festivalen, musicalen eller forestillingen blev revet væk. Men i et stigende antal tilfælde er det robotter, eller andre organiserede forsøg på snyd, der køber mange af de eftertragtede billetter og ikke andre entusiastiske fans.

Da der kun er et begrænset udbud af billetter, men en langt højere efterspørgsel, kan billetterne nemlig efterfølgende videresælges til en langt højere pris. Det bliver til en lukrativ forretning for internetsvindlere, der tjener penge på bekostning af fans verden over.

Millioner kastes efter tilpasning nye markeder

Netop billetsnyd er et fokusområde hos danske Queue-it. Virksomheden har netop modtaget en investering på lidt over 2.6 millioner kroner fra Innobooster. Pengene er øremærket videreudvikling og forbedring af virksomhedens køsystem, så Queue-it kan ekspandere til markeder som Rusland og Kina, hvor det tekniske landskab ser en del anderledes ud for virksomheder som Queue-it.

”Som det er i dag, er markeder som Rusland og Kina utilgængelige for os, fordi den politiske situation omkring internettet bare er anderledes i de lande. I bund og grund er det en masse internetkomponenter, som vi og andre virksomheder benytter, der ikke fungerer på samme måde i lande som Kina,” siger Camilla Ley Valentin, der sammen med Niels Henrik Sodemann og Martin Pronk står bag Queue-it.

Derfor bliver Queue-it nødt til at starte forfra med udviklingen af en del elementer i systemet. På den måde vil virksomheden sikre, at brugere i Rusland og Kina kan få samme brugeroplevelse som i andre markeder.

Stor satsning

Ved siden af investeringen har Queue-it selv afsat otte millioner kroner til projektet. Det er altså en stor satsning for virksomheden, der på nuværende tidspunkt beskæftiger 60 ansatte.

Queue-it er allerede global markedsleder og betjener gennem sine kunder over 1,5 milliarder brugere verden over. Den position ønsker virksomheden at styrke, hvorfor entre på store markeder som Rusland og Kina har stor interesse.

”Selvom vi har modtaget en investering, lægger vi stadig det meste selv. Derfor vurderer vi selvfølgelig, at der er et rigtig stort potentiale i at tilvejebringe den nødvendige teknologi, som projektet går ud på,” siger Camilla Ley Valentin.

Projektet forventes at køre frem til sommer, hvor alt vil være klart og gennemtestet.

Kubo Robot: Vi skal sælge 250.000 robotter i 2017

0

Kubo Robot har haft medvind i 2016 med Web Summit, en finaleplads ved Last Gadget Standig, en investering og de 140 første robotter solgt. Målet er nu en crowdfundingkampagne, en ny lancering og 250.000 solgte robotter.

*Denne artikel er første gang udgivet på Trendsonline.dk den 2 januar 2017*

140 af de små, fynske programmeringsrobotter blev solgt i 2016. Det var i det hele taget et fedt år for Kubo Robot, der nåede flere milepæle. Når CEO og medstifter Tommy Otzen ser tilbage er det svært kun at vælge et lyspunkt.

Læs også: Kubo Robot skal dyste i Las Vegas

“Vi fik igangsat et samarbejde med KMD, der valgte at investere i os. Det gav nogle helt nye muligheder for os og gjorde, at vi kunne ansætte to og hyre en studentermedhjælper. Det var en milepæl for os, fordi det var første gang, nogen gjorde mere end at sige, at det var en god idé. De investerede penge i os,” siger Tommy Otzen og fortsætter med det samme:

“Vi kom også med i Iværksætterpilotordningen gennem Innovationsfonden, og vi fik solgt de første 140 robotter. Faktisk havde vi kun regnet med at sælge 40. Og selvfølgelig var det også stort at vinde finalen ved Web Summit. Skulle jeg kun vælge én milepæl..?”

Rejser til Las Vegas til verdens største messe for forbrugerelektronik

2016 var klart et spændende år for Kubo Robots, der også lige inden årets slutningen nåede at sikre sig en finaleplads i Last Gadget Standing ved CES 2017 i Las Vegas, verdens største forbrugerelektronikmesse.

Her rejser de til den 3. januar for at dyste mod ni andre startups, der har udviklet en form for hardware til at gøre hverdagen nemmere, mere sikker eller sjovere. Med Last Gadget Standing sætter Kubo Robot også for alvor gang i deres markedsføring af læringsrobotten, der skal hjælpe børn med at lære at kode.

https://www.youtube.com/watch?v=WhJoY_u7W3M

Kubo Robot lancerer crowdfunding-kampagne i 2017

Så snart Kubo Robot vender hjem fra Nevada, starter de så på deres crowdfunding-kampagne, der skal hjælpe dem med at opnå 30.000 dollars svarende til 210.000 til produktionen af robotterne.

Dernæst går det slag i slag.

Når kampagnen slutter den 20. februar, skal der styr på produktion og distribution af robotterne, så de kan leveres kort tid efter kampagnen. I februar er der også en kæmpe læringsteknologifestival i London, BETT, som teamet rejser over til, og så er Kubo Robot forhåbentlig ved at være stærk nok til at finde nye partnerskaber, fortæller Tommy Otzen.

“Kampagnen skal ikke kun sikre kapital, men også PR og styrke til at tale med investorer i hele verden, skoler og forældre, som vil være med til at bringe Kubo ud til en masse børn. I 2017 skal vi finde de rette partnere. Vi har en masse idéer og vi ved, hvilken retning vi skal i. Vi mangler bare dataen til at basere vores strategier på,” siger han.

De partnere skal også være med til at nå Kubo Robots ambitiøse salgsmål om at sælge 250.000 robotter i løbet af 2017. Her er fokus i høj grad på at finde nogle kæmpe salgspartnere og komme ud over stepperne på den anden side af sommerferien.

En Kubo cliffhanger

Tommy Otzen løfter også sløret for en helt ny del af forretningen. I løbet af 2017 vil Kubo Robot nemlig også indeholde et sprogelement.

“Vi er i gang med en udvikling, hvor vi inddrager en tablet, når man arbejder med sprog. Det skal hjælpe med at udbygge børnenes ordforråd og give lærere og forældre indsigt via data. Vi ser det som relolutionerende og glæder os til at fortælle mere, når vi får frem omkring marts,” siger Tommy Otzen.

Dermed er første halvdel af 2017 allerede godt på vej til at være gået, og efterhånden er det ved at være en kende presset at være fire mand og en studentermedhjælper om virksomheden. Derfor håber medstifteren, at de i løbet af året også kan udvide mandskabet.

Spar Nord skyder penge i abonnements-app med internationalt potentiale

0

I tråd med Spar Nords nye strategi investerer banken i abonnementsservicen Subhub, som banken ser stort potentiale i. Subhub er Spar Nords første investering inden for fintech.

*Denne artikel er første gang udgivet på Trendsonline.dk den 29 november 2016*

I starten af november lancerede Spar Nord sin nye strategi, hvori banken lægger vægt på digital omstilling. I forbindelse med den nye strategi har Spar Nord nu valgt at investere et mindre millionbeløb i abonnementsservicen Subhub. Banken ser stort potentiale i Subhub, da flere og flere forbrugsvarer og services i disse år overgår til abonnementsordninger.

Spar Nord håber, at Subhub vil have samme potentiale som Mobilepay, fordi den både løser et reelt problem og samtidig er nem at komme i gang med. Det skriver Børsen.

Det globale udbud i kraftig stigning

Markedet er også i vækst. Det globale udbud af abonnementer er sammen med efterspørgslen kraftigt stigende. Ifølge Børsen er det gennemsnitlige antal abonnementer pr. amerikansk forbruger mangedoblet i løbet af de seneste år.

Og som så ofte før peger pilen i samme retning i Danmark.

“De fleste har allerede abonnementer på tv-, streaming- og lydtjenester, men også abonnementer på eksempelvis madvarer fra Aarstiderne, træning i Fitness World, mobilabonnement, internetabonnement m.v. er efterhånden meget udbredte, og det hele er på kun få år blevet en meget vigtig del af den enkelte danskers hverdag,” siger Thomas K. Laursen, medstifter af Subhub til Børsen.

Hurtig udbredelse: Sigter globalt fra start

Subhub vil udligne forholdet mellem virksomhederne, der sælger abonnementer, og forbrugerne. Startuppet ønsker at blive forbrugernes foretrukne værktøj til styring af abonnementer. Her gøres det blandt andet nemt at tilmelde, afmelde og bruge abonnementer. På den måde mindskes de problemer, der er forbundet med løbende at tegne nye abonnementer og samtidig have et reelt overblik over, hvad man egentlig betaler for.

Der er allerede kørt pilotprojekter på Subhub, der ligesom Mobilepay er gratis. Det ventes at appen lanceres efter nytår.

Subhub starter lanceringen gennem Spar Nords kundenet. Herefter regner man hurtigt med at hoppe på de store bankers databaser for at sætte fart i udbredelsen. Herefter sigter Subhub efter global udbredelse.

Dansk iværksætter ser milliardpotentiale i printere

0
PrinterGuys

Enkle og gennemsigtige lejeaftaler uden binding har vist sig som en efterspurgt vare i kopibranchen, og her går PrinterGuys benhårdt efter at blive europæisk markedsleder – og tjene milliarder. 

Det var lidt et tilfælde, at 45-årige Carsten Andersen blev printeriværksætter. Da han var 19 år gammel, startede han eget it-firma, hvor han hjalp medstuderende med at bygge computere fra bunden. Hans evner for at reparere computere og printere har i dag udmøntet sig i hans onlinebaserede virksomhed, PrinterGuys, som vil vende kopibranchen på hovedet.

For virksomheder kan anskaffelse af kopimaskiner nemlig hurtigt blive en dyr fornøjelse. Uigennemsigtige leasingaftaler gør det svært at danne sig et overblik over udgifterne, og mange aftaler reguleres årligt, hvilket resulterer i pludselige prisstigninger.

“Der har ikke været gennemskuelighed i branchen i 30 år, og det er mere reglen end undtagelsen, at kunderne bliver taget ved næsen. Det gør vi op med, for det er på tide, at der kommer troværdighed og gennemsigtighed i branchen,” siger Carsten Andersen, administrerende direktør i PrinterGuys, i en pressemeddelelse.

Ambitioner langt ud over landets grænser

PrinterGuys er en digitalt baseret virksomhed. Derfor er alle informationer og priser aldrig mere end et par klik væk. Den digitale base betyder samtidig, at PrinterGuys også overvåger tonerniveau og andre driftsmæssige udfordringer digitalt. Det sikrer ifølge virksomheden, at kunderne kan få service og løst deres problem, inden de overhovedet når at opdage, det er nødvendigt.

Og ambitionerne er bestemt ikke at kimse af. PrinterGuys er nemlig ved at ekspandere ud over landets grænser. Her vil virksomheden forsøge at kapre sin andel, af det samlede verdensmarked for kopimaskiner, som ifølge PrinterGuys er på omtrent 400 milliarder kroner årligt.

“Om fem til syv år har vi kunder i otte lande i Europe, og vi omsætter for en milliard kroner. Den omsætning kan nås ved, at vi i gennemsnit har 10.000 kopimaskiner ude hos kunderne i hvert land,” siger Carsten Andersen.

Det europæiske eventyr er allerede begyndt. Printerguys har således netop lanceret på det svenske marked, som er det uden for Danmark.

Friheden tilbage til kunderne

PrinterGuys tilbyder leje af kopimaskiner på fair vilkår. Det betyder, at der ikke er nogen bindningsperiode eller uforudsete udgifter som restgæld, indexregulering, administrations- eller miljøgebyrer. Kunderne kan opsige deres aftale fra den ene dag til den anden, og der er intet krav om minimumsforbrug af antal print. På den måde vil PrinterGuys give sine kunder den frihed, man bør forvente.

“Kunderne betaler en fast månedlig pris for kopimaskinen uden årlig prisstigning og får en landsdækkende serviceaftale på kopimaskinen, toner og kundeservice med i lejeprisen. Hos os koster leje af kopimaskine og serviceaftale det samme, som kunderne normalt giver for serviceaftalen alene, når de leaser deres maskine,” siger Carsten Andersen.

Og konceptet lader til at blive vel modtaget. En af PrinterGuys kunder er startup-virksomheden Washa, der afhenter og leverer vaske- og rensetøj til døren.

“Det tiltalte os rigtig meget, at der ikke er nogen bindningsperiode. Der er ingen hovedpine, for vi bliver kun faktureret for det, vi har brugt. Samtidig skulle vi ikke holde lange møder med en kopimaskinesælger eller sætte os ind i uoverskuelige leasingkontrakter. Det er tid, vi i stedet kan bruge på at koncentrere os om forretningen,” siger Karim Ben M’Barek, administrerende direktør i Washa, i pressemeddelelsen.

Har du startuppet, der skal vinde Danish Tech Challenge 2017?

0
Danish Tech Challenge, Scion DTU

Hardware-startups kan nu søge om at blive en af de 20 udvalgte virksomheder, der skal være med i Danmarks største accelerator-program. Derudover viser en ny undersøgelse, at det er gået de tidligere deltagere storartet, siden de var igennem Danish Tech Challenge.

Der er åbnet for sluserne, og du kan nu ansøge om at være med i Scion DTUs årlige iværksætter tech-kappestrid, hvor hardware-startups kan deltage i en intensiv konkurrence om at vinde 500.000 kroner og få udviklet deres virksomhed.

Stort set alle hardware-startups kan ansøge om at være med i årets konkurrence, som forskerparken Scion DTU, der faciliterer Danish Tech Challenge 2017, lægger lokaler til.

I løbet af fire hektiske måneder skal de 20 virksomheder, der bliver udvalgt, have sin daglige gang i lokalerne i Lyngby. Her vil de få adgang til prototypeværksteder, og flere gange om ugen er der sparring med DTUs rådgivere og mentorer – og mulighed for at få et stort netværk inden for tech-startupverdenen over frokosten i kantinen.

Hver uge er der nye oplæg og opgaver

Virksomhederne, der bliver udvalgt til at være med i Danish Tech Challenge, får hver uge nye oplæg om emner, lige fra forretningsudvikling til hvordan man skaffer investorer.

Efter oplæggene er der så individuelle samtaler med investorer og mentorer, hvor virksomhederne får at vide, hvad de skal arbejde videre på – og det er sådan, man bliver vurderet for hver uge, der går.

Det booster at være med i konkurrencen

Scion DTU har udarbejdet en undersøgelse af, hvordan det er gået de virksomheder, der tidligere har deltaget i Danish Tech Challenge. Ifølge rapporten peger flere tal på, at det har boostet virksomhederne betragteligt at deltage.

Af de virksomheder, der deltog i 2014 er deres antal af fuldtidsansatte vokset med 49 procent frem til 2015 og med 30 procent frem til 2016. Der er altså næsten tale om en fordobling af antallet af ansatte.

Fra syv til 13 millioner på to år

På bundlinien er der også gode tal at hente. Virksomhederne, der deltog i Danish Tech Challenge i 2014, oplevede, at deres omsætning voksede fra 7,4 millioner til 13,8 millioner på bare ét år – og i 2016 nåede de op på hele 38,2 millioner kroner.

Blandt finalisterne i Danish Tech Challenge 2016 var Fluidan, der siden hen har landet en investering på 7 millioner kroner, men som måtte se sig slået i finalen af Medtech-startuppet Medtrace.

Hvis du og dit startup vil deltage i dette års Danish Tech Challenge, kan du ansøge her. Du har indtil den 15. maj klokken 12.00 til at ansøge, og de 20 valgte virksomheder bliver offentliggjort senest den 9. juni.

Du kan læse mere om Fluidan her.

Danske Banks startup-portal knytter nu hele Norden sammen

0
The Hub, Maria 01, Danske Bank
Foto fra Maria 01 co-working space i Helsinki

Danske Banks startup-portal, The Hub, findes i Danmark, Norge og Sverige. Fredag sluttes den nordiske cirkel med en finsk udvidelse. 

For virkelig at batte i det globale perspektiv, skal Norden samles som én region. Det er tanken bag Danske Banks udvidelse af The Hub, som fra fredag ikke kun findes i Danmark, Norge og Sverige, men som også rulles ud i Finland.

Udvidelsen skal gøre The Hub til en discovery-platform for hele Norden, der samler landenes økosystemer og guider til startup-jobs, investeringsmuligheder, VC’s og angels, om man søger i Danmark, Norge, Sverige eller Finland.

“Vi har haft en god dialog med startupsene, der fortæller, at tre af deres største udfordringer er at finde kvalificeret arbejdskraft, et overblik over risikovillig kapital og adgang til best practice tools fra ansættelseskontrakter til bestyrelser. Det er dét, vi hjælper med på platformen,” fortæller Klavs Hjort, Head of Business Innovation hos Danske Bank.

Norden skal have en samlet profilering

Og sådan et nordisk samarbejde kan også være med til direkte at styrke de danske startups. For Klavs Hjorth er der to perspektiver i det:

“Hvis startups leder efter arbejdskraft eller risikovillig kapital, kan vi hjælpe dem med adgang på både nationalt og nordisk niveau. Derudover er det en fordel, at man som region kan profilere sig samlet over for udenlandske investorer. Vi er stærkere som et samlet Norden, end hvis vi kun arbejder nation for nation,” siger Klavs Hjort.

Til at hjælpe med forankringen i Finland har Danske Bank samarbejdet med det finske startup community, Maria 01. Her fortæller CEO Voitto Kangas, at han aldrig har haft så bredt et overblik over, hvad der findes af jobmuligheder i startups som med The Hub:

Vi mærker en stigende interesse, som The Hub kan være med til at understøtte ved at give et overblik over de bedste nordiske startups. Særligt blandt business angels ser vi en interesse for at lave investeringsrunder, hvor angels på tværs af nationaliteter går sammen i blandt andet Nordic BAN-netværket,” siger han.

Platformen skal styrke bankens relationer

Over det seneste år er The Hub vokset til at have 20.000 besøgende om ugen. The Hub er udviklet i samarbejde med Rainmaking, og Danske Bank håber med platformen at være med til at nedbryde barriererne mellem corporates og startups og blive en platform for netværksskabelse på tværs af grænserne.

“Vi forsøger at være en medspiller i økosystemet og samarbejder med en lang række etablerede communities. Vi glæder os over, at nogle af de startups, som vi ser på platformen, vil blive til regionens store virksomheder, og at vi kan hjælpe dem undervejs. Vi tror på, at hvis vi hjælper dem tidligt, og når behovet er der, bliver relationerne også blive stærkere fremadrettet,” siger Klavs Hjort.

Edtech-startup: “Danmark har et uforløst potentiale her”

1
Edtech

Systemet skulle egentlig kun være til ham selv. Men Peergrade udviklede sig til en forretning, da efterspørgslen i den danske uddannelsessektor var stor. Ligesom potentialet, hvis Danmark formår at forløse det, mener stifter David Kofoed Wind.

*Denne artikel er første gang udgivet på Trendsonline.dk den 6. januar 2017*

Første gang, han underviste i sit kursus på DTU, kom 20 studerende. Næste gang var antallet steget til 150. Tiden til ordentlig feedback på opgaverne forsvandt, som opgavernes mængde blev større, men de studerende lagde jo stadig et stort arbejde i det. Og det irriterede David Kofoed Wind ikke at kunne lægge samme omtanke i feedbacken til dem.

Han var dengang fuldtids Ph.d-studerende på DTU. Siden er han gået ned på halv tid, fordi hans irritation endte ud med at være en del mere omfattende end det normale brok over større klasser, mindre tid og færre undervisere pr. elev.

David Kofoed Wind begyndte nemlig at udvikle et system, som skulle afhjælpe tidspresset på ham og give de studerende mulighed for at få gennemarbejdet feedback på deres arbejde. Systemet har fået navnet Peergrade. Et system, der bygger på machine learning til at lade studerende give feedback til hinanden, og som langt de fleste uddannelsesinstitutioner i Danmark kender, som har over 10.000 brugere og så småt er begyndt at ekspandere ud over landets grænser.

Brugere i næsten hele verden

Men da David Kofoed Wind begyndte at udvikle Peergrade om aftenen og natten, var det egentlig kun tænkt som en løsning til ham selv. Han havde ikke overvejet, at andre ville betale penge for det og at brugere i Taiwan, England og Australien ville logge på.

”Jeg kom ikke ind i det her med en idé om at ændre verden. Så store tanker havde jeg slet ikke i starten. Jeg ville bare gerne kunne give feedback uden at bruge ti timer om dagen og bruge den tilgængelige teknologi på en smart måde,” fortæller han.

Læringsteorien bag er nemlig helt tilbage fra de tidligere 50ere. Teknologien derimod har ændret sig meget bare de seneste år, men David Kofoed Wind kunne ikke finde et værktøj, der både var brugervenligt, smart og anonymt, da han for cirka halvandet år siden lancerede Peergrade på de første kurser.

Edtech vokser i Danmark

Edtech er en branche i vækst. Ifølge EdTechXGlobals årlige undersøgelse, er edtech godt i gang med at blive et globalt fænomen. Både platforme og distribution af teknologi skalerer internationalt, og markedet forudsiges til at vokse 17 procent årligt og ramme 252 milliarder dollars i 2020.

Men edtech er endnu ikke ret udbredt i Danmark. Men det er et kæmpe marked, da alle går i skole på et eller andet tidspunkt. Sektoren er dog ret tung med organisationer, der har flere tusind mennesker tilknyttet, og som primært er styret gennem staten og det offentlige.

”For mig var det en naturlig vej at gå. Jeg har gået i skole siden jeg blev født. Jeg har været studerende hele mit liv, og jeg tror på, at edtech er ved at blive mere populært. Det halter stadig bagefter fintech, men området er fyldt med meget passionerede mennesker, der brænder mere for deres fag end en stor løn,” fortæller David Kofoed Wind.

Ikke den hurtigste vej til store penge

Men området er kompliceret, da der er mange rammer og reglementer, der skal tages højde for. Det er derfor ikke den hurtigste vej til the big bucks, som David Kofoed Wind siger. Derimod er der en stor interesse. Allerede da han udviklede det spæde system, ville hans Ph.d-vejleder gerne have fingre i det, og ligeså stille er den skare vokset. På et tidspunkt tog David Kofoed Wind så springet og gik ned i tid på sin Ph.d for at få skabt en ordentlig forretning. Han er også en af bagmændene bag Nordic Edtech Conference, som blev holdt på DTU i december.

”De nordiske lande har meget stærke uddannelsesinstitutioner, som vi kan brande os på. Det skal vi især i Danmark få øjnene op for. I Danmark har vi et uforløst potentiale her. Vi har noget erfaring og en god kultur for uddannelse, som vi kan udnytte. Der er bare brug for større ambitioner. Bedre rammer,” siger David Kofoed Wind.

Et nordisk samarbejde

Nordic Edtech Conference er første skridt på vejen. Han håber, at næste konference kan holdes i samarbejde med Norge, Sverige og Finland, som har en stærkere edtech-scene end Danmark. Og interessen er der. Peergrade er i dialog med flere organisationer om at lave samarbejder. Men det er ikke nødvendigvis David Kofoed Wind, der skal være den danske repræsentant.

”Jeg er med til at få snebolden til at rulle. Men jeg skal ikke være ansvarlig for et nordisk edtech cluster. Det er der nok nogen, der er bedre til end mig. Vi er et techstartup og det er dét, vi skal være gode til først,” siger David Kofoed Wind og giver snebolden videre til andre danske edtech-startups.

Techgiganter i kapløb om at opkøbe kunstig intelligens

0
Kunstig intelligens

Virksomheder som Google, Twitter, Intel og Appel er alle i kapløb om at opkøbe lovende AI-startups. Og nye spillere melder sig hele tiden på banen, så stregerne er tegnet op til, hvad der ligner en ny opkøbsbølge fra de store amerikanske tech- og industri-virksomheder.

Historisk har de store etablerede tech-virksomheder som Google, Microsoft og Facebook været i konkurrence om at opkøbe de mest lovende tech-startups. Fra YouTube til Skype over Instagram. De har alle taget deres del af kagen.

De seneste år har opkøbene dog været på tilbagetog. Men nu lader en ny opkøbstrend til at tage form og denne gang med nye industrielle spillere på banen.

Den nye arena er koncentreret omkring kunstig intelligens, og det lader virkelig til at være giganternes scene. Her kæmper virksomheder som Google, IBM, Intel, Apple og Salesforce i et kapløb om at opkøbe private artificial intelligence-virksomheder. De får denne gang kamp til stregen af nye konkurrenter som Ford, Samsung, General Electric og Uber, der også øjner muligheder i den fremadstormende teknologi. Det skriver CBinsights.

Således er over 200 private virksomheder, der på en eller anden måde arbejder med AI-algoritmer, blevet opkøbt siden 2012. Og det er med en stødt stigende frekvens, hvor over 30 opkøb er fundet sted alene i 2017s første kvartal, herunder Fords opkøb af Argo AI for én milliard dollars.

Google har ikke overraskende stået for flest opkøb af virksomheder som DeepMind Technologies for over 600 millioner dollars i 2014. Herefter følger Apple, der i alt har gennemført syv opkøb. Senest Israelsk baserede RealFace til en værdisætning på to millioner dollars.

Intel, Facebook og Microsoft deler tredjepladsen. Intel med hele tre opkøb i 2016 alene. Herefter følger Twitter, Salesforce og General Electric, der ligeledes er aktive opkøbere.

Der er altså stigende konkurrence og efterspørgsel på startups, der arbejder med kunstig intelligens. Det er nok usandsynligt, at alle opkøb vil blive en succes, men en ting er sikkert: interessen er stigende.

Hele kunstverdenen i din lomme: Dansk app vil være kunstens svar på Spotify

0
De brødre, som står bag Artland: Mattis Curth (siddende) og Jeppe Curth.
De brødre, som står bag Artland: Mattis Curth (siddende) og Jeppe Curth.

Den danske platform, Artland, vil samle kunstelskere, -samlere, -købere, gallerier og kunstnere og åbne kunstverdenen op for alle. Det skal gøres med big data, og appen findes allerede i Danmark, Finland, Norge, Sverige og Island.

Kunstverdenen skal bringes ind i det 21. århundrede. Det er ambitionen for Artland, som samler kunstverdenen ét sted. Her kan kunstelskere -samlere, -købere, gallerier og kunstnere dele artikler, portrætter og deres personlige samling med andre brugere og få adgang til en salgsplatform med værker af førende danske gallerier.

“Kunst skal være tilgængeligt for alle, overalt”

Appen er bygget op over big data, som er med til at gøre Artland til en – på sigt – global vidensplatform, og det er netop brugernes interaktioner, der bidrager til hele tiden at udvide det digitale kredsløb.

Læs også: Danmark får sin første bacheloruddannelse i big data

“Vores vision er at gøre det komplekse kunstmarked tilgængeligt for alle overalt i verden, da det i alt for mange år har været for svært at finde rundt i. Det gør vi ved at forbinde alle informationer om samlere, gallerier, kunstnere, værker og udstillinger ét sted. Appen giver mulighed for nemt og hurtigt at søge inspiration, købe kunst og mødes med andre, der har samme interesse,” siger stifter Mattis Lund Curth og tilføjer:

“Appen styrker ikke alene den enkeltes muligheder for at navigere på kunstscenen, men også relationerne på tværs af branchen. Vi har at gøre med et uopdyrket marked med et enormt potentiale for at gøre en kæmpe forskel for kunstelskere verden over, og målet er at få én million brugere på verdensplan i løbet af de næste par år.”

“Art for everyone”

Mattis Lund Curth stiftede Artland i august 2016. I dag beskæftiger Artland 12 medarbejdere og er vokset til over 3000 brugere. Artland sammenligner sig med musikgiganten Spotify, og findes allerede i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, og teamet regner med at udvide til flere lande i løbet af 2017.
“Hvor Spotify er “Music for everyone”, er Artland “Art for everyone”. Vi åbner kunstverdenen op, baseret på vidtforgrenende data fra aktører i branchen. I forlængelse heraf er det vigtigt at understrege, at vi ikke benytter os af nogle former for subscription. Appen er gratis, så forretningmodellen er ikke baseret på bruger-sign ups, men på en lille procentdel af de værker, som bliver solgt på salgsplatformen,” siger Mattis Lund Curth.

Sikkerhed i højsædet

Som bruger får man ifølge Artland adgang til unik viden om kunstscenens forskellige aktører, hvem der ejer hvilke værker, hvem der deltager i hvilke udstillinger, indhold om kunstscenen og en opdateret kunstkalender.
Når man på den måde er et socialt medie for kunstverdenen, og brugerne deler mange oplysninger, er der naturligvis stor fokus på sikkerhede. Appen er med fuld kryptering og mulighed for alias og privat bruger, fortæller Artland.