You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Blockchain, Bitcoin, Fintech, Chainalysis

Startup skal hjælpe Nets med virtuelle valutaer

Et nyt samarbejde mellem Chainalysis og Nets skal gøre det nemmere for banker at leve op til krav om anti-hvidvask af virtuelle valutaer, så det i fremtiden bliver nemmere for bankerne at facilitere det voksende marked for cryptovaluta.

I en uge der har været præget af en international hvidvaskningsskandale, indgår Nets nu et samarbejde med startuppet Chainalysis, der skal sikre, at bitcoins, der ryger igennem systemet hos bankerne, ikke kommer fra ulovligheder.

Ifølge Nets vælger flere virksomheder at tage imod blockchain-baserede valutaer, som eksempelvis Bitcoin, men den digitale valuta har været en udfordring for bankerne at facilitere, da de skal kunne dokumentere, at pengene lever op til lovgivningen og eksempelvis ikke har været indblandet i kriminalitet.

”Flere af vores kunder blandt de nordiske banker har efterspurgt et effektivt redskab, der kunne hjælpe dem med at leve op til lovgivningen. Faktisk tror jeg, at mange banker har holdt igen med at facilitere Bitcoin-betalinger, da de har manglet det redskab, som vi nu kan præsentere dem for,” siger Kati Rintala, der er Head of Fraud & Dispute Services i Nets, i en pressemeddelelse.

Det kan især være et problem for fintech-startups, hvor digitale valutaer fylder mere end i mere traditionelle virksomheder. Disse startups kan have en udfordring med at finde en bank, der risikomæssigt kan håndtere at facilitere digitale valuta – men det skulle det nye samarbejde altså gerne ændre på.

Løsning fra analyse-startup

Bitcoin, der er den største af de virtuelle valutaer, er af mange omgange blevet sat i forbindelse med sortbørsmarkeder på det mørke net, og det ry kæmper valutaen stadig med.

Bitcoins bærer dog en masse historik med sig hver gang de handles, da transaktionsdata gemmes i blockchainen. Derfor kan man med de rette redskaber analysere hvilken type transaktioner, der tidligere har været foretaget med den pågældende bitcoin, og det er netop den slags analyser, startuppet Chainalysis er specialiseret i.

”Dette samarbejde med Nets giver os en solid platform, hvorfra vi kan få vores værktøj ud til de nordiske banker. Mange af dem har et ønske om at kunne få valideret deres kunders Bitcoin transaktioner,” siger den danske medstifter og CEO i Chainalysis, Michael Grønager.

Startuppet Chainalysis har med stor succes hjulpet efterforskningsmyndigheder globalt med at analysere Bitcoin betalinger for at validere, om de lever op til anti-hvidvask lovgivningen.

UGENS STARTUP: