Coinify er klar til fyrstelig finale

Elleve danske startups fik hver en halv time foran juryen, da Vroomsummit lagde vejen forbi København. Efter en længere votering er en vinder fundet – Coinify skal til finale i Monaco.

“Hvor mange kunder har i?”, “Hvilket firma er det – egentlig – i søger en investering til?”, “Hvem er holdet bag?”.

Spørgsmålene haglede ned over deltagerne efter veloverståede pitches, da Vroomsummit kom til Symbions kontorfællesskab på ydre Østerbro i sidste uge. København var det første stop af seks på startupkonkurrencens europæiske tour. Finalen afholdes i fyrstedømmet, Monaco, den syttende oktober.

“Det er en eksklusiv finale, som kun er åbent, hvis man har fået en invitation. Her vil vinderne fra hvert land få mulighed for at pitche for en række store investorer. Tidligere års deltagere, som Mindmaze og 3Dhubs har landet store investeringer efter deres deltagelse,” siger Mila Mihaylo, der var med til at arrangere eventet for Unite.

De 11 startups

Foto: Alice Mangé

Kryptokongerne gør det igen

Business model, presentation, competition og team var fire af de tolv parametre, som de danske startups blev målt på. Da voteringen var slut stod en vinder tilbage.

Det blev Coinify, der skal repræsentere Danmark ved finaleeventet. Under CEO og co-founder, Mark Højgaards, pitch var der da også plads til både latter og et blik ind i den underliggende teknologi bagved startuppet.

“Virtuelle valutaer handler lige nu om handel med dem internt, men vi vil lave det om ved at blive en betalingsplatform. Vores mest ambitiøse mål er at blive visa for kryptovalutaer,” siger Mark Højgaard.

En mission, der åbenlyst resonerede i juryen, hvor et af medlemmerne begrundede valget af Coinify efter eventet.

“Vi var meget imponerede over alle startupsene ved Vroom i København, hvilket gjorde beslutningsprocessen svær. Der skal lyde en stor tak til medlemmerne af juryen, som bestod af ledende tech-skikkelser og investorer, som hjalp os med processen. I sidste ende blev det firma, der stod ud Coinify. Deres pitch og business plan imponerede os virkelig, så det bliver dem som vi inviteret til Monaco den femte oktober,” siger Peter Madsen, fra Unite som afholder Vroomsummit.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY