You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

CEO for nyt batteri-startup: “Det handler i høj grad om forsyningssikkerhed, når produktionen de kommende år bliver mere ustabil”

Der er en ny spiller på markedet i form af HyBESS Energy, der vil levere banebrydende batterilagringsløsninger til industri og kritisk infrastruktur. Direktøren mener, at sikkerhed for energiforsyning nu er lige så vigtigt som økonomiske fordele ved energilagring.

Der er en ny spiller på markedet i form af HyBESS Energy, der vil levere banebrydende batterilagringsløsninger til industri og kritisk infrastruktur. Direktøren mener, at sikkerhed for energiforsyning nu er lige så vigtigt som økonomiske fordele ved energilagring.

This post is also available in: English

Det danske startup HyBESS Energy træder ind på markedet med ambitionen om at revolutionere energisektoren. Med fokus på at levere totalløsninger inden for batterilagring retter HyBESS sig mod både industrivirksomheder og kritisk infrastruktur som hospitaler og lufthavne. Virksomheden, der opererer fra Aarhus Havn og Køge, er et samarbejde mellem DI-Teknik/Caverion og BattMan Energy, og lover at levere komplette batterienergilagringssystemer (BESS) i størrelsen 0,25 MW til 5 MW.

Læs også: INCUBA-prisen: Her er Årets Startup og Årets Investor 2024 – TechSavvy

CEO for HyBESS Jacob Hedegaard Christensen

”HyBESS er skabt med det formål at levere og drifte komplette BESS-løsninger, så man kan stabilisere sin energiforsyning og sikre virksomhedens energibehov i fremtiden. Vi kender markedet, har alle kompetencer in-house, leverer kvalitet og har den rette tilgang til code of conduct. Der er i den grad brug for en pålidelig partner, for branchen har de seneste år været præget af hurtige penge,” siger HyBESS nye CEO, Jacob Hedegaard Christensen i en pressemeddelelse

Energimarkedet står over for betydelige udfordringer, herunder en tredobling af elforbruget og en øget afhængighed af vedvarende energikilder som sol og vind. Disse energikilder, selvom de er miljøvenlige, er også ustabile, hvilket skaber udfordringer i forhold til at balancere udbud og efterspørgsel. Ifølge Green Power Denmark kan Danmark allerede i 2030 stå over for perioder med kritisk el-mangel.

Energiforsyningen skal fremtidssikres

CEO for HyBESS, Jacob Hedegaard Christensen, understreger, at energiforsyningssikkerhed nu er lige så vigtigt som økonomiske fordele ved energilagring.

Læs også: Ny rapport: Alt for få kroner investeres i impact i Danmark – TechSavvy

“Hidtil har fokus været på, hvordan man måske kan tjene penge på at lagre elektricitet – hvilket man også kan. Nu begynder de skarpe at forstå, at det i høj grad også handler om forsyningssikkerhed, når energiproduktionen de kommende år bliver mere ustabil og skrøbelig, fordi mere og mere elektrificeres, og fordi vi kommer til at opleve periodevis mangel på el i hele Europa,” siger CEO Jacob Hedegaard Christensen videre i pressemeddelelsen.

HyBESS positionerer sig som en vigtig aktør i den grønne omstilling. Batterilagring muliggør lagring af energi fra vedvarende kilder som solceller og vindmøller, hvilket gør energisystemet mere fleksibelt og bæredygtigt. Derudover tilbyder BESS-løsninger virksomheder muligheden for at lagre billig energi, når den er tilgængelig, og bruge den, når priserne stiger. Denne evne til at stabilisere energiforsyningen er kritisk for at undgå driftsstop og sikre fremtidens energibehov.

UGENS STARTUP: