Madikonet Claus Meyer opfordrer både offentlige aktører, private investorer og etablerede fødevarevirksomheder til at byde ind med kapacitet, kapital og kompetence. Men tech-iværksættere skal også tænke i nye løsninger, der kan skabe bedre forhold for køkkeniværksættere.

Der er en enorm interesse fra forbrugere, forhandlere og medier. Der er endda betalingsvillighed for nye spændende fødevarer, og mange forbrugere vil gerne understøtte lokale, spirende iværksættere, og de nye løsninger de kommer med.

”Det er vel nærmest kommet lidt på mode at være mad-iværksætter,” siger Claus Meyer.

Madscenen, især i København, udvikler sig i nærmest eksplosiv fart. Det begyndte med det ny nordiske køkken, som Claus Meyer selv var og stadig er bannerfører for. Det gav både lokal og global opmærksomhed omkring dansk gastronomi og fødevarer, men har siden udviklet sig til innovation på madområdet i alle mulige former.

”Det udgør så stærk en platform for iværksætteri, at selv udlændinge kommer hertil for at starte virksomheder,” siger Claus Meyer.

Men Danmark er ikke det nemmeste land at være iværksætter i, og det skal der laves om på. For selv om det er ret let at komme i gang med en køkkenbords-produktion, levere til en håndfuld specialforretninger og markedsføre sig via sociale media, så er det straks mere vanskeligt at få solgt varer nok til, at det er en forretning, og ikke mindst at kunne producere og levere effektivt i større skala.

”For at få succes som iværksætter skal du omgive dig med dygtige mennesker. Så byg partnerskaber og medejerskaber. Det er nok nogle af mine bedste råd til nye iværksættere. At få succes kræver lokaler og produktionsudstyr, som er dyrt, og mange iværksættere har svært ved at tage skridtet fra køkkenbord til fødevareproduktion. Derfor skal du skabe de bedste relationer, du kan,” siger Claus Meyer.

Disruption i horisonten

Ude i horisonten ser Claus Meyer mere disruption af værdikæden fra jord til bord og iværksættere, som skaber nye og direkte forbindelser mellem forbrugere og producenter. Det er alt fra webbaserede handelsplatforme, abonnementsordninger til måltidskasser og forbrugerejede andelsgårde.

”I de senere år har vi også været vidne til, at flere programmer, inkubatorer, acceleratorer og andre muligheder målrettet madiværksættere har set dagens lys. Det er afgørende, at man kan få kvalificeret hjælp og vejledning til at starte sin virksomhed, for det her er et nyt område, der er skal finde fodfæste i en tung industri,” siger Claus Meyer.

De nye løsninger er ofte baseret på teknologi og procesoptimering i primærproduktion, forarbejdningsindustri og måske snart restauranter. Derudover sker er der også en udvikling af nye ingredienser og proteinkilder til nye typer råvarer og fødevarer.

”Vi vil også se planter som råvarer i alle mulige forarbejdninger og koncepter til convenience-markedet. Ofte som erstatning for noget vi kender og normalt forbinder med kød. Forhåbentlig kommer vi fremover til at se flere startups, som bygger på de forskellige grønsagers egne smags- og ernæringsmæssige kvaliteter. Det er eksempelvis, at gulerodens potentiale forløses på nye, kendte eller glemte måder,” siger Claus Meyer.

Nextfood er en af de startup-virksomheder, der arbejder med at intensivere og varierere smagen af frugt og grønt i deres vertical-farming koncept.

Han peger desuden på, at bæredygtighed er en integreret del af iværksætternes DNA i tiden. Upcycling af restprodukter fra andre produktioner, alternative proteinkilder, såsom tang, og bekæmpelse af madspild, som vi ser det fra To Good To Go’, vil vinde mere frem.

Brug for bedre forhold for iværksættere

I dag er det let at komme i gang med en køkkenbords-produktion, levere til en håndfuld specialforretninger og markedsføre sig via sociale media. Men det er straks mere vanskeligt at få solgt varer nok til at det er en forretning – og ikke mindst at kunne producere og levere effektivt i større skala. Det kræver lokaler og produktionsudstyr – som er dyrt – og mange iværksættere har svært ved at tage skridtet fra køkkenbord til fødevareproduktion.

Læs også: Iværksættere genåbner efter konkurs: Løvens Hule blev deres redning selvom de gik tomhændet derfra

”Der findes enkelte soft funding-muligheder, der giver støtte i udviklingsfasen. Men finansiering af fasen fra udvikling til markedstest og videre til proof-of-concept og en attraktiv business case med dokumenteret salg og vækst, kan være svær at skaffe på rette tid og under rimelige vilkår,” siger Claus Meyer.

Det skyldes blandt andet den begrænsede nationale markedsstørrelse, danske fødevareiværksættere kan adressere.

”Danmark er et udmærket sted for iværksættere at teste og udvikle deres koncepter. Men hvis konceptet ikke egner sig til de store kæder herhjemme, bliver hjemmemarkedet hurtigt for småt til at man kan skabe en bæredygtig virksomhed. Derfor skal mange relativt tidligt orientere sig mod eksport. Og det kan være en kompleks sag at få i gang, især for en lille nystartet virksomhed, uden erfaringer og ressourcer,” siger Claus Meyer.

Fleksibel finansiering

For at styrke mulighederne for små-skala produktion og opskalering, skal man fokusere på at skabe miljøer, hvor iværksætterne for billige penge kan gå fra køkkenbords-skala til egentlig produktion. Her spiller både offentlige aktører, private investorer og etablerede fødevarevirksomheder en vigtig rolle, og de skal have incitamenter for at byde ind med kapacitet, kapital og kompetence.

Derudover skal der være bedre finansieringsmuligheder og for at tegne lån, hvor iværksætterne ikke skal stille personlige garantier, som vil lægge deres liv i ruiner, hvis det går galt.

Fordi interessen i markedet er stor blandt forbrugerne, så skal man have et mere kundeorienteret og overskueligt økosystem, der skal fremelske innovation og iværksætteri.

”Der findes et stort antal hel- og halvoffentlige aktører og programmer inden for innovation og erhvervsudvikling, som har forskellige tilbud til iværksætterne. Men en del af dem synes at konkurrere eller overlappe med hinanden, og andre har svært ved at nå de rette iværksættere med deres viden. Og for iværksætteren kan det virke uoverskueligt, hvor man kan få hjælp til hvad,” siger Claus Meyer.

Derfor mener han også, at mange muligheder og ressourcer går tabt her.

”Kunne man ikke organisere dette bedre, skabe mere samarbejde, fordele rollerne mellem aktørerne bedre, og kommunikere det hele mere klart?” spørger han.

Derudover skal der være et større fokus på kanalerne, hvor fødevaresalget sker. Traditionelt set er det foregået gennem de store supermarkedskæder, men trods nogle af supermarkedernes velvilje, er det kun de færreste iværksættere der slipper gennem nåleøjet her, eller får den rette support til at lykkes.

”Her ville det være godt med flere salgskanaler og samhandelsformer mellem interesserede forbrugere og passionerede iværksættere. Vi mangler alternative markeder, butikker, leveringssystemer, handelsplatforme,” siger Claus Meyer.